Alle indlæg af Henning Toft

Information til medlemmerne

Potentielle foredrag

Ved netværksmøde den 7. marts 2019 blev der gruppevis drøftet, hvilke mulige foredragsemner, der kunne have medlemmernes interesse. Nedenfor en sammendrag af resultatet af dette gruppearbejde:

SCAN0008

 

 

 

Skabelon for PPP-præsentationer (Personlig Profil Præsentation):

En PPP-præsentation kan have en varighed på mellem 5 og 10 min (max. 15 min inkl. spørgsmål) og kan være en fortælling uden manuskript, en fremlæggelse baseret på et udarbejdet notat, en mundtlig præsentation understøttet af fotos, en fremlæggelse ved hjælp af PowerPoint i stikordsform eller en fuld PowerPoint fremvisning inkl. fotos. Formålet med en PPP er, at vi kommer lidt ind bag personen og derved lærer hinanden bedre at kende og opdage berøringsflader og fælles interesser mm. Dette kræver åbenhed og fortrolighed. Det er frivilligt at udarbejde en PPP. Indholdet af en PPP foreslås struktureret efter følgende indholdsliste:

1. Persondata og familie, herunder fødselsår og sted, bopæl gennem årene, familieforhold

2. Opvækst, herunder skolegang, uddannelse og militærtjeneste

3. Erhvervsdata (kort)

4. Interesser og hobbies

5. Hvorfor Hemingway Club?

6. Enestående hændelser i dit liv?

 

Der er nu oprettet en lukket gruppe på Facebook under navnet “Hemingway Rudersdal Club 2” 

 

Formålet med denne side er at annoncere kommende begivenheder i Club 2 og i øvrigt at give informationer til medlemmerne. Endvidere kan medlemmer sprede informationer, som man skønner kan være af interesse for andre medlemmer.

Du er meget velkommen til at anmode om medlemskab af gruppen via gruppens Facebook-side eller sende en anmodning herom til sidens administrator på mail-adressen henningtoft@hotmail.com.

https://www.facebook.com/groups/169873757295008/

 

 

Kontingent for 2019/20

Kontingentet for perioden frem til generalforsamlingen i februar 2020 er nu fastsat til kr. 100.

Betales ved overførsel til konto 9570-12665733.

Husk at anføre indbetalerens navn i tekstfeltet

 

Hemingway Club Rudersdal klub 2

27. september 2018
Der er nu 26 på ventelisten.
Der er nu dannet en styregruppe til Klub 2, og der afholdes det første ordinære møde 
den 27. september 2018. kl. 12.00-1400 på Havarthigården,  Havarthivej 6 i HolteAlle voksne mænd over 60+ er velkomne.

17. september 2018
Annonce i Rudersdal Avis – “Klik her”

12. juli 2018
Der blev afholdt et møde i Hemingway Club Rudersdal – klub 2, hvor der blev sammensat en ny foreløbig arbejdsgruppe med 5 medlemmer.

Den nye arbejdsgruppe konstituerede sig selv.

Det blev vedtaget, at man deler Hemingway Club Rudersdal op i 2 Klubber, Klub 1 og Klub 2.  Den nye klub 2 respekterer vedtagne vedtægter og retningslinier som vedtaget under klub 1, men tilrettelægger iøvrigt sit arbejde med gruppen selvstændigt.

Se: https://hemingwayclub.dk/rudersdal-2-kommende-moeder/

28.juni 2018
Hemingway Club Rudersdal – Gruppe 2

Tilslutningen til Hemingway Club Rudersdal var ved årsskiftet så stor, så vi måtte overveje mulighederne for en parallelklub på grund af pladsmangel.

Ved generalforsamlingen den 25. februar 2018 blev det besluttet, at stoppe for tilgang af nye medlemmer og oprette en venteliste.

Dette bevirkede, at ventelisten blev opgraderet i foråret, og nu er så stor, at der blev indkaldt til det første møde den 28. juni for oprettelse af paralellklubben under navnet Rudersdal Klub 2.

Bent Høgsberg

Rudersdal 2 – afholdte møder

 

Foredrag torsdag den 23. maj 2019

Den modne hjerne: udfordringer og potentiale

Ved Ellen Garde, læge & Phd

Ellen fortalte levende og inspirerende om hjernens opbygning og bl.a. om, hvilke dele, der hørte til dannelsen af vores personlighed. Hjernen er et af kroppens vigtigste organer og kaldes nervesystemets “hovedcomputer”. Overordnet set består den af tre dele : storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Hos voksne indeholder hjernen omkring 100 milliarder nerveceller, der danner mere end 100 billioner forbindelsespunkter også kaldet synapser.

En vigtig del af foredraget handlede om, hvordan vi passer på vores hjerne. Jo mere den bliver brugt, jo længere holder den sig frisk. Vi kan lære hele livet, læring holder den frisk. Hjernen bruger en stor del af kroppens energi, så det kræver også, at vi spiser fornuftigt og motionerer. På DTU´s www.frida.fooddata.dk, kan I hente inspiration, til hvad man bør spise.

Hjernen er følsom overfor stød, så pas på den og brug cykelhjelm.

Referat: Flemming Rathsach

 

 

Foredrag torsdag den 16. maj 2019

”Mavesåret, der kom – og gik”

Ved Overlæge Peter Matzen

Peter fortalte levende om udviklingen af behandling af mavesår fra 1700-tallet til 1900-tallet. Mavesår var i tidligere tider en dødelig sygdom. Man vidste ikke præcis, hvad det var folk led af, når de klagede over ondt i maven og diarre. Der var mange behandlingsmetoder, fælles for dem alle var, at de ingen positiv virkning havde.

Der var dog enkelte læger, der havde set en sammenhæng mellem en forbedring af symptomerne, når de behandlede patienter med antibiotika for andre sygdomme. I medicinske kredse var det ikke en mulig behandlingsmetode, bakterier kunne ikke leve i mavesækkens kraftige saltsyre. Men to australske forskere opdagede i 1980’erne en bakterie i mavesækken, der havde udviklet en forsvarsmekanisme, så de kunne overleve i det hårde miljø. Det betød, at mavesår nu kunne kureres med antibiotika. Opdagelsen ændrede fuldstændig mavesårsbehandlingen. I dag er mavesår for det første blevet mere sjælden, og for det andet let at kurere.

De to australske læger modtog i 2005 Nobelprisen i medicin for deres epokegørende opdagelse.

Referat af: Flemming Rathsach 

 

Udflugt den 9. maj 2019

Besøg på Nivå Ringovn og teglværk.

Igen et inspirerende besøg med Hemingway Klubben Rudersdal 2, på ringovnen i Nivå. Det var en meget kompetent foredragsholder, der vidste næsten alt om teglværket. Både dets historie, og hvordan der blev produceret mursten og alle andre former for tegl. Nivå teglværk var storleverandør af mursten til København og de omkringliggende slotte.

Bjørn havde sørget for kaffe og kage til alle deltagerne.

Foredragsholderen, der iøvrigt var pensioneret fødselslæge, fik sine 2 flasker vin inden vi skulle videre til fugletårnet. Fugletårnet er et populært udflugtsmål for fuglekendere og andre der bare vil nyde naturen.

Referat af: Flemming 

 

 

Foredrag den 25. april 2019

Værd at vide om Demens

ved Connie Engelund

Sygeplejerske Connie Engelund holdt et inspirerende foredrag om Demens, og hvad der er vigtigt at vide om denne sygdom. Der er flere forskellige former for Demens, samlet under den samme paraply.

Connie gennemgik den typiske adfærd hos de personer, der bliver ramt af de forskellige former for Demens. De rammer forskellige dele af hjernen og giver sig udslag i en ændret adfærd. Typisk for Alzheimers, der er den mest udbredte, bliver det udtrykt ved: Angst, Forvirring, Rastløshed, Urolig krop, Let til gråd, Mistænksomhed og Vrede. De andre former for Demens giver sig udtryk i forskellige ændringer af personligheden.

Generelt er mennesker med Demenssygedomme, meget følsomme overfor, hvordan de behandles. De har de samme behov for opmærksomhed og kærlighed, som alle andre. Connie kom også ind på, hvordan vi skal forholde os over familie og venner, hvis ulykken rammer.

Connie udtrykte det meget poetisk: Vi fødes som kopier, men dør som originaler.

Referat: Flemming Rathsach

 

 

 

Musik og sang fra 30érne til 80érne

Af Kurt Senfer

En hyggelig eftermiddag med sang og musik. Kurt er autodidakt musiker og sanger. Han førte os gennem musikken fra 30´erne til 80´erne, med sangeksempler af tidens store kunstnere.

HC klubbens herre sang med på alle sangene – det bedste de havde lært.

Musikledsagelsen var optaget i Kurts eget musikstudie. Som Kurt sagde flere gange, er det aldrig for sent at lære noget nyt. Han lærte at spille, da han blev 50 år.

Referat: Flemming

 

 

 

 

Foredrag den 4. april 2019

“Den modne krop – sundhed of forebyggelse”

ved Ronnie Eg Sahl Phd. Studerende fra Københavns Universitet, Center for sund aldring.

Ronnie lagde ud med at forklare, at det han forsker i, er det, der ligger fra halsen og nedefter, det vil sige kroppens aldring og ikke hjernens. Hvad sker der med kroppen, når vi bliver ældre? Hvordan sikrer vi bedst at få et langt og aktivt liv? Det spørgsmål findes der mange forskellige svar på, og forskerne har ofte forskellige bud herpå. Der findes ikke kun én sandhed, men det Ronnie forsker i er blot et lille område inden for begrebet: aldring.

