Juni 2021
28/6 mødtes vi endnu engang i nye omgivelser i biblioteket i Byens Hus, hvor Marie Brixtofte fortalte om sin opvækst med sin far, og om hvordan hans afhængighed af alkohol havde påvirket og påvirker hende.
21/6 fortalte Birgitte Hagemann Snabe i teatersalen om de 17 verdensmål og de 169 delmål. Birgitte fortalte om tilblivelsen af verdensmålene og om, hvor langt vi er kommet for at nå målene. Der er siden målene blev udarbejdet sket fremskridt på mange områder, men der er stadig nok at tage fat på.
14/6 mødtes vi i Byens Hus for første gang efter Corona nedlukningen. Mødesalen bliver stadig brugt som testcenter, så vi mødtes i Teatersalen. Der var pænt fremmøde af 25-30 medlemmer. der hørte civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen fortælle om ”Vækst uden grænser” i foredraget “Hellere varm og rig end kold og fattig”. Der var en god spørgelyst og drøftelser både i pausen og efter foredraget.
7/6 Gåtur og frokost i det grønne. Nogle af os mødtes på P-pladsen bag traktørstedet Den Gamle Have, Frederiksdal og gik tur, inden de resterende stødte til, og vi gik til bords og spiste et par højtbelagte stykker smørrebrød og fik snakket.
Maj 2021
31/5 Turen gik til Ermelunden. Vi mødtes på Klampenborgvej ud for Hjortedam Søen (ligger i Ermelunden overfor stien op til Fortunen). Undervejs fik vi igen en lille opstrammer.
17/5 mødtes vi 12 mand ved Røde låge ved Fortunen. Vi vandrede til Fortunfortet, hvor vi blev mødet af Ole Bruun Nielsen fra Fortunfortets venner. Ole berettede om alt lige fra fortets tilblivelse, hvordan det har været på flere ejerhænder, offentlige som private igennem tiden. I dag ejes det af Lyngby-Tårbæk Kommune som har lagt det daglige vedligehold og oplæg til restaurering i hænderne på Fortunfortets Venner. Vi blev vist rundt inden i fortet og så en mindre planche-udstilling omkring hele Københavns Befæstning, som var sat op inden i fortet. Man havde utvivlsomt ikke sluppet afsted med den form for indkvartering af soldater i dag, og det skal da også nævnes, at fortet aldrig har været i anvendelse som fort. Militæret forlod fortet efter 1. Verdenskrig i 1920. Det var spændende og Ole fortalte meget vidende om alt vi villle vide.
10/5 gik 8 mand tur i Ordrup Krat og Dyrehaven. Vi mødtes ved Posemandens hus på Klampenborgvej, gik en tur gennem Ordrup Krat, forbi befæstningen og videre til Kongekilden, ind i Dyrehaven rundt om Fuglesangssøen til Ulvedalene og retur til udgangspunktet. Der var inkluderet pause med indtagelse af en lille skarp. Vejret var igen igen med os, rigtig fint og lidt lunt.
3/5 Denne uges mandagstur var henlagt til Charlottenlund Slotspark og omegn. 7 mand mødte op og undervejs gik vi igennem Forstbotanisk Have. Haven kan varmt anbefales på nuværende tidspunkt på året, rigtig mange buske og planter er i blomst, rhodedendron buskene er på vej i blomst, alene det er en tur værd. Vejret var for en gangs skyld ikke det bedste, det smådryppede meget af vejen, så det var godt at de små skarpe ikke var glemt. De faldt så at sige på et “tørt” sted!
April 2021
26/4 var vi 8 mand, der mødtes i Frederiksdal ved Den gamle Have. Vi gik først langs Mølleåen og dernæst langs bredden af Furesøen. Vi havde fået et tip om der skulle være fiskeørne i luften over søen, og da vi mødtes på P-pladsen, kom der da også andre besøgende iført fotoapparater med meget store linser, så noget var der jo nok om snakken. Desværre så vi ikke rigtig nogen ørne, men til gengæld førte Jan R., som havde planlagt ruten, os frem langs bredden af søen ad en sti, der sluttede ret brat og gik opad, meget opad; så der fik de gamle hjerter lov til at vise deres værd. Det hjalp så heller ikke, at de små skarpe var blevet glemtderhjemmede. Men alt i alt var det en rigtig god tur, med fint vejr (igen-igen), som vi sluttede af med en kop kaffe eller chokolade for egen regning fra Den gamle Have, hvor kiosken var åben.
19/4 gik vi 10 mand rundt om Gentofte Sø og gennem Brobæk Mose, af nogen måske også kendt som Insulin Mosen.
12/4 gik vi 11 mand høj en tur rundt i Ermelunden. Vi delte os op i 2 grupper, så alle restriktioner blev overholdt. Ermelunden er et sted med flere historier. Her ligger Stemmeværket, som var en del af “oversvømmelse forsvaret” nord for København. Og stedet hvor Verdensjamboree’n for spejdere fandt sted for knap 100 år siden. Så snakken gik ivrigt.
Marts 2021
29/3 mødtes vi på Mindelundens p-plads og gik tur i Mindelunden og det tidligere militære øvelsesterræn.
22/3 Denne uges mandagsgåtur foregik i Bernstorffs Parken, hvor 2 hold mødtes og gik tur rundt i parken efter eget valg. Efter forhøjelsen af Forsamlingsforbudet fra de hidtil gældende max 5 til 10 personer udendørs, gik de i alt 12 deltagere i to 6-mandshold. Vejret var helt planmæssigt i top, høj himmel og noget varmere end sædvanligt, og undervejs blev der nydt en opstrammer.
15/3 gik vi 9 Hemingway’er fordelt på to hold tur i Dyrehaven. Vi starter ved Posemandens Hus på Klampenborgvej via Fuglsangssøen og Kildesøen en lille tur over Bakken, hvor “teltholderne” var i fuld gang med at pynte op på facader mm, og gøre klar til snarlig åbning.
8/3 Vandretur fra Røde Port v/Tårbæk Kirke: Vi mødtes ved porten og gik t vandreglade Hemingwayer i to hold derfra tur til Eremitageslottet og retur.
1/3 var vi 7 mand fordelt på 2 hold, som vandrede rundt i Sorgenfri Slotspark. Det var en dejlig tur, igen med fint vejr, og de fleste af os der var med, er nu med i den eksklusive klub, som har set en levende ugle. Den lille fyr holder til i et delvist hult træ, som befinder sig meget tæt ved indgangen til Slotsparken.
Februar 2021
22/2 var vi 8 der vandrede i Fortunens Indelukke i Dyrehaven opdelt i 2 hold. Det var næsten forårsagtigt, og et af holdene fik “banket” døren til Hotel Fortunen op, så vi kunne få en forfriskning to-go. Tak til Jan for forslag til turen, og til de der mødte op.
15/2 Mandagens Walk & Talk førte 7 af os rundt i Charlottenlund Slotshave og omliggende skov, samt TIL Charlottenlund Fort. Vejret var fint, køligt men tørt og svag vind. Nogle af os gik en runde på fortet, og andre stoppede ved den lokale Is Café.
8/2 gik vi en dobbelt-tur frem og tilbage langs Mølleåen mellem Fuglevad Station og Brede Station og en lignende tur bare spejlvendt.
Januar 2021
Ingen møder eller gåture.
December 2020
Ingen møder eller gåture.
November 2020
30/11 mødtes vi ved Posemandens Hus v/indkørslen til Kongekilden/Studenterkilden kl. 10:00. Derfra gik vi med Fuglesangssøen på højre side mod Kirsten Pills Kilde, til Ulvedalene og mod venstre (der er en mindre bakke op) og retur af den store sti der går mellem Eremitagesletten og vores udgangspunkt.
16/11 gik 15 veloplagte Hemingway Club medlemmer tur i Nymosen ved Vangede.
Jan R. og Ib T. fungerede som turførere, under iagttagelse af diverse Corona anbefalinger og forholdsregler. Opdelt i 2 grupper vandrede vi gennem mosen, og blev underholdt om livet i Vangede og mosens historie. Undervejs blev der gjort holdt og forplejning blev indtaget.
9/11 Mødet blev aflyst.
2/11 Mødet blev aflyst.
Oktober 2020
26/10 Vi skulle have hørt Birgitte Hagemann Snabe/vores medlem Peter Snabe fortælle om “FN’s 17 verdensmål”. Mødet måtte desværre aflyses på grund af Corona restriktioner. Mødet vil blive gennemført, når det igen er muligt at samles mere end 10 personer.
19/10 Tæt på 4 års dagen for starten af Hemingway