Afholdte møder – Hillerød 1

16.06.2021 09:30-12:00

Kunstig intelligens og deling af data på nettet

Sven Kolstrup kommer og fortæller om kunstig intelligens. Sven har været direktør i IBM og er nu selvstændig ledelsesrådgiver inden for IT.
Han vil bl.a. fortælle om:
Kunstig intelligens – hvad er det, hvad betyder det for os og hvordan styrer vi det?
IT teknologien er nu så langt frem, at vi allerede i dag har systemer, der er i stand til at lære komplekse ting, finde løsninger på spørgsmål, vi har svært ved at overskue, overtage mange typer ensformigt, tidskrævende arbejde og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Denne teknologi kaldes kunstig intelligens. Den giver os store muligheder for at forbedringer i hele verden og af det enkelte menneskes liv.
Sven vil også fortælle om hvordan vi ved søgninger på nettet samt anvendelse af apps udstiller os selv med store datamængder, som kan anvendes til målrettede reklamer og det, der er værre.

21.10.2020 09:30-12:00

Danmark skal være grøn og digital frontløber

Vi får besøg af Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi www.danskenergi.dk.

Ifølge Det internationale Energiagentur skal kloden investere 2000 mia. kr. i grøn energi, hvis vi skal i mål med Parisaftalen.

”På bare et tiår er elektricitet blevet klimakampens magiske våben. Energibranchen kan og vil levere, men vi har brug for at politikerne tager stilling til, hvad elnettet skal kunne rumme og hvilke løsninger, vi skal satse på” udtaler Lars Aagaard.

Den grønne omstilling vil i fremtiden finde sted decentralt. Bag ligusterhækken. Inde i Parcelhuset. Tæt på forbrugerne.

Lars Aagaard vil også komme ind på den grønne transport i form af el-biler. Hvilke krav stiller en total grøn omstilling her til el-nettet

Lars Aagaard vil tage os med på en rejse, hvor han vil belyse 70% målsætningen om klimareduktion frem mod år 2030.

Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber.

07.10.2020 09:30-12:00

Borgerdreven udvikling

v/ Peter Plant

‘Vi tager selv fat’. Det er budskabet fra Årets Landsby i Danmark, 2019: Torup.

Hvorfor blev Torup Årets Landsby? Fordi Torup har et lokalråd, Torup Ting, en udviklingsplan og en bevidst tilgang til begrebet bæredygtighed. Det var kriterierne for hæderen. Peter Plant tager os med på en tur til et særligt sted, Torup.

‘Vi skaber selv udvikling i et område, hvor der ellers er dømt udkant. Derfor har vi etableret fx en jordfond – og vi arbejder i det hele taget med forskellige organisationsformer ift de mange aktiviteter i og omkring landsbyen Torup, midt på Halsnæs, ml. Frederiksværk og Hundested. Vi skaber vækst i bred betydning, langt forbi økonomisk vækst, men også med et øje på økonomien.’ 

Peter Plant er professor i Norge og bonde på Halsnæs. Og formand for Torup Ting. Han er en igangsætter: Torup Bogby, Spisekammer Halsnæs, Torup Marked, Dyssekilde Station. Og han er formand for LAG Halsnæs-Gribskov, EUs udkantsfond.

 

09.09.2020 09:30-12:00

Hvad laver man egentlig i udenrigsministeriet?

v. Jørgen Molde

Jørgen Molde fortalte, med udgangspunkt i egne oplevelser fra mere end 40 år i udenrigsministeriet, om ministeriets arbejde, herunder især hvad man laver på en ambassade. Jørgen har været udsendt til en række danske repræsentationer, først til FN-missionerne i Genève og New York og siden som ambassadør til ambassaderne i Belgien, Litauen og Marokko. Hjemme var han i en årrække chef for udenrigsministeriets EU-retskontor og procederede danske sager ved EU-Domstolen.