Aldring kan ikke stoppes, men vi kan udsætte aldring med forskellige tiltag. En af de ting der sker, når vi bliver ældre er, at musklerne skrumper og bliver svagere. Det kan vi gøre noget ved. Dyrk motion og styrketræning. En sund levevis kan give os et længere og bedre liv. I denne forbindelse viste Ronnie os, hvorledes kostpyramiden havde ændret sig markant igennem de seneste årtier.

Men det er også vigtigt, at vi har et lykkeligt liv og er tilfredse med tilværelsen. Det er nogle af de faktorer, der også er med til at forlænge livet. Der kom mange grafer og tal på bordet, der beviste påstanden. I rødvin finder vi to typer af antioxidanter: resveratrol, og to varianter af flavonoider, flavanol og antocyanidin. Det er gerne disse stoffer, der bliver forsket i, når pressemeddelelser ramler ind med overskrifter som at ”rødvin er godt for dit” eller ”rødvin beskytter mod dat”. Der var stor tilslutning til dette synspunkt blandt tilhørerne.

Det var rart at høre en forsker, der ikke var frelst, men havde den tilgang til livet, at det skal leves, selvom vi naturligvis også skal gøre noget fysisk, kostmæssigt m.v. for blive ældre og ikke mindst have så mange sygdoms- og skavankfrie år som muligt.  

Referat: Flemming Rathsach

 

 

 

Foredrag på medlemsmødet den 28. marts 2019

”Rudersdal i Danmarkshistorien” ved historiker og forfatter Niels Peter Stilling.

Historikeren og forfatteren Niels Peter Stilling, gav en meget farverig beskrivelse af en lang række episoder fra sin seneste bog ”Rudersdal i Danmarkshistorien – fra oldtiden til 1900”, som udkom ultimo 2018. Til trods for bogens store sidetal udgør den kun første bind af to bøger. Andet bind, der dækker perioden 1900 – 2007, forventes at udkomme til efteråret. Desuden er Stilling i gang med et større værk om Danmarks herregårde. Fortællingen startede helt tilbage i oldtiden, hvor isen efterlod landskabet i området med spektakulære tunneldale. Maglemosen har gemt på de spændende Vedbækfund fra jagerstenalderen og de senere Nyvangfund omfatter flotte dolke fra bondestenalderen. Begge dele er at finde på museet ved Gl. Holtegård.

Vi hørte spændende beretninger fra bronzealderen, hvor gravhøje har rummet flotte bronzehalsringe, -sværd og -skjolde. Fra jernalderen er der fundet siddende skelet i Trørød Mose og smukke krukker og jernhalsringe. Den romerske historiker Tacitus (55-120 e.Kr.) har beskrevet Nordens folk og deres dyrkelse af gudinden Nerthus, som senere har dannet grundlag for navnet (Niartharum) på den ældste by i Rudersdal, nemlig Nærum, hvor de ældste bebyggelser stammer fra jernalderen. Valdemar den Store forærede bisp Absalon byen Nærum og et Pavebrev udstedt af Urban 3. (dåbsattesten for byen) bekræfter dette den 21. okt. 1186.

Niels Peter Stilling berettede om de mange Middelalderkirker i området, der alle ligger ca. 7 km fra kysten og som rummer mange flotte kunstværker i form af unikke kalkmalerier (i de Gotiske hvælvinger i Birkerød kirke) og kalkstenshoved af Absalon (i Søllerød kirke). Efter reformationen er der i Søllerød kirke udført et kalkmaleri, der forestiller Luther. I Birkerød kirke er der genplaceret en meget smuk altertavle med fornemt træskærerarbejde.

Kongernes Nordsjælland (1536 – 1660) blev beskrevet med de mange slotte (Hørsholm og Hillerød) og veje (Kongevejen), der blev anlagt af Frederik 2. og hvor Christian 4. kastede Danmark ud i krige, Kalmarkrigen og Trediveårskrigen. Frederik 3. fortsatte krigsføringen; men måtte sande at den svenske konge Karl Gustav 10.’s styrker var større, og da de gik over bælterne, der var tilfrosne i den hårde vinter i 1658, tilføjede de Danmark det nederlag, der med freden i Roskilde kostede afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge.

Enevældens indførelse fulgte kort efter. Niels Peter Stillings meget levende foredrag sluttede af med genopbygningsperioden i 1700-tallet, hvor bl.a. Dronninggård og Frederiksdal Slot bygges, og hvor Jægersborg Dyrehave blev anlagt. Med Kongens dyrehave mistede Nærumbønderne betydelige arealer og beholdt kun et smalt bælte langs kysten. Stednavnene Rundforbi, Kørom og Springforbi er bøndernes ”protestnavne” mod omvejen rundt om Kongens indhegnede skov. Tiden tillod desværre ikke til gennemgang af den sidste halvdel af det store bogværk, der er meget rigt illustreret. Men det var et meget vedkommende og engageret foredrag, som vi oplevede og som efter referents mening bør følges op, når bind 2 af bogværket om Rudersdals historie foreligger.

Referat: Leif

 

”Glimt af et spændende liv – del 2”

Foredrag den 14. marts 2019 ved klub 2 medlem Per Topsøe – Jensen

I forlængelse af første del af foredraget, der blev holdt den 15. nov. 2018, knyttede Per indledningsvis et par bemærkninger til sin fars udspring fra flyver uden faldskærm i 20’erne og til de udlagte våbendepoter i krigens slutning i 1944. Ellers indledte Per sit foredrag med en skildring af, hvordan han som et studenterjob i starten af 50’erne havde til opgave i personbil at transportere amerikanske damer rundt i Europa som guide uden en egentlig guide-uddannelse. Første tur blev gennemført på 36 dage med 4 ældre damer, der var ankommet på et krydstogtskib fra USA. Turen gik til Paris, Firenze, Rom, Sorrento, Venedig, samt gennem Østrig og Tyskland tilbage til havnebyen for ankomsten.

Næste tur var på 52 dage med 4 yngre damer, der landede i Amsterdam lufthavn og som via Reims blev kørt til Paris. Herfra gik turen til Bordeaux (nærmere bestemt landsbyen Cognac, som damerne havde ønsket at besøge), Carcassonne og videre ad samme rute som første tur gennem Italien, Østrig og Tyskland til Amsterdam. Mange pudsige oplevelser undervejs blev levende beskrevet af Per.

Per blev cand. polyt i 1956 og startede kort efter sin erhvervsmæssige karriere i det store firma F.L.Smidth & Co., der især er kendt for deres bygning af cementfabrikker i udlandet. Per startede i afdelingen for pakkerier, men allerede efter 2 måneder blev han tilbudt et 2-årigt job i det nordlige England. Skildrede hvordan datidens forretningsfolk benyttede mobile akkumulatorer-telefoner på deres togrejser og sin egen indlæggelse på hospital med tegn på akut blindtarmsbetændelse inden han nåede frem til jobbet.

Efter hjemkomsten til F.L.Smidth’s hovedkontor blev Per igen udsendt. Denne gang til Pakistan med henblik på opførelse af en cementfabrik nær Karachi. Under dette ophold blev han gift med en af de sygeplejersker, der passede ham i England. Per berettede om de til tider usle forhold med oversvømmelser, hunde med hundegalskab (som Per fik kål på) og en af de lokale chauffører, der måtte i fængsel for ved et uheld at have parkeret sin lastbil mit på en togoverskæring.

Næste korte job var i Ceylon (nu Sri Lanka) og efterfulgt af en opgave i Columbia (Bogota), hvor Per som ny salgsmedarbejder skulle udrede nogle startvanskeligheder med en kontrakt, som viste sig at være et krav fra generalen om 5% af ordren inden start, hvad Per fik ”afklaret” som en misforståelse. Per fik på denne tur lejlighed til at flyve med  Concorde-flyet og dermed komme op på 2 gange lydens hastighed.

Ture til Nigeria, Irak og Grækenland blev også skildret inden Per sluttede af med omtale af sit job for A/S Storebælt fra 1987-1998, som rådgiver vedr. forsikringsmæssig afdækning af risici i byggefasen af den faste forbindelse. Et byggeprojekt som undervejs fik brug for sin forsikringsdækning også af entreprenørernes arbejder. Per skildrede således de 2 uheld under tunnelbyggeriet – oversvømmelse af tunnelrørene med boremaskiner fra Sprogøsiden i 1991 og branden i den næsten færdige tunnel i 1994.

Referat: Leif

 

Referat af Netværksmøde møde torsdag den 7. marts 2019

1. Velkomst og fællessang

Endnu et par nye medlemmer blev budt velkommen i klub 2 med udlevering af medlemsskilte og klubbens folder. Klub 2 har nu passeret de 70 medlemmer. Som fællessang denne dag var valgt ”Det haver så nyeligen regnet”. En sang skrevet af historikeren Johan Ottosen i 1890, som appellerede til offentligheden nord for Kongeåen om støtte til danskerne syd for Kongeåen efter at Sønderjylland var blevet tabt i 1864.

2. PPP-præsentationer.

2 af klub 2’s medlemmer, Erik Kjøller og Steve Pickering, gav hver deres meget levende personlige profil præsentation, hvori de dels beskrev deres familie og opvækst, deres erhvervsmæssige udvikling og fremfor alt deres interesser og hobbies. Desuden berettede de om, hvorfor de har valgt Hemingway Club og deres forventninger til netværket. Her drejede det sig blandt andet om at møde nye personer, lære noget om ting, de ikke vidste noget om i forvejen, møde uenighed og drøfte seniorlivet.

3. Interesseoversigt

Henning fremviste en opdaterede oversigt over medlemmernes interesser og appellerede til at medlemmerne nu selv tog initiativ til indenfor de enkelte interesseområder at etablere en netværksgruppe for at dyrke interesseområdet nærmere. Henning ville selv forsøge at igangsætte en gruppe om vin.

