Alle indlæg af Bent Høgsberg

Opslagstavlen

Hemingway Club Rudersdal

Opslagstavlen er til brug for medlemmerne.
Opslag indsendes til info.rudersdal@hemingwayclub.dk
Opslag må helst ikke være over 5-6 linier

19.03.2019
Helge Dissing skriver
Jeg har lige læst Morten Albæk – E`t  Liv – E`n  tid  -E`t  menneske.
Den handler i høj grad om god ledelse eller det modsatte, og dermed indflydelsen på medarbejdernes trivsel på godt eller ondt.
Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har læst en bog under at sætte spørgsmålstegn eller været decideret uenig i enkelte afsnit.
Det har absolut ikke været tilfældet i denne bog.
Som nævnt kan den læses af medarbejdere og ledere, men jeg har i høj grad også læst den ud fra vores fælles klubs interesser.
Hvordan måles tilfredshed eller utilfredshed, og hvad skal ledelsen være opmærksom på.
Jeg kan absolut anbefale bogen, som i høj grad sætter fokus på et godt liv i fritiden.
Læs bogen – den er absolut anbefalelsesværdig

23.11.2018
Tage Dalsgaard Jensen skriver:
Der er nogle særdeles interessante,  aktuelle og især tankevækkende “Kulturkritiske udvekslinger”, som både er undertitlen og formen i en ny bog med titlen “Danmark under angreb”, af forfatterne  Kasper Støvring & Mikael Jalving. 

Citat fra bogen:
Menneskesyn er forklædt religiøsitet: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dårligt menneske!   To af Danmarks mest læste politiske kommentatorer slår med denne bog næven hårdt i bordet.  De gør op med det menneskesyn og den indbildte godhed, der betyder, at vi lukker øjne og ører for den sociale virkelighed, der befinder sig et stenkast fra de pæne kvarterer med det helt rigtige menneskesyn. Et menneskesyn, der hvert år koster milliarder og er godt på vej til at smadre det Danmark, vi kender og elsker.

15.06.2018
Helge Dissing skriver:
SE: Troels-Kløvedal

05.06.2018
Henrik MIkkelsen skriver
Vi er en mindre gruppe i Rudersdal Hemingway Club som ønsker at starte en cykelgruppe, hvor vi kommer på ture rundt og oplever spændende naturområder i kommunen, da vort medlem Christian Mørup Jensen har stor viden på området, som repræsentant  fra Danmarks Naturfrednings Forening.
Jeg har tilbudt at den første tur – som bliver en gåtur – tager udgangspunkt fra hvor
jeg bor – og vi derfra går en tur på ca. 2 timer rundt om det danske Schweiz.
Mødetid: Torsdag 7. juni kl. 10:00 – vi er tilbage ca. kl. 12:00 til en lille frokost
Mødested:  Skodsborgvej 187 – Nærum/Søllerød – 

24.05.2018
Tage Dalsgaard Jensen skriver:
Den fornuftige mand tilpasser sig verden. Den ufornuftige forsøger konstant at tilpasse verden efter sig. Derfor må ethvert fremskridt afhænge af den ufornuftige. (George Bernhard Shaw.)

24.05.2018
Helge Dissing gør opmærksom på bogen om Hemingway citater skrevet af A.E.Hotchner. Den findes på nettet til 180,00 kr

https://www.saxo.com/dk/hemingway-citater_ernest-hemingway_indbundet_9788711564318

09.11.2017
M.F.Jørgensen skriver
M.F.Jørgensen er sammen med H.Bøndergaard  fra Hemingway Clunb med i en ældre klub, med i alt 4 medlemmer. Klubben startede i 1999 for at opgradere ældre computere til pensionister og andre mennesker i Rudersdal. Vi fik lavet ca. 30-40 PCére i ca 5 år hvorefter alle kun ville have nye computere. Vi har møde hver fredag som bør ændres til én af de første ugedage. Da en dame nu er ved at stoppe søger vi efter 2-3 nye medlemmer, for ny inspiration og med nye tanker om retninger mm. Klublokalet er i en kælder med varme, ca.30 kvm. Vi bor tæt op ad de grønne områder, for evt. motion. Der er plads for værktøj til mange former for arbejde, stenslibning, smykker, elektronik mm. Er der nogen der er interesserede da venligst kontakt H.F.Jørgensen -Skovly Mark 38 på 4542 2559 for ekstra information.

12.10.2017
Christian Mørup Jensen skriver:
Danmarks Naturforening – DN Rudersdal – gennemførte en cykeltur den 1. oktober 2017.
En lignende cykeltur for Hemingways klubbens medlemmer kunne arrangeres.

16.09.2017
Hans-Henrik Tofft kar sendt disse små opdagelses vignetter fra Havarthigården
           

16.09.2017
Eskil Balskev skriver:
Prøv at se på Dieselhouse.dk,  jeg mener det er oplagt.
 http://www.dieselhouse.dk/

15.09.2017
Tage Dalsgaard Jensen skriver:
“Kristeligt Dagblad bringer i dag den i vedhæftede foto viste beretning, som måske også kunne være af interesse for opslagstavlen?” – og vedlægger artikel     Hemingways katte
Med venlig hilsen
Tage

10.september 2017
Peter Thorsager skriver: 
Er der nogen af medlemmerne der spiller ”Canasta”?

19.maj 2017
Ebbe Taudorff skriver

Bloom Festival 27. – 28. maj 2017 i Søndermarken – Nu afsluttet.

11.maj 2017
Hans- Henrik Tofft skriver:
For år tilbage blev jeg meget interesseret i Dansk Arkitektforenings hjemmeside. Det var i forbindelse med en fotokonkurrence. Foreningen har mange sider, men den mest interessante er – for os ikke arkitekter – siden: dansk Arkitektforening, hvor rigtigt mange spændende tilbud – til uhyre fornuftige priser – ser dagens lys.
Der er foredrag, Aktiviteter som f.eks. cykeltur rundt til, og over, Københavns Havns nye broer, der er en spændende kanalrundfart, der stik mod det traditionelle rundfarter*), sejler sydover for at se de nye kvarterer i København. De fleste turer er med guide….en ansat i foreningen.

 Selv syntes jeg en cykeltur vil være spændende, og med dagens S-toge er det jo intet problem at fragte cyklen til Staden
*) mener jeg at vide…
God fornøjelse, om du får lyst til en aktivitet.

 

27.april 2017
Ebbe Taudorf
skriver:
Bogen ”Svømme Med Hajer” af journalisten og antropologen Joris Luyendijk med undertitlen: En rejse ind i bankverdens mørke, er stærkt anbefalelses værdig. Det er en anderledes bog om finanskrisen 2008 med fokus på de to store finanscentre City of London og Wall Street New York. Forfatteren har ikke nogle forudfattede meninger, men det lykkes ham efter to års efterforskning at trænge helt ind i ”maskinrummet” i finansverden. Og det han så var både fascinerende og dybt foruroligende!
Jeg vil anmelde den med 5 ud 6 mulige hjerter.

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Info til medlemmerne

Information til medlemmer

Vedrørende Klub 2
Fra 1. oktober 2018 henvises til Klub 2´s hjemmeside
Info til medlemmerne (Klik her)
Kommende møder  (Klik her)
Afholdte møder (Klik her)

27. september 2018
Der er nu dannet en styregruppe til Klub 2, og der er afholdt det første ordinære møde den 27. september 2018. kl. 12.00-1400 på Havarthigården,  Havarthivej 6 i Holte

17. September 2017
Se artikel i Rudersdal Avis “Klik her”

12. juli 2018
Der blev afholdt et møde i Hemingway Club Rudersdal – klub 2, hvor der blev sammensat en ny foreløbig arbejdsgruppe med 5 medlemmer.

Den nye arbejdsgruppe konstituerede sig selv.

Det blev vedtaget, at man deler Hemingway Club Rudersdal op i 2 Klubber, Klub 1 og Klub 2.  Den nye klub 2 respekterer vedtagne vedtægter og retningslinier som vedtaget under klub 1, men tilrettelægger iøvrigt sit arbejde med gruppen selvstændigt.

Se: https://hemingwayclub.dk/rudersdal-2-kommende-moeder/

28.juni 2018
Hemingway Club Rudersdal – Gruppe 2

Tilslutningen til Hemingway Club Rudersdal var ved årsskiftet så stor, så vi måtte overveje mulighederne for en parralelklub på grund af pladsmangel.

Ved generalfiorsamlingen den 25. februar 2018 blev det besluttet, at stoppe for tilgang af nye medlemmer og oprette en venteliste.

Dette bevirkede, at ventelisten blev opgraderet i foråret, og nu er så stor, at der blev indkaldt til det første møde den 28. juni for oprettelse af parralelklubben under navnet Rudersdal 2.

På det første møde mødte 13 personer op. Alle styregruppens medlemmer var også til stede. Ebbe Taudorf fra styregruppen holdt et foredrag om Hemningway  clubbernes historie, vision og udbredelse, og man enedes om at fortsætte bestræbelserne for at den nye klub kunne fortsætte.

Mæste møde den torsdag den 5. juli 2018 kl.10.00 til 12.00

Bent Høgsberg

25. februar 2018 
Stop for tilgang.

Vi en nu 80 fuldgyldige medlemmer. 
På baggrund af den store succes, som foreningen har haft med stor deltagelse af  fuldgyldige medlemmer af klubben, er vi desværre nødsaget til midlertidigt at stoppe for tilgang af nye medlemmer pr.25. januar 2018 .
Det midlertidige stop er bl.a. begrundet i lokaleforholdene på Havarthigården. 

Der vil bliver oprettet en interesseliste (venteliste) for personer der ønsker medlemskab, da det er hensigten, at oprette en parallel klub i Rudersdal kommune når tilslutningen hertil er stor nok. Styregruppen arbejder på sagen.

Der er sket følgende siden start i august/september 2016

1: Stiftende generalforsamling (af 30.09.16)
2
: Vedtægter (sidst revideret 25.01.2018)

3: Sidste generalforsamling 25.01.2018
4: Godkendelse af erhversvsstyrelsen (Oprettet med CVR-nr.: 38071556
5: Godkendelse af kommunen (Vi har fået tilskud fra § 18 og 79)
6: Bankkontoen i DB er oprettet. (Reg. nr: 9570-12033168)
7: Program for aktiviteter for foråret 2018 er på plads.

Medlemskab indtræder når kontingentet for et nyt år på 100 kr. er indbetalt på ovennævnte fælles konto i Den Danske Bank. Indbetaling skal dog først ske efter indmeldelse.

Uanset betalingstidspunkt gælder kontingentet fra det sidst afholdte generalforsamling til det næste. 
Ved indbetaling bedes der påføres ordet ”Kontingent”

Med venlig hilsen 
Bent Høgsberg –
Medl. af bestyrelsen

Vedtægter for Hemingway Club Rudersdal – Version 2018.01.25 (klik her

Referat af generalforsamling (Klik her)

HC Charter (klik her)

Bestyrelsesmedlemmer: 2019

Helge Dissing       Klub 1 – Formand
Leif Vincentsen   Klub 2 – Næstformand
Bent Høgsberg    Klub 1- Regnskab
Peter Skov            Klub 1 – Medlem
Henning Toft        Klub 2 – Medlem

E-mail konto:  info.rudersdal@hemingwayclub.dk

 

 

Kommende møder – Rudersdal

                                                                                             

 

Hemingway Club 1

Kommende foredrag efteråret 2019

 

Foreløbigt program for efteråret 2019
15. august. 2019
Seniorforsker, arkivar og forfatter Peter Birkelund:
Modstandsbevægelsens likvideringer under 2. verdenskrig.

22.august. 2019
Vore medlemmer Morten Jørgensen og Peter Veltzé:
Morten som jagerpiloten og Peter som frygtede for bombeangreb i Dresden.

29..august. 2019
James Bonds univers gennemgang m. filmklip 1.del ved. Finn Orbe

5. Sept. 2019
James Bonds univers gennemgang m. filmklip 2.del ved. Finn Orbe

12. Sept. 2019
Ældre mænds sundhed
ved: Overlæge forskningsleder Carsten Henriksen

19. sept 2019
Cyberwarfair – og hvordan forsvarer en lilleputstat sig mod cyberangrev. 
ved: Militæranalytiker Forsvarets institut for strategi Mikkel Storm Jensen

26 sept. 2109
Udflugt –  Sommers bilmuseum i Nærum

3. oktober 2019
Fhv. parlamentarisk chef i Folketinget og FN ekspert Jens Adser Sørensen: Demokrati i Georgien og Aserbajdsjan, set med FN eksperts øjne.

10. oktober 2019
Flådens sænkning den 29. april 1942.
ved: Militærhistoriker Hans Chr. Bjerg 

17. oktober 2019
Intet møde p.g.a. efterårsferien

24. oktober 2019
Fotoberetning fra 16 dages rejse i Grønland.
Ved: Vores medlem arkitekt, designer Henrik Mikkelsen. 

31. oktober 2019
Plastens succeshistorie og bagsiden af medaljen.
Ved: Vores medlem, fhv. direktør for Plastindustrien i Danmark Peter Skov. 

7. November 2019
Planlægningsmøde vedr. foredrag / aktiviteter i forår 2020

14. November 2019
Hvordan arbejder man i EU
Ved: Morten Løkkegaard

21. November 2019
Besøge Frimurerordenens Stamhus på Blegdamsvej og evt. spisning i Stamhuset.

28. November 2019
Ny museumsdirektør Anja Olsen fortæller om kulturen i Rudersdal

5. December 2019
Fhv. orlovskaptajn Sten Bilde Jensen: 
Fortællinger om Kongeskibet Dannebrog, hvor foredragsholderen var næstkommanderende. 

12. December 2019
Julefrokost 2019

Ret til ændringer forbeholdes

Afholdte møder – Rudersdal

Hemingway Club 1
Afholdte foredrag
foråret 2019

 

Den 31. maj 2019
Afslutning på foråret-
Frederiksberg Slot og sen frokost i Krøgers Have

Forberedelser blev desværre lidt kaotiske. I sidste øjeblik blev vi informeret om, at vores oprindelige planlagte besøg ikke kunne gennemføres. Hæren skulle gennemføre et hemmeligt møde over flere dage. Derfor var slottet lukket for gæster. Imidlertid lykkedes det at ændre dato til den 31. maj.
Det betød desværre, at den oprindelige tilmelding på 33 medlemmer blev til 15 fremmødte.
Vi blev mødt af kadet Henrik-Bo Bjerre- Andersen, som viste sig at være en glimrende fortæller. Vi blev orienteret om uddannelsen på officer skolen, og han fortalte også kort om hans udstationeringer i fjerne lande.
Rundvisningen var interessant – det hele osede af historie.

Slottet er 300 år gammelt. Starten af rundvisningen var ret talende, fordi vi så mindetavler over danske officerer, som var faldet under tjeneste i udlandet. Den smukke riddersal bruges stadig, når der spilles op til Les Lanciers og vals til de store baller. Endvidere så vi bl.a. det spændende Marmorbad, det Kinesiske Værelse, og den formidable udsigt fra Flagaltanen og ikke mindst den smukke barokkirke. Desuden er det attraktive lille køkken, Prinsessernes Pandekagekøkken, igen  åbnet for publikum.

Du kan læse meget mere om slottets historie på www.frederiksbergslot-frbslot.dk.

Så gik turen videre til Krøgers Have på Pile Alle. På forhånd havde vi bestilt en platte.
Her var overraskende mange gæster, og vi var placeret meget tæt på nogle musikanter. Det var umuligt at tale sammen. Derfor fik vi lov til at flytte længst væk fra musikanterne, og vi hyggede os med dejlig mad.
Kl. ca. 20 forlod vi restauranten – godt mætte og flere nævnte, at det havde været en interessant dag. Vi ønskede hinanden en god sommer og på glædeligt gensyn.

Referent Helge Dissing

Den 9. maj 2019
Emne: Gang i Danmark
ved: Asger Aamund
Intet referat

Den 2. maj 2019
Emne: Martin Luther
ved: Tue Rolighed Lauritsen

Tue beskrev Luthers timelige levned ud fra bl.a. udsagn i Luthers ”Tischreden” – samtaler ved hans bord i hjemmet. I alt ca. 5800 fra perioden 1536-46. Luther var oprindelig katolsk munk, og som sådan levede han i cølibat. Det brød han med, idet han fandt, at gud havde skabt mennesket som et seksuelt væsen, og derfor var det helt i tråd med guds vilje og biblen, at mand og kvinde boede sammen i både åndelig og kødelig forstand. Luthers kone var en bortløben nonne. Efter Luthers mening var manden familiens overhoved, og kvinden havde en sekundær funktion. Således var det manden, der skulle se til, at familien blev undervist i katekismus. T refererede flere af Luthers skrifter, og de var i høj grad jordnære og ret så sangvinske.  Det var ikke alle familielivets forhold, som bekom Luther godt. Han kunne blive træt af børn og kvindens trætten. Dog foretrækker han samværet, idet – som han udtrykker det – mennesket i ensomhed har tendens til melankoli og tvivle på gud. Det sidste en stor synd i Luthers øjne. L fremhævede at flere religioner beskriver, hvordan kvinden paradoksalt nok blev skabt af den mandlige gud. I vor egen religion skabte gud som bekendt kvinden af mandens ribben. Kvindens sekundære rolle i familie og samfund går langt tilbage i de forskellige kulturer og religioner.

I 2. halvdel af foredraget kom L ind på drenge og mænds problemer med at definere og leve op til manderollen. Begge kønsroller har gennemgået store ændringer i de sidste mere end 100 år. L fremhævede med udgangspunkt i børnepsykiaterens Gideon Slotniks (og elever af samme) udtalelser drengenes problemer. De opdrages i dag i vid udstrækning af kvinder, de udvikles (cerebralt og kønsligt) senere end piger og Slotnik beskriver mænd som det svage køn. I dag er der en tendens til at fædrene i stigende grad går ind i opdragelsen af børnene, hvilket vil være positivt især for drengene, der på den måde får en bedre mulighed for at komme tæt på en mandlig rollemodel. Der er håb for fremtiden !

Ref. Karsten Hjelt

Den 25. april 2019
Emne: ”Menneskets rejse og det gode liv”.

Ved: Nicolai Sommer

NS er uddannet statsaut. Revisor, men arbejder i dag som coach. NS beskrev sin ”åndelige rejse” fra regnearket til menneskesindet  med udgangspunkt i egne erfaringer. NS arbejdede meget som revisor i et større selskab, så meget at det gik ud over ægteskabet, som brast. Det var et chok og en anledning til at NS tog sit liv inkl. arbejdslivet op til –  ja revision. En overgang arbejdede NS frivilligt på hospice. Observerede en forskel i patienternes syn på tilsyneladende identiske liv. Nogle udviste en accept og tilfredshed andre fortrød og bebrejdede sig selv at have brugt for meget tid på arbejde, gjort andre mennesker fortræd, for lidt tid sammen med familie og venner mm.. En væsentlig faktor for at få det gode liv er en accept af det som det er og at leve i tillid til, at man gør det så godt som muligt og ikke plage sig selv med bebrejdelser om ikke at være god nok. NS havde flere eks. på hvordan klienterne fik det bedre gennem en bearbejdelse af den selvbebrejdende ”dæmon”. En teknik som NS anvendte med succes var, at få klienten til at formulere ”dæmonens” udtalelser og nedskrive dem på en sten, der bogstaveligt billedgjorde tyngden af udtalelserne. Desuden demonstrerede tilknytningen til en sten også, at de var uden for personen og at denne kunne lægge dem fra sig og tage afstand fra dem. NS arbejdede med flere typer klienter fra revisorstuderende til folk på direktionsgangene. 3 elementer fandt NS vigtige – forståelse af menneskesindet, accept af sig selv og andre samt etablering af en ramme for den mellemmenneskelige interaktion.  Som tilhører fik man indtryk af, at NS i sit arbejde anvendte en stor personlig evne til udvise rummelighed og næstekærlighed.

Ref. Karsten Hjelt

Den 11. april 2019
Emne: Gruppemøde om efterårets arrangementer.

