Persondata Gentofte onsdag

Persondata.

Hemingway Club Gentofte onsdag behandler personoplysninger og har derfor vedtaget en privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.

Vi beder ved indmeldelse om følgende oplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, evt. telefonnummer, e-mail adresse og dine interesser. Vi kan også indhente oplysninger fra offentlig tilgængelige kilder, hvis der er fejl eller mangler i de indsendte oplysninger, der gør at vi ikke kan kontakte dig.

Oplysning om interesser bruger vi til hjælp til oprettelse af interessegrupper, der som regel vil finde sted på vores medlemsmøder.

For at medlemmerne kan kontakte hinanden, udgiver vi en medlemsliste, indeholdende navn, e-mail adresse og telefonnummer. Denne liste udleveres kun til medlemmerne og må ikke videregives.

De øvrige personoplysninger er kun tilgængelige for styregruppen og webmaster.

Lister på papir med navne fremlægges til hvert medlemsmøde for at føre statistik over fremmødet. Oplysning om den enkeltes fremmøde gemmes ikke.

Dine data opbevares og beskyttes i henhold til den europæiske dataforordning. Vi benytter både danske og udenlandske databehandlere til data og e-mail. Data opbevaret uden for EU er beskyttet efter EU-US Privacy Shield aftalen.

Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfylde vores formål, at informere vore medlemmer og holde kontakt med vore foredragsholdere og andre, der støtter os.

Vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige. Kontakt os, hvis du ønsker, at vi sletter dine data: info.gentofte@hemingwayclub.dk 

Den europæiske dataforordnings vigtigste formål er beskyttelsen af borgernes persondata, og udover, at det er et lovkrav, er det således også i vores interesse, at kunne dokumentere over for såvel borgere som Datatilsynet, at vi passer godt på de persondata, vi indsamler og modtager i Hemingway Club Gentofte onsdag.