4. Evaluering af foredrag

Leif fremlagde resultatet af medlemmernes evaluering af de seneste 8 foredrags-arrangementer. Evalueringen omfattede en karaktergivning på emnets relevans, foredragsholderen, foredragets faktiske indhold og en helhedsvurdering af arrangementet. Resultatet viste et generelt højt niveau på alle 4 parametre med karakterer på mellem 8 og 9,6 på en skala fra 1-10. Styregruppen kunne med dette resultat tage det som et udtryk for stor tilfredshed med foredragsprogrammet.

5. Workshop om fremtidige foredrag

Gennem et meget engageret gruppearbejde fra medlemmernes side ved 6-mands borde lykkedes det at få opstillet lister over potentielle foredrag, dels fra klub 2’s egne medlemmer (21 stk.), dels foredrag som man fandt interessante emnemæssigt eller som man havde hørt og kunne anbefale (35 stk.) og dels 34 udvalgte foredrag holdt i andre Hemingway klubber, for hvilke der blev opstillet en prioriteringsliste. Styregruppen har gennem dette netværksarbejde fået et godt grundlag at opstille en foredragsplan for efteråret samt for de resterende dage her i foråret.

Referat: Leif

 

 

 

”Modstandsbevægelsens likvideringer” 

Foredrag af Peter Birkelund den. 28. feb. 2019.

Peter Birkelund, der har været ansat på Frihedsmuseet og nu er seniorforsker og arkivar på Rigsarkivet, udøste af sin store viden om 2. verdenskrig, som han bl.a. andet har dokumenteret i en ph.d.- afhandling og i bogen ”Holger Danske – Sabotage og likvideringer 1943-45”.

Emnet likvideringer i sidste del af besættelsen har ellers været et svært emne at forske i, idet der var en fast aftale modstandsfolk imellem om ikke at tale om emnet. Ud over Peter Birkelunds ovennævnte bog, foreligger der et antal bøger, der – ud fra forskellige ståsteder – behandler emnet: ”Stikkerdrab” af Stefan Emkjær ”Efter drabet” af Peter Øvig Knudsen. ”Sabotør i Holger Danske” af Peter Birkelund.

Det tyske politi, Gestapo, kom til Danmark i 1943 og der blev efter en række sabotager og strejker rundt om i landet i løbet af sommeren den 29. august 1943 på Hitlers befaling indført dødsstraf for at udøve sabotage. Da regeringen nægtede at følge tyskernes krav, gik den af. Tyskerne indførte militær undtagelsestilstand i Danmark med natligt udgangsforbud, forbud mod strejker og sammenstimlen samt nævnte dødsstraf. I alt blev ca. 400 personer dræbt (likvideret primært ved nedskydning og i mindre omfang med bomber) af Modstandsbevægelsen. Efter krigen blev yderligere 1300 dømt som stikkere ved retsopgøret. Hitler krævede, at der for hver likvidering skulle gennemføres clearingdrab (i forholdet 1:5). Et eksempel herpå er digterpræsten Kaj Munk, der blev dræbt den 4. jan. 1944 efter en række likvideringer i december måned udført af modstandsgruppen Holger Danske, der havde 500 medlemmer.

Frihedsrådet proklamerede i januar 1944, at modstandsbevægelsen handlede i nødværge for at forebygge flere stikkerier. De 400 likviderede (heraf ca. 10% kvinder) fordelte sig på følgende typer: • Stikkere • Gestapo, Abwehr, ET, dansk-tyske terrorgrupper (civil) • Uniformeret tjeneste (HIPO, Schalbourgkorps, marinevagter, Sommerkorps) • Tolke, chauffører, kontorpersonale • Værnemagere • Nazister.

Modstandsgruppen ”Holger Danske” gennemførte ca. 170 likvideringer, hvoraf hovedparten bestod af tysk politi/terrorkorps, uniformeret tysk vagttjeneste, civilt arbejdende for tyskerne og direkte stikkere/meddelere. I 6 tilfælde var der tale om fejltagelser (9 i alt i DK), hvor familier efter krigen fik fuld oprejsning og erstatning. Nogle af de mest kendte likvidatorer var ”Flammen” (Bent Faurshou Hviid) og ”Citronen” (Jørgen Haagen Schmidt), der sammen med 2 andre modstandsfolk (Patrick Schultz og Gunnar Dyhrberg) udgjorde ”De ensomme ulve”. De udførte 12 likvideringer det første ½ år. Beslutninger om likvideringer dukkede op nedefra og blev som regel godkendt af en lokal leder i trinnet umiddelbart over. Påstande om at ”Frihedsrådets likvideringsudvalg” eller ”Den jyske Domstol” gav ordrer til likvideringer er falske. Disse instanser har aldrig eksisteret.

Efter krigens afslutning i maj 1945 var der mange kritikere af modstandsbevægelsens likvideringer (herunder fra Svenning Rytter og Hartvig Frisch), som ikke mente, at det var nødvendigt at likvidere; men modstandsbevægelsens likvideringer blev ikke efterforsket. 125 tvivlsomme sager blev dog politimæssigt efterforsket, og det førte til erkendelsen af 9 fejltagelser. Frode Jacobsen, medlem af Frihedsrådet, blev minister efter krigen og talerør for modstandsbevægelsen. Han var uenig med kritikerne.

Ditlev Tamm har skrevet bogen ”Retsopgøret”.

Referat: Leif V.

 

 

Foredrag om ”Københavns nyere befæstninger”

Ved Søren P. Petersen den 14. feb. 2019

Vores foredragsholder denne torsdag var en meget vidende og engageret person, der – skønt han ikke var historiker, men ingeniør af uddannelse – holdt et yderst informativt foredrag om den nyere befæstning, der blev opført efter Danmarks tabte krige i 1807 (Englændernes bombardement af København) og 1864 (Slaget ved Dybbøl Banke).

Søren Petersen er bl.a. medlem af Fæstningskanalens venner og formand for Dansk Vandrelaug’s Lyngby afdeling, og som sådan arrangerer han også rundvisninger på mange af befæstningens stadig eksisterende bygværker.

Københavns befæstning er Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstning. Mange forter, batterier og stemmeværker m.m., der primært blev bygget i perioden fra 1885 til 1918 er således istandsat, medens andre forsat mangler istandsættelse eller er jordtildækkede og nogle fjernet bl.a. som følge af byggeri. Københavns befæstning omfatter såvel en sø-befæstning (med 10 forter og 8 batterier) som en land-befæstning (Nordfronten med 5 forter og 9 batterier, Vestvolden med 23 batterier og 3 oversvømmelsesområder). Landbefæstningen blev placeret ca. 10 km fra København, så fjendens kanoner ikke kunne nå byen. Befæstningerne kom aldrig rigtig i brug selvom der ved starten af 1. verdenskrig blev mobiliseret ca. 57.000 mænd til at bemande befæstningerne.

Søren berettede om hvorledes befæstningernes enkelte bygværker var opbygget og deres bestykning med kanoner og soldater, og om hvorledes deres funktioner var i tilfælde af angreb udefra, herunder hvordan de bagvedliggende voldgader og voldbaner sikrede forsyningsveje frem til de enkelte stillinger. I befæstningerne indgik der også planlagte oversvømmelser af områder gennem fæstningskanaler med stemmeværker, der forbandt Furesøen med Ermelunden. Det muliggjorde, at man kunne etablere sammenhængende oversvømmelser mellem Ermelunden og Øresund, mellem Ermelunden og Utterslev Mose samt til Kagsåbassinet vest for Utterslev Mose. Ved aktivering af oversvømmelserne ville man trække 11,3 mio. m3 fra Furesøen og derved sænke vandstanden i søen med 1,2 m. Oversvømmelsen har dog aldrig været aktiveret.

Søren berettede nærmere om nogle af forterne i Nordfronten (Lyngbyfortet, Garderhøjfortet, Fortunfortet og Tårbækfortet) og om Dyrehavsstillingens batterier og tildækkede bunkere, som alle anes i terrænet i dag. Foredraget efterlod tilhørerne med en stor lyst til at høre mere om bygværkerne og ikke mindst at besøge de beskrevne forter, batterier og volde.

Referat af Leif.

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Ernest Hemingway

Foredrag ved Bo Tao Michaëlis den 31. januar 2019

Bo Tao Michaëlis, der har skrevet to bøger om Hemingway, fortalte levende om Hemingways liv og hans mange bedrifter. Hemingway blev født 21. juli 1899 i Oak Park, i udkanten Chicago. Han far var læge og ivrig jæger og sportsfisker, moderen Grace var musiker. Begge var veluddannede og respekterede i det lille konservative samfund. Ernest gik på den lokale Old Park School fra 1913 til 1917. Her deltog han i en lang række af sportsgrene som boksning, løb, vandpolo og amerikansk fodbold, som han mente var for rigtige mænd. Som mange af tidens store forfattere, blev Ernest først journalist og siden forfatter.

 

Første Verdenskrig

I 1918 prøvede han at blive optaget i den amerikanske hær, men til hans store skuffelse blev han kasseret på grund af dårligt syn. I stedet blev han optaget i Røde Kors som ambulancechauffør i Italien. Han kom til fronten, hvor han blev alvorligt såret i et morterangreb. Han var kun 18 år på det tidspunkt. Under han rekreation på hospitalet blev han for første gang forelsket i en 7 år ældre sygeplejerske – Agnes von Kurowsky – forholdet blev dog ikke til noget. Det tog så hårdt på Hemingway, at han senere hen fulgte et mønster, hvor han forlod kvinderne, før de forlod ham.