Dagen var er såkaldt arbejdsdag for medlemmerne. Opgaven var, at de skulle levere en prioriteret ønskeliste over aktiviteter for andet halvår 2019, og jeg skal love for, at der blev gået til ”makronerne”.
Medlemmerne var placeret omkring 8 mands borde, og hvert bord fik udleveret en bruttoliste, som viste både emner til foredrag og ture ud af huset.*
Den er kommet til verden ved at indsamle ideer hen over året – ideer fra såvel vores medlemmer og fra andre Hemingway klubber.
Hvert bord valgte en bordformand, som senere informerede alle andre om resultaterne fra det pågældende bord.
Naturligvis var der mange forskellige ønsker, men alligevel var der en forbavsende enighed om flere forslag.
Et af de gennemgående ønsker var, at nogle foredrag skulle give plads til drøftelser af emnet inden mødets afslutning.
Nu er alle ønskerne noteret på ny liste, som bliver gennemgået af styregruppen, og det endelige resultat bliver udsendt til medlemmerne inden den 23. maj.
Der ser ud til, at også andet halvår kan levere et spændende og varieret indhold.

Ref: Helge

Den 4. april 2019 
Emne: Udflugt til fregatten Peder Skram og
Mastekranen på Holmen.
 
ved: Peter skov

35 medlemmer mødte op på Elefanten 2 på Holmen. 
Vi delte os i 2 hold med de 2 guider der viste rundt. 

Peder Skram 
Fregatten Peder Skram er et flagskib fra den kolde krigs tid mellem 1946 og frem til 1991. Skibet er bygget i 1966 på Helsingør Skibsværft og blev oplagt i 1988, hvor den blev solgt på auktion i 1992 og overdraget til “Peder Skram fonden”, der nu driver skibet som museum.  

Guiden trak os igennem skibet med de smalle gange og stejle leidere der forbinder de enkelte etager. Vi kom ned i maskinrummene og beså operationsrummet hvorfra krigen skulle styres. Peder Skram kom dog aldrig i krig. Vi beså  de meget trange mandskabskabysser med 6 smalle køjesenge, skibshospitalet, vaskeriet og arresten, samt kantinen hvor der skulle laves mad til skibets besætningen. 

På dækket havde skibet oprindeligt 4 stk. 127 mm kanoner i to tårne. Disse blev i 1979 erstattet med installation af bl.a. harpunmissiler og ea Sparrow luftmissiler som NATO på dette tidspunkt anvendte.  

Skibet er mest kendt for Hovsa-missilet, hvor et Harpoon missil i 1982 ved et uheld blev affyret over Lumsås, hvor det ramte et større sommerhusområde. Orlogskaptajn Henning G. Olsen fik i første omgang hele skylden for uheldet, men blev senere renset for anklagen om pligtforsømmelse, da de senere undersøgelser viste, at det skyldtes tekniske fejl i software programmet. 

Mastekranen 

Mastekranen fra 1750 er tegnet af ark. Philip de Lange og bygget under Frederik V.  Umiddelbart skulle man tro, at bygningen var  et murstenshus, med en trækonstruktion på  toppen, men det er i virkeligheden en gigantisk tømmer konstruktion lavet helt fra bunden i pommersk fyr. Murværket har kun  en beskyttende funktion for træværket indeni. For at understrege, at det efter datidens forhold skulle være en høj bygning har Philip de Lange indbygget et perspektiv i vinduerne der bliver lavere ved hver etage man kommer op. 

Frokosten foregik i søværnets kantine. 
En dejlig dag blev afsluttet her. 

 Ref: Bent Høgsberg  

             

Foto: Bernard Hoch

Den 28. marts. 2019 
Emne: Bombardementet af Shellhuset og den Franske Skole
ved: Tim Ole Simonsen

Katastrofen på den franske skole. 21.3.1945
Foredragsholderen er historiker og ansat i beredskabet i Frederiksberg. Den franske skole alias Jeanne d´Arc skolen blev opført i 1924 og drevet af katolske nonner – Skt, Josef søstrene. Skolen var kendt for sit høje faglige niveau. Indtil 1. klasse var begge køn repræsenteret – herefter kun piger. Primært en dagskole, men på loftsetagen var der plads til 24 kostelever. I alt ca. 500 elever.

Det primære mål ved flyverangrebet fra England d. 21.3.45 var Shell huset, hvor Gestapo havde hovedkvarter. Baggrunden var, at Gestapo var ved at optrevle den militære gren af modstandsbevægelsen i hovedstaden, og missionen var aftalt med dennes hovedmand i Ole Lipmann. Angrebet var nøje planlagt  – f.eks. var der sendt en ”terrænplade” af området – lavet af polyteknisk læreanstalt til London. Feltmarskal Embry var leder af specialenheden for præcisionsbombardementer. Tidligere havde enheden med succes bombet fængsel for modstandsfolk i Paris, hvor mange undslap samt udført bombardement af folkeregistret i Haag og tungvandsanlæg i Norge.
Enheden bestod af 3 x 6 mosquitobombejagere med hver 2 bomber og 13 beskyttende Mustangjagere (bombeflyene havde ingen mulighed for forsvar) plus 2 til fotodokumentation.
Angrebet var berammet til midt på dagen, hvor der var maksimal bemanding på Shellhuset. Formationen flyver lavt (under radar) over Nordsøen – så lavt at de har problemer med sigtbarheden pga saltvand på cockpittet. De kommer uset over Jylland til Reersø, hvor de ses af tysk antiluftobservation, men meddelelsen herom når ikke frem.  De fortsætter herefter langs Kalundborg – København jernbanen.

Wingcommander flyet i første enhed rammer mast og beskadiger den ene vinge. De melder til de øvrige fly, at de er ramt og søger nødlanding og de øvrige fly skal fortsætte som planlagt mod Shellhuset.  Det havarerede fly smider den første bombe på Sdr Boulevard (8 dør) og den anden på Henrik Ibsens vej (3 døde)  – man nødlander ikke med bomber ombord. Herefter styrter de ned ved den franske skole. De øvrige 5 fly fortsætter som planlagt mod Shellhuset og deponerer her deres i alt 10 bomber. Shell huset beskadiges og bryder i brand, men det lykkes flere modstandsfolk, der var fængslet/ i forhør at flygte ud af huset. Bl.a. får en modstandsmand en tysk soldat til at udlevere nøglerne til cellerne, som han åbner. Det er en skrøne, at der var tale om præcisionsbombardement, så de tilfangetagne modstandsfolk blev skånet og kunne undslippe. Deres død var en kalkuleret risiko, og hvis samtlige bomber var blevet deponeret i Shellhuset (som planlagt) havde skaden formentlig været så stor, at de færreste havde overlevet.  I alt 8 modstandsfolk og ca 125 tyske soldater/ Gestapofolk omkommer. Ledelsen af Gestapo overlever, idet de er til begravelse af en likvideret (af modstandsbevægelsen) leder af HIPO korpset.

De 2 efterfølgende enheder har en anden rute ind over København med pejling efter tårnet i ZOO – de opfatter pga det nedstyrtede fly tæt på den franske skole (røg og brand), at det er målet og deponerer deres bomber her. Dog smider de sidste 3 fly deres bomber over et sekundært mål på vej hjem (Melby lejren). I alt 9 fly styrter ned  – 2 skydes ned af tysk antiluftskyts og flere styrter ned over Nordsøen. Eleverne på den franske skole er pga nedstyrtningen af flyet tæt på gennet ned i kælderen til beskyttelse. Desværre ødelægger det efterfølgende bombardement trapperne og kælderhalse lukkes af, så eleverne og lærerne er spærret inde. Mange civile iler til for at hjælpe. Det officielle brandvæsen holder sig tilbage, da de ikke har fået ordre om at rykke ud – angrebet er jo helt uventet. Dog kommer de senere frem fra Frederiksberg brandvæsen og Københavns brandvæsen bekæmper øvrige brande. Selv HIPO folk kommer til – en af lederne kender til skolen fra sin tidligere funktion som brandmand på Frederiksberg.  Under redningsarbejdet opstår der store sammenstyrtninger. Pårørende samles på Betty Nansen teatret overfor og overlevende kommer til Frederiksberg hospital. Foruden den franske skole rammes nærliggende bygninger. Således bombes/brænder 220 lejligheder på Maglekildevej – 8 beboere dør. Ved bombardementet dør 86 børn og 54 voksne danskere. Efter befrielsen holdes d.21.5. 1945 en stor mindehøjtidelighed. Feltmarskal Embry er tilstede og holder en tale, hvor han påtager sig hele ansvaret. Kort efter på Kristian d. 10´s  75 års fødselsdag kommer majestæten forbi og nedlægger krans. Skolen reetableres ikke, men der rejses et  mindesmærke udført af billedhugger Max Andersen.

En markant begivenhed fra besættelsen fortalt på en levende og spændende måde.

/Karsten Hjelt

Den 21. marts. 2019 
Emne: Storebæltsbroen før-, under-,og efter.
ved: Leif Vincentsen
Storebælt har i isvintre kunnet passeres til fods. I 1658 forcerede Carl Gustav d.10. Lillebælt og Storebælt med sin hær. Chr. d.4. etablerede isbådsberedskab, der først ophørte i 1937. Historien kan studeres på Isbåd museet Halskov Odde. En fast forbindelse blev først foreslået af krigsminister AF Tscherning i 1858. I 1930 érne nærmest eksploderede brobyggeriet i Danmark bl.a. som led i forsøget på at mindske følgerne af arbejdsløsheden under den økonomiske depression. Der var også forslag om en Storebæltsbro. I 1959 kom en betænkning om broen og i 1965-67 udskrev man en idékonkurrence. I 1973 dannedes ”Statsbroen Storebælt”, men i 1978 (oliekrise) blev projektet skrinlagt, idet man fokuserede på naturgasprojektet. Imidlertid fortsatte de tekniske u.s. og i 1986 besluttede et bredt forlig i folketinget at påbegynde projektet, hvis økonomi som noget nyt beroede på statsgaranterede lån.
Leif  har i egenskab af civilingeniør bl.a. med speciale i statik været med hele vejen – størstedelen af tiden som teknisk leder.
Iflg. Forliget skulle jernbaneforbindelsen etableres 3 år før biltunnelen, så den kollektive trafik fik en fordel. Så første etape var en jernbanetunnel fra Sjælland til Sprogø og en jernbanebro fra Sprogø til Fyn. Tunnelen buer for at reducere fald og stigning, idet Storebælt´s østlige farvand er dyb med ret stejle skrænter. Tunnelen er boret under havbunden og ikke som den kommende Femern tunnel en sænketunnel, hvor man kan sænke tunnelen ned på anlagte ”diger” på havbunden og således reducere niveauforskelle.
Boringen blev foretaget af store boremaskiner – hele maskinen er 200 m lang. I alt 4 maskiner var i sving Jutlandia, Fiona, Selandia og Dania. Man lagde fra starten vægt på, at broen skulle være skulpturel og seværdig og ikke ”en knytnæve i vor natur”, som maleren Ole Schwalbe udtrykte det (tilknyttet kunstnerisk konsulent). Arkitektfirmaet Dissing og Weitling samt landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt blev tilknyttet projektet.  Resultatet blev en ”velskabt” bro og forbindelse. LV viste et luftfoto, hvor man tydeligt kunne se, at vestbroen ikke er en lige linie, men buer, så bilisten fra Fyn hele tiden ser broen i forskellige vinkler under kørslen. Man gjorde meget ud af at sikre betonens holdbarhed. Klorid indtrængning reduceredes og man anvender katodebeskyttelse vhja strøm.

Sprogø er blevet 4x str. pga opfyld. Leif beskrev bygningen af broen, der er en hængebro, hvor kørebanen er ophængt i wire. Trækket er fæstnet i 2 ankerblokke – en på hver side. Disse vejer 325000 ton og her fæstnes den 83 tykke stålwire, der består af 18648 tråde. LV beskrev ibrugtagningen som relativ kaotisk, idet danskerne skulle vænne sig til betalingsstationerne. Før broen blev bygget var der i befolkningen ikke flertal, men i dag vil ingen (næsten) undvære den. LV fortalte om det store vedligeholdelses – og overvågningsarbejde. For at mindske tæring affugtes kabler og brodragere. Droner og mennesker inspicerer og vedligeholder. 11 vejrobservationsstationer rapporterer løbende informationer til broens kontrol – og overvågningscenter. Broen er kun lukket 7 timer årligt i gennemsnit.

Et stykke teknisk, arkitektonisk og organisatorisk stykke danmarkshistorie levende fortalt af en, der var meget tæt på hele skabelsesprocessen.

/Karsten Hjelt

Den 14. marts. 2019 
Debatmøde
Dagens møde var et debatmøde. Formanden viste en række emner, der efter frit valg kunne debatteres.

Gruppe 1 valgte emnet: Hvad er de største værdier ved at blive ældre? Konklusionerne (i stiksordsform) var flg.: lære fra sig, ro i egen tilværelse, sværere at ryste/ophidse, taktisk indstillet, ”pyt”, livserfaring, respekt for de nærmeste (kærlighed).

Gruppe 2. Samme emne. Konklusion: fri kalender, økonomi god, udfri drømme, nostalgi, mere national.

Gruppe 3. Emne: Er vores oprindelige opfattelse af kultur og danskhed under pres i ”Det nye Danmark”. Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: Indvandrere en udfordring, respekt for medmenneske på retur, mindre undervisning i historie, geografi. Fremkomst af fake news på digitale medier, nedsat tillid til det offentlige (skat f.eks.)

Gruppe 4. Emne: Er der krise i vort liberale demokrati? Konklusion: Ja, der er en begyndende krise. På de sociale medier er udtryksformen til tider uansvarlig. Den øgede hastighed i informationsstrømmen og ændringer bevirker mindre overskuelighed. Presse har fokus på negative historier fremfor positive. Tendens til egoisme og individualisme fremfor fællesskab. Opstilling i partierne besluttes af relativt få personer. Positivt at valgdeltagelsen er høj.

Gruppe 5. Emne: Er vores oprindelige opfattelse af kultur og danskhed under pres i ”Det nye Danmark”. Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: Tillid og åbenhed er vigtige forudsætninger for et velfungerende demokrati. I Danmark skal ledere gøre sig fortjent til accept af medarbejdere. Titel gør det ikke alene. Respekt for autoriteter er således relativt lav. Vigtigt at vi lærer at kommunikere ordentlig på digitale medier. Vigtigt at offentlige systemer er velfungerende jf. skat – ellers mistes tilliden. En vigtig faktor for et velfungerende demokrati er flertallets respekt for mindretallet. Det danske demokrati må betragtes som socialliberalt.

Gruppe 6. Emne: Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: demokrati opfattes på mange måder. F.eks. Polen, Ungarn, Rusland, Danmark. Det er vigtigt med en relativ stærk stat til at sikre demokratiet jf Weimar republik, hvor men havde gode intentioner, men var for svag til at dæmme op for fascismen. Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright har med udgangspunkt i de amerikanske forhold skrevet bog, hvor hun udtrykker bekymring for demokratiet. Den danske grundlov har vist sig robust og langtidsholdbar. Flygtninge udgør en udfordring. Der er tendens til mudderkastning i medierne. Churchill udtalte: demokrati er den mindst ringe styreform.

Grupperne blev bedt om at udtrykke deres holdning til debatmøder. Halvdelen fandt det nuværende niveau passende, øvrige ville gerne øge noget. Man foreslog diskussion efter forudgående oplæg. Man pegede på at disse møder var givtige, idet de bla. bidrog til bedre social interaktion og kendskab til hinanden.

Ref Karsten Hjelt

Den 07. marts. 2019 
Musik: Et hemmeligt emne
ved: Kurt Senfer
Kurt Senfer var på banen, og han var fyldt helt
op med musik
Dagen blev en helt anderledes dag i vores klub
Aldrig før har vi fyldt hele mødet med musik.
Vores medlem – Kurt Senfer kommer fra
Ældresagen – Rudersdal´s Musiknetværk. Hans
formål er at bringe glæden ved musik og sang
ud til så mange ældre borgere som muligt. Det
lykkedes også 100 % hos os.
Han forklarede os hvordan han hjemme i sit
musikstudie arbejder med indspilninger og ofte foretager ændringer. Han
arbejder primært med gode ældre melodier, som vi alle husker fra
radioen eller pladespilleren.
Han fortalte mange spændende anekdoter om tidligere kendte
kunstnere, og hvorfor en melodi blev til et hits på daværende tidspunkt.
Hver eneste melodi, som han havde valgt ud fra et imponerende
repretoire skulle hele holdet så synge med på. Kurt optrådte som
forsanger, og teksten blev vist på skærmen. Vi sang omkring 15 sange,
som alle var kendte tilbage fra 60erne og fremefter.
Der blev sunget så huset næsten skælvede, og smilene blev større og
større. Det blev fuldt ud bevist, at sang og musik skaber glæde. Nogle
stod ude i pausen og fløjte sagte for sig selv, og andre fortalte, at de ville
synge på vej hjem i bilen.
Kurt kom med sit eget lydanlæg, som virkede perfekt, og alt blev styret
fra hans egen computer.
Alt i alt en dejlig oplevelse for ca. 50 ældre mænd.

Referent
Helge Dissing

Den 28. februar 2019 
Dansk Røde Kors
ved: Sven Bak-Jensen
Referent på ferie

Den 21. februar 2019 
Generalforsamling for Hemingway Club Rudersdal klub 1 og klub 2

https://www.dropbox.com/s/whfroaq1f2owbp3/Referat%20af%20generalforsamling%202018%20%2CHCR.pdf?dl=0

Den 14. februar 2019
om:
 Bibelen – Hvad er det for en bog?
Ved.: Bruno Rasmussen

Bruno Rasmussen er sognepræst ved Nærum Kirke og havde åbnet Kirken og menigheds lokalerne for os, da Havarthigården p.g.a.skoleferien havde lukket.

BR bød på wienerbrød og kaffe og holdt et foredrag om Bibelen, og bagefter viste han os kirken og fortalte dens historie.

Ved første øjekast er Bibelen en helt almindelig bog med en begyndelse, en slutning og så alt det indimellem. Men så snart man går på opdagelse, står det klart, at Bibelen ikke ligner andre bøger. Det skyldes, at Bibelen ikke er én bog men mange bøger –  66 i alt.

Det er mere et bibliotek end en bog. Bibel betyder på græsk Bog, og et bibliotek er en samling af bøger. Bibelen er altså en samling af i alt 39 bøger fra Det Gamle Testamente og 27 fra Det Nye Testamente. Et helt bibliotek, der er skrevet ned over en periode på 7-800 år fra ca. 700 f.Kr til ca.120 e.Kr. Det betyder, at mange af de Bibelske skrifter er over 3000 år gamle.

Selv om den gamle bog er blevet til over mange år, er den også en nutidig bog. Bibelen fortæller nemlig om de grundlæggende forhold som mennesket lever under til alle tider. Liv og død, glæde og sorg, onsdskab og lykke, tvivl og tro, had og tilgivelse, Jalousi og kærlighed.

Bibelen er oprindeligt skrevet på to forskellige sprog. Det gamle Testamente er skrevet på Hebraisk, og Det Nye Testamente er skrevet på Græsk.

Bruno blev spurgt om han troede på Bibelen. Nej, sagde han. Jeg tror på Gud.

En god dag i nye omgivelser.

Ref: Bent Høgsberg

Den 7. februar 2019
om:
 Mærsk museet og Cafe Petersborg
Alt i alt blev det en vellykket dag. Det er i hvert fald det indtryk jeg fik når jeg lyttede til medlemmernes tilbagemeldinger.
Der var fuldt hus på museet hvor Henning Morgen bød velkommen. Han er historiker og leder af arkivet. Han fortalte levende om de mange generationer i Mærsk familien gennem 115 år. Således blev vi f.eks. ført tilbage til Dragør og Svendborg, og hvad Svendborg værft har betydet for byen.
Vi fik oplysninger om A. P. Møller fondene, hvor hovedformålet var at styrke danskheden.
 Så fulgte historien fra Esplanaden 5o, som er arbejdsplads for næsten 2000 medarbejdere.
Vi så et mindre kontor, som har været den primære arbejdsplads for                            Hr. Møller. Det er specielt af se hans skrivebord og forestille sig hvor mange store beslutninger der er truffet. Vi hørte om beslutninger inden man begyndte på olieboring, og senere hvorfor containertrafikken begyndte. Endelig fik vi et forsigtigt skøn over fremtiden. Stadig i familiens skød.

Efter ca. 1 time på museet spadserede vi alle til Cafe Petersborg. Straks når man kommer ind,  kan man fornemme historiens vingesus.
Selvom navnet kan lyde sådan, er der ikke meget russisk over Caféen. Navnet skyldes, at restauranten i fordums tid lå i samme bygning som det russiske konsulat, og derfor tiltrak de russiske sømænd på visit i København.
Café Petersborg er med rødder tilbage til 1700-tallet en af Københavns ældste restauranter, og her serveres fortsat den samme slags mad, som man altid har gjort: ærlig dansk mad til rimelige priser. Igennem tiden har Cafeen haft besøg af adskillige kendte personer. Sidst Hillary Clinton.
Der var dækket op i et særskilt lokale- kun til os. Lokalet blev hurtigt fyldt op af snak og godt humør. Vi havde bestilt frokostplatter, som blev serveret på fade. Derfor kunne vi blot lange til og bestemme efter egen smag. Som sagt var humøret i top, og det var dejligt at være sammen under disse anderledes forhold.