 

26.08.2020 09:30-12:00

Et godt samliv hele livet

v/ sexolog og parterapeut Lene Alexander

“Lyst gennem hele livet”, Lene Alexander er sexolog/par-krops- og psykoterapeut. Kom og få tips og ideer til hvordan vi kan vedligeholde og forbedre vores seksuelle sundhed. Seksualitet er lig med livskvalitet, hvem vil ikke gerne have mere af det?. Hudsult blive i fremtiden en folkesygdom, hør hvordan Lene tænker vi kan undgå dette.
 
Læs mere om Lene på  www.lenealexander.dk

12.08.2020 09:30-12:00

Fra Luftkaptajn til Skibskaptajn

v. Finn Sylvest Jensen

Den 23. oktober forrige år havde vi besøg af Finn, der levende fortalte om “Den Lille Færges” rute på slotssøen. Samtidig fik vi en interessant gennemgang af væsentlige dele af Slottets historie. Godt krydret med lune anekdoter.

Nu er vi så heldige at Finn besøger os igen og denne gang er fokuset hans egen karriere – og den er ikke kedelig – det kan godt afsløres, at det bliver en hel del om fly og Sterling Airways.

Finn Sylvest Jensen fortæller om en fattig men god barndom i Hillerød og Hørsholm – Caddie i Rungsted Golfklub i 9 år. Han har været caddie for Dronning Alexandrine og Prins Bertil fra Sverige. 18 år gammel bliver han pilot i flyvevåbnet og er her i 10 år, de sidste 5 som instruktør for nye piloter. Har været pilot i det civile liv ca. 32 år og heraf de 25 i Sterling Airways ejet af Tjæreborg præsten. Finn Sylvest Jensen sluttede sit flyverliv med 4 år i Taiwan som chefinstruktør i EVA AIR.

26.02.2020 09:30-12:00

Fra opvækst i en flygtningelejr til lokalpolitiker

En spændende beretning om Suzan Daouds liv. Fra hendes opvækst i flygtningelejren Wavel i Baalbeck i Libanon – som statsløs palæstinenser – om rejsen til Danmark, om kultursammenstødet i Danmark og hendes lokalpolitiske karriere.
Et liv som flygtning er ikke et nemt og sjovt liv, men en hverdag med flere udfordringer, end de fleste mennesker kommer til at møde. Udfordringen er blandt andet at skulle falde til i et samfund, der er så forskelligt fra det man oprindeligt kommer fra. Da Suzan Daoud var en lille pige, troede hun ikke på, at det vil lykkes hende en dag at få et godt og tilfredsstillende liv, en uddannelse, et arbejde, en mand, børn og endda muligheden for at være lokalpolitiker.
Netop derfor er den 11. november 1992 en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed, men også et nyt liv. Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensinde har turde drømme om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren. Hun har fået sig en uddannelseog et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.
Undervejs har hun forsøgt at finde “hjem” – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.

 
 12.02.2020 09:30-12:00 Fra kahyt til Cabinn

 

Vi skal besøge Store kro. Her vil kroens ejer Niels Fennet fortælle om Cabinn-hotellerne, der er en af landets største hotelkæder.

Niels vil også fortælle om om restaureringen af Store Kro, der efter mange års manglende vedligeholdelse og nedlukning nu står så smukt og skarpt som nogensinde.

Sammen med hustruen Lise Fennet råder han over 12 hoteller, der er placeret rundt om i landet. Sendte skud på stammen – Cabinn på Kalvebod Brygge i København er Danmarks største hotel med 2.582 senge. Lidt i modsætning til Store kro, der har 34 værelser.

Niels Fennet åbnede sit første Cabinn-hotel på Frederiksberg i 1990. Ideen til de små værelser og tilhørende lave priser kom efter de mange familieture til Norge på Oslofærgen.

I kan glæde jer til at høre om et meget spændende og succesfyldt erhvervseventyr.

Efter mødet var der mulighed for at spise et par stykker mad med drikke.
 
29.01.2020 09:30-12:00

Om økonomi, værdipapirer og testamente

v/ Bjarne Jensen, et af vore egne medlemmer i Hemingway Club Hillerød få ordet.