 

Chicago

I 1919 vendte Hemingway hjem. Han var stadig plaget af sit dårlige knæ efter granaten. Trods knæet tog han på en camping og fisketur sammen med sine gamle venner. Turen gav inspiration til novellen ”Big Two-Hearted River”. Senere samme år blev han freelance journalist på avisen ”Toronto Star Weekly”. I Chicago mødte Ernest gennem venner Hadley Richardson, der var 8 år ældre end Ernest. De blev gift den 3. September 1921. To måneder efter blev Ernest ansat som korrespondent for Toronto Star i Paris. Med Hadley opnåede Hemingway det han havde håbet på med Agnes: kærlighed fra en smuk kvinde, en god indtægt, og et liv i Europa.

 

Paris

I Paris var Hemingway den høje flotte, muskuløse, bredskuldrede, brunøjede mand med en blød stemme. Han og Hadley boede og arbejdede i Paris Latinerkvarter. Her mødte han alle de kendte forfattere og kunstnere, der også havde slået sig ned i byernes by. I de første år i Paris afleverede han 88 artikler til Toronto Star Newspaper. Han dækkede den Græsk/Tyrkiske krig. Han skrev artikler om tun-og ørredfiskeri. I september 1923 vendte parret tilbage til Toronto, hvor deres søn John blev født. Hemingway, Hadley og deres søn vendte i 1924 tilbage til Paris. Her skrev Hemingway en række noveller, der blev rost i USA. Senere mødte Hemingway F. Scott Fitzgerald, der lige havde skrevet og udgivet ”The Great Gatsby”. Hemingway blev begejstret, da han læste den og besluttede selv at skrive en roman. I 1923 besøgte Hemingway og Headly, Pamplona i Spanien. Her blev Ernest fascineret af tyrefægtning. På samme tidspunkt blev Hemingway omtalt som ”Papa”, hvilket han var meget stolt af. Hemingway mødte under et ophold i Østrig en bogforlægger – Pauline Pfeiffer, som han senere fik en affære med. I januar 1927 blev Hadley og Hemingway skilt og Hemingway giftede sig med Pfeiffer i Maj måned. Pfeiffer der var fra en meget velhavende katolsk familie, var flyttet til Paris for at arbejde for Vouge magasinet. Før ægteskabet var Hemingway konverteret til katolicismen. I marts 1928 forlod parret Paris og slog sig ned i Key West. Key West Parret rejste til Kansas, hvor deres søn Patrick blev født 28. juni 1928. Det var en svær fødsel for Pauline. I den periode skrev Hemingway oplægget til ”Farvel til våben”. Efter fødslen rejste parret tilbage til Key West. På vej ind i toget fik Hemingway et telegram, der fortalte at hans far havde begået selvmord. Hans eneste kommentar var ”I’ll probaly go the same way”. Tilbage i Key West arbejdede Hemingway på færdiggørelsen af “Farvel til våben”. I begyndelsen af 1930 opholdt Hemingway sig i Key West om vinteren og sommeren i Wyoming, hvor han brugte tiden på jagt og fiskeri. Den 12. november 1931 fødte Pauline Hemingways tredje søn Gregory Hancock Hemingway. Paulines onkel forærede parret et to-etages hus lige overfor fyrtårnet i KeyWest. Det betød at Hemingway altid kunne finde hjem fra værtshuset Sloppy Joe. I 1933 tog Hemingway og Pauline på safari i Øst Afrika. De var væk i 10 uger, hvor Hemingway samlede materiale til en række nye bøger. Tilbage i Key West skrev og udgav han ”Green Hills of Afrika” i 1935. Borgerkrigen i Spanien I 1937 indgik Hemingway en aftale med avisen North American Newspaper Alliance, om at rapportere fra den Spanske Borgerkrig. Han rejste frem og tilbage mellem Key West og Spanien. Han overværede The Battle of the Ebro – den sidste kamp, der blev afslutningen på borgerkrigen. Cuba Hemingway havde under sit ophold i Key West anskaffet sig en båd til fiskeri. Med den sejlede han til Cuba. Det var i den fase, hvor han skulle skilles fra Pauline. Det begyndte da Hemingway havde mødt Martha Gellhorn. De blev gift 20. november 1940 i Cheyenne, Wyoming. Efter skilsmissen flyttede han til sit sommerresidens i Ketchum, Idaho og vinterresidens til Cuba. Gellhorn inspirerede Hemingway til at skrive bogen – ”For Whom the Bell Tolls” eller ”Hvem ringer klokkerne for”.

 

Anden verdenskrig

Fra 1944 til 1945 var Hemingway dels i London og dels i resten af Europa. Her mødte han Time Magasin korrespondenten Mary Welsh, som han indledte et forhold til. Han var med til befrielsen af Paris.

 

Nobelprisen

I 1946 giftede han sig med Mary. Hemingway familien led under en serie af uheld og helbredsproblemer. I 1948 rejste Hemingway og Mary til Europa og boede i Venedig i flere måneder. Mens de var der, blev Hemingway forelsket i den 19-årige Adriana Ivancich. Denne affære inspirerede ham til bogen ” Across the River into the Trees. I de følgende år skrev han bogen ”Den gamle mand og havet” der gav ham Pulitzer Prisen i 1952. I 1954 var han på sin anden rejse til Afrika sammen med Mary. Under en flyvetur måtte de nødlande ude i bushen. Både Hemingway og Mary blev såret. Dagen efter prøvede de at komme på hospitalet i Entebbe, så de tog et andet fly. Det eksploderede under take-off. Alle troede at Hemingway var død, men han var kun alvorligt såret. I oktober 1954 modtog Hemingway Nobelprisen i litteratur.

 

Selvmordet

I juli 1960 forlod Mary og Hemingway Cuba og vendte aldrig tilbage. Hemingway var syg. Han var konstant bekymret for sine penge og sin sikkerhed. Han var under opsyn af FBI. I en periode var han indlagt på en klinik i Minnesota, hvor han blev behandlet med elektrochok. Tre måneder efter han kom ud fra klinikken, skød han sig med et dobbeltløbet jagtgevær.

Referat Flemming Rathsach

 

 

 

Om 2 store bygmestre i Søllerød – deres landsteder og haver”

Foredrag den 24. januar 2019 ved K. Preben Olesen.

Vores foredragsholder denne torsdag bragte os 250-300 år tilbage i tiden til en periode, hvor der skete store ændringer i det danske samfund, og hvor nogle få havde råd til at indrette sig i elegant stil gennem opførelse af slotte og palæer med tilhørende fornemme haver, inspireret af franske og engelske forbilleder.

Efter en tour de force gennem have- og landskabskunst fra oldtiden, gennem middelalderen og renæssancen frem til barokkens og senere romantikkens havekunst, fik vi en præsentation af 2 af samtidens markante skikkelser:

1) Den danske arkitekt/bygmester Lauritz de Thurah, der bl.a. køber og renoverer Gl. Holtegård i 1755-58 med tilhørende barokhave og

2) Storkøbmanden Frederick de Coninck (indvandret fra Nederlandene), der udover sin vinterbolig ”Moltkes palæ” etablerer sin sommerbolig ”Næsseslottet” i 1781-83 på et markant sted i kommunen omgivet af romantiske haver. Preben Olsen gav os via sin PowerPoint præsentation en levende beskrivelse af, hvad man møder, når man vandrer ad Dronninggårdsallé forbi de 2 porthuse mod vest og videre rundt i de interessante haver (jagthaven, den hollandske have og den engelske have) med alle deres mindesøjler og symboler fra en svunden tid. (Preben Olesen tilbyder den samme vandretur in natura.)

At Næsseslottet er et markant byggeri fra perioden – Den yngre enevælde – vidner tilstedeværelsen af slottet på Bjørn Nørgårds gobelin fra denne periode om. De kostbare bygværker og haver, som Coninck lod etablere, var tilvejebragt gennem hans trekantsejlads imellem Danmark – Vestafrika – Vestindien, herunder slavehandelen, som blev forbudt i 1794 med ikrafttræden 1803.

Et yderst fængslende foredrag leveret af en meget vidende tandlæge.

Leif

 

 

Referat af medlemsmøde 17. januar 2019

1. Velkomst og fællessang samt indledning.

Der blev budt velkommen til endnu 5 nye medlemmer med udlevering af navneskilte og klub2-foldere. Der er således et medlemstal på 55 og tallet stiger fortsat med yderligere kontakter. Meget tilfredsstillende. Efter afsyngning af ”Det er hvidt herude” blev der udleveret skemaer med klubbens mange små opgaver med henblik på at opfordre flere medlemmer til at melde sig til varetagelse af opgaverne. Kortene blev samlet ind efter mødet og Henning Toft sammenfatter resultatet. Henning Toft og Leif Vincentsen fik mandat af de fremmødte til at repræsentere klub 2 i bestyrelsen for Hemingway Club Rudersdal.

2. Socialt netværk med spørgekort (Leif)

Der blev udleveret samtalekort til alle deltagere og gennemført stående spørgerunder blandt medlemmerne parvis over 4 omgange. Dette gav anledning til heftig snak blandt medlemmer om emner, der typisk drejede sig om situationer knyttet til det at være stoppet med at arbejde og påbegyndt tilværelsen som pensionist. Der blev udtryk stor tilfredshed med netværksøvelsen, som man gerne så gentaget ved kommende netværksmøder.