Ref. Helge Dissing

Den 31. Januar 2019
om:
 “Mit møde med russerne og russiske familier”
Ved. Jan Rubin
JR er uddannet kemiingeniør. Tidligere arbejdet med mejeriprojekter i Bulgarien samt i Erhvervsstyrelsen. JR var i Rusland i 1998-99 som led i et projekt ledet af Rambøl i samarbejde med offentlige myndigheder i Moskva. Formålet var at give ledelses – og driftmæssig know how støtte til små – og mellemstore virksomheder i et Rusland, der havde lagt kommunismen bag sig og søgte at etablere et demokrati med selvstændigt erhvervsliv.
Som led i projektet boede JR i Novgorod – en by i den vestlige del af Rusland med ca. ¼ million indbyggere. Den er hovedstad i Oblast regionen. Stor betydning i russisk historie – her grundlagdes Rusland i 859. Byen har universitet og større virksomheder inden for atom -og flyindustrien.

Et rigt kulturliv med eget symfoniorkester og med mange musikspillesteder. Det var ikke ualmindeligt, at børnene gik til klaver og anden musikundervisning. Floden Volkhov strømmer forbi og stedet har i århundreder været handelsknudepunkt. Vikingerne passerede den på vej fra Østersøen til Konstantinopel gennem de russiske floder/søer. I 2.verdenskrig var regionen en slagmark med store ødelæggelser til følge.
JR beskrev lejligheden han boede i – typisk sovjetbyggestil med diverse bygningsmæssige mangler. En kortbølgeradio udgjorde kommunikationsledet til Danmark. JR kunne ikke russisk og efterspurgte lokale, der kunne støtte ham i at falde til/ blive mere integreret. En engelskkyndig russisk kvinde responderede og det blev indgangsporten til JR´s russiske venner i byen. JR fortalte om butikslivet – fra større statsdrevne butikker til mange små boder/kiosker og markeder med fødevarer, håndforarbejdede produkter (tøj, træting etc..). Kød havde mærkeligt nok en næsten fast kilopris uanset udskæringen.
Busserne var gamle ligesom mange af bilerne og flere lokalt producerede med det resultat, at de ikke sjældent brød sammen, men til gengæld kunne de fleste selv klare reparationerne. Russerne elsker blomster – men husk, der skal være et ulige antal blomster med mindre det er til en begravelse – her skal antallet være lige ! Vandforsyningen var problematisk – man skulle ikke drikke vandet i hanerne, men til gengæld valfartede mange til hellige kilder for at fylde vanddunkene der. JR fortalte om en veninde, der var lidt af en ildsjæl – drev en institution for handicappede børn. Vi så billeder af picnic til de smukke naturomgivelser f.eks Ladogasøen med klostre på øerne. JR beskrev badstuetraditionen – saunaen hed en ”Banja” – ikke ulig den finske. I august 98 gik den russiske stat bankerot, banksystemet brød sammen og rublen faldt til 1/3 af tidligere niveau. Stor arbejdsløshed, men russerne har en lang tradition for at klare sig på trods. Her spiller russernes kolonihave – Datsja´en – en stor rolle. Det er deres private gartneri, der forsyner familien med grønt og rodfrugter.
I tiden efter kommunismens sammenfald har kirken, der var forbudt, genvundet noget af sin tidligere indflydelse. JR så, hvordan tidligere forfaldne kirker blev renoveret og genopbygget. Alene i Novgorod og pmegn var der ca. 200 kirker og klostre. I sovjettiden kunne man ikke blive døbt  – nu så man således flere voksne, der blev døbt.

Ref. Karsten Hjelt

Den 24. Januar 2019
om:
 “Det danske sundhedsvæsen og det forbistreder IT
Ved. Niels Rossing

Niels Rossing (NR) er læge og specialiseret i klinisk fysiologi. NR fattede tidligt interesse til IT og har viet en stor del af sit aktive liv til dette fagområde – både fagligt og ledelsesmæssigt. Danmark har en flot førerposition inden for IT løsninger i den offentlige forvaltning inkl. Sundhedsvæsen. NR ridsede udviklingen op. Det begyndte med central dataopsamling og systemer, der muliggjorde dette. Folkeregister i 1924, CPR i 1968, cancerregister 1942. IT begyndte i DK med computeren DASK i 1958.

I perioden 1960-2000 stod det såkaldte ”grønne system” (brugerfladen var) for registrering af diagnoser, behandling og administrative opgaver. Det blev styret af KMD. (tidligere Kommunedata) 
I 70´erne kom landspatientregisteret og digitale løsninger til information om laboratorie – og billeddiagnostiske undersøgelser og data. 90´erne bød på elektroniske recepter og udskrivningsbreve (information om hospitalsindl.´s forløb til den praktiserende læge). Medcom etableredes i 1994. Det er en non-profit organisation, ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Medcom udgør den digitale rygrad i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger. I 00´erne påbegyndtes indføring af den elektroniske patientjournal (EPJ). Helt udrullet i 2010. I 2003 kom sundhedsportalen – Sundhed.dk, der indeholder sundhedsinformation rettet mod professionelle og den almene befolkning. Endvidere kan borgeren her se sine egne sundhedsdata fra sygehus og egen læge. Meget brugt – 2 millioner brugere/måned!
I 2010 introduceredes flere steder telemedicin, hvor pt. fra hjemmet kan kommunikere direkte digitalt (video og tale) med sundhedsfagligt personale og således løse en række opgaver direkte. Det har medført en klar reduktion i indlæggelser for visse patientgrupper – f.eks. KOL patienter. Det fælles medicinkort kom i 2015. Her kan hospital, praktiserende læge, apotek og patient se medicinstatus og de 2 førstnævnte instanser ordinere medicin. Aktuelt er etablering af nationale biobanker med individuel genetisk kortlægning, hvilket kan få stor betydning for udvikling af mere målrettet medicingivning tilpasset den enkeltes profil.
Sidste skud på stammen er kunstig intelligens, der også er ved at holde sit indtog i sundhedsvæsenet. I den senere tid har der været megen debat om den elektroniske patientjournal indført på Sjælland. NR kom ind på problemstillingerne. Systemet er amerikansk (EPIC) og et vigtigt element er afregningsmoduler, idet man i USA har et privat system og hver handling i sundhedsvæsenet udløser en regning til patient/dennes forsikring – dette er jo ikke relevant i det danske sundhedssystem, der er offentligt financieret. Systemet er iflg. brugerne ikke intuitivt – nogen husker måske Steve Jobs ordrer til sine smartphone udviklere: max 3 tryk og du skal være fremme ved målet! Det er mildt sagt ikke tilfældet for EPIC, hvor man ikke sjældent skal bruge dusinvis af ”tryk” (ref. Info fra brugere). 3 vigtige dele (medicinordination, laboratoriedata og svar) er dysfungerende. Systemet understøtter ikke sundhedsdataindberetninger til de vigtige danske kvalitetsdatabaser, der er med til at monitorere f.eks. kvalitet af operationer, behandling af diabetespatienter etc.. Heldigvis er et dansk udviklet system ”Columna” udviklet af firmaet Systematic i samarbejde med region Midt iflg. brugerne velfungerende. Så der er måske håb forude for det Sjælland ! NR sluttede af med at fremhæve, hvor langt man i Danmark er kommet med IT løsninger i sundhedsvæsenet og hvor store fordelene er. Fremhævede gode råd for indføring af systemerne: 1. Nationalt lederskab med etablering af infrastruktur, standarder, netværk og koordination samt sikkerhed. 2. Indfør systemet trinvis. 3. Gør det så enkelt som muligt. 4. Gør det behovsdrevet og involver brugerne.

Et spændende foredrag om et højaktuelt emne.

/Karsten Hjelt

Den 17. Januar 2019
om:
 “En industrimands erindringer*
Ved. Mogens Pedersen

Mogens Pedersen kom fra en familie, hvor det ikke var kutyme at fortsætte med videregående uddannelse. Lærerinde Fru Hansen kunne dog se, at Mogens i 7. klasse have gode boglige egenskaber og fik M´s forældre overtalt til, at Mogens kunne komme i 2. mellem. Nogle lærerildsjæle underviste i fritiden M i engelsk og matematik, så han kunne komme på højde med de øvrige elever i 2.mellem.

I 69 var Mogens uddannet akademiingeniør og blev ansat på Helsingør skibsværft.
Foruden skibe byggede værftet BW motorer på licens. Alle håndværksfag var repræsenteret på værftet, hvor de øverste fagansvarlige var mestrene. M´s opgave var projektstyring, og det udførtes med såkaldt netværksplanlægning. Vi er i EDB æraens barndom, hvor data kom på hulkort og siden blev udskrevet på store ark. Det var en udfordring, at få de fagstolte mestre med på den ”nymodens” styring. Arbejdspladsen var meget traditionsrig bl.a. havde alle øgenavne. En der havde mistet håret i en brand blev kaldt ”grydeklar”, en anden, der var noget bidsk hed ”hugormen”, men da han fik gebis ændredes navnet til ” snogen”. Direktøren havde en stor manke og hed ”høstakken”, men det blev ændret til ”champagnegaloppen” efter han ved en stabelafløbning løb efter skibet for at sikre, at champagneflasken, som traditionen byder, blev knust mod skibssiden. Virksomheden havde 100 års jubilæum i 1982.
De danske værfter kunne ikke konkurrere med østens værfter i Japan og Korea. Helsingør lå indespærret mellem havn og Kronborg uden  mulighed for ekspansion. 

M.´s næste job var som konsulent i virksomhedsledelse.
Mogens beskrev opgaven med at søge at forbedre effektiviteten på en Mærsk olieboreplatform. Der var en kontant, effektiv styring uden dikkedarer. F.eks. var det nødvendigt, at mandskabet kunne identificeres hurtigt, når man skulle opgøre den enkelte medarbejders aktiviteter. Det tog et splitsekund.  Rigmasteren (lederen af platformen – kaptajnen) fra New Zeeland gav ordren over højtaleranlægget: ” Tomorrow all crew ware numbers”.

Mogens kom verden rundt med vidt forskellige opgaver, men savnede at være en del af en organisation. Det blev opfyldt i M´s sidste arbejdsplads – Coloplast. M beskrev virksomhedens tilblivelse med sygeplejerske Elise Sørensen´s opfindelse af klæbbare engangsplastposer til opsamling af afføring el. urin fra stomien i bugvæggen. Tidligere var opsamlingen præget af uhensigts- mæssige redskaber, der ikke sikrede tæthed og dermed var patienterne plaget af lugt og siven af afføringsmateriale/ urin på bugvæggen. Det gav et ekstra handicap og bevirkede ofte isolation. Sygeplejersken fik kontakt til en dansk plastproducent Åge Louis-Hansen. Først troede L-H ikke på idéen, men heldigvis var hans konesygeplejerske, og hun fik ham overbevist om, at det var en rigtig god idé. Familien satsede hele formuen. I dag har Coloplast en årsomsætning på 16,5 millliard og er markedsleder. En del af forklaringen på succes`en er fokus på patientens behov og involvering af fagpersoner og deres viden i tilpasning/ udvikling af produkterne. I 1984 formulerede virksomheden deres mission, der er øget livskvalitet for mennesker med handicap og stor kvalitet i produkterne med fokus på innovation. Patienternes vinkel var det vigtigste for produktets udformning. En stomipose skulle være ”lækker så man havde lyst til at tage den på”. Tidligt involverede man de toneangivende ”stomisygeplejersker” – de såkaldte ”selected few”. I dag har man en webbaseret konstruktion med interaktiv organisation.  M. viste ekssmpler på produkterne inkl. f.eks. minikatheter med udseende som en læbestift til dametasken.

En af udfordringerne er tilpasning af hudvenlige klæbematerialer, der er tilpasset individuelt. Også de nye vævsweb til brokpatienter har givet udfordringer, men det kom vi ikke nærmere ind på.

Alt i alt et interessant foredrag med indblik i et langt arbejdsliv som ingeniør inden for teknisk og kulturelt meget forskellige brancher.

/Karsten Hjelt

Den 10. Januar 2019
om:
 Hvordan arbejdede skattevæsnet.*
Ved. Bjarne Christiansen

BC gik efter realeksamen ind i Herlev Kommunes skattevæsen som elev. Det var dengang hvor kommunerne stod for ligningen, og hvor ”væsenet” havde et kendskab til borgerne.  BC fortalte om den cigarrygende ekspeditionssekretær med skrankepavementalitet, hulkortsystem, det personlige fremmøde på skattekortet – torskegilde. Ligningen var i starten ret enkel – man sammenlignede forholdende i indeværende år med det foregående, og hvis der ikke var de store udsving, så var der ikke grund til yderligere.

Jubelåret (skattefrit år) i 69 blev mindet med vemodighed. Kildeskattens indførelse i 70 medførte, at arbejdsgiveren skulle indberette løn og indbetale skat af lønnen. BC blev specialiseret i selskabsskat –skatterevisor i Ballerup kommune og senere Frederiksberg. Reglen var at den kommune, hvor hovedaktionæren boede, skulle stå for ligningen. Det medførte til tider proforma flytning til lavskattekommuner. BC kunne berette farverige historier, hvor ransagninger afslørede helt andre lagerbeholdninger end det opgivne, dokumenter der viste dobbeltbogholderi – et til ære for skatten, andet og det reelle.  Andre tilfælde med skjulte, kontant eller guldbugnende pengeskabe bag malerier, fupfonde i Lichtenstein og en rejsevirksomhed, der sørgede for at private flyrejser optrådte som arbejdsrelaterede og dermed fradragsberettigede aktiviteter.

Tilhørerne var godt underholdte og følte sig godt tilfredse med at høre om dengang, hvor skat rent faktisk udførte ligningsarbejde, der sikrede en vis form for retfærdighed og penge i kassen til velfærdssamfundet.

/ref. Karsten Hjelt

Den 13. december 2018
Julefrokost

               

              

 

Den 6. december 2018
om:
 Fra Dong til Ørsted
Foredrag af Poul Dons Christensen

Foredragsholderen (PDC) havde gjort hele udviklingen med som en af de først ansatte (ingeniør og kommunikationsmedarbejder) i DONG, der blev dannet i 1972.

Danmark har de sidste 40 år haft et konstant energiforbrug trods en fordobling i BNP (inflationsjusterede tal). Imidlertid har energisammensætning ændret sig væsentlig fra overvejende olie og kul til gas og vedvarende energi. Dog fortsat et stort olieforbrug pga transportsektoren. Udvinding af olie kom i gang på initiativ af AP Møller, der fik koncession på udvindingen i 1960 for 40 kr. Dengang må Staten/folketinget siges at være lidet visionære. I 1970 produceredes gas fra Ekko feltet (tilhørte Norge). Herhjemme havde man svært ved at tage stilling til anvendelse af gas, der var taget i brug i bl.a. Holland og Tyskland.

I 70´erne diskuterede man fremtidens energiform – olie, kernekraft, gas. Ulykken på 3 mile øen ved Washington (lækage fra atomkraftværk) og Irans politiske revolution med præstestyrets overtagelse af magten og dermed stop for øvrige landes import af Irans olie gav vind i sejlene til fortalerne for naturgas, som blev indført i 1977 i Danmark, hvor man etablerede ledninger fra felterne i Nordsøen og internt i Danmark frem til aftagerne. DUC (AP Møllers olieselskab) havde indtil 1984 eneret på udvinding, men måtte i 1984 afgive felter. 

I 2018 har Mærsk helt afviklet sin olieforretning. DONG´s styrke og indflydelse øgedes via ekspertise inden for både energiudvinding og produktion, infrastruktur og energihandel.  Tidligere havde Auken som bl.a. miljøminister været en varm fortaler for vindenergi. I 2006 anlagde DONG ved direktør Anders Eldrup den strategi at satse på vind – primært havvind. Man udviklede ekspertise i JOA – Joint Operating Agreements, hvor man evner at kombinere såvel teknik som økonomi i projekterne, der omfatter mange partnere. Da det kom formanden for DONG for øre, at Anders Eldrup havde bevilliget lukrative økonomiske ordninger for ansatte i DONG med særlige evner og ekspertise inden for dette vigtige felt blev Eldrup fyret. De pågældende personer forlod DONG og etablerede eget selskab CIP (Copenhagen Infrastructure Partners). I dag er DONG omdøbt til Ørsted og beskæftiger sig udelukkende med store vindprojekter. Begge selskaber har stor succes. Staten ejer 50,1% af Ørsted. Den danske stat har tjent 340 milliarder på Olie- gaseventyret. I dag er der ingen dansk deltagelse i olie-gas udvinding i Nordsøen og vore lagre er ved at være udtømte. Det ”sorte” eventyr er slut og det ”grønne” begyndt.

Et spændende foredrag om et vigtigt emne fra en velinformeret ”insider”.

/ref. Karsten Hjelt

Den 29. november 2018
om:
 Skibsfart – Danske Rederier
Foredrag af Niels Storingaard

NS har været shippingmand i flere større danske rederier igennem 45 år. NS tog os gennem de sidste 100 års danske skibsfartshistorie. Fra Selandia i 1912 til de kæmpestore containerskibe i dette årti. Selandia var første dieseldrevne motorskib. Det blev bygget på BW til ØK, hvis stifter og leder HN Andersen viste det frem i London bl.a. til en imponeret ung flådeminister ved navn Winston Churchill. Søsterskibet Fiona blev den flådebegejstrede Kejser Wilhelm så imponeret over, at han købte det af ØK. Som en gestus fik det navnet ”Kristian d. X” – det var lige før 1. verdenskrig. En af ØK´s skibe ”Europa” kom på en hemmelig mission, idet det fragtede Nationalbankens guldbeholdning til Washington i 39. NS beskrev de forskellige former for skibsfart. Linietrafik går i fast rutefart fra A til B. Alle de store containerskibe går i horisontalfart – øst- vest, idet 90 % af verdens befolkning bor på den nordlige halvkugle. De mindre går vertikal – nord – syd. I modsætning til liniefart er trampfart (”tramp” engelsk ”vagobond”), der dirigeres rundt fra en transport opgave til den næste af rederiet. Containerskibstrafikken tog for alvor fart i midthalvfjerserne med Mærsk som det rederi, der mest konsekvent gik ind i den trafik.  Man ville gerne have skibene så store som muligt (bedre indtjening), men Panamakanalen´s dimensioner satte en øverste grænse (”Panamax”), som Mærsk som storkunde imidlertid fik ”strukket” noget. Verdens længste skib er 458 m langt. Selv store skibe kan ”slå sig på bølgerne” – navnlig kan bølgerne ved Durban være så  store, at stævnen på selv store skibe kan tage skade.  En anden transportform er ”bulkcarrier”- tørlast f.eks. kul, korn, malm.  De 3 store danske rederier Norden, J Lauritzen og Clipper er engageret i denne skibsfart. Tankskibe deles op i ”dirty” (råolie) og ”Clean” (raffinerede produkter). Skibet kunne godt gå fra clean til dirty, men ikke omvendt. Skibsrederiet A Sørensen specialiserede sig i sejlads i de nordlige og sydlige have og havde ekstra ”isforstærkning” af skroget.  Rederiet ”C Clausen” transporterede bl.a. levende dyr – f.eks. får fra New Zealand til mellemøsten til ”halalslagtning”. For at få fårene ud af skibet krævede det et førerfår. En gang havde de kun fået et førerfår, der således kom på overarbejde. Reefer fart er skibsfart med køleskibe – i dag i aftagen, da containerne kan køles særskilt. ØK´s fald fra tinden skyldtes en række uheldige dispositioner herunder bygning af såkaldte flexskibe, der viste sig kun at kunne klare den enkelte opgave halvt. En dårlig fusion mellem ØK og Scandutch – formentlig bl.a. pga dårlig kemi mellem lederne – bidrog også.  Forholdene ombord var ikke særlig behagelige i forrige århundredes midte og før bla. pga manglende aircondition. Til gengæld kunne skibene være i havn i længere perioder under lastning og losning – op til 3 uger var ikke ualmindeligt. Helt i top for søfolkene kunne være en tur op ad river Parana (fra Buenos Aires i Argentina til Asuncion i Páraguai) med landgangsmuligheder. NS viste nogle elegante skibe, men de var ikke alle lige behagelige at sejle med, idet elegancens pris kunne være en større tendens til at rulle  i søen.