Bjarne Jensen er stifter af StockRate Asset Management, der er baseret i Hillerød. Bjarne har arbejdet med værdipapirer i mere end 40 år. Bjarne vil fortælle om:

1 Et liv med værdipapirer
2 Strategien med anbringelse af opsparing er det allervigtigste
3 Ny tilværelsen mens tid er
4 Bestem over dine midler medens du endnu har beslutningsretten – lidt om testamenter 5 og alt det der spørges om

 
15.01.2020 09:30-12:00

Godt nytår med borgmester Kirsten Jensen

Vi starter mødet festligt med et glas champagne og kransekage – og der bliver også kaffe og småkager. Pris for hele herligheden de sædvanlige 35 kr
 
Vi starter det nye år med at mødes med borgmester Kirsten Jensen. Borgmesteren vil give os en status på Hillerøds situation her ved overgangen til 2020. 
Der vil blive set tilbage og ikke mindst frem. Hvordan skal Hillerød tackle de mange udfordringer med store byggeprojekter, befolkstilvækst, trafikale forhold m.v.
Der bliver selvfølgelig lejlighed til at stille spørgsmål. Borgmesteren bliver hos os til ca. 10:45. Herefter en pause til kl 11.00.
Så fortalte Ole Peter Andersen fortælle om motion/samvær for kræftramte mænd.

 Dernæst fik vi Søren Barkholts personlig fortælling.

Til sidst var der oplysninger fra  Hemingway Club, dels om forening nr. 2 i Hillerød v/Søren S og dels om det nye betalingssystem v/Søren B.

 
18.12.2019 09:30-14:00

Ole Andreasen og Julefrokost

Fra kl.9:30-11 vil Ole Andreasen holde et underholde indlæg om sit liv og sin spændende karriere.

Derefter hjælpes vi ad med at gøre klar til julefrokost, som vi også holder i Kedelhuset. Vi får frokosten ude fra. Vi forventer at kunne klare frokost, en øl/vand og en snaps for 150kr pr. mand. Se nærmere om betaling i invitationen, som du modtager onsdag d.4.december

Læs om Ole Andreasen her

 
04.12.2019 9:30-12:00

 

 Kampen for liv – fem danske forebyggelsessucceser

Hvad skal en pakke smøger koste? 50 – 60 eller måske 100 kr. Det blev der debatteret en del om i valgkampen i forsommeren. Forebyggelse af rygning er et af de 5 emner Lars Iversen kommer ind på. Og hvad betyder prisen egentlig?

Der er lagt op en spændende formiddag i selskab med:
Lars Iversen, sociolog, dr. med, prof. Emeritus.

Forebyggelse kommer ikke af sig selv. Faktisk er det en kamp at skabe de forandringer i vores adfærd, miljø og samfund, som gør, at vi lever længere og bedre. Det viser historien om forebyggelse i Danmark. I Lars Iversens bog ‘KAMPEN FOR LIV – fem danske forebyggelsessucceser’ præsenteres fem cases fra 1850 og frem til i dag om de emner, som også præsenteres  i foredraget. De har været en succes på den måde, at der er blevet reddet rigtig mange liv – omend økonomiske og politiske interesser ofte har kæmpet imod. I foredraget præsenteres  fem eksempler på forebyggelse, der har sparet tusindvis af liv – kloakering og rent vand, trafiksikkerhed, alkohol, rygning og vuggedød. Hvad kan vi lære af disse eksempler i forhold til  forebyggelse i dag?

 

20.11.2019 9:30-12:00

Vand i Hillerød og omegn

V/professor Arne Villumsen

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor drikkevandet udelukkende kommer fra grundvandet. Andre steder bruger man søvand , vand fra floder eller sågar afsaltet havvand.
I Hillerødområdet hentes vandet fra sand-og kalklag på dybder fra 20-30 til 100 meters dybde. Vandværkerne pumper vandet op og renser det, før det sendes ud til forbrugerne som drikkevand.
I foredraget vil Arne Villumsen fortælle om hvordan grundvandet dannes og præges af de jordlag vi har i Hillerød og omegn. Nogle steder bliver vandet hårdt ved reaktion med jordlagene. Andre steder saltholdigt og dermed udrikkeligt. Der er gasser (metan og svovlbrinte) i det naturlige grundvand mange steder i vores område – sammen med jern og mangan , så vandværkerne har nok at se til når vandet  skal blive drikkeklart.
 