3. Interessekort (Henning)

På baggrund af de modtagne interessekort, som er blevet udfyldt af medlemmerne ved indmeldelsen, er der opstillet et udkast til interesseoversigt, som blev udleveret til deltagerne ved de 7 borde. Det var herefter meningen, at medlemmerne skulle kontrollere og supplere egne interesser, samt tilføje andre og nye emner efter drøftelse med øvrige deltagere ved bordene. Der blev desuden kort drøftet, hvorledes oversigterne kunne anvendes fremover og vigtigheden af at have tovholdere til de forskellige emnegrupper, såfremt der skulle etableres undergrupper, eksterne fagbesøg eller emnerettede forslag til arrangementer og foredrag. De opdaterede oversigter blev samlet sammen fra bordene med henblik på at udarbejde en ny interesse-oversigt for klub 2. Der blev i øvrigt under drøftelserne påpeget vigtigheden af i en forening som vores at sikre beskyttelse af følsomme personoplysninger. Styregruppen var enig heri og opmærksom på problemstillingen.

4. PPP-præsentationer (Steve)

Som illustration af idéen med PPP-præsentationer for klubbens medlemmer blev et eksempel fremvist baseret på informationer om klubbens formand, Leif Vincentsen. Efterfølgende blev konceptet gennemgået for så vidt angår metodens formål, indhold, struktur og anvendelse. Der var således enighed om at person profil præsentationer kan gennemføres på mange niveauer med og uden IT-værktøjer. Det blev samtidigt understreget, at det var helt frivilligt om man ville udarbejde en sådan præsentation, der naturligvis ville blive behandlet med fortrolighed i klubben og ikke gemt efter fremvisningen. Formålet med præsentationerne er frem for alt, at medlemmerne lærer hinanden bedre at kende. Der blev opfordret til at medlemmer, der var interesseret heri, gik i gang med at udarbejde sådanne. Styregruppen vil gerne yde bistand om nødvendigt samt lægge en skabelon på hjemmesiden.

Referat Leif

 

 

”Skitser og tanker om skønhed” 

Foredrag den 10. januar 2018 ved Erik Friis-Hasché 

Erik havde i sit oplæg til foredraget stillet spørgsmålene ”Kan skønhed måles og vejes?” og ”Kan skønhed registreres og gengives?”. Meget interessante spørgsmål, som til fulde blev besvaret i dette meget intense og omfattende foredrag, hvor der blev refereret til mange kunstnere og videnskabelige redegørelser samt til google-undersøgelser, der alle hjalp til besvarelsen. Erik har sat sig grundigt ind i stoffet og brugt mange ressourcer på at nå frem til sin omfattende forståelse af skønhedsbegrebet indenfor især kunst og arkitektur, som han formidlede på overbevisende måde.

Foredraget var bygget op på 14 tanker om skønhed, som vi blev ledt igennem. Med udgangspunkt i filmen ”Dagens skønhed” af Louis Bunuel, skrifttypernes skønhedsmæssige forskelle redegjorde Erik for hvor ofte ordet skøn (jf. Google) blev anvendt i forhold til ordet grim. Det var lidt nedslående at høre, at her var forholdet 2,7 i favør af grim. Erik brugte mange referencer til litteratur og her skal blot nævnes enkelte i flæng (og for videre læsning): Umberto Eco: ”Skønhedsdræbere i samfundet” og ”Skønhedens historie” (2004) Dorthe Jørgensen: ”Skønhed – En engel gik forbi” (2006) Marie-Henri Beyle: ”Stendahl-syndromet” (1817) William Hogarth: ”The Analysis of Beauty” (1753) Steen Ejler Rasmussen: “Om at opleve arkitektur” Le Corbusier: ”Skønhed og funktion” og ”Le Modular 2”

Erik gik helt tilbage til Konfutze i sin søgen efter skønhedsbegrebet, bevægede sig over ”de tre gratier” i maleri og skulptur, klassisk græsk kunst, via Niels Stensen, Immanual Kant, Nietze, Vilhelm Lundstrøm, Poul Henningsen, Tordenskjold på tændstikæsken, Hammershøj og Bissen til Arne Jacobsen for at belyse begrebet ”Det gyldne snit”.

Fibionacci’s talrække (1,1,2,3,5,8……), den gyldne ratio og den gyldne spiral fik alle en ordentlig behandling i Eriks foredrag, der nåede langt omkring og som sluttede af med 12 parametre, der indgår i den psykometriske tilgang til skønhed. Det var et spændende foredrag, der sagtens kunne have varet 2 timer længere.

 

 

Fremtidsforskning: Videnskab eller fantasi?

Foredrag den 6. december 2018 ved Niels Bøttger-Rasmussen

Niels fortalte om sit arbejde på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han var fremtidsforsker fra 1996 til 2013. Instituttet blev startet i 1970 af den dengang 70-årige, navnkundige politiker Thorkil ”Livrem” Kristensen, der aktivt bedrev fremtidsforskning en lang årrække.

Niels gav en introduktion til fremtidsforskning og de vigtigste drivkræfter for forandring, de såkaldte megatrends. Han nævnte i den sammenhæng eksemplerne: Globaliseringen, velstandsudviklingen (1½ pct. per år), immaterialliseringen, Dream Society (følelser og livsstil), digitaliseringen og kommercialiseringen.

Niels viste, hvorledes man anvender værktøjet “scenarier”. Scenarier er billeder af alternative mulige og sandsynlige fremtider. Scenarier kan benyttes til at ”vælge fremtid” eller til at inspirere til at ”skabe” en ønsket fremtid. Niels eksemplificerede med scenarier for det danske sundhedsvæsen baseret på opstilling af alternativer ud fra a) individet har ansvar, b) eksperter har ansvaret, c) samfundet er en helhed og d) samfundet er fragmenteret. Metoden giver overblik ved hjælp af ”viden-baseret fantasi”.

Forskellen mellem prognoser og scenarier er, at i prognoser kan fremtiden ikke påvirkes, medens i scenarier kan fremtiden påvirkes.

Begrebet “wildcards” (uventede begivenheder, der har væsentlig påvirkning på fremtiden) blev belyst med eksempler: 1. verdenskrig, krakket i Wall Street i 1929, Jerntæppet i 1945, mordet på Kennedy 1963, PC’ere i 1981, Murens fald i 1989 og Finanskrisen i 2008. Sådanne wildcards gør selvsagt fremtiden usikker.

I dette årtusinde er eksemplerne i Danmark: dot.com-krisen, mobiluniverset, internettets fremkomst, Danmark i krig, Muhammed-krisen, klima og energi, flygtninge på motorvejen, kvinder i flertal på universitetet.

Markant for udviklingen er, at forandringshastigheden er blevet meget kortere med tiden.

Efter drøftelser i plenum sluttede Niels af med at belyse en række af de “Megatrends”, der ses: • Globaliseringen og det nye verdenskort • Digitaliseringen, herunder computerkapacitet, robotteknologi, infosfæren. • Individualiseringen, herunder ingen vilje til deling, frihed til at vælge, selvrealisering. • Livsfasernes forandring ( flere faser med de nye ”de frie 20’ere” ”og de frie 55+”) • Drømmesamfundet, hvor man gerne betaler for en ”historie”. • Aldring, en global udfordring. Din sundhed er en daglig pligt. • Creative Man logik: Brugeren som medskaber (kan, vil og skal selv). • Deleøkonomi

Referat af Leif

 

 

 

”Hvor der er vand er der fisk”. Om fiskeri på Mekong-floden.

Foredrag ved Sten Sverdrup-Jensen.

Sten er født i Aalborg, men voksede op i Holte. Han blev cand. polit. i 1972, og efter et års ansættelse på Økonomisk Institut på KU kom han i 1973 igen til Aalborg og var med til at starte Aalborg Universitet. I 1979 blev han headhunted til Nordsøcentret i Hirtshals som planlægningschef og senere direktør. I 1987 startede han som partner i ledelseskonsulentfirmaet T. Bak Jensen A/S. I 1992 vendte Sten tilbage til fiskeriet, men nu med en global agenda, først som chefrådgiver ved forskningsinstitutionen World Fish Center i Manila og siden ved Mekong River Commission’s fiskeriprogram, som han var en central figur af i de følgende 20 år. Sten var således DANIDA-støttet projektleder på det projekt, som indledningsvis (1999-2003) skulle kortlægge Mekong flodens fiskerigdomme og deres betydning. Ved hjemkomsten til Danmark blev Sten igen tilknyttet Nordsøcentret og Aalborg Universitet, hvor han siden 2008 har været adjungeret professor og arbejdet med internationale opgaver for bl.a. EU, FAO, Verdensbanken, m.fl. Sten er nu atter bosiddende i sin barndomsby Holte.

Foredragets hovedemne var Mekong-projektet. Mekongflodens (i alt 4800 km) løber fra sit udspring i Tibet gennem Kina (16%), Laos (33%), Myanmar (2%), Thailand (18%), Cambodia (18%) og Vietnam (11%). Tallene i parentes angiver hvor vandet kommer fra. Befolkningen op til Mekongfloden udgør godt 60 mio. indbyggere.

Sten berettede om fiskemigrationen på langs og på ”tværs” af floden og om livet ved floden gennem året med regntid fra juli til nov. I regntiden bliver søen ved templet Ankor Vat mangedoblet i areal. DANIDA-projektet havde 3 fokusområder: 1. Fiskeressourcerne 2. Aqua kultur (opdræt af fisk) og afdækning af egnede fiskearter. 3. Fiskeriforvaltning (inddragelse af lokalbefolkningen), undervisning og læring. Den efterfølgende film understøttede disse 3 hovedemner på en meget lærerig måde.

Der er fortsat mange trusler for flodens fiskerigdomme: overrisling af marker, skovfældning, befolkningstilvækst, øget og ulovligt fiskeri og forurening. Udenfor landet er det bl.a. Kina’s overvejelser om flodomlægninger og dæmninger. Det er derfor meget vigtigt for flodens fremtid, at det internationale samarbejde fungerer, og at der fortsat ydes en stor indsats for oplæring og træning af lokalbefolkningen i bæredygtig fiskeriforvaltning.