Shippingfolk handler også med skibe – såkaldt ”assethandel”. Her kunne der med en forudseende og nok også lidt heldig hånd tjenes store penge.

Det var en interessant indføring i ”det blå Danmarks” univers.

/ ref. Karsten Hjelt

Den 22. november 2018
om:
 TV – ØL og EU
Foredrag af Ole Andreasen

Vi indledte dagen med ”Ole sad på en knold og sang”, hvor Ole fårehyrde drømmer sig ud i den store verden. Vores fordragsholder Ole A. kom ud i den store verden og beskrev sit arbejdsliv i en kauserende stil fyldt med anekdoter, der ofte kaldte på smilebåndet. Hans familie førte geografisk en lidt omtumlet tilværelse mellem landsdelene under OA´s opvækst – OA tilskrev det faderens psykiske påvirkning af ophold i Neuengamme. En konsekvens blev, at OA altid har fået at vide, at det var svært at ”lokalisere” hans accent. Startede sin karriere i den trykte presse. Arbejdede ved Vestkysten og siden Børsen og Kristelig dagblad. Stod bla. for ”dagens navne”. Fik under ophold på Børsen besked på at udlade præster. Da han senere kom til Kristelig dagblad stregede han præster over, men det blev af trykkeren opfattet som at de skulle sættes i kursiv. En redaktør var kommet til at sætte et kryds over et ord (det skulle udelades), hvilket imidlertid blev trykt som et x – da det var i sammenhæng med følgende sætning blev overskriften i Kristelig dagblad: ”Sex det er sagen.”
OA kom til TV aktuelt under fjernsynets unge dage i begyndelsen af 60érne. Journalisterne var dengang ret så frit stillet og kunne finde på at sende ”live fra Saltholm”, spørge folk på gaden (voxpop) om de var for eller imod at flytte valutabalancen til Saltholm. Et andet indslag – nærmest i Aprilnargenren – var at nu havde man så småt begyndt indfasning af højre kørsel i Sverige. Man startede med lastbilerne. På TV avisen ville man så vidt muligt illustrere oplæsningen med levende billeder, hvilket blev et problem ved Kennedy´s død, da der i arkivet kun varen lille film, hvor Jackie K. i blæsevejr forsøgte at holde fast i en storskærmet hat. I midt 60érne ansatte man flere journalister ved TV  – de ”gamle” sagde, at det var som asparges i bundter – med og uden hoved.

En jyske venstrebonde kaldte i et indlæg som kommentar til et TV indslag journalisterne (herunder OA) for ”røde lejesvende”. Det synes journalisterne var for meget, så de anlagde injuriesag, som de vandt – de havde krævet 1 kr i erstatning. Senere triumferede OA overfor Hartling, at nu havde han rettens ord for ikke at være en rød lejesvend, hvortil Hartling replicerede – næh, du har nu rettens dom for, at man ikke må kalde dig rød lejesvend. OA ledsagede Hartling (som journalist) til Kinabesøg hos formand Mao og hos Jens Otto Krag i New York, hvor han efter sin udtræden af dansk politik var EF ambassadør – desværre var JOK allerede der begyndt sin personlige deroute.  Uffe Ellemann foreslog, at journalisterne stillede op til radiorådet. Uffe som kandidat og OA og Ib Rene Cairo som suppleanter. Uffe blev valgt, men forlod kort efter DR, det samme gjorde  OA og tilbage var Ib Rene, der jo ikke befandt sig særligt tæt på København. OA   blev ansat som chefredaktør på Fyns tidende. Her skulle han bl.a. fortælle JP Jensen, at han skulle stoppe som chefredaktør og i stedet være politisk redaktør – JP skrev lidt modstræbende under på aftalen og tilføjede ”når det nu ikke kunne være anderledes.” Da konditionerne for at drive avisen ikke var de bedste slog han til på Schleimanns opfordring om at komme til radioavisen.

Efter kort tid der opfordrede Povl Svanholm ham til at blive direktør i de forenede bryggerier bl.a. med ansvar for kommunikation. TV havde et indslag om alkoholproblemer på arbejdspladsen, og her ville man gerne interviewe medarbejdere ved bryggerierne. OA blev anbefalet at foreslå en omfangsrig bryggeriarbejderske, der ordknapt, men præcist forklarede journalisten, at hun aldrig havde oplevet problemer med alkohol på Carlsberg, hvor hun havde arbejdet i næsten samtlige afdelinger i produktionen, og man havde altid fået det, der var brug for!

OA´s stemme var kendt og skattet. Balling spurgte om OA ville indtale resume af handlingen før hvert afsnit i Matador. Det fik OA 6 flasker god whisky for. 

Som 60 årig forlod OA Bryggerierne og sluttede sin karriere af som EU parlamentariker for venstre. Her mødte han Freddy Black, der stiftede ” provinsforeningen mod københavneriet”. FB forsøgte også at få Helle Thorning Smidt med, da man ”manglede en der kan lave kaffe.” Det responderede HTS ikke på. OA havde foreslået en navngiven revisor i foreningen – nemlig hans hund. Det gik ikke, så FB foreslog, at de anmodede folketingets formand Ivar Hansen om at blive revisor. Imidlertid døde IH, så det blev Christian Meidahl. Da Danmark havde formandskabet blev CM officielt inviteret til Bruxelles, og den røde løber blev rullet ud.  Senere blev det kutyme, at man inviterede formanden for parlamentet i det land, der havde formandskabet til Bruxelles på officielt besøg. FB var ”formand for budgetkontrol” i EU parlamentet og kunne ikke døje kommissær Povl Nilsson, hvilket gav anledning til en del verbale udvekslinger.

OA sluttede af med citat fra Mark Twain om ”at han da var løbet ind i mange problemer, men ingen af dem var rigtig blevet til noget” og endelig en arabisk gammel fortælling om døden, hvor en tjener havde mødt døden på markedet. Døden havde gjort et tegn, som han opfattede som, at nu gjaldt det ham. Tjeneren ville derfor skynde sig væk til Samaria. Hans herre gik derfor til markedet og spurgte døden, hvad tegnet havde betydet. Nå, døden var bare en lidt overrasket over at se tjeneren her – regnede med at de skulle mødes i Samaria.

/ref Karsten Hjelt

Den 15. november 2018
om:
 Lyst hele livet
Foredrag af sexolog Lene Alexander

LA er oprindelig sekretær uddannet, men har siden suppleret med uddannelse til kognativ sexolog og parterapeut hvad det nærmere indebar fremgik ikke. LA var en meget åben og livlig foredragsholder, der talte entusiastisk om emnet – levede i høj grad op til egen specifikation af det feminine –”spontanitet” og mindre struktur.  
Hendes indgang til emnet udsprang af personlige hændelser i form af et handicappet barn og et barn, der er transkønnet.
LA gav nogle gode råd, hvortil de fleste nok vil nikke genkendende, men på den anden side er de så generelle og vigtige, at de næppe kan gentages for tit. Hermed et udpluk, som medlemmerne med næsten garanteret succes kan anvende overfor deres partner (og såmænd også andre medmennesker): Anerkendende ord, giv dig tid til den anden (lyt, vær opmærksom), give gaver (den berømte buket blomster, der blødgør de feminine knæ), gør den anden en tjeneste (jeg tager opvasken kære) og ikke mindst kærlig berøring. 
LA beskrev manende behovet for sidstnævnte ved ordet ”hudsult” (det anbefales dog ikke at bide i partneren – og dog – måske et lille forsigtigt nap kan gøre godt! (ref. egen overvejelse)). Herefter kom LA ind på, at vi bør booste vort selvværd/selvkærlighed, idet vi så har mere overskud til at give kærlighed (her skal man dog ikke gå over gevind ad modum Trump f.eks. (ref. egen overvejelse)).  

Tilbage til det fysiske. LA underviste i knibeøvelser dvs. stramning/afslapning af bækkenbund – fremmer angiveligt erektionsevne og reducerer inkontinens (sidstnævnte mener ref. er påvist). Endelig blev 2 typer krammer demonstreret af LA og klubbens kasserer (havde fødselsdag, så det var helt naturligt at det var Bent, der skulle krammes).

Den ene kan man kalde en ”afstandskrammer”, hvor man forsigtigt uden at ramme briller eller barm læner hovederne mod hinanden. Den rigtige krammer er en ”helkropskrammer”, hvor der ikke alene er tæt brystkontakt, men også kontakt under navleniveau. Vi fik også lejlighed til at kigge ind i sidemandens sjæl, idet den iflg. LA befinder sig i venstre øjes synscortex – så vi kiggede ind i hinandens venstre øje.  Vi kom ikke nærmere ind på definitionen af sjæl endsige dens anatomiske placering og hvad med sjælevandring?  LA er på det sidste blevet meget optaget af Tantra massage og tantrisk seksualitet. Førstnævnte er en helkropsmassage dvs. også de eksterne kønsorganer, mens den tantriske seksualitet består af gensidig berøring af kroppen, og her er egentlig sex i form af penis- vagina interaktion ikke central.

Et foredrag hvor medlemmerne fik kontakt til deres underliv og et godt øje til hinanden!
Ref Karsten Hjelt

Den 8. november 2018
om:
 Ellehammer
Foredrag af Lars Gudmand Pedersen.

LGP er formand for Ellehammerfonden og langt ude i familie med Ellehammer. Fonden blev stiftet af opfinderens søn Hans E., der i modsætning til faderen var mere iværksætter end opfinder og derfor også formåede at tjene en mindre formue, der er basis for fonden, der hvert år uddeler 1 million til tekniske museer og videnskaber. Ellehammers far var entreprenør og virkede på sydsjælland og lolland-falster. En af faderens navnkundige glansnumre som entreprenør var tømningen af Vålse vig for vand på 25 dg. Dertil konstruerede han en stor Archimedes skrue drevet af vindmølle og ”bingo” han opfyldte til alles beundring kontrakten. Ellehammer blev uddannet som urmager. Meget tidligt besat af at løse tekniske udfordringer. Ellehammer var ikke akademisk uddannet, men meget opfindsom/fantasifuld og i stand til at materialisere sine ideer. Arbejdsmetoden var at prøve sig frem. Bag opfindelserne stod ofte mange forsøg med fortsat forbedring af produktet. Han optog i Danmark over 50 år 49 patenter og i udlandet 400 – altså en håndfuld om året. Der var ikke den tekniske udfordring han ikke gav sig i kast med. Hermed et udpluk: forlystelsesautomater (et røntgenapparat, hvor man kunne se knoglerne i hånden – strålehygiejne var ikke noget man kendte til !!), cigaretrullemaskine, sav til at flække grisekroppe, poststempelmaskine, luftpudebåd, skumslukkere, koredningsmaskine (en del staldbrande, hvor kreaturerne brændte inde), redningsbådskonstruktion ( en del af et større skib kunne afkobles fra moderskibet og fungere som redningsbåd (Titaniculykken), Tivolibådene drevet vhja trykluft (fri for benzinos og motorlarm), lystavle, der kaldte bådene ind mm.. Ellehammer samarbejdede en overgang med Viggo Knuth, der formidlede adgang til finansiel støtte, der desværre blev Knuths ruin. Ellehammer gik fra projekt til projekt, hvor forretningsmodellen typisk var salg af patent og licens af produceret enhed. På den måde klarede han sig nogenlunde økonomisk i et halvt århundrede. En undtagelse her var produktion af en motorcykel, hvis dele alle var konstrueret af Ellehammer. Den producerede han i 200 eks. og senere i 1000.

Forsøgte sig også med en lille let bil i 1910, men den kom ikke i produktion. Ellehammer udviklede en succesrig karburator, som forbedrede bl.a. Fordbilers ydeevne. Forsøgte at sælge patentet til Ford, der imidlertid ”stjal” ideen i USA, mens han dog fik solgt karburatoren til Ford biler i Europa og til DKW – senere Audi.  En anden succes var udvikling af pumper bl.a. en der kunne drives vhja en drivrem påsat Fordbilens aksel, men også større pumper til nødslukningsanlæg til skibe. De mest kendte opfindelser fra Ellehammer er inden for flyvningen,  hvor det lykkedes at konstruere en let motor (stjernemotoren), et styresystem med selvoprettelig evne samt en anvendelig vingeform.  D. 12.9.1906 svæver maskine og pilot 1, 5 fod over jorden over 42 m. Det er dog ikke godkendt som den første flyvning i Europa, da en franskmand fløj lidt før. Ellehammer var også en af pionererne inden for helikopterkonstruktionen, men heller ikke her den første. En del af Ellehammers mange opfindelser findes på teknisk museum i Helsingør. Et spændende foredrag om en fascinerende personlighed.

/ref Karsten Hjelt

 Den 1. november 2018
om:
 Amalienborg

Besøg på Amalienborg Museum

Vi blev vist rundt af en entusiastisk kunsthistoriestuderende. Amalienborg er skabt som led i Frederiksstaden, der skulle markere 300 året for den Oldenburgske kongeslægt i Danmark.
Initiativtager var således Frederik d.5 – der ses til hest midt på Amalienborgpladsen – berømt statue udført af Saly. Det var grev Moltke, der stod for det organisatoriske og arkitekt Eigtved for byplan og bygninger. Adelen fik økonomisk fordelagtige vilkår for opførelsen af bygninger – et privilegium, der varede i 20 år. I 1794 brændte Christianborg slot, og på det tidspunkt var det blevet kostbart at besidde bygningerne, så kronprins Frederik (senere Frederik d.6) købte Amalienborg og omdannede det til royalt palæ. I dag udgør det et smukt hele med aksen til Marmorkirken, Amaliehaven og Operaen.

Kronprinsen var den reelle leder af landet, idet faderen Christian d. 7 var psykisk syg og uegnet til at regere. Det er også årsagen til at arkitekt Harsdorff byggede en arkade mellem kronprinsens og kongens residenser, så kronprinsen i det skjulte kunne ”smutte over” til kongen og få de formelle underskrifter. I dag består Amalienborg af Christian d.7, Christian d. 8, Frederik d. 8 og Christian d. 9´s palæer. Museet ligger i Christian d. 8.´palæ og indeholder dele af den Glücksburgske kongeslægts private gemakker.  Museet viser således arbejdsværelserne for Frederik d. 9., Christian d. 9., Christian d. 10 og Frederik d. 8. samt dronning Louise (gift med Christian d.9) private stue og Christian d. 10 og dronning Alexandrines spisestue. Frederik d. 9´s arbejdsværelse var udsmykket med maritime billeder og en større pibesamling og klaver. Dronning Louises rum var spækket med nips og billeder af den store familie (Christian d.9 og dronning Louise børn blev gift ind i de europæiske royale dynastier (bl.a. England, Rusland) ligesom en søn blev konge af Grækenland).
I Christian d.10´s spisestue og kontor udspilledes en stor del af påskekrisens drama (i 1920 – uenighed mellem konge og folketing om, hvor meget land Danmark skulle have tilbage fra Tyskland efter 1. verdenskrig). Der var en time sat af, så vi nåede herefter kun hurtigt at passere Frederik d.8 ´s arbejdsværelse.

En interessant tur, hvor man fik opfrisket Amalienborgs konge – og bygningshistorie.

/Karsten Hjelt

Den 25. oktober 2018
om:
 Afrika” 
Ved: Holger Bernt Hansen

Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden?”

HBH´s viden og interesse for Afrika går tilbage til 60érne, hvor han underviste i 3 år på Kampala universitet i  Uganda. Senere professor ved Københavns Universitet med speciale i Afrikastudier. 22 år i Danidas bestyrelse heraf 12 år som formand. Afrikas udvikling i nyere tid kan opdeles i 3 faser.

  1. 1880 til 1960. Kolinimagterne ”deler” Afrika ved en konference i Berlin med Bismarck som vært. Opdelingen var uden hensyntagen til stammer, sprog, historie og naturlige skillelinier. Her grundlagdes en del af de udfordringer som landene slås med i dag.
  2. 1960- 90 ”Nationbuilding” – meget afhængig af bistand.
  3. 1990 – … ”Second liberation”. Efter den kolde krigs ophør blev landene mere fritstillet til at søge alliancer og de fik adgang til det internationale system. Fokus rettedes mod øget privat engagement og reduceret statsindflydelse. Etablering af et civilsamfund med organisationer herunder fagforeninger. En demokratiseringsproces med valg. Der er nye aktører i verden – ikke blot de gamle kolonimagter – BRIC og MINT, Kina og Rusland mm.. Udviklingen har været vanskelig for mange lande og i 2000 betegnede ” The Economist” kontinentet som ”hopeless”. Det er gået frem siden og i 2010 var overskriften ” Africa rising”. Afrika er arealmæssigt det største kontinent. Der er store naturressourcer og et stort marked. Dertil kommer en kraftig befolkningsvækst. Sidstnævnte også problematisk – i 2013 var befolkningstallet 1,1 milliard. Det skønnes at stige til 4,2 i 2100 og dermed udgøre 35 % af verdens befolkning. Det lægger stort pres på udvikling af fødevareproduktion og skabelse af job. Og netop fødevareproduktionen er utilstrækkelig og ineffektiv i Afrika. Målet er således øget vækst, reduktion af fattigdom, øget uddannelse og øgede investeringer. Man søger at frigøre sig fra bistand. Desværre fortsat stor afhængighed af råvareproduktion uden forarbejdning af varerne. Der sker flere steder en vækst uden tilsvarende øgning af jobtal. En stor del af befolkningen er ung ( f.eks. Uganda ca. 50% under 15 år).Mange søger til byerne (man skønner at i 2050 bor 50% i byerne), hvor man søger at ”overleve”. Det kniber med arbejde. Denne kombination af mange unge arbejdsløse kombineret med en stor udbredelse af mobiltelefoner gør, at man meget hurtigt kan skabe ”opstande” – demonstrationer og uro. Endvidere basis for rekruttering til terrororganisationer, fundamentalisme (islam).  

Kina er begyndt at investere i Afrika. Mens vesten stiller betingelser om demokrati, reduktion af korruption er Kina mere uforbeholden. Kinas interesse er langsigtet – en stor del af råvarerne til Kina´s produktion kommer fra Afrika og som nævnt er markedspotentialet stort.  I kølvandet er der bekymring for den indflydelse, som Kina kan få. Kan landene f.eks. ikke betale lån tilbage kan Kina bl.a. gøre udlæg i landenes naturressourcer.

HBH kom også ind på migrationen til Afrika. Der er en rute fra Subsahara gennem Sahara  først og fremmest til Libyen. Europa står som det forjættede område – det kan unge bl.a. se på nettet. Flere går til under turen gennem Sahara end på Middelhavet. De unge støttes ofte økonomisk af familierne, der til gengæld håber på penge retur fra den migrerede. Penge sendt fra migranter til Afrika udgør mere end bistanden og private investeringer tilsammen ! Derfor har migrationen landenes stiltiende accept – samtidig reducerer det ungdommens pres på de hjemlige regimer. Den enkelte migrant har svært ved at indrømme sit nederlag og de problematiske forhold i Europa, og der er tendens til at man sender positive meddelelser til familien, der kan motivere yderligere migration. Tilbagekomst af migranten er også en stor udfordring såfremt vedkommende ikke har udfyldt de økonomiske forventninger og ”familieinvestorerne” ser deres penge tabt. Disse forhold har fået Europa til at revurdere relationen til Afrika – der er brug for en ”marshallhjælp” for at få yderligere gang i Afrika, så befolkningen ikke i desperation motiveres til at emigrere og landene kan komme i en stabil udvikling med muligheder for den unge befolkning.
Et meget spændende og aktuelt foredrag.                                       

Ref: Karsten Hjelt

Den 18. oktober 2018
WorkShop vedr. Foredrag og udflugter foråret 2019

Indledningsvis blev der informeret om ændringer i klubbens styregruppe.
Peter Skov overtager uformelt opgaven som næstformand. Formelt erstatter han Ebbe
Taudorf fra den kommende generalforsamling.
Jesper Kolding overtager også uformelt den tekniske styring som er nødvendig
når vores møder gennemføres. Formelt erstatter han Niels Holten-Tinglev efter vores næste
generalforsamling.
Vores Workshop.
Helge startede med at forklare proceduren fra A til Z. Proceduren fra ønsker til færdige
aftaler med hver enkelt foredragsholder.
Det var en anderledes dag for medlemmerne, fordi vi i fællesskab skulle lægge grundlaget for aktiviteter i første halvår 2019.
27 medlemmer arbejde særdeles aktivt omkring 4 borde, som hver valgte en bordformand.
Der blev arbejdet særdeles aktivt. Flere havde ikke tid til at holde pause. Arbejdet sluttede
med, at hver bordformand oplyste de fælles ønsker i prioriteret orden, og alle forslag blev
ført til protokols.
Det totale indtryk er, at der blev skabt et godt grundlag for den kommende arbejdsproces.
Ref: Helge Dissing

            

Den 11. oktober 2018
om: Demens
ved: Connie Engelund
Connie Engelund er sygeplejerske, nu pensioneret og konsulent i Alzheimerforeningen. CL har arbejdet på plejehjem med demente. CL redegjorde for stigningen i demens ( 85.000 i 16 og skønnet 123.000 i 2030) dog med den opløftende tilføjelse at stigningstakten synes i aftagen. Der er en kønsovervægt af kvinder. Demens skyldes en progressiv hjernelidelse med tab af færdigheder. Omfanget og udbredelsen afhænger af lokalisation og type. Alzheimer udgør 65%, Vasculær demens 17%. Øvrige former er demens ved Parkinson, Lewy Body (her ses synshalucinationer – lidelse primært lokaliseret til synsbarken i hjernen), frontallapsdemens. Sidstnævnte er særlig problematisk, idet frontallappernes funktion bl.a. er kognitiv dvs. overblik, eftertanke, hæmning af impulser. Disse patienter kan derfor komme til at gøre/sige problematiske, ukontrollerede ting.