Der er andre kunder til grundvandet i Hillerødområdet end kommunens egne borgere og virksomheder. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) henter meget vand fra  deres boringer i Slangerupområdet og ved Æbelholt. Risikoen for at der i fremtiden ikke vil være nok grundvand i Nordsjælland  vil vi tale om – og herunder om mulighederne for at vi  kan bruge vand fra Arresø til at producere mere grundvand.
 
Vil du læse lidt om emnet – før eller efter foredraget –  kan du hente Arne Villumsens undervisningsbog (gratis) på denne adresse:
 
 

06.11.2019 9:30-12:00

Ernest Hemingway – mennesket, manden og myten

Bo Tao Michaelis

V/journalist Bo Tao Michaälis

Man kan diskutere om Hemingway er USA’s største forfatter, men ikke om at han er den mest skelsættende og epokegørende. Hans berømte skrivestil, minimalisme med det hårdkogte, nøgterne og nøgne sprog skabte skole med hans romaner og noveller fra 1920erne og frem. Romanerne om The Lost Generation, ’Solen går gang’ og ’Farvel til våbnene’ samt hans mange noveller om sønner med fædre og mødre, mænd uden og med kvinder. Om at finde sig selv i konfrontation med døden. Enten engageret i den spanske borgerkrig, ’Hvem ringer klokkerne for’ eller kampen med sit livs fisk, ’Den gamle mand og havet’. Alt dette handler foredraget om.

 

23.10.2019 9:30-12:00


”Danmarks smukkeste sømil”

Finn Sylvest Jensen – mangeårig skipper kommer og fortæller om sejlads på Slotssøen igennem tiderne. Men det er også et historisk foredrag bl.a. om Birgitte Gøye og Herluf Trolle, der byggede det første slot. Frederik 2., der byttede med Trolle og om Chr.4,  der blev født på det gamle slot og byggede det nye 1601 – 1623.

Andre historiske nedslagspunkter er  Frederik 7. og Grevinde Danner og branden 1859. Og turen går selvfølgelig også til Barokhaven, der er anlagt af Frederik den 4. i 1723. Der fortælles om Barokhaven lavet af Frederik 4. i 1723.

Ved hjælp af 80 billeder kommer I med på sejlturen, hvor I kommer til at høre om det, den lille båd sejler forbi. Selve færgen og rederiet skal vi selvfølgelig vide mere om.

I vil på turen blive klogere på færgen, Slotssøen, og Hillerøds historie. Et must for enhver Hillerød borger, der vil lære sin by at kende. Og har du ikke allerede været på sejlturen, vil du med garanti blive inspireret til det.

 

 
09.10.2019 9:30-12:00

 Hillerøds Supersygehus

I 2022 får Hillerød et nyt hospital – bygget fra bunden og udformet som et firekløver. Allerede nu kan man se den øgede aktivitet på byggepladsen ved Favrholm, hvor NCC, der er hovedentreprenør for alvor er begyndt at rumstere.

De mange overvejelser, hvor det ikke kun handler om at lægge mursten oven på hinanden får vi indsigt i, når vi får besøg af projektdirektør Henrik Schødts – direktøren for det hele og ansvarlig for et byggeprojekt til 4,6 mia. kr.

Ud over de fysiske rammer følger der også en kæmpe organisationsændring med. Der skal tages højde for de kommende patienters forventninger og de trends, der påvirker vores samfund og dermed hospitaler.

 
25.09.2019 9:30-12:00

 Overklassen her og nu

V/ journalist Søren Jakobsen

”Vi skal bekæmpe den stigende ulighed” fastslår Mette Frederiksen i regeringens forståelsespapir, hun som statsminister arbejder ud fra. Hvad var nu lige det? For ude i verden opfattes Danmark som et af de mest lige samfund i verden. Dette spænd mellem virkelighedsopfattelser taler forfatteren Søren Jakobsen om i Hemingwayklubben 25. september. Søren Jakobsen har skrevet to bøger om den danske overklasse, og den bog, der vakte mest opsigt og måske også får nogle politiske sidevirkninger, når Folketinget genoptager arbejdet, er ” Overklassemagt – på strejftog i de øverste danske magtcirkler”.  I Søren Jakobsens bog kortlægges den danske overklasses magt i detaljer, og det er dem, du får indblik i under foredraget og efterfølgende spørgetid.