Referat: Leif

 

“Mit liv som krigskirurg i Bosnien”

Foredrag den 22. november ved Ebbe Christensen

Ebbe indledte med kort at beskrive sin uddannelse og baggrund for at være udsendt af Forsvaret til Bosnien i 2 omgange i 1993. Ebbe begyndte som soldat og linjeofficer i kamptropperne i perioden 1965-72, hvorefter han igangsatte sin lægeuddannelse og samtidig var reserveofficer i Hæren. Lægeuddannelsen omfattede såvel karkirurgi som hjertekirurgi; men Ebbe endte med at prioriterede karkirurgien. Efter udstationering på felthospital i Saudi Arabien i 1991 under Operation Desert Storm kom Ebbe til Sarajevo i Bosnien i 1993 i 2 omgange som krigskirurg i FN’s såkaldte fredsbevarende styrke. Ebbe gav et kort historisk rids af udviklingen i Bosnien efter 2. verdenskrig. Da præsident Tito, som i en lang årrække havde ledet den multietniske, kommunistiske forbundsstat Jugoslavien med hård hånd, døde i 1980, faldt landet fra hinanden uden en central leder, og der udbrød borgerkrig mellem de etniske grupperinger. Bosnien-Hercegovina bestod således i 1991 af et rent kludetæppe af bosniere (muslimer), serbere og kroater, som var bosatte i små områder ind imellem hinanden. Efter de voldsomme etniske udrensninger, der fandt sted i hele landet under borgerkrigen, kom det overordnede etniske landkort (i 1998) til fuldstændigt at ændre karakter. Der fandt udrensninger sted bl.a. ved Srebrenica begået af serbiske militser. Bosnien blev delt i en serbisk del og en bosnisk-kroatisk del. Ebbe fortalte om livet som kirurg under primitive forhold på hospitalet ved FN’s hovedkvarter udenfor Sarajevo (i et tidligere vintersportshotel i ringe forfatning). Byen havde etniske bydele og al transport foregik i pansrede mandskabsvogne, som man ikke turde stoppe af frygt for at blive beskudt. Forholdene som læge var meget primitive, og det var umuligt at få faciliteter, udstyr eller medicin hentet derned. Ansøgninger til FN-systemet gav aldrig resultat. Der blev vist billeder fra usle børnehjem, hvor personalet flygtede, når der var risiko for angreb, og hvor børn døde som oftest som følge af kulde. Ebbe rundede af med at fortælle, hvad han som udsendt havde lært af at være udsendt i en mission, hvor den danske armé bestod af ”amatører”. Efter Ebbes vurdering burde der havde været en hårdere militær indgriben fra starten baseret på et mere robust mandat fra FN og måske en NATO-ledelse i stedet. Som udstationeret lærte han at sætte pris på det hensigtsmæssige, vestlige værdigrundlag: tillid, sandfærdighed, medfølelse, personlig integritet og mod. I modsætning til det uhensigtsmæssige værdigrundlag, som blev oplevet: svigtende realitetssans, manglende handlekraft, uvilje mod at møde uhildet aggression med magt og uvilje mod at betale for sikkerhed på bekostning af mindre velfærd. Ebbe sluttede med at citere Edmund Burke (1700-tallet): “Det eneste nødvendige for at ondskaben kan sejre er, at gode mænd intet gør”.

Referat ved Leif

 

 

“Glimt fra et spændende liv”

Foredrag den 15. november 2018 ved Per Topsøe-Jensen, medlem af Klub 2’s styregruppe

Per berettede i dette foredrag om første del af sit lange liv, som også er beskrevet i en bog af samme navn. I anmeldelsen af bogen, der udkom i 2016, stod der bl.a. “Glimt fra et spændende liv” er en erindringsbog af den københavnskfødte Per Topsøe-Jensen (f. 1932). Bogen beretter om forfatterens oplevelser og erfaringer gennem et langt og begivenhedsrigt liv, lige fra 2. Verdenskrig til hans ansættelse ved bl.a. Scandinavian Student Travel Service (SSTS), Det Østasiatiske Kompagni (ØK), F.L.Schmidt og A/S Storebæltsforbindelsen. I sine forskellige ansættelser har Per Topsøe-Jensen været udstationeret i og rejst til og fra lande spredt ud over hele kloden.

I “Glimt fra et spændende liv” får læseren således et indblik i oplevelser fra lande og kulturer beliggende i alt fra Europa, Mellemøsten til det Fjerne Østen. Et langt liv på 86 år kan vanskeligt koges ned til 2 x 45 min. Det måtte vi også erkende, da Per måtte stoppe sin skildring ved tilbagekomsten fra sin rejse med ØK-skibet MS Korea. Per indledte sin historie med sin fars flystyrt i 1926, som han mirakuløst slap helskindet fra og derfor kunne forblive rollemodel for Per. Per’s historie gennem 2. verdenskrig viste således med al tydelighed, at hans far var en aktiv frihedskæmper, som Per så op til. Der blev fortalt en del historier om, hvorledes Per som dreng havde oplevet en del begivenheder, som vi andre kun har læst om: Nedkastningen af det tyske ”flyverblad” OPROP, sabotager, strejker, Shell-husets bombardement og den triste skæbne for Den franske skole. Også jublen efter tyskernes nedlæggelse af våben blev berettet og sejrskørslen i en ”Studebaker” med ham og hans bror på bagsædet med armbind og maskingeværer ud af vinduet.

Mange historier fra Pers 6 måneders sejltur med ØK-skibet MS Korea i 1950 efter endt studentereksamen blev fortalt. Turen gik via bl.a. Rotterdam, Genova, Suezkanalen, Aden, Ceylon, Singapore, Djakarta, Bangkok og Hong Kong til Japan og retur til Ålborg.

Referat af Leif

 

 

Ud af huset arrangement  til DR-Byen

Torsdag den 8. nov. 2018.

4 biler fyldt med forventningsfulde Klub 2 medlemmer og ledsagere drog afsted til ”DR-Byen”. Vi blev modtaget i receptionen af en kyndig turguide, der viste os rundt i den interessante arbejdsplads, hvor vi alle kender deres produkter; men kun de færreste kender tilblivelsen heraf. Dette besøg bragte mere indsigt heri.

Byggeriets arkitektur blev kort gennemgået på basis af en model, placeret bag receptionen og ved siden af Bamse og Kyllings hus i fuld skala. DR-Byen er tegnet af 4 arkitekthold, der hver havde fået tildelt et bygningskompleks (Segment 1) efter en masterplan udarbejdet af Vilhelm Lauritzens. Vilhelm Lauritzen var arkitekt på den sydøstlige bygningsblok indeholdende de 3 store studier, Dissing & Witling var arkitekter på Segment 2, hvor al Nyhedsformidling er samlet, Gottlieb Paludan Architechts stod for arkitekturen af Segment 3, der primært indeholder kantine og andre servicefunktioner og endelig stod den franske arkitekt Jean Nouvel for Koncerthuset (Segment 4), der primært rummer den store koncertsal og 3 mindre musiksale.

Det blev en varieret rundtur startende med det store overblik over ”Nyhedsrummet” fra 4.sal, hvor vi kunne se utallige journalister i gang med at samle trådene og historierne til de mange nyhedsudsendelser. Vi besøgte også arkiverne hvor gamle udsendelser var samlet og fremfor alt gamle original-filmspoler fra markante udsendelser. Mange ting er i dag digitaliseret; men dog ikke alt.

Vi passerede forbi mange af model- og malerværkstederne (med velkendte elementer fra diverse udsendelser) på vores vej til de studier, hvorfra DR’s nyhedsudsendelser sendes eller hvor udsendelsen ”Debatten” transmitteres fra. Der var ret stille og tomt, da vi var der; selvom udsendelserne skulle løbe ad stablen samme aften. Vi besøgte kontrolrummene til flere studier og kiggede ind gennem vinduerne til diverse radiostudier, hvoraf et enkelt sås i drift, markeret med den røde lampe over døren. Alle steder fik vi en kompetent forklaring på stillede spørgsmål. Nu ved vi mere om at mange personer er i aktion og meget teknik, der skal fungere for at vi får de gode billeder og den rette lyd hjem i stuerne.

Stor tak til Hans Henrik for at have bragt os ud til denne kendte arbejdsplads.

Leif

 

At lykkes som senior

– inspirationsmøde v. John Bern Nielsen Hemingway Club Rudersdal Klub 2 – 1. November 2018

John Bern Nielsen causerede denne eftermiddag over lykke, fremtid, virkelighed og hvorledes vi som seniorer stadig kan finde nye muligheder og ændre vores liv; men at det kræver handling. John indledte med at give en oversigt over Hemingway klubbernes udvikling fra starten for 5 år siden og frem til i dag. John er formand for HC Greve og har været involveret i klubbernes udvikling.

Johns indlæg tog afsæt i mange tidligere foredrag og sin hjemmeside www.haengoddag.dk, hvoraf der er megen inspiration at hente. Han fortalte undervejs mange gode historier bl.a. om at leve i nuet; men også om at tænke over de muligheder, vi har for at leve et liv, som vi bedst kunne tænke os.

Der blev uddelt små samtalekort til alle for samtale på tomandshånd om 2 udvalgte spørgsmål, der fremgik af kortene. Dette gav anledning til en livlig snak blandt deltagerne og skabte på den måde en god kontakt på tværs af gruppen.

John fortsatte det inspirerende foredrag med at berette om vores 3 hjerner (krybdyrhjernen, følelseshjernen og den ”nye” hjerne), der indgår i vores daglige adfærd. I den forbindelse gennemgik han de 5 typer, som vi som kan opdeles i: At være aktiv, in-aktiv, re-aktiv, pre-aktiv og pro-aktiv.

Til slut skitserede John en model for hvordan man kan designe sit eget liv. Modellen bestod af en række del-processer:

• SWOT-analyse (afdække sine styrker, svagheder, muligheder og trusler)

• Fastlægge sine Livsværdier (dem der betyder mest for én selv)

• Afdække interessenter (hvilke personer betyder mest for én og som kan påvirke ens liv)

• Sætte en Ledestjerne for sit videre liv (hvad giver bedst mening og størst glæde?)

• Sætte sig nogle mål og delmål for at kunne realisere at nå frem til Ledestjernen.

• Gennemføre Handlingsplanen (omsætte tanke til handling)

Referat af Leif

 

 

 

”Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden”

Professor emeritus Holger Bernt Hansen, Center for Afrika Studier på Københavns Universitet.

Resumé af et meget spændende foredrag på 2 x ¾ time med mange illustrationer: Holger B. H. startede med at opridse de 3 faser af Afrikas udvikling i nyere tid:

1. Kolonitiden fra 1880’erne til 1960, hvor Berlinkonferencen (1884-85) under ledelse af Bismarck satte grænserne for landene uden hensyntagen til etnicitet.

2. Bistandskontinent fra 1960-1990. Uafhængighedsperioden, hvor staterne fik flag, men ikke med nationer. De var uden sammenhængskraft.

3. Second Liberation 1990 ->. Ny start, hvor staten overtager andelsbevægelsen, hvor der bliver plads til private og til civilsamfundet og plads til demokratisering.

Fra 2000 kommer der nye aktører og nye økonomier i samspillet med Afrika. BRIC(S) landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina (samt Sydafrika). Senere også MINT: Mexico, Indonesien Nigeria og Tyrkiet. Den positive tendens beskrives af forsiderne på Economist: ”The Hopeless Continent” (2000), ”Africa Rising” (2010) og ”Aspiring Africa” (2012).

Der er kæmpestor forskel på Afrikas 54 lande, hvorfor der skal arbejdes med flere hastigheder i udviklingsbistanden til de afrikanske stater. Afrika har enorme naturlige ressourcer, der efterstræbes. Det udgør et stort marked, og dets befolkning har en gennemsnitsalder på 17,6 år med en enorm befolkningstilvækst. Efter fald i råstofpriserne i 10’erne går væksten tilbage, der sker en marginalisering og med stor jobløshed hos unge kommer der et stort pres på det politiske system og det afrikanske samfund. Der opstår en korruptionskultur og der er risiko for konflikter og kriser. De unge flytter til storbyerne, hvor de ikke finder job og lever i slum. De unge er således en stor risikofaktor og samtidig en forudsætning for vækst. Mange flygter til Europa for at finde lykken og sende penge hjem til familien.

Den bedste medicin for Afrika synes derfor at samarbejde med de afrikanske stater om jobskabelse lokalt og at styrke den ”menneskelige kapital”. Faren i øjeblikket er, at der fra nogle af de store supportlande ydes lån, der medfører en kæmpe gældsopbygning samt en fremmed militær og kulturel tilstedeværelse.

Leif

 

Foredrag den 18. oktober 2018 om ”Kunstig intelligens” af Sven Kolstrup

Sven fortalte vidende og levende om begrebet ”kunstig intelligens”. Udviklingen frem mod virkeliggørelsen af kunstig intelligens tog sine første spæde skridt omkring 1950, hvor Alan Touring – kendt som manden, der knækkede tyskernes Enigma-kode under 2. verdenskrig – arbejdede med begrebet. Udviklingen fortsatte, da man efterhånden havde udviklet større og kraftigere computere i 1997 med IBM’s ”Deep Blue” over udviklingen af robotteknologien til forskellige computere, der nu var i stand til at bearbejde mange data og selv lære af disse data (Watson og Alfago).

Nøglebegreberne i enhver form for kunstig intelligens er tilstedeværelsen af de rette algoritmer, en kolossal mængde data og en stor computerkraft.

De mange succesfulde internetvirksomheder som Facebook, Amazon, Microsoft, Alibaba m.v. bygger på de mange data, som deres egne brugere genererer, hvorved man er i stand til at danne sig et billede af den enkelte brugers personlighed, interesser, forbrugsmønstre etc., hvorved man kan målrette services specifikt til denne bruger.

Sven berettede endvidere om de udbredte fotogenkendelsessystemer, der efterhånden er i brug verdenen over. Han nævnte Kina som et skrækeksempel på, hvorledes man benyttede disse systemer til at ”opdrage” borgerne til at overholde færdselsregler ved at ”hænge” de pågældende ud på store skærme i det offentlige rum, ligesom man straffede/belønnede visse adfærdsmønstre med points, hvilket kunne få betydning, når man f.eks. ønskede sig en større bolig.

Der var efter Sven’s opfattelse ingen tvivl om, at de kinesiske internetfirmaer ville være de fremtidige vindere, da disse firmaer ikke er underlagt nogle former for begrænsninger i deres registrering af data, medens EU-landende er ved at sakke bagud på grund af de mange etiske overvejelser, som giver anledning til, at der kommer lovgivning på området. USA er fremragende til at udvikle systemerne, men hæmmes også af lovgivning, dog ikke i lige så stor udstrækning som EU-landene.

Sven omtalte de mange områder af samfundet, hvor teknologien om kunstig intelligens i større eller mindre omfang er ved at brede sig og kan løse problemer, som synes meget komplekse f.eks. klimaudfordringen, industrirobotter, nyhedsformidlingen, lægevidenskaben, militæret, kunstverdenen etc.

Sven sluttede sit foredrag af med at vise en graf, der viste udviklingen i computernes/systemernes formåen. Hidtil havde vi set en udvikling, der fordoblede computernes kapacitet og formåen hver 18. måned. Nu steg grafen imidlertid eksponentielt, hvorved berettigelsen af fysikeren Steve Hawkins advarsel om, at robotterne en dag vil udkonkurrere mennesket blev tydeliggjort.

Henning

 

Foredrag den 11. oktober 2018 om ”Grønland i gamle dage” af Peter Veltzé

Peter berettede levende om, hvorledes Grønland blev befolket omkring år 800 dels af eskimoer (inuitter) fra Canada og Sibirien og dels af Dorset-folket, der især kom til Østgrønland. Først efter år 900 kom nordboerne til, herunder Erik den Røde, der kaldte landet for Grønland for at lokke nordmænd og islændinge til landet. Det kom til sammenstød mellem eskimoer og nordboer. Hvalfangst og missionsvirksomhed var de næste emner, der kom under behandling. Her blev der bl.a. berettet om missionsvirksomhed fra Hans Egede side i starten af 1700-tallet og lidt senere også de tyske Herrnhuter (brødremenigheden der også kendes fra Christiansfeld syd for Kolding).

Farvernes anvendelse på hårbånd og kamikker viste om kvinderne var ugifte (hvide), gifte (røde) eller ugifte med børn (grønne). Nationaldragterne er fyldt med glasperle-besætninger øverst. Peter havde ud over Grønland også rejst i Sibirien og under sit ophold i byen Krasnoyarsk i det sydlige Sibirien, var det ved et museumsbesøg gået op for ham, at kajakker fandtes her, at græstørvshytter var blevet anvendt og også stiger, som shamaner bruger. Der er således ikke efter Peters mening tvivl om den kulturelle påvirkning herfra. Der bor stadig eskimoer i Sibirien. Ud over fortælling om Knud Rasmussen, om kajakkers indretning og anvendelse, blev der afspillet trommedans på medbragt grammofon. Alt i alt en meget personlig og engageret skildring af den grønlandske kultur.

Leif.

 

Hemingway Club Rudersdal 2

 

Foredrag den 4. okt. 2018 ”Om Havarthigaarden” ved Niels-Friis Hansen

Resumé: Niels leverede et interessant lokalhistorisk foredrag om ikke bare Havarthigaarden; men også om udviklingen af det tidlige Øverød (Øvres rydning) og Søllerød (Sølves rydning). Han berettede således om, hvorledes de seks gårde, der var placeret omkring bystævnet i Øverød, senere alle blev udflyttet til placering midt i markområderne. Havarthigaarden blev således udflyttet i 1819.

Oprindeligt havde en Peder Nielsen fået gården forærende af kongen i 1766 (i en ringe forfatning). Den senere udflyttede Havarthigaard købte Hans Nielsen i 1848, og hans kone Hanne igangsatte osteproduktion i kælderen og havde betalende elever boende i den sammenhæng. Hans Nielsen var ud over landmand også teglstensproducent (700.000 sten/år).

Havarthigaarden blev i 1973 solgt og gjort til en selvejende institution med følgende formålsparagraf: ”…bevarelse som kultur-, fritids- og borgerhus til gavn og glæde for befolkningen i alle aldre i Rudersdal kommune”.

Det nyder klub 2 altså godt af.

Et spændende foredrag af Niels, der er formand for bestyrelsen af den selvejende institution.