Det er ikke kun hukommelsen  – her navnlig korttidshukommelsen, der er påvirket, men også tale, forståelse, overblik, udførelse af praktiske opgaver, genkendelse, orientering, øget latenstid. Der kan forekomme humørsvingninger, irritation, påvirket følelsesliv. Dog også trods alt livsglæde, tilpassethed – især i den sidste fase. Den dementes adfærd spejler i høj grad omgivelserne – her har vi alle en opgave med at møde dem med forståelse, tolerance, tålmodighed, venlighed og gerne med godt humør. CL slog her et slag for at vi alle bør være demensvenner.

CL forklarede om den intellektuelle og den følelsesrelaterede hukommelse. Sidstnævnte mere vedvarende. Det er en god ide at synge, danse, tale om tidligere liv/fortiden (huskes bedst) med den demente.

Prognosen er dårligst jo tidligere sygdommen debuterer. Der er i dag medicin, der kan forsinke progressionen, men kausal behandling haves endnu ikke.

Ref: Karsten Hjelt

Den 4. oktober 2018
om: Jyllandsslaget.
ved: Knud Jacobsen
Jyllandsslaget fandt sted d. 31.5. – 1.6.1916 som led i 1.verdenskrig. Det er historiens største søslag med involvering af 250 skibe, hvoraf 25 blev sænket  – ca. 10.000 sømænd omkom.  Slaget stod mellem den engelske og tyske flåde. Englænderne havde lukket Tysklands adgang til søs ved at spærre kanalen og den nordlige del af Nordsøen. På de måde kunne Tyskland ikke få forsyninger af søvejen, hvilket var medvirkende til hungersnød i den tyske civilbefolkning under krigen. Tyskernes flåde må siges at være den mest effektive i dette slag vurderet ud fra faldne og sænkede skibe  – dette til trods for  at den numerisk var underlegen. Englænderne havde i øvrigt ved et tilfælde via russiske dykkeres fund af materiale fra sænket tysk krigsskib fået adgang til tyskernes signalkoder, hvilket var en stor fordel.  Foredragsholderen fortalte levende om slaget, så man nærmest fornemmede krudtrøgen, den ulidelige varme i kanontårnene og ved de kulfyrede dampmotorer i maskinrummet.  En af de militærtekniske årsager til tyskernes relative succes var deres formular for krudt såkaldt ”korditbrand”, hvor englændernes krudt havde en øget tendens til selvantændelighed.
Endvidere var englændernes mandskab dårligere uddannet. De faldne ligger på kirkegårde etableret tæt på findestedet i Danmark, Norge og Sverige. Slaget fandt sted i Nordsøen – en del af det ud for Tyborøn, hvor der er oprettet ”Sea War Museum Jutland” , hvor en del effekter fra slaget kan besigtiges.

Ref: Karsten Hjelt

Den 27. september 2018
Om: Fremtidsforskning
ved: Niels Bøttger-Rasmussen

Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) i København er en uafhængig og non-profit global forsknings- og konsulentvirksomhed, grundlagt i 1969. Thorkild Kristensen var deres første formand. Niels Bøttger-Rasmussen er cand. Polit. og efter flere ansættelser i det private erhvervsliv blev han ansat på Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Når man skal forsøge at se ind i fremtiden, beskæftiger man sig blandt andet med Megatrends i nutiden, som f.eks. Dele økonomi, individualisering, kreative man og robotteknologi for at nævne nogle få af de trends der blev gennemgået.

Mængden af informationer var overvældende og kan give anledning til mange uddybende foredrag. Gennemgangen var inspirerende og krydret med flere meget humoristiske lysbilleder, som understøttede budskaberne.

Referent Ebbe Taudorf

Den 20. september 2018
Om: Mænd der mister
ved: Mads Christoffersen

Mads Christoffersen (MS) berettede om sin allerstørste livskrise, hvor han sank ned i et dybt sort hul, da hans kone igennem 26 års lykkeligt samliv døde af kræft. MS gennemgik hele sygdomsforløbet fra de tidlige symptomer til diagnosen blev stillet og det videre behandlingsforløb indtil døden.

Han beskrev den rejse han havde været på for at komme videre og op og ud af mørket. Efter sin kones død mødte han en kvinde som havde mistet sin datter ved selvmord. Denne kvinde havde taget et aktivt valg. Hun følte at hun stod ved en skillevej – hun kunne enten vælge lysets vej eller mørkets vej. Hun valgte ”lysets vej”.

MS prøvede først at få professionel psykologhjælp, men psykologen var bortrejst på ferie og kom først tilbage efter 3 uger. Da gik han i gang med at finde litteratur skrevet af mænd som havde mistet en kær. Der var ingen, men masser af bøger skrevet af kvinder om samme emne. MS satte sig for at skrive bogen: ”Mænd der mister”, som udkom for et par år siden. Det blev samtidig en personlig sorgbearbejding. I bogen beskriver han foruden sin egen historie om det smertelige tab af sin kæreste også 7 mænds historie der havde været ud for det samme. Han finder en påfaldende lighed imellem disse forskellige mænds sorgforløb.

I figuren nedenfor er beskrevet de faser man bevæger sig ud og ind i, – gennem sorgperioden.

                                                                             Aktiv                                                                Troen/Religion

                                     ”Desperadoen”                                       ”Krigeren”

Fortvivlelse ————————————————————————————————- Håb

                                      ”Offeret”                                                    ”Fatalisten”

                                                                             Passiv      

Efter foredraget var der en meget livlig og udbytterig samtale om det at miste en man har kær.

Ref: Ebbe Taudorf

Den 13. september 2018
Om: Mit arbejde i Afrika
ved: Claudius Jensen

Claudius Jensen (CJ) har i en periode på flere årtier arbejdet i flere lande i det sydlige Afrika. Udgangspunktet var uddannelse som lærer med speciale i fysik. Han har således etableret fysik undervisning ved flere skoler. Berettede om de ofte ret så primitive vilkår, som med opfindsomhed og teknisk snilde alligevel kunne danne baggrund for udvikling og god undervisning.  CJ medvirkede også til biogasanlæg og forbedring af toiletforhold. Desværre var det ikke altid, at løsningerne var langtidsholdbare, idet efterfølgere ikke besad samme egenskaber og herefter gik udviklingen i stå/ tilbage. Gav indblik i forhold med planøkonomi efter sovjetisk mønster, som absolut ikke fremmede udviklingen.

Ref Karsten Hjelt

Den 6. september 2018
Nordisk Film 

Endnu en dejlig dag.
Vi mødtes uden for porten til Nordisk Film i Valby, hvor Karoline tog imod os.
Karoline var en guide, der var inde i sit stof, og var en kyndig omviser.

Efter at have set en del gamle stumfilmklip fra Ole Olsens barndom og begyndende karriere som instruktør, fik vi en kavalkade af udklip fra gamle dage og frem til i dag.

Siden Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Film i en mose i Valby, har selskabet i et over i helt århundrede bragt historier til live gennem levende billeder. 

Ole Olsen var en ihærdig og fantasifuld underholdningsentreprenør, der havde øje for at kombinere den gode fortælling og de tekniske ny-skabelser, som begyndelsen af århundredet bød på i en ny industri – filmindustrien. Og da filmene var stumme, kunne de udbredes over hele verden på tværs af sprog. 

Derefter gik vi over til lydstudiet, hvor vi fik grundig undervisning i, hvorledes man lavede lyd og eftersynkroniserede de forskellige optagelser fra locations i bl.a. Danmark og udlandet. En filoptagelse tager ca. 26 dage i gennemsnit fortalte Karoline, men herefter kommer så eftersynkroniseringen der, alt efter de originale optagelsers kvalitet kan tage længere tid.

På Ole Olsens filmimperium, der nu er Nordik Film, har i tiden med stumfilmens dominerede markedet foran konkurrenter som Hollywood, siden skabt stribevis af folkelige succeser som Matador, Olsen Banden, Huset på Christianshavn og mange andre, og har også udruget mange af de talenter, der har sat deres præg på både dansk og international filmkunst. 

Ref: Bent Høgsberg

30. august 2018
Om frivilligt, kulturelt arbejde.
Ved: Kaj Elkrog
Kaj Elkrog er fhv. direktør i Told/Skat. Kaj gennemgik sit liv som frivillig kulturelt “fyrtårn” i Rudersdal kommune
• 1969-1989 var han medlem af Søllerød Sogns Menighedsråd, heraf 10 år som formand og ansvarlig for opførelsen af Søllerød Sogns Sognegård.
• 1984-1998 var han formand for Teaterforeningen Søllerød Scenens Venner.
• Fra 2000-07 formand for Kulturelt Forum for Søllerød. Ved kommunesammenlægningen ændret til Rudersdal Kulturparaply (nu fællesforening for kulturelle foreninger i Rudersdal kommune) som formand til 1.4.2016).
• Initiativtager til de tre egnsspil, ”Fiskerkongen” (1993) ,” Hotel Holte”(1996) og ”Cirkus Koenig”(1999), samt “Tryllefløjten” (2007) opsat på Mantziusgården i Birkerød
• Har gennem mange år arbejdet for et kultur/medborgerhus i Søllerød/Rudersdal kommuner. Delvist realiseret ved indvielsen af Mariehøj Centret i 2015.
• 1995-2010 kystvandringer i Danmark. 
Medforfatter til bogen ”Søllerød Scenen. Det nære teater. Deres teater” i anledning af teatrets 50 års jubilæum, til artikler til Søllerødbøgerne om Socialdemokratiets lokalhistorie; endvidere forfatter til artiklen ”Nærums Industrialisering i efterkrigstiden. Fra landsby til industriby i det 20ènde århundrede, Søllerødbogen 2015.

Ref: Bent Høgsberg

23. august 2018
Om Politiskolen
ved: Steen Skovgaard Larsen
Politiet skal arbejde for sikkerhed og tryghed, men er borgerne mere utrygge end de har grund til at være?
Med udgangspunkt i det aktuelle kriminalitets- og trusselsbillede satte Steen perspektiv på, hvad årsagen kan være og hvem der kan gøre noget ved det. Er politiet selv med til at skabe utryghed i samfundet, når de argumenterer for flere ressourcer? Hvilken rolle spiller politikerne, pressen og borgerne selv?
Og så en tur ud i trafikken.
Færdselssikkerhedskommissionen har et mål om, at antallet af trafikdræbte ikke overstiger 120 i 2020. Det er tvivlsomt om det mål bliver nået. Det er Sten Skovgaard Larsens opfattelse, at trafikkulturen er elendig, og at en dårlig trafikkultur skaber flere ofre. Det kan flere politibetjente ikke løse alene og er enig med færdselssikkerhedskommissionen i, at det er et fælles ansvar, at færdes hensynsfuldt i trafikken. Men man kan godt sige tingene mere direkte. Stens påstand var, at der er kommet flere dårlige bilister. Og når der så sker ulykker, er der travlt ved håndvasken.
Med risiko for at komme salt i såret hos trafikofre og deres pårørende, vil udgangspunktet for dette tema være, at det ikke er vejret (og sjældent udefra kommende omstændigheder), men bilisterne der kører rundt og slår sig selv og hinanden ihjel  mente Steen – med de ulykkelige konsekvenser det har for mange familier.

Ref: Bent Høgsberg

16. august 2018
Om seniorrådet
Ved: Ib Hedegaard Sørensen

Ib Hedegaard Sørensen Formand for Seniorrådet Rudersdal.
Ib gik på pension som Kammerherre og oberst fra jobbet som chef for Gardehusarregimentet i 2009. Han blev samtidig præsident for Danske Gardehusarforeninger, som er paraplyorganisation for 11 foreninger med i alt 1300 medlemmer fordelt over hele landet. Det var frivilligt arbejde!
I foreningernes regi lavede Ib kurser for traumatiserede veteraner, som havde vanskeligt ved at komme ud af deres ”adrenalinkick”. Han har også en aktiv periode i Rotary, som er et fint eksempel på frivilligt arbejde, dels som præsident for sin klub, dels som vicepræsident. I Rotary tog Ib initiativ til at reaktivere netværksideen og søgte at skabe et erhvervsnetværk for medlemmerne i 10 klubber nord for København, men rotarianerne mistede interesse, på trods af megen interesse fra erhvervsaktive. Dermed sluttede Ibs interesse for det arbejde. Den fineste udfordring som frivillig modtog Ib med udnævnelsen til kammerherre.

Heri ligger bl.a., at kammerherrerne er til rådighed forHofmarskallatet til opgaver efter behov. I 2017 blev han opfordret til at lade sig opstille til valget til Seniorrådet i Rudersdal – et upolitisk råd, som har til opgave at rådgive Kommunalbestyrelsen i anledninger, der vedrører seniorer i kommunen. Han blev valgt sammen med 8 andre kandidater ud af en samlet gruppe på 16.
Seniorrådet arbejder med Økonomi, tanker om plejehjem, Trafik & tilgængelighed, Demens, Sundhed & forebyggelse, IT & kommunikation. og endelig et madpanel, som følger med i, hvorledes kosten er for vores ældre medborgere i kommunens institutioner.
Resultaterne offentliggøres på Seniorrådets hjemmeside og i lokalpressen, og generelt nævnte han, at underernæring, manglende energi, ringere livskvalitet, og vanskeligheder ved at modstå sygdomme, alle er udtryk for en negativ spiral.
Derfor opfordrede han på en elegant måde medlemmerne til at gå aktivt ind i hjælpearbejdet. F. eks mangler Rudersdal kræfter til at danne et Hospice, og han vil også gerne tættere på ældre for at undgå, at de bliver anonyme.
Der er specielt brug for frivillige med en juridisk baggrund – specielle evner til kommunikation – og gode baggrunde omkring sundhed.
Alt i alt var det et godt og særdeles indholdsrigt foredrag, og når vi dømmer efter antal spørgsmål var det tydeligt, at medlemmerne fik meget inspiration med hjem. Flere fik udleveret visitkort og viser sikkert interesse for aktivt arbejde.

Referent: Helge Dissing

Sommerferie 

31. Maj 2018 
Afslutning af forårets aktiviteter – Sommerferie til 16. august 2018
Rundvisning på Frederiksborg slot med efterfølgende frokost på Restaurant Leonora

                                   

Foto: Bernard Hoch

24. Maj 2018
Den Aldrende hjerne.
Ved Ellen Garde.

Der var talstærkt fremmøde til forårssæsonens sidste møde. EG forsker i hjernes funktion og anatomi med fokus på MR skanning. Hjernen er et sultent organ – bruger ca 15-20 % af energien. EG indledte med at konstatere at vi bliver ældre og ældre, Antallet af 100 – årige er steget markant. Dog er der massiv overvægt af kvinder (faktor 6 flere). Det skyldes formentlig tidligere livsvilkår. I dag er livsvilkårene for mænd og kvinder ikke så forskellige, så i fremtiden vil denne forskel formentlig udjævnes. Vi fødes med en overvægt af hjerneceller (neuroner) – grå substans. Den hvide substans er forbindelsessystemet mellem neuronerne og de stiger i omfang og topper i ca. 40 års alderen. Aldring manifesterer sig meget forskelligt hjernemæssigt. Det er vigtigt at holde sig i gang intellektuelt, men også fysisk, idet særligt hjernens blodforsyning skal være intakt. Søvn og den rette kost har også stor betydning. Netværk/samvær med andre er vigtigt for hjernens trivsel. EG refererede et studie over 3mdr. med 2 grupper, hvor den ene var aktivi socialt og den anden mere passiv –  hjernen viste positiv udvikling i den første gruppe. Forsamlingen og foredragsholderen blev enige om, at klubber som Hemingway klubben gjorde sit til at holde hjernerne i gang.

Foredraget var velillustreret og EG er en rigtig god formidler.
/Karsten Hjelt

3. Maj 2018
Sønderjylland en særlig landsdel
ved: Peter Veltzé og Erik Adolphsen    
Mødet startede med sangen ”Det haver så nyligen regnet”. Begge foredragsholdere havde rødder i Sønderjylland.

Peter Weltzé

PV trak historien op fra 7. århundrede med Hedeby og  Kovirke –senere Danevirke til 1864, hvorefter EA tog over. Landsdelens store betydning for Danmark spejler sig i fundet af nationalklenodiet Guldhornene i Galdehus ved Tønder. Området er Danmarks eneste landegrænse mod kontinentaleuropa, og det præger historien.

I 1460 blev Ribedokumentet formuleret hvorefter Schleswig Holsten skulle være ewig ungedelt. Det dokument lagde kimen til stridighederne i 1. og 2. slesvigske krig. Efter det tyske nederlag i 1806  til Napoleon voksede den tyske nationalisme og senere i 1840 blev Holsten medlem af det  tyske forbund. Preussen med Bismarck i spidsen blev den fremmeste magt i det tysktalende Europa efter militær sejr over Østrig i 1866.

Erik Adolphsen

I 1864 fredstraktaten var der adgang for indbyggerne i Sønderjylland (Nordslesvig) at stemme sig hjem tilbage ved en folkeafstemning, men en sådan blev forhindret af Preussen. Danskerne blev på mange måder undertrykt under den tyske dominans. Hvis man sendte børnene til danske skoler risikerede forældrene at miste opdragelsesretten til børnene, der kom i pleje hos tysktalende, dansk presse blev undertrykt, danske forsamlingshuse lukket, det var forbudt at skilte med de danske farver. Sønderjyderne var tvunget til militærtjeneste. Ved skoleloven i 1888 var undervisningssproget tysk. For at bevare det danske sprog stiftede sønderjyderne i 80érne sprogforeninger – man samledes på Skamlingsbanken. I 1.verdenskrig var 30.000 sønderjyder i felten – 5000 døde. Ved krigens afslutning fik den danske sønderjyske politiker HP Hansen tilsagn fra rigsdagen i Berlin om en afstemning om tilhørsforholdet for sønderjyder. Zone 1 sydlige linie svarer til nuværende grænse. Her stemtes en bloc – 75% stemte for Danmark. Zone 2 stemte kommunevis. 75% for Tyskland herunder også Flensborg.
Efter 2. verdenskrig formulerede en gruppe fra det tyske mindretal i Danmark 4 punkter der kendetegner et velfungerende mindretal: anerkender grænsen, loyal overfor værtslandet, demokratisk sindelag, ophører med historiske stridigheder. Disse gælder stadig og karakteriserer de respektive mindretal nord og syd for grænsen.
Ref. Karsten Hjelt

26. april 2018
“Mit liv som flygtning”
Ved: Bernard Hoch

Det var Bernard Hoch´s andet foredrag over samme flygtningetema. Det første foredrag beskrev baggrunden for immigrationen fra Polen. Aktuelle foredrag omhandlede tilværelsen i Danmark. For at få tilladelse fra Polen til at forlade landet måtte BH underskrive erklæring om, at han var zionist. Han vidste knap, hvad det betød – men det fandt han også underordnet for det vigtigste var at komme væk fra Polen, hvor han som jøde oplevede at være uønsket.
Senere efter Østblokkens sammenbrud blev SB (Polens Stasi) arkiver åbnet og heri kunne han se, at han optrådte som aktiv konspirator mod den Polske kommunistiske stat. Han havde på ingen måde været aktiv i modstanden, men havde da nok ytret kritik i privat sammenhæng.  Det forekom BH at den kommunistiske stat blot selv skulle have et alibi for at stemple ham og i mangel af reelle fakta, fabrikerede de dem selv. D. 15.6.71 ankom BH sammen med sin kone til Københavns hovedbanegård, hvor de blev vel modtaget af politiet. Efter ophold på flygtningepensionat valgte BH og familie at flytte til Århus, idet de ville gøre alt for en hurtig integration dvs også undgå andre polakker og fokusere på danske relationer. Dansk flygtningehjælp (etableret i 1956 i forbindelse med Ungarnskrisen og immigration herfra)  stod for støtten til familien. Fam. fik 6 mdr.´s sprogkursus og fik kontakt til dansk familie i Århus, hvilket var en stor støtte. De er i dag nærmest integreret i denne familie –  kommer sammen ved alle mærkedage etc..
I Århus fødtes deres datter. De valgte at tale polsk til hende, så hun ikke blev påvirket af deres polsk-danske accent, men i stedet i institutionen (vuggestue – børnehave) fik den sprogligt ”rigtige vare”. Det viste sig da også at være en god disposition. BH var i Polen uddannet gymnasielærer i kunsthistorie. Han fik kursus på Holbæk kunsthøjskole. Imidlertid var der ikke arbejdsmuligheder inden for det ”kunstneriske”. BH kom i arbejde på et lager i Århus og hurtigt spottede arbejdsgiveren, at evnerne rakte et godt stykke over det niveau. BH avancerede inden for ventilationsbranchen til indkøbschef i et stort firma. Forinden havde han suppleret sin uddannelse og målrettet den til de kommercielle opgaver, han skulle løse.
BH kom ind på de kulturelle forskelle. Polen er et grundfæstet katolsk land og porno´en som florerede i Danmark på det tidspunkt var lidt af kulturchok. Inden for mad var rugbrød, marineret sild, flæskesteg med svær ( i Polen brugte man grisens hud til læder i sko), brun sovs og røde pølser mm. helt nyt. Også de danske skikke var på en række områder anderledes: tak for sidst, tak for mad, svar udbedes senest den … ( I Polen lavede man altid rigeligt mad så man var sikker på, at der var nok hvis alle og endda hvis lidt flere kom), hvad spiser man først og hvad sidst, tilbehør til retterne og dækketallerkner, bordplan, jantelov og hygge.