 
11.09.2019 9:30-12:00

 

 ”Der er vist ikke noget jeg er gået glip af”

Ordene kommer fra en særdeles kendt Hillerød borger: Niels Holst-Sørensen, som besøgte Hemingway Club Hillerød d. 11. september.

Der var lagt op til en spændende livshistorie – helt ud over det sædvanlige, der tog sin begyndelse i Sønder Felding den 19. december 1922.

Som atletikudøver har Niels vundet et hav af danske mesterskaber, slået verdensrekorder og deltaget ved OL i London i 1948. Han vandt guld ved EM i 1946 i 400 meter løb og sølv i 800 løb ved samme stævne.

Ud over en karriere som, verdensklasseløber kan Niels Holst-Sørensen føje disse titler til sit CV: jagerpilot, generalmajor, chef for flyvevåbnet og medlem af IOC – Den Internationale Olympiske Komité.

 

04.09.2019 9:30-11:00

 Opstart af Interessegrupper

På vores sidst møde, hvor turismen i Nordsjælland var i fokus, havde vi efterfølgende en snak om muligheden for at danne forskellige interessegrupper. Og I udfyldte et spørgeskema. Tak for det og for de mange forskellige forslag til interessegrupper.

Vi har nu set på spørgeskemaerne, talt op og det viser sig, at ud af de 62 deltagere svarede 41 ja til, at de gerne vil se på muligheden for at deltage i en interessegruppe, og det svarer til lige godt 66%. Godt og vel 50 af vores medlemmer deltog ikke i mødet i onsdags, men mon ikke tendensen blandt dem er nogenlunde den samme?

Derfor har vi i Initiativgruppen besluttet, at vi vil prøve at danne nogle interessegrupper. Det bliver på et møde med det ene punkt på dagsordenen. Vi forestiller os, at det kan foregå på følgende måde:

Når I kommer, har vi på bordene stillet nogle skilte op med angivelse af de interessegrupper, som vi i første omgang skal prøve at arbejde med. Det bliver følgende:

Gåture-madlavning-biografture- koncertture-kunst-frokostture-litteratur-historie-klassiskmusik-cykelture-frivilligtarbejde-begynder bridge

Man sætter sig så ved det bord, hvor man har den største interesse, og så bytter vi rundt et par gange, så man kan deltage ved flere borde. Ved hvert bord skal der så være en tovholder.

Det er helt afgørende, at interessegrupperne kan fungere selvstyrende. Fra Initiativgruppen hjælper vi gerne med råd og dåd, og vi kan sikkert gennem Frivillig Centret hjælpe med at finde lokaler i det omfang, det er nødvendigt.

Hvis du er interesseret i at være med i en interessegruppe, skal du dukke op den 4. september – og selvfølgelig er du også velkommen, hvis du er lidt nysgerrig efter at, se hvad der kommer ud af det. Vi håber rigtig mange er interesserede – det er en rigtig god lejlighed til at dyrke det sociale og lære andre fra klubben bedre at kende.

Er du forhindret i at deltage er det selvfølgeligt muligt at koble sig på en gruppe senere.

 

 

28.08.2019 9:30-11:45

Fra ”hul i jorden” til blomstrende Handels- og Industriby

” C4 Foreningen er en paraplyorganisation, der samler byen og kommunen i fire søjler: Erhverv, Handel, Kultur & Turisme samt Uddannelse. C4 Foreningen skal skabe dialog, synergi og branding af Hillerød som Region Hovedstadens bedste bosætningskommune, bedste erhvervskommune og det oplagte rejsemål for turister.” (fra C4’s hjemmeside)

Vi var på besøg hos C4 Videnscenter, hvor direktør Erik Helmer Pedersen fortalte om, hvordan organisationen samler og koordinerer en lang række aktiviteter til gavn for hele Hillerød og for virksomhederne. Hvordan man som iværksætter kan få glæde af C4’ tilbud, hvad betyder C4 for sport, kultur og forretningslivet? 