Leif

 

Kort resumé af startmøde den 27. sept. 2018 i Klub 2

Der var 22 deltagere i dette startmøde- Efter nogle IT-udfordringer blev mødet indledt med en velkomst og præsentation af dagsordenen for dagens møde samt af Klub 2’s midlertidige styregruppe, der består af Henning Toft, Steve Pickering, Per Topsøe-Jensen, Mikael Landt og Leif Vincentsen (der var mødeleder). Der blev givet en beskrivelse af aktiviteterne siden det indledende møde i styregruppen de. 23/8 og en gennemgang af den foreløbige plan for efterårets møder (ligger på hjemmesiden under kommende møder). Sædvanen tro blev der afsunget en fællessang (”Nu falmer skoven trindt om land”). Ebbe Taudorf fra Klub 1 præsenterede grundlaget for Hemingway Club’erne i Storkøbenhavn og i Rudersdal samt de aktiviteter, der typisk pågår i dette netværk for 60+ mænd. Efter en kort pause blev der gennemført en workshop i mindre grupper med det formål at lære hinanden lidt bedre at kende og indhente idéer til kommende foredragsemner. Gruppernes resultater, der blev præsenteret for hele forsamlingen, sammenstilles herefter af styregruppen med henblik på indhentning af prioriteringer fra alle nuværende interesserede medlemmer af klub 2.

Rudersdal 2 – kommende møder

 

 

Foredrag den 15. august 2019

Slum, sammenhold og sæbe – Røde kors i Kenya

ved Søs Stadil (Blixen klub Rudersdal)

I min egenskab af frivillig i Røde Kors var jeg så heldig i november at være udsendt sammen med 10 andre for at se Røde Kors projekter i slumkvartererne i Kenya. Det var en stor oplevelse på godt og ondt. Gribende at se, hvor fattigt folk bor i slummen, men også opmuntrende at se, hvordan Røde Kors er med til at gøre en stor forskel i de fattiges liv.

Mine indtryk bliver til en fotofortælling som jeg gerne vil formidle, så flere danskere kender til, hvad Røde Kors arbejder med ude i den store verden.

 

Foredrag den 29. august 2019

Med kikkerten for det andet øje. En IPCC-skeptiker tager bladet fra munden 

ved professor emeritus, dr. scient. Johannes Krüger Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Spørgsmålet om årsagen til nutidens klimaforandringer og de mange følgevirkninger er mere kontroversielle, end det fremstilles af FN´s klimapanel IPCC og nyhedsmedierne, for naturen selv viser noget andet end de computer-producerede klimamodeller.

Men det er vore politikere ude af stand til at opfange og reagere rationelt på, for de lukker sig selv ude fra relevant og korrekt information. Det skyldes først og fremmest, at det politiske miljø er stærkt præget af meningspres og selvcensur.

 

 

 

Ud-af-huset-arrangement den 5. september 2019

Hvor meget ved du om den danske filmhistorie?

Kom med på turen til Nordisk Films studier i Valby den 5. september.

Nordisk Films ”Bag kulissen”-rundvisning kredser lige netop omkring dansk filmhistorie. På denne guidede tur får vi 75 minutters underholdning fyldt med fantastiske fortællinger om farverige filmproduktioner og finurlige filmtricks fortalt af Nordisk Films rundvisere. Kom med ”bag kulissen”, når Nordisk Film åbner portene til verdens ældste – stadig producerende – filmselskab, og tag med på opdagelse bag de lukkede scenedøre i en filmby, der rummer historiske og levende fortællinger om alt fra dristige jungleeventyr, royale rygeskure og morsomme mordgåder. På Nordisk Films ”Bag kulissen”-rundvisning vil du lære om både højdepunkter og lavpunkter i Nordisk Films historie, og du vil blive klogere på, hvordan et mere end 100 år gammelt filmselskab stadigvæk kan være moderne i dag.

På rundvisningen vil vi også lægge vej forbi nogle af Nordisk Films gamle scener, der har huset nogle af Danmarks mest populære tv-shows og optagelser op gennem tiden.

Vi mødes den 5. september kl. 11.50 foran Nordisk Film på Mosedalvej 14, Valby.

Du tilmelder dig turen ved at indbetale 125 kr. til klubbens konto i Danske Bank, reg. nr. 9570, kontonr. 12665733 med angivelse af dit navn og gerne med teksten ”Nordisk Film”.

Tilmelding skal ske senest 22. august 2019.

 

 

Ud-af-huset-arrangement den 17. oktober 2019

Arbejdermuseet og rundvisning hos familien Sørensen

Den 17. oktober 2019 arrangerer Hemingway Rudersdal Club 2 en tur til Arbejdermuseet incl. en rundvisning hos familien Sørensen. Hvordan var en arbejderfamilies liv med otte børn, arbejde, og fest fra 1885-1990? Det viser den spændende udstilling med udgangspunkt i familiens hjem på Østerbro i København. Fra land til storbyliv.

Familien Sørensen bestod af Peter Martin Sørensen, Karen Marie Sørensen og deres otte børn. Peter Martin var arbejdsmand, Karen Marie gik hjemme. Efter at have boet i mange forskellige lejligheder flyttede familien i 1915 ind i en toværelses lejlighed på Østerbro. Denne lejlighed er udgangspunktet for udstillingen om familiens liv i hverdag og fest. I 1915 boede fem af Sørensen-familiens børn stadig hjemme. Karen, 27 år, passede hjemmet, Kristian, 26 år, arbejdede i Frihavnen, Anna, 21 år, var på vej ud at tjene, og Yrsa, 19 år og Olga, 17 år, arbejdede som tyende hos finere herskaber.

Da forældrene døde sidst i 1940’erne, blev Karen og Kristian boende i lejligheden, og i midten af 1960’erne overtog søsteren Yrsa den. Yrsa giftede sig aldrig. Hun arbejdede som rengøringskone og passede til sidst toiletter på Hovedbanegården. Yrsa blev boende til december 1989, hvor hun flyttede på plejehjem, uden stort set at have ændret på lejlighedens indretning siden 1915. Arvingerne forærede alt indhold fra lejligheden til Arbejdermuseet, der nu kan fremvise den som et eksempel på den ufaglærte arbejders lejlighed fra begyndelsen af 1900-tallet.

Vi mødes foran kl. 11.50 foran museet, som ligger i Rømersgade 22, overfor Torvehallerne og tæt på Nørreport Station. Efter rundvisningen vil der være lejlighed til at gå rundt i museets øvrige samlinger og få en kop kaffe el. lign. i museets restaurant ”Café & Øl-Halle”.

Du tilmelder dig ved at indbetale 50 kr. til klubbens konto i Danske Bank, reg. nr. 9570, kontonr. 12665733. Husk at anføre dit navn og teksten ”Arbejdermuseet”.

Tilmeldingsfristen er 5. oktober 2019, og da der er begrænset deltagerantal, gælder først til mølle-princippet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foredrag torsdag den 24. oktober 2019

Ta’ tilbage i tiden på de Dansk-Vestindiske Øer

ved tidl. overlærer og kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal kommune Jens Bruhn

Jens Bruhn vil tage os med på en super spændende postkorthistorisk rejse til de tidligere tre danske øer i Vestindien. Her vil tilhørerne opleve hverdagslivet på øerne i tiden mellem 1900 til 1917 og komme oplevelsestur gennem byerne Charlotte Amalie, Christianssted og Frederikssted. Her vil der blandt andet blive budt på havne- og torveliv, besøg i de mange trossamfunds kirker og en tur gennem den sorte befolknings boligområder. Også en tur i sukkermarkerne vil der blive tid til inden Dannebrog bliver strøget den 31. marts 1917.

 

 

 

Foredrag den 7. november 2019

”Det ordentlige menneske”

ved forfatter, samfundsdebatør og lektor emeritus ved RUC Henrik Jensen

Henrik Jensens stemme gør sig især gældende i offentligheden indenfor historie, kultur og samfundsproblemer. Specielt med sin bog ”Det ordentlige menneske” (2009) og sine indlæg i Jyllands Posten har han sat begrebet ”ordentlighed” på dagsordenen.

”Ordentlighed”. Det emmer af historie, af forgangne tider, af mormor. Men ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentligheden forvitrer, falder de forpligtende fællesskaber fra hinanden. Derfor, insisterer Henrik Jensen, må vi genfinde det ordentlige menneske. Pligt er trængt i baggrunden til fordel for rettigheder, og normen er blevet en selvets kultur, en umodenhedskultur, hvor alle vægrer sig mod at blive voksne. Det ordentlige menneske er et opgør med offer-mentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger.

Hvordan kom vi fra pligt-kulturen til rettighedskulturen? Fra at yde til at nyde? Ja, man kan jo blive det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og være der for andre er ikke uvæsentlig. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi.

Tanker om ordentlige mennesker indebærer naturligvis dannelsesbetragtninger, “med ordentlige mennesker” tænker Henrik Jensen på dem, som ikke blot opfører sig pænt og er imødekommende over for andre, men på mærkværdig vis er i stand til – i stort og småt – at se tingene også fra andres synsvinkel og forholde sig til sig selv med distance. Det er i opvæksten, gennem opdragelse og uddannelse, at den enkelte får en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er ret og uret.

 

 

 

Dato      Emne:                                                                               Foredragsholder:                          

15-08    Slum, sammenhold og sæbe                                   Søs Stadil

22-08     Om Storm P.                                                                 Leif Jürgensen/Jan Haugvik

29-08    Om klimamyten                                                           Johannes Krüger

 05-09    Besøg hos Nordisk Film                                                     

12-09     10 ting vi ikke véd om lys                                        Anne Bay

19-09     Sårbarhed i det moderne samfund                   Jesper Djurhuus

26-09     ?

03-10     Orient-Expressen                                                       Otto Freisleben

10-10     Thorvald Stauning – demokrati eller kaos      Henning Grelle

17-10      Besøg på Arbejdermuseet

24-10      Ta’ tilbage i tiden De dansk-vestindiske øer Jens Bruhn

31-10      Netværksmøde

07-11       Det ordentlige menneske                                     Henrik Jensen

14-11       ?

21-11       Ud-af-huset-arrangement

28-11       ?

05-12      Tordenskjolds liv og levned                                 Gunnar Sørensen

12-12      Julefrokost