15.6.77 blev BH dansk statsborger. Gennem flere år blev han imidlertid afvist af de Polske myndigheder, der ikke ville give indrejsevisum. Det viste sig, at det skyldtes ovennævnte stempling som ”konspirator” i SB´s arkiver. Det ophørte med Østblokkens sammenbrud og Polens indgang i EU, så nu kan BH frit besøge sin familie i Polen.

BH krydrede foredraget med et stort billedmateriale. Endnu et spændende foredrag beskrivende en flygtningehistorie, hvor allerede 1. generation med succes etablerer sig i Danmark og meget hurtigt går fra at være bidragsmodtager til at være bidragsyder til samfundet.

Ref: Karsten Hjelt

17. april 2018
Byvandring i København
Ved: Torben Frandsen

21 var mødt op til en rigtig herretur i København. Vi mødte vores guide Torben Frandsen foran Københavns Byret kl. 10.
Solen strålede fra en blå himmel – Torben var i hopla og øste af en fantastiks viden om historiske og saftige ” røverhistorier” samtidig med, at han viste rundt i den indre by.
Det var overraskende at høre hvor meget alkohol betød – selv i finere kredse, og måske endnu mere overraskende hvordan prostitution var betydningsfulde indtægtskilder. Flere spændende eksempler er finansieret på denne baggrund..
Han fortalte om bødler og straffemetoder, som blev gennemført for nogle spøjse forseelser. Lige fra forsøg på at smugle pølser fra landet og ind til byen – bordelpiger, som ikke artede sig på den rigtige måde, og om mulighed for skilsmisse hvis manden ikke var tilstrækkeligt udstyret.
Jo – det var sandelig en herretur, som ikke havde sarte sjæle,

Ref: Helge Dissing 

12. april 2018
Fra Jagerpilot i 1952 til officer
Ved Morten F. Jørgensen
Dagens foredrag var en fortælling om det Danske Flyvevåben og uddannelsen af dets piloter fra en længst forgangen tid. Noget som man normalt kun kan læse om i historiebøgerne. Og dog der står løjtnant og jagerpilot M.F. Jørgensen lyslevende foran os iført sin flyverjakke med flyveremblem og hjelm med visir fra 1953 tyggende på tyggegummi som man gjorde i 50erne – men han er ikke i tyverne – men 88 år gammel ”and still going strong”.
Det blev en meget spændende livsvandring fra fødslen på Als til pilotskolen i Værløse 1951, hvor 4 ud af 8 flyverkadetter bestod prøven og blev sendt videre til USA for at uddanne sig til jagerpilot i 1952. Uddannelsen startede på Marana Air Base og fortsatte på Williams Air Force Base for advanced training begge beliggende i Arizona. Til sidst blev han overført til Luke Air Base, hvor han lærte at bruge jagerfly som kampvåben. Da han var udlært, gik turen med tog til New York, hvor han blev udnævnt til løjtnant i det danske flyvevåben. Som løjtnant rejste han på 1. klasse med skib hjem til København via Bergen.
Foredraget var ledsaget af sort hvide billeder og farvebilleder taget først i halvtredserne – blandt andet med motiver fra de lufthavne, hvor han havde modtaget træning og af de fly han havde fløjet. Vi fik et levende indtryk af livet på luftbaserne og fritidslivet for de unge ludfattige flyverkadetter fra en længst forgangen tid. Et meget spændende og informativt foredrag.

Ref:: Ebbe Taudorf

22. marts 2018
Flygtning i Danmark”
ved: Bernard Hoch

BH havde så meget spændende og interessant at berette at foredraget blev delt i 2. Den første fandt sted i dag og omhandlede baggrunden for BH´s flugt til Danmark.

Den næste beskriver tilværelsen som flygtning i Danmark.

BH flygtede som 24-årig (1971) sammen med sine forældre til Danmark fra Polen. Baggrunden var en hetz mod jøder iscenesat af kommunistpartiet for at aflede opmærksomheden fra den egentlige årsag til uro i Polen – utilfredshed med det kommunistiske styre og de facto besættelse af landet fra Sovjet (i BH´s by Legnica var udstationeret ca. 50.000 russiske soldater!). Uroen startede i studenterkredse i 68. Gnisten var et teaterstykke fra czartiden, hvor den russiske undertrykkelse af Polen blev illustreret. Året inden i 67 havde de arabiske lande lidt et forsmædeligt nederlag til Israel i 6 dages krigen. På det tidspunkt havde Sovjet militær indflydelse på de arabiske lande i form af rådgivere og levering af militært udstyr. Så det var indirekte også et nederlag for Sovjet. Den polske regering (præsident Gomulka) hævdede i bedste løgnagtig propagandastil, at det var zionistiske kræfter, der stod bag uroen i Polen. Hos mange polakker antændte det et latent jødehad. Livet blev meget vanskeligt for jøder – BH illustrede det med, hvor vanskeligt det var for hans fars kolonialforretning at klare sig. Kunderne blev væk og leverancer vanskeliggjort. BH viste en dansk produceret film om problemstillingen. Her fortæller en flygtning, hvordan kammerater trak sig tilbage fra ham etc.. I perioden 69-73 ankom 2500 jøder til Danmark, der på det tidspunkt havde en helt åben, liberal flygtningepolitik. BH kom også ind på jødernes historie i Polen. Der har altid været tendens til jødeforfølgelser såkaldte progromer, der kunne blusse op – nogle gange iscenesat af magthavere som afledningsmanøvre (jøderne blev prügelknaben). Før 2.verdenskrig boede den største jødiske befolkning i Europa i Polen (3 millioner). De udgjorde 10% af Polens befolkning. Koncentrationslejrene og flugt reducerede antallet til 300.000 (10% tilbage). Pga forfølgelse (progromer) i efterkrigstiden flygtede yderligere 270.000 (mange til Israel) og i slut 60´erne var der ca. 30.000 tilbage, hvoraf hovedparten flygtede i forbindelse med forfølgelsen i 69-73. Ikke alle polakker er antisemitter. Under krigen reddede BH´s forældre livet ved at være stuvet sammen i et rum under grisestalden hos en bondefamilie i 2 år! På det tidspunkt var de dødsstraf for at hjælpe jøder !

Dagens foredrag var en spændende og medrivende fortælling, der belyste nogle af de mørke sider af menneskets handlinger, når det gælder ”fremmede” – de der ikke er præcis som flertallet. Det illustrerede også, hvor let det er for manipulatorer at få folk til at tro på løgne. Paralleller til dagens begivenheder ligger lige for.

Ref: Karsten Hjelt

22. marts 2018
Hvorfor læser vi?
ved. Lars Tonnesen
LT´ s baggrund er først og fremmest en indgående interesse for litteratur. Var som barn en udpræget læsehest, hvilket siden materialiserede sig i uddannelse som cand. Mag. i dansk og mange års virke som dansklærer på Birkerød Gymnasium. Siden rektor for Østre Borgerdyds gymnasium, hvor han fastholdt  aktiv undervisning om end i mindre omfang.  Fortsat aktiv som underviser bl.a. på Folkeuniversitetet. Læsningsfrekvensen stiger med alder og uddannelsesniveau. Dog med kvinden i førertrøjen. LT kom ind på de mange former for læsning: først og fremmest den klassiske form som bøger, siden digitalisering og lydbøger. Herefter kom billeder ind som supplement til fortællingen. Udbuddet er enormt via TV, Netflix, HBO etc.. Oprindelig var læsning præget af at være privat – læser og forfatter i rum sammen. I dag foregår det også i sociale netværk – facebook bl.a. Motiv for læsning kan være underholdning, opnåelse af viden, æstetiske (f.eks. digtning) eller eksistentielle behov. LT beskrev den japanske specialitet Haiku digte, der er sproglige koncentrater, hvor læserens fantasi bygger videre på ordene. Nylig videnskabelig undersøgelse publiceret i det højt ansete naturfaglige videnskabelige tidsskrift Science viser, at vi efter blot 10-15 min læsning af kvalitetslitteratur f.eks. Dostojevskij fik øget indlevelsesevne og empati. Der er således mange gode grunde til at fortsætte med at læse god litteratur!

Ref: Karsten Hjelt

15. Marts 2018
BUM – Percy van Halling Koch
ved: Bent Høgsberg
BH havde mødt Percy von Halling Koch (1914-92) alias BUM flere gange og havde sammen med Gorm (Hans-Georg Møller) lavet en kortfilm om ham.  BUM var en farverig iværksætter og ”styrvolt”. Gik ud af 3. mellem og stak til søs som telegrafist. BUM var selvlærd med et ukueligt gåpåmod. Blev en  landskendt  figur, idet hans nøgne kontrafej kunne ses som ”Samarinmanden” (en reklame for Samarin, der var lindrende medicin mod mavesurhed – et genialt billede af Rigmor Mydtskov, idet han selv udstråler en lysende kontrast til mavesurhed !) i det offentlige rum i 60érne).

Han havde sans for kvalitet og design uden selv at udøve kunsten, men fik tiltrukket dygtige kunstnere (bl.a. Nana Ditzel, Gunnar Aagaard Andersen, Eva og Niels Koppel) til design af tekstiler til firmaet Unika Væv (1952)  og senere Kvadrat. Gik i produktionen fra kunsthåndværk til industriel fremstilling i samarbejde med Mads Eg Damgård. BUM var en ener, hvilket bevirkede at samarbejdsrelationerne ikke holdt så længe. Blev i 1963 fyret af Mads Eg Damgård. Det slog ham ikke ud, idet han igen ”poppede op” med etablering af ”Halling Kochs Designcenter”, hvor Nana Ditzel kreerede møbelstof til serien ”Hallingdal”.  Han var hele livet et glad legebarn med hang til fart, fest og farver – hurtige biler, motorbåde, men også sejlads sommer og vinter (isbåd). En signatur for ham var i øvrigt motorcyklen, som var hans foretrukne transportmiddel, når han skulle rundt til kunder. Længe før Jakob Haugård spøgte han med politik  med stiftelsen af partierne ”det dumme svin”, ”forståelsespartiet” og sidst ”forlystelsespartiet”. Han havde flere ”bon mot” er – ”grin for fa´n – smil  for fa´n”. Til kunderne af hans tekstiler sagde han ærligt : ”det falmer med garanti”. Det gjorde han ikke selv – var til det sidste en farverig og spændende person. Fik Nationalbankens pris på 50.000 for hans erhvervsindsats.

/Karsten Hjelt

8. Marts 2018
Lesotho 
ved: Ib Frausing

IF fortalte først om sin opvækst i København og siden på Vallø slot, hvor familien drev slotskroen. Den skoletrætte IF fik tilbudt murerlærlingejob af den lokale mester. Det passede ham godt med arbejde i det fri. IF dyrkede også rosport. Siden blev IF uddannet bygningskonstruktør. IF´s interesse for U-landsarbejde startede på en af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejdslejre i Irland, hvor IF hjalp til med at udbedre en børnelegeplads. Herefter beskrev IF sit arbejde som ulandsfrivillig i Lesotho – en lille selvstændig stat lokaliseret inde i Sydafrika. Lesotho er på størrelse med Jylland, bjergrig med højder fra 1400 – 4000 m og en befolkning på ca 2 millioner. Et fattigt land. IF´s opgave var at udbedre ca 40 sundhedsklinikker lokaliseret ude på landet. Det skete ofte under vanskelige og primitive forhold bl.a. pga en vanskelig infrastruktur med dårligt vejnet og derfor logistiske besværligheder. IF gav et godt indblik i de udfordringer arbejdet medførte og hvor berigende det havde været for et ungt menneske at være med i projektet iøvr. sammen med flere andre u- landsfrivillige bl.a. fra Danmark. IF var i 2009 sammen med sin kone taget tilbage for at gense Lesotho og nogle af de steder han havde arbejdet. Foredraget var velillustreret med billeder fra det smukke, bjergrige og naturmæssigt barske land.
Ref:/Karsten Hjelt

1. Marts 2018
Hemingways liv
ved. Bo Tao Michaelis
Hemingways betydning for europæisk litteratur har været ganske betydelig. Han regnes fortsat for en af USA største forfattere.

Hemingway havde et meget spændende liv. Han nåede at være med i 5 krige og være gift 4 gange. Han var antiamerikansk (Nord Staterne) og boede fra 1940 i Havanna Cuba indtil sin død 1961.

Den roman der medførte et litterært gennembrud var: ”Solen går sin gang”. Den er samtidig en nøgleroman i Hemingways forfatterskab. Herefter fulgte ”Farvel til våbnene”, ”Døden kommer om eftermiddagen” (om tyrefægtning), ”Hvem ringer klokkerne for”, ”Den gamle mand og havet” og mange flere.

Hemingway fik Nobelprisen i litteratur 1954.

Hemingways familie var plaget af depressioner og selvmord. Således begik hans far, søster, og søn selvmord. Hemingway led af bi polær lidelse. Fra 1940 til 1961 udviklede han stigende alkoholisme og hans psykiske lidelse blev mere fremtrædende. Han skød sig med en af sine jagtrifler i 1961.

Det var en meget fængslende fremlæggelse af dagens emne med talrige spændende anekdoter. Tiden forsvandt så hurtigt og mange af os tilhørere kunne godt have fortsat mange timer endnu.

Ref. Ebbe Taudorf

15. februar 2018
Læge uden grænse
Ved: Søren Jepsen
Som ung medicinstuderende fik Søren Jepsen udrejselængsel. Han købte derfor en brugt Tanus varebil, som var indrettet til at sove og lave mad i. Som nygift tog parret på en  ”dannelsesrejse” som gik i 1964 gennem Tyrkiet, Persien og videre af samme rute som Alexander den Store var draget til Indien. Beskrivelsen af denne årelange rejse igennem Indien blev krydret med mange spændende anekdoter og billeder.

Tilbage i DK færdiggjorde SJ lægestudiet, som han i alt havde været 10 ½ år om. SJ er meget imod vor tids stramme økonomistyring blandt andet Fremdriftsreformen for studerende. SJ mener det er vigtigt at man under studiet også får lejlighed til at modnes som menneske ved blandt andet at have mulighed for at rejse ud og møde fremmede kulturer.

Som ung læge mente SJ at han kunne udrette mere i ulandene end i DK. Det blev til 4 års arbejde som læge i Liberia i byen Buchanan lige ud til kysten. Her startede han et børnevaccinationsprogram og fik kortlagt de mest alvorlige sygdomme hos stedets børn.

Dette har været grundlaget for resten af SJ’ faglige liv. I Danmark uddannede han sig indenfor infektionssygdomme og blev afdelingschef på Statens Seruminstitut. Titlen på foredraget sigter til at SJ har rejst overalt i verden undtage i Grønland og Antarktis. Han har arbejdet for Danida, UNDP og EU.

Ref: / Ebbe Taudorf

15. februar 2018
Arveret

Ved: Advokat Jane Heller
Arveloven er sidst ændret i 2008, hvor ægtefælle blev stillet stærkere. Jane Heller definerede hvem er arving, beskrev forhold ved at sidde i uskiftet bo, testamente, tvangsarv, friarv mm.. Der er 3 arveklasser. Adoptivbørn adopteret før 1973 er underlagt særlige regler. Efter 1973 er de sidestillet med biologiske børn. Tvangsarvinger er ægtefæller, børn og børnebørn. Ved fælleseje har man ret til at sidde i uskiftet bo, mens der skal skiftes ved særbørn, dog kan man her merbegunstige ægtefælle, så denne kan beholde 15/16 og kun skifter 1/16 med særbørn i første omgang. Dog er det for det meste rimeligt at indføje kompensation ved egen død. JH kom også ind på regler for samlever, der kan arve ¾ ved udvidede samleverregler. Slægtninge bortset fra ægtefælle beskattes med 15%, mens ikke-slægtninge skal aflevere 36.5%. Man kan båndlægge udbetaling af arv til børnebørn og også specificere begrundelse for udbetaling – f.eks. udbetaling ved alder 20 år til udg. i forbindelse med studie etc.. Man kan pege på bobestyrer i testamentet, hvis ikke udpeger skifteretten en bobestyrer. Udbetaling af pensioner går til ægtefælle med mindre andet er beskrevet i testamentet feks. børn mm.. Der var en del spørgsmål efter foredraget, hvor flere nævnte fremtidsfuldmagter til brug for det tilfælde, hvor man bliver ude af stand til selv at tage vare på sine midler – f.eks. ved demens. En lille praktisk information: ved død lukker banken konti indtil de har fået information fra skifteretten. Vores lokale skifteret ligger i Lyngby og der havde man ´heldigvis speedet behandlingen op, så ventetid er 1-2 uger p.t. mod tidligere 2-3 mdr..

Ref: /Karsten Hjelt

8. februar 2018
Grønland I gamle dage.
Ved: Peter Veltzé 

Peter var fuldmægtig og siden ministersekretær. for Knud Hertling i Grønlandsminsteriet. Har således boet og rejst i Grønland gennem flere år i 60erne og 70 erne. Ydermere lærte PV sig grønlandsk, hvilket faciliterede dybere kendskab til landet/kulturen. PV ridsede historien op med indvandring nordfra først af Dorset (Tornit) folket (4000 år siden), hvis kultur var baseret på rensdyr. Siden kom inuitter – ligeledes nordfra via Beringsstræde over nordlige nuværende Canada til Grønland, hvor de koloniserede både øst og vestkysten. PV havde været i midtrusland (Krasnojarsk) og der oplevet at det lokale mongolske sprogs udtale mindede meget om det grønlandske ligesom enkelte ord – en supplerende underbyggelse af inuitternes afstamning fra sibiriske mongoler). I 1200 tallet kom nordboerne (Erik den røde), der koloniserede den sydlige vestkyst. Der eRr vidnesbyrd om nordboer i perioden 980-1530 – de kom helt op til Upernavik. Det skønnes at ca 6000 nordboere boede i Grønland. I 1700 tallet kom hvalfangere i store tal – i 1777 sad ca 100 hvalfangerskibe fast i storisen !. Siden kom missionærerne (Hans Egede i 1721) og også herrnhutter. Foredraget blev ledsaget af film fra PV´s rejser og afspilning af trommedans og sang af Angakoq (inuit åndemaner – sjaman). Filmen viste grønlændervending i kajak og PV kom ind på dragterne (kvinde og mands) og også den specielle dragt til kajak. Endnu et spændende foredrag baseret på personlige iagttagelser og erfaringer.

Ref. /Karsten Hjelt

1. februar 2018
Billedforedrag om Rudersdals grønne områder
Ved / Christian Mørup Jensen

Oplev naturen i din nærhed.
CMJ er uddannet landskabsarkitekt og i NF´s lokalbestyrelse. Vi fik en velillustreret gennemgang af de mange flotte og tilgængelige naturområder i vor kommune, som bl.a. skyldes lov af 1936 om fredning af de disse områder i Nordsjælland. Foredraget var en naturvandring langs en 25 km lang stirute i periferien af kommunen, der førte os igennem vaserne ,Furesøen, Mølleåen, Kikhanerenden, Høje Sandbjerg, Rudeskov, Femsølyng og ned til Sjælsø. CMJ berettede om et initiativ fra NF om at fortsætte stien, så ringen sluttes. Der skulle være realistiske muligheder for, at det lykkes inden for de næste par år. Endelig inviterede CMJ til dannelse af en undergruppe i klubben med fokus på ture i vor smukke natur. Medlemmerne får tilsendt kort over den beskrevne rute (email) samt tilmeldingsvejledning til undergruppen.

Ref./Karsten Hjelt

18. Januar 2018
Besøg i Operaen
Vi mødtes 9.45 i operaens aula under de farvestrålende lysskupturer  der måler 3 meter i diameter og er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliason, og hvorfra der var udsyn til aksen – Amalienborg – Marmorkirken. 

Lars Halby, er ikke en hvilken som helst omviser, da han er indbegrebet af en operaformidler. Han har været opera formidler og rundviser i Operaen i adskillige år, og han har derudover været knyttet til adskillige andre teatre Han er et vidende menneske med god humoristisk sans. Vi fik en spændende tur rundt i den kolosalt store bygning. 

Operaen er tegnet af Henning Larsen og med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, mæcen og bygherre. Opførelsen, der tog 3 år, var ikke uden problemer.  Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat.  ”Kølergrillen” ”Brødristeren” og hvad den store krumme glasfacade bliver kaldt var ikke Henning Larsens kop te.

Lars fortalte om operaens tilblivelse og dens udfordtringer.
Vi fik indblik i de komplekse procedurer der hersker ved tilrettelæggelse af en operas opsætning. Der går let 3 år fra den første skitse og ide opstår til publikum lukkes ind til den første forestilling.
Kulisser skal fremstilles eller rekvireres fra andre teatre i verden. 

I forhold til bygningens størrelse – ca 41000 kvm –  er tteatersalen og ilskuerarealet forholdsvis beskeden. Det er de store bagved liggende værksteder, kunstnergarderober, øvelokaler m.v. der optager pladsen.
.
                                            

 

 

Vi kom til sidst ind på takkelloftet, der er husets lille og eksperimenterende scene.
Alt i alt en fremragende rundvisning 
Ref./Bent Høgsberg  
   

 

 

11.Januar 2018
Emne: Kunstig intelligens.
ved: Sven Kolstrup.

SK er uddannet cand merc med bifag i IT. Har således været med fra starten inden for IT. Været ansat i flere firmaer med hovedområde inden for IT  – de sidste 18 år i IBM. Nu selvstændig. SK tog os igennem IT udviklingen fra Turingmaskinen over Deep purple,Watson og Alphago. Datamængden udvikler sig eksponentielt, og vi er nu i starten af kurvens stejle del. Data om forbrugere og deres adfærd er en økonomisk guldgrube og stærkt eftertragtet af firmaer til brug for målrettet marketing/salg. Området er i vid udstrækning det ”vilde vesten”, hvor de toneangivende firmaer sætter dagsordenen og lovgivning, den demokratiske indflydelse halter bagefter. SK beskrev de 3 former for kunstig intelligens: smal, generel og super. Sidstnævnte med en IQ milevidt højere end homo sapiens og værende i stand til at reproducere sig selv og selv videreudvikle. Den udbredte viden om vores liv som findes i de utallige elektroniske registreringer af vores aktiviteter kan bruges gavnligt og skadeligt for menneskene. Eks på det første er udvikling inden for robotter, søgemaskiner til gavn for administration, transport (selvkørende biler), jura, medicin etc.. Bagsiden er de etiske udfordringer f.eks. i diktaturstater, hvor ”big brother watches you” har fået en hel anden dimension.

Et godt, tankevækkende og også noget foruroligende foredrag.
Ref.: Karsten Hjelt

14.December 2017 Julefrokost

07.December 2017
Nelson Mandela. 

v/Flemming Vestergård.
Flemming var (som mange andre) fascineret af Nelson Mandela´s liv og gerning. Ud fra biografier – særlig Richard Stengel´s biografi baseret på 3 års dialog/samvær med NM- og via citater fra NM´s mange taler/ udtalelser – beskrev FV høvdingesønnen, ANC lederen, 27 års fangen i Robben Island, præsidenten Nelson Mandelas liv og store betydning for overgangen fra hvidt apartheidstyre til demokrati i sydafrika. Man kan ikke andet
end beundre den store psykiske, åndelige styrke, det har krævet at tilgive sine massive undertrykkere og både i praksis og teori være hele sydafrikas præsident. FM kom ind på NM´s ledelsesstil, der udsprang af den fremgangsmåde han havde observeret i sin hjemstavn, hvor den lokale høvding gjorde meget ud af at høre alle involverede parter inden beslutninger blev taget.
Ref: Karsten Hjelt

1.December 2017
Omvisning i Folketinget
Ca. en snes medlemmer var mødt op. Vi blev guidet igennem salene. Den lange vandrehal var dekoreret med en fortløbende 268 m-lang malet frise med forskellige figurer og sentenser. Begge ofte formuleret med ” et lunt smil på læben”. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21.  Foran en af mødesalene var der f.eks. malet en syltekrukke. Malerier af statsministrene i meget forskellige stilarter – det samme gjaldt formændene for folketinget. Endvidere beså vi de 4 grundlove (1849,1866,1915 og 1953) og den flotte frise til minde om besættelsen. Vi sluttede af med et besøg i tilhørerlogen,  hvor vi overværede diskussion af EU´s udsendte overvejelser om fællesskabets fremtid.  Ref: Karsten Hjelt  
        

23. November 2017
Tage Dalsgaard Jensen.
Tage har arbejdet i Elfenbenskysten i 80érne og har i mange år været konsul for landet.
Vi kom langt omkring fra geografi, historie – især kolonihistorie – og de aktuelle forhold/udfordringer: politik, landbrug, befolkningstilvækst mm.. En udvikling, der kommer til at have globale konsekvenser.
Endnu et spændende foredrag.
Ref:
Karsten Hjelt


16.November 2017

Elektricitetens historie
Ved: John Birkelund –

JB blev udlært som elinstallatør i 60´erne og har således været med i et halvt århundrede.

Det første elværk blev opført i Køge i 1891 – 10 år efter det første elværk i verden (New York – Edison). Det var jævnstrøm. JB beskrev udviklingen fra jævn – til vekselstrøm, der blev opfundet af Tesla. En stor udfordring er at producere den el, der til enhver tid er behov for. Det skyldes at vi stadig har svært ved at lagre energi om end batterierne hele tiden udvikles. Vi kom også ind på kabelføring med overførsel af el-energi inden for Europa. Et spændende foredrag med god diskussion  og spørgelyst.
Ref:
Karsten Hjelt

9. November 2017
Om at: Sejle fra Bergen til Nordkap
Ved: Birgit og Helge Dissing

 Hurtigrutens historie går mange år tilbage, hvor skibsfart var ”livlinen” for de små samfund langs Norges langstrakte kyst. Dengang var der til mange af stederne ikke fly, veje eller jernbane – kun skib. Det forholder sig stadig sådan for flere småsamfund. Hurtigruten udgør i dag en kombineret fragt – og turistrute.  Foredraget var rigt illustreret af billeder fra det flotte skib, smukke fjorde, kystlinier, bjerge og byer. Tjente givet som inspiration til efterfølgelse for flere af tilhørerne.
Ref: Karsten Hjelt

2. November 2017
Finn Orbe – Olieboring og – søgning
FO har været beskæftiget i hele sin erhvervskarriere i olieindustrien som ingeniør. Det blev en indgående indføring i denne det 20. århundredes største energileverandør. Lige fra hvor der kan bores og hvordan de teknologiske løsninger har ført til, at man kan hente olien op fra flere km dybde og kreere et nærmest blæksprutteagtig netværk af fleksible rør under olieboreplatforme. FO kom også  ind på hvordan man sikrer sig mod udslip og belyste med eks. hvor det kan gå galt. Et spændende foredrag.

Ref: Karsten Hjelt

26. oktober 2017
Bjørn Buchardt. – Hvilken kost fik du medens håret blev udviklet?
Du er hvad du spiser

BB er uddannet geolog. I de senere år af sin arbejdskarriere gik han fra den geologiske makroverden til den humane mikroverden med studier af N og C isotoper hos mennesket via udvikling og forfining af massespektrometri- metoden. Disse isotoper afspejler den føde vi indtager.

Ud fra studier af negle, hår og tænder kan man kortlægge, hvad man indtog på det tidspunkt, hvor de pågældende væv blev dannet. Navnlig havde BB studeret forholdene i Grønland, hvor man kan se. at de gamle fangere stort set udelukkende levede af sæler mens ”moderne” grønlændere i byerne lever langt mere vestligt. Andre spændende resultater er f.eks. den nye viden om Egtved pigens oprindelse fra syd Tyskland – en viden der beror på indholdet af Strontium, som optages i vævet via føden. Meget små vævsstykker fra hår var tilstrækkeligt! Ovenikøbet kunne man kortlægge. at Egtved pigen efter ankomsten til Danmark atter var rykket ud af området jf forskelle i materiale fra spidserne af håret og hår tæt på kraniet dvs. hår udvokset relativt kort før døden.  Et meget spændende og velfortalt foredrag.
Ref: Karsten Hjelt

19. oktober 2017
Klaus Kiens. ”Om Faxe kalk”.
Foredraget drejede sig hovedsagelig om KK´s karriere i FL Smidth og siden i Faxe kalk. KK havde stået for tekniske reparationer og rådgivning i udlandet gennem mange år for FLS. Sluttede sin karriere  i Faxe Kalk som administrerende direktør i Danmark. En hovedaktivitet var bl.a. forbedring af arbejdsmiljøet og kvalitetssikring af virksomheden (ISO). Vi så oversigtsdiagrammer over anlæggene og kom også lidt ind på kalks anvendelsesmuligheder.

Ref. Karsten Hjelt

12. oktober 2017
”Danske malere- deres landskaber og miljøer”  

af  Claus Helweg Ovesen.

Foredraget var rigt illustreret med malerier og fotos af ”åstederne”. Efter en kort gennemgang af det danske landskabs tilblivelse præget af istiderne og landhævning blev kunstnernes motivvalg og natursyn beskrevet. Vi kom igennem hele landet – Guldborgsund med billeder af Olaf Rude (hænger i folketingssalen), Røsnæs – Lumbye, Bornholm – Høst, Saltholm – Th. Philipsen, Isefjord – Poul S Christiansen, Vesterhavet, Thy-Jens Søndergaard, Fyn – Johannes Larsen, Sjælland – LA Ring. Det åbne land med græsningsoverdrev, strandenge, kysterne, dyrene, pløjning, fortidsminder (gravhøje). Spektret strakte sig over guldalder, impressionisme, ekspressionisme til det moderne maleri, hvor landskabet med knap så charmerende motorveje beskrives. Afslutningsvis diskuterede vi æstetik og landskab – hvad er det smukke landskab i dag? Et spændende foredrag og et engageret publikum .
Ref: Karsten Hjelt

05. oktober 2017
Der blev budt velkomment til 2 nye medlemmer.
Mødet var indkaldt til Brain storming med den hensigt, at få imput til fremtidige foredrag til næste år.
Medlemmerne var opdelt  i 5 borde med 5-6 deltager i hver gruppe.

Samtalen gik livrigt i grupperne og der fremkom en mængde forskellige og gode forslag.
Disse vi nu blive analyseret, og styregruppen vil snarest fremkomme med forslag til program til foråret 2018.
Det blev vedtaget at begrænse taletiden for de enkelte foredrag til ca. 3 kvarter, så der bliver rum for samtale før og efter foredraget.
Ligeledes blev der tilslutning til, at vi skal have max.3 ”Ud ag huset”-arrangementer hvert sæson.  (Forår og efterår)
Ref: Bent Høgsberg

28. September 2017 –
En søfarendes oplevelser i Handelsflåden gennem 50 år.

Jan Hamilton hold foredrag om sit sømandsliv gennem 50 år på de 7 verdenshave. Foredraget fandt sted i flotte maritime omgivelser på Søfartsmuseet i Helsingør. Jan havde udlængsel og var skoletræt efter realeksamen og drog som 16 årig til søs som messedreng med ØK. Berettede om de hierakiske forhold om bord – i bogstaveligste forstand ”upstairs og downstairs”.
Dengang tog det lang tid at laste og losse og man lagde ind ved mange havne. Det gav mulighed for at få indtryk af landene. Jan aftjente værnepligt på Dannebrog og Vædderen (med sejlads i Grønland), sejlede mange år med Skoleskibene Georg Stage og Danmark som gast og styrmand. Handelsflåden vinkede han farvel til med containerskibsfartens introduktion – det var for kedeligt! Ingen mulighed for landgang pga korte last og losningstider. Jan sluttede sin karriere af med at undervise på navigationsskolen og ansættelse i søfartsstyrelsen som skibsinspektør. Et meget spændende foredrag om et langt og begivenhedsrigt sømandsliv.
Ref: Karsten Hjelt

21. September 2017
Mit liv som krigskirurg i Bosnien og Kabul
ved. Ebbe Christiansen
Meget spændende møde med karkirurg Ebbe Christiansen. EC startede sin karriere i militæret og blev uddannet linie officer. Herefter læge og senere   speciallæge i almen kirurgi og karkirurgi. EC havde erfaring som krigskirurg i Bosnien – under FN – og Afganistan – under Nato. Foredraget var en kombination af historie, kultur, militære forhold og sundhedstjenesten. Vi fik et klart indtryk af, hvor kompliceret missionen i Afganistan er.  – 
Ref: Karsten Hjelt
14. September 2017

Grønlands geologi ved Niels Henriksen tidligere leder af den geologiske kortlægning af Grønland. 

Grønland er et ideelt sted at studere jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Niels tog os med på en rejse fra urtid til nutid. Hvis man forestiller sig at jorden er et æble, så er det kun skrællen geologien beskæftiger sig med. Derunder er bjergarter flydende. Vi blev kort indviet i hvordan kontinenterne og verdenshavene er opdelt i forskellige plader, der bevæger sig i forhold til hinanden. I urtiden lå Grønland ved Sydpolen og i løbet af disse mange millioner af år har Grønland bevæget sig mod nord over ækvator til dets nuværende placering.
Niels har været med til kortlægningen af Grønland siden begyndelsen af halvtredserne og har opholdt sig i Grønland i alt 35 somre på feltarbejde. Han tog os med i tid og sted via en kavalkade af spændende og illustrative billeder. Vi fik indblik i hvor svære forhold geologerne lever under, når de er på feltarbejde. Planlægning og logistik har været meget krævende, men har ændret karakter i takt med den teknologiske udvikling. Det startede med skibstransport, senere med skib og helikopter, så med store special propelfly og sidst med små fly som kunne starte og lande på meget korte baner, som geologerne selv præparerede. Mirakuløst nok har der ikke været nogle alvorlige ulykker i hele denne kortlægnings periode af Grønland. Årsag: ”Rettidig omhu” – forklarede Niels.
Ref. Ebbe Taudorf

07.September 2017
Erik Tingsøe – Om mellemøsten

Erik havde som ung stor udlængsel, hvilket resulterede  i en flerårig backpackertilværelse i mange verdensdele – oftest steder med fattigdom og problemer. Han blev inviteret til Palæstina af PLO og opholdt sig i 1,5 år i 1981 i den sydlige del af Libanon, der er domineret af palistinenserne, der har oprettet deres egen ”stat” med hospitaler, social støtte, styring af infrastruktur etc.. Erik ridsede Mellemøstens historie op. Efter sammenbruddet af det osmanniske rige, som araberne hjalp England og Frankrig med, blev området opdelt efter de 2 stormagters planer uden hensyntagen til de lokale, som var blevet lovet frihed og selvbestemmelse og grænsedragning efter egne ønsker. Det har givet araberne en stor animositet mod de vestlige magter, som de følte svigtede dem. Det gjaldt også oprettelsen af den israelske stat, som fik næring af Europas jødiske Holocaust (fascismen, nazismen) – et overgreb som araberne ikke havde nogen andel i. Palistinenserne føler sig fordrevet, og som situationen er i dag, er udsigterne til fred dårlige – Israel perforerer Vestbredden med bosættelser (ganske vist ulovlige iflg. FN og internationale aftaler), men det får ingen konsekvenser pga USA´s veto. Konflikterne inden for det arabiske område følger i høj grad religiøse og etniske skel, og da de enkelte landes grænsedragningen ikke har taget hensyn til disse forhold, er der i de fleste lande indbygget konflikter. Et spændende foredrag om end budskabet var noget deprimerende.
Ref
/Karsten Hjelt

31. August 2017
Rundvisning TV2 Teglholmen 

22 medlemmer samledes foran hovedindgangen.
Ventetiden benyttede vi til at nyde havneudsigten og det meget dominerende nybyggeri i området.
To meget venlige unge piger bød os velkommen i Højlunds Forsamlingshus. 

De startede med at fortælle om husets historie, organisation, public service-forpligtelse, finansiering, programplanlægning, seertal, reklamer og konkurrencen med DR TV. Derefter gik turen rundt i huset, og her ser man bl.a. NEWS-studiet og fik et indblik i, hvordan TV 2 arbejder døgnet rundt. Turen går også forbi WEB-studiet
Der var imponerende at opleve en så moderne virksomhed fyldt med en stemning af aktive, moderne og kvikke medarbejdere.  En rundvisning på TV 2 er et besøg i en virksomhed, der konstant påvirkes af begivenheder på nyheds- og sportsområdet, hvorfor der hele tiden forekommer ændringer.


Vi så bl.a. et nyhedsstudie. Pludselig kom Allan Silberbrand stormende ind. Han gav sig lige tid til  et par ord til os. Derefter skulle vi hurtigt forlade studiet, fordi en vigtig  nyhed skulle sendes.
Alt i alt 2 meget spændende timer i en helt anderledes verden.
At dømme efter medlemmernes tilbagemeldinger var det hele umagen værd.  Nu var der plads til kollegaernes hjemtransport. Rundvisningerne for grupper på Teglholmen sker mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 18.00 samt lørdag kl. 10.30.
Ref/ Helge Dissing

 24. August 2017
Sten Sverdrup Jensen.
Emne: Fiskeri på Mekong floden.

Sten har gennem 25 år været engageret i et Danida projekt med biologisk videns indsamling om fiskeri på floden. Arter, mængder, vandring, gydeforhold. Fisk er en meget vigtig proteinkilde for de ca 65 millioner mennesker, der lever op til floden (Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam bl.a.). Den viden der er tilvejebragt bruges nu af landene til at administrere fiskeriet. Der er tale om århundreder gammel tradition for fisk – Angkor Wat er dekoreret med mange fiskerelieffer og navnet på Cambodia´s valuta er fisk. Foredraget blev ledsaget af flotte powerpointdias og en smuk film. Fremtidens problemfelt er konflikten mellem energi – og transportmæssig udnyttelse af floden (kraftværker, udretning af floden) og det traditionsrige fiskeri baseret på biologiske forhold.
Ref/ Karsten Hjelt

 
17. August 2017

Rundvisning på Københavns Rådhus

Vi var 29 medlemmer der mødtes  kl. 10.00 torsdag den 17. august 2017 til rundvisning på Københavns Rådhus.
Rundvisningen blev sagligt gennemførst af rådhusbetjentene John og Flemming der livligt fortalte Rådhusets historie.
København har haft sit rådhus liggende forskellige steder i byen op gennem tiderne, men først i midten af 1800-tallet tog planerne til den nuværende placering form. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om det nuværende rådhus hvor Martin Nyrup vandt.
Nyrup blev inspireret gennem rejser til  bl.a. Sienna og Firenze. Huset blev bygget i en nationalromantisk stil med gode håndværkertraditioner der ses overalt i de mange fine detaljer med gedigne fyldingsdøre, kraftige paneler og rækværker. Flere af de mange relieffer, freskoer m.v. er udført af bl.a. Bindesbøl, Joakim Skovgaard m.fl.
Vi blev ført gennem den store hal, til tårntrappen. 60 m over gadeniveau og 300 trin oppe er udsigten formidabelt. Tårnet er fra gadeplan 106 m. højt. Vi fik fortalt hvornår rådhusuret varsler nytåret. (Det første slag i forspillet – husk det) og godt nede igen  
gennem de store sale, ind i Borgerrepræsentationen
og endte i snapstinget hvor der var dækket op med kongeligt porcelæn og sølvbestik og hvor der blev serveret de berømte rådhus pannekager og et glas mouserende vin.
Alt i alt en god dag.
Ref/ Bent Høgsberg

 
10. August 2017
Fra pirat til migrant til fisker –

et alternativt, privat udviklingsprojekt i Somaliland.
FairFishing – ved Carl-Jørgen Bildslev
 I 2013 fik 3 privatpersoner i Dk en idé til hvordan man via kystnært fiskeri ud for Somaliland kunne opbygge en bæredygtig fiskeri industri og skabe mange jobs samtidigt med at man skaffede befolkningen en meget sund og næringsrig fødekilde. Projektet blev søsat under navnet FairFishing. Projektet har udelukkende fået privat støtte fra fonde og firmaer, men ikke fra Danida, som ikke ønskede at støtte projektet. Konceptet har hele vejen igennem været at lokalbefolkningen skulle være med og selv kunne varetage alle opgaver lige fra at fange fisken, bringe den i land i kasser med is, fileterer fisken på havnen, lagring af fisken i kølehuse og sørge for distribution ind i landet. Der har været utallige barrierer, som skulle overvindes før projektet kom op at køre. På 5 parametre for et lands udviklingstilstand scorer Somalia lavest af alle lande i verden.  
Vi fik et levende indblik i den lange, trange og svære vej fra idé til virkelighed. På trods al modgang lykkedes FairFishing og der et i dag et fungerende kystnært fiskeri der har skabt mange arbejdspladser også på land. Fiskerne betaler nu selv deres grej, når det skal fornyes og de betaler arbejderne som behandler fisken på land.

EU har fulgt projektet og synes det er så godt at de har doneret 3 millioner Euro på betingelse af at det dubleres flere steder ned ad den 800 km lange kyst.
Ref/Karsten Hjelt

Sommerferie til 10. august 2017 

18.maj.2017
Forårets møderække afsluttedes med en
Skovtur på Aldershvile Slotspavillon og bådtur på Bagsværd og Lyngby sø
Se Video:
https://www.youtube.com/watch?v=H8lORBFwo-4
Knap halvdelen af medlemmerne deltog på skovturen, der indledtes med kaffe og wienerbrød i den smukke Aldershvile Slotspavillon. Herefter en fin sejltur i strålende sol. Finale med øl og smørrebrød.
En flot afslutning på en rigtig god sæson.

 11. Maj 2017 – Georg Møller – også kaldet Gorm
t
og os med en tur til Afrika  nærmere bestemt til Ghana  i sin egenskab af frivillig ambassadør og storyteller for hjælpeorganisationen CARE

Gorm forttalte medrivende om, at uhyggeligt mange mennesker i verden sulter. De kan hjælpes på mange måder, men allerbedst er hjælp til selvhjælp. 
Gorm har flere gange fulgt CARE´s arbejde langt ude på landet i Afrika – der hvor behovet er størst og hvor klimaforandringerne rammer hårdest.   Han viste ved hjælp af fotografier fra besøg i landsbyer i Ghana og Nepal, hvad der for små midler kan give tusindvis af fattige en ny tilværelse.
Hjælpeorganisationen Care har hjulpet 90 millioner mennesker gennem godt 900 forskellige projekter rundt om i verden og ca 3 millioner kvinder er blevet mere økonomisk selstændige gennem Cares spare-låne grupper. Det er hjælp til selvhjælp.

4. Maj  2017
“En postkort-historisk rejse” v/ Jens Bruhn
Så kom vi igen til de vestindiske øer. Denne gang i form af gamle postkort, som Jens Bruhn havde samlet og som han guidede os igennem.
I anledning af 100 året for salget af De Dansk Vestindiske Øer til USA blev vi taget med på en pragtfuld postkort- og kulturhistorisk rundtur på de tre vestindiske øer.

Vi fik et indblik i de usle virkår som den farvede befolkning havde som markarbejdere, kulslæbere og bomuldsplukkere. Jens ledte os igennem gaderne i Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted, og vi besøgte byernes anløbsbroer og på postbådene, der sejlede mellem øerne.
Alt i alt en fin samling af gamle postkort og en fin fortælling om øerne som de så ud på den tid.

27.April 2017
Hvad laver en Præst egentlig?
Ja,  han står i kirken hver søndag og holder gudstjeneste- det ved vi godt, men Thomas Reventlow Bruun har travlt. Han gav os et blændende indblik i alle facetter af en præsts gerning.
Thomas var oprindeligt uddannet jurist og virkede som sådan i nogle år, men blev så interesseret i teologien.. Han blev cand.theol. i 1986  hvor han sideløbende med studierne underviste i latin, dansk og historie.
Efter teologistudiet valgte Thomas at blive præst, og han virkede i 10 år som sognepræst ved Vejlø Kirke på Sydsjælland. I 1997 forlod han Vejlø for at blive præst for den danske menighed i London samt sømands- og ambassadepræst. Ved siden af præstearbejdet var han engageret i undervisning i dansk, der finder sted ved Den Danske Kirke i London.
I 2005 søgte han tilbage til Danmark, hvor han nu er sognepræst ved Søllerød Kirke. Her har han som en del af arbejdet i et travlt sogn interesseret sig særligt for sjælesorgsområdet, ligesom undervisningen, både af konfirmander og i studiekredse, stadig har en stor plads i hans hjerte.
Et dejligt møde med et storartet og spændende  menneske.

 

20. April 2017
Lewis og Clark ekspeditionen 1803-1806

Denne dag tog tidligere regionschef for Told og Skat i Nærum,
Johan Bech Pedersen os med på en hæsblæsende, farefuld og hård tur igennem The Louisiana Territory. Der var tale om den ekspedition, som præsident Jefferson sendte ud for at fastslå mulighederne i det nyindkøbte landområde. Ekspeditionen blev opkaldt efter de to ledere Lewis og Clark.

Vi kom alle med på turen ad floder,
 igennem indianerterritorier, over Rocky Mountains og helt frem til Stillehavskysten – og tilbage igen. En tur på næsten 12.000 km, gennemført på nærved 4 år i 1800 tallets begyndelse.

Johan Bech Pedersen er godt inde i sit stof og fortalte medrivende og med mange detaljer den spændende historie, der er godt kendt i USA, men næsten ukendt herhjemme.

6. April  2017

Helge fortalte om den afsluttende skovtur 18.5. samt indbetaling af 250 kr i den anledning. Det kommende møde med konservativ politiker Birgitte Scherning Poulsen blev udskudt til senere, da vi lige havde haft borgmesteren på besøg.
Efterårets arrangementer.
Medlemmerne diskuterede herefter de kommende arrangementer med udgangspunkt i uddelt materiale med emner fra egen forening og emner fra andre Hemingway klubber.
Forslagene blev prioriteret og udført ”bordvis”. Resultetet foreliggægges medlemmerne inden sommerferien.

30. Marts 2017 
Jens Ive (borgmester i Rudersdal kommune) fortalte om kommunen. Det er 10 år siden Søllerød og Birkerød kommune blev lagt sammen til Rudersdal kommune. Kommunens indbyggertal er øget noget siden. Der er også kommet flere erhverv til – især højteknologiske. Stadig er det grønne kommunens varemærke – udgør 2/3 af området. Borgmesteren talte om et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Vi ligger nær DTU og opfører et kollegium for DTU studerende i Nærum samt phd boliger.
Kommunen har renoveret skolerne og udbygget børneinstitutioner, da det især er unge, der tilflytter.Kommunen bidrager væsentligt til den mellemkommunale udligning (700 mill. Årligt). Derudover 500 millioner til hovedstadsudligning. Beløbene vil stige fremover. Hovedstadsudligningen gav anledning til en skæv fordeling, idet man ikke i beregningsgrundlaget ved tildeling af midler medtog modtagerens indtjening fra erhvervsskatter. Borgmesteren arbejdede sammen med kommunalbestyrelsen for at få dette ændret.
Der er fremover behov for udbygning af plejesektoren, udbedring af vejene. Man arbejdede på bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter, klublokaler og på sigt en tættere relation mellem børneinstitutioner og skoler. Efter indlægget var der stor spørgelyst blandt forsamlingen.

Enne Taudorf

23. Marts 2017
Så havde vi igen fornøjelsen af at lytte til Ebbe Taudorf, der fortalte om sine 5 år som vikariserende overlæge, vikariater på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og distriktslæge vikariater på både Vest- og Østkysten af Grønland.

Ebbe kom ind på nogle af de store udfordringer som det moderne Grønland står over for inden for Sundhedsvæsnet, Socialvæsnet, samt sprogpolitik og det politiske system.

Grønland er verdens største ø hvor ¾ er dækket af en iskappe . Der bor kun godt 56.000 menneker deroppe og øen har således verdens laveste befolkningstæthed .

Der er mange mytedannelser om grønlændere. Hvem er grønlænder? Den officielle definition er ”den der bor i Grønland”, men du skal kunne tale sproget for at være
“rigtig “grønlænder fortalte han, og det grønlandske sprog er i tilbagegang. I skolen tales der dansk og engelsk..

Ebbe fortalte om grønlændernes liv i den barske natur og man kunne forstå, at han elskede skønheden i landskaberne, de hvide isfjelde i det dybblå vand.
Han fortalte små anekdoter fra sit virke som læge, om druk, drab og selvmord som er en del af virkeligheden i de små bygder hvor ensomheden kan drage lange skygger.

16. Marts 2017
Niels Friis-Hansen fra vores Hemingway klub fortalte historien om
Hawarthigaarden.
Gården var oprindeligt bygget sammen med 6 andre gårde i en rundkreds centralt i Øverød. Senere blev alle gårde flyttet ud så de lå mere centralt i forhold til deres respektive marker. Den nuværende Havarthigaard blev bygget i 1865 af Hans Nielsen. Denne var en meget driftig landmand og tjente blandt andet mange penge på teglværks drift. Hans kone Hanne oprettede en ostefabrikation i kælderen i stuehuset. Pigerne der tjente på gården blev uddannet mejerske og kunne som sådan tjene 4 gange så meget som karlene på gården. Den nuværende Havarthi ost har navn efter Hawarthigaarden, men denne ost er aldrig blevet produceret her.

I 1973 blev der fremskaffet midler så kommunen kunne købe gården og omdanne denne til en selvejende institution ledet af et repræsentantskab bestående af medlemmer fra lokale institutioner, foreninger og kommunen.
Dette kultur og fritidshus er forRudersdal borgere i alle aldre.

Detalje over port

har siden oprettelsen arbejdet gratis.Niels Friis-Hansen sluttede med en rundvisning på Havartigaarden.Det var en meget fin gennemgang af Havartigårdens historie og dets beboeres virke.

 

9. Marts 2017
Thomas Heilman
fra Søllerød jazzklub holdt et meget interessant foredrag om Svend Asmussen, der igennem mere end et halvt århundrede begejstrede med sin violin swingjazz. Foredraget var krydret med musikalske indslag, film klip og optagelser fra diverse optrædender. Vi så  violinisten, sangeren, skuespilleren, entertaineren Svend Asmussen fra den første optræden 19 år gammel til en jamsession med Benny Goodman 70 år gammel og som 90 årig med sin kvartet. Endvidere scener og musik fra den 3 årige periode med de herostratisk berømte Swedanes – Alice Babs, Ulrik Neumann og Svend A..
Publikum kunne ikke lade være med at klappe af musikken undervejs og sidde og nynne, vippe med foden.
Et glimrende foredrag med god kvalitet og en passende mængde herlig nostalgi ved gensynet med Svend Asmussen..

2. Marts 2017
Slidgigt og alle de skavanker.

33 medlemmer er lig med en mødeprocent på 61 %.
Det må siges at være et godt resultat. Alle gik igen hjem med nogle gode oplevelser i rygsækken.
Efter den sædvanlige start med kaffe og fællessang kunne Helge fortælle, at vores klub nu er sikret lokaler på Havarthigården helt frem til foråret 2018. Niels Friis-Hansen har samarbejdet med Rudersdal Kommune for at nå dette resultat. – Stort tak til ham.
Derefter fik Peter Skov ordet. Han fortalte om sine tidligere problemer med slidgigt, og hvordan gode råd om motion og et efterfølgende motionsprogram, endte med et særdeles positivt resultat. Altså et godt råd til alle os andre.

Derefter belyste han forskellen på kvinder og mænds brug af læger
– ja i det hele taget sundhedsvæsnet. Emnet blev belyst med statistikker og opsigtvækkende tal. Det betød selvfølgelig en helt bestemt stemning af mandehørm i lokalet, fordi der blev sat fokus på forskellighederne.

23. Februar 2017

Denne dag var der hele to ting på programmet, nemlig et indslag som sædvanligt og vores ordinære generalforsamling i foreningen Hemingway Club Rudersdal.

Der var som sædvanligt fint fremmøde og efter formandens velkomstord, var det tid for dagens indslag.

Indslaget lå i Jørgen Ribers hænder og han havde bestemt sig for temaet ”At blive gammel”.

Han slog temaet an ved at recitere PH’s vise fra 1941 ”I dit korte liv”. Visen blev oprindeligt sunget af Liva Weel, og vi har vel alle hørt den mange gange før, men fordi den her reciteredes, lagde man ekstra godt mærke til teksten.

Niels Friis-Hansen havde samlet en række kendte menneskers udsagn om at blive gammel og opstillet en samling nøgleord, som hver især kunne være udgangspunkt for samtaler. Materialet blev uddelt til hvert bord.

Samtalerne gik livligt for sig, indtil de måtte afbrydes for at give plads for generalforsamlingen (se referat heraf separat på https://hemingwayclub.dk/)

Referat af generalforsamling (Klik her) Se iøvrigt info til medlemmer(Klik her)

16. Februar 2017
Denne dag var der igen et flot fremmøde, men det lykkedes at finde plads til alle.
Dagens emne var et foredrag af Pensioneret overlæge
Ebbe Taudorf
”Hvorfor er vi nu som vi er?” med undertitlen:
“Den personlighed vi hver især udvikler – hvad skyldes den?  Arv eller miljø?”.
Ebbe begyndte med, kort, at gennemgå lidt om det menneskelige genom. Der efter så vi en film, ”Genetic me” af og med neurobiolog, videnskabsjournalist og forfatter Lone Frank.
Filmen beskriver Lone Franks egne bestræbelser på at forstå – og om muligt – acceptere sine egne gener og den indflydelse, hendes opvækst har betydet. Det bliver til en rejse rundt i verden, til nogle af de fremmeste forskere inden for arv og miljø. Filmen er meget tankevækkende og belyser emnet både filosofisk og videnskabeligt.
Det betød, at forsamlingen fremkom med talrige spørgsmål og udsagn.
Ebbe Taudorf rundede af med nogle opsummeringer og betragtninger, som endte ud i, at ”Man bør vælge sine forældre med den allerstørste omhu”.

9. Februar 2017
Dette møde var klubbens første
“ud af huset” arrangement.

Der var et fint fremmøde til mødet, der begyndte i Rudersdal Frivilligcenters lokaler i Kulturcenter Mariehøj.

Efter velkomst og fællessang, fik
Jørgen Riber ordet. Ud over at være medlem af Hemingway styregruppen, er han forhenværende viceskoledirektør i Søllerød Kommune og var som sådan med til processen, da Gl.Holte Kommuneskole overgik til at være Mariehøj Centret.

Med udgangspunkt i skoleudviklingen i kommunen fortalte han om skolens etablering i 1923 og frem til nedlæggelsen i 1988, hvor skolen blev overflødig på grund af faldende børnetal og den store Trørødskolen, der var blevet bygget 1,5 km derfra.

Siden 1988 har bygningerne så rummet både Skole-og Fritidsforvaltning, Kulturforvaltning, Ældreområde, oplysningsforbund, musikskole, ungdomsskole samt talrige foreninger.

Efter Ribers indlæg overtog en medarbejder fra Kulturforvaltningen, Katrine, ordet. Hun bød på en rundvisning i det næsten nyrenoverede kulturcenter, hvor vi fik set alle de mange forskellige afdelinger.

                      

2. Februar 2017

Niels Kofoed Hansen – 40 år i Politiets tjeneste

43 deltagere var mødt frem denne kolde februarmorgen.
Efter formandens velkomst og den traditionelle morgensang, blev ordet givet videre til dagens foredragsholder, Niels Kofoed Hansen.

Emnet var 40 år ved politiet, men Niels begyndte ved begyndelsen, nemlig hans opvækst på Bornholm, sluttende med en meget præcis beskrivelse af slutningen på 2. Verdenskrig, set fra Bornholm, først besat af tyskere og derefter af russere.

Niels beskrev så nogle år i flyvevåbenet, efterfulgt af politiuddannelsen.
I mange af sine år, var Niels tilknyttet Svendsgades Politistation på Vesterbro. Han beskrev levende en række episoder og hændelser, som politigerningen havde medført. Det var tydeligvis både et hårdt job, med mange både spændende og tragiske hændelser og udfordringer.

Som slutsten på karrieren, fik Niels nogle år i paskontrollen i Kastrup Lufthavn.

26. januar 2017
Bakkens Pjerrot igennem 25 år,Kurt Flemming var dagens foredragsholder.
40 deltagere var mødt på denne torsdag.

Kurt fortalte, i jævne ord, fortællingen om sit liv.
Om sin opvækst på landet, om sin interesse for trylleri og om sin skolegang.
Dernæst om læretid som mekaniker, inden han kunne hellige sig trylleriet.
To store vendepunkter i form af ægteskab og barn med en bemærkelsesværdig kvinde og rollen som pjerrot, først i Aalborg, senere på Bakken.
En særdeles interessant menneskehistorie.

19. januar 2017
John Bern Nielsen – “En samtale om livets spørgsmål” en speciel form for samtaleteknik.

Der var mødt 38 mand op.
Efter formandens velkomst og afsyngelsen af dagens sang, fik John Bern Nielsen ordet. Han begyndte med en kort præsentation af sin baggrund, begyndende med revisor og frem til kursus- og foredragsholder.

Foredraget var en kombination af indlæg og oplæg fra John, efterfulgt af praktiske eksempler og øvelser, hvor deltagerne fik prøvet forskellig kommunikation i praksis.

Det første emne var netop kommunikation, som blev belyst på forskellig måde.

Dernæst var overskriften livets store spørgsmål, hvor John, med udgangspunkt i Frans af Assisi’s liv, fortalte om nogle seminarer, han havde været med til at afholde i Assisi. Ud fra dette oplæg, fik deltagerne til opgave at tale sammen på kryds og tværs, om de store spørgsmål.

Salen summede af alle samtalerne og alle var optagede af at kommunikere og dele viden og oplevelser.

12. januar 2017

Kund Holscher: Arkitektur og Design
Denne, første mødedag efter nytår, var der mødt 42 tilhørere op.
Formanden bød velkommen og kunne meddele, at Hemingway Club Rudersdal nu er anerkendt som forening af Rudersdal Kommune. Der skal være generalforsamling i februar.

Arkitekt og designer Knud Holscher holdt foredrag om arkitektur og design. Knud Holscher er en af de mest vindende blandt arkitekter og designere i Danmark og internationalt.

Foredraget var illustreret af fotos af nogle af højdepunkterne i Knuds karriere og han fortalte levende og inspirerende om universitetsbyggeri i flere lande, museum i Bahrein, lufthavnsbyggeri og byggeri af egne huse. Desuden om industrielt design af busskure, dørgreb, badeværelsesinventar og meget andet.

En flot karriere. Selv om Knud Holscher nu er nærved 87 år, arbejder han stadig både med sit eget designfirma og med arkitektarbejde.

 

Afholdte møder i 2016

01-12-201
Helge Dissing:  “Frimureri”

24-11-2016
Vagn Langebek:  
“Havarirapport under lup”

17-11-2016 
Preben Etwill:  
”Martin Andersen Nexøs forfatterskab”

10-11-2016
Jan Poulsen:
  ”Landstræner i fodbold i bl.a. Danmark, Singapore, Tanzania og Jordan”

03-11-2016 
Leif Jürgensen:  
”8 intelligenser”

27-10-2016
John Bern Nielsen:  
“At lykkes som senior.”