 

14.08.2019 9:30-12:00

Turister i Kongernes Nordsjælland

Hvordan står det egentlig til med turismen i Nordsjælland? Er der vækst, hvor kommer turisterne fra, hvor rejser de videre hen? Vi møder alle sammen turister – især om sommeren og i Hillerød fylder de godt op omkring Frederiksborg Slot.

Til at gøre os klogere på det hele havde vi besøg af Annette Sørensen, der er direktør for turistsamarbejdet VisitNordsjælland.

www.visitnordsjaelland.dk

 

19.06.2019 9:30-12:00

Med kikkerten for det andet øje
ved Professor emeritus, dr. scient. Johannes Krüger, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

“Spørgsmålet om årsagen til nutidens klimaforandringer og de mange følge-virkningerer mere kontroversielt, end det fremstilles af FN ́s klimapanel IPCC og nyhedsmedierne, for naturen selv viser noget andet end de computer-producerede klimamodeller. Men det er vore politikere ude af stand til at opfange og reagere rationelt på, for de lukker sig selv ude fra relevant og korrekt information. Det skyldes først og fremmest, at det politiske miljø er stærkt præget af meningspres og selvcensur.”

Læs mere her

 

12.06.2019  9:30-12:00

FILMEN OM GØG OG GOKKE – Ekstra arrangement!

Særforestilling for Hemingway Club i Slotsbio

Det er lykkedes os at få arrangeret en særforestilling for medlemmerne af Hemingway Club – Hillerød. Bemærk at det falder på en onsdag, hvor vi normalt ikke ville have et arrangement. Billetten fås til den favorable pris af 50kr og købes i biografen.

Cafeen i Slotsbio vil være åben fra kl.9, så man kan hygge sig med kaffe, the eller andet inden forestillingen.

Filmen er et drama fra 2018 om de to komikere. Det er altså ikke en gammel film med Stan Laurel og Oliver Hardy, men et drama om den sidste del af deres karriere. Se anmeldelse her

 
05.06.2019 9:30-11:30

Løst og fast om Rusland og Putin

ved Henrik Iversen

Henrik har været ambassadør i en lang række lande, herunder i Rusland,
og har beskæftiget sig med multilateralt arbejde i FN og EU.
Henrik kommer med en opdateret og detaljeret fortælling om Ruslands (læs Putins) politik, økonomi, samfundsforhold og relationer til resten af verden.
Mange aktuelle emner (militær balance, hacking, krigen i Syrien) vil blive berørt.

 
22.05.2019 9:30-11:30

Hvordan skal Hillerød udvikle sig de kommende år?

ved Dan Riise (V) formand for arkitektur, byplan og trafikudvalget.
Hen over de næste 10 år forventes en stor befolkningstilvækst på næsten 10.000 nye borgere i kommunen. Det vil betyde udfordringer på en række områder.

Der er mange initiativer i gang. Ullerødbyen, Møllebro, Favrholm, Supersygehus, Hillerød Station + mange ejendomsprojekter i selve bymidten. De trafikale forhold og bevaring af eksisterende bygninger hører også med i billedet.

Er der hjælp at hente i ny teknologi – kommunen arbejder med projektet “Smart City”, som vi også vil komme til at høre om.

Alt i alt en række spændende områder, som vil komme til at præge vores hverdag i de kommende år.

 

8.5.2019 9:30-12:00

Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden

ved Holger Bernt Hansen.
Holger Bernt Hansen er professor i Afrikastudier og tidl. leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
Han har gennem flere år været tilknyttet Ugandas universitet og har skrevet doktordisputats om forholdet mellem religion og politik. Gennem en årrække har han deltaget aktivt i den danske ulandshjælp til Afrika, og han var gennem 12 år formand for Danidas Styrelse. Han har besøgt de fleste lande i Afrika og har gennem de senere år som ekspert deltaget i talrige radio-og tv-programmer.

Vi vil indlede arrangementet med at fortælle lidt om Hemingway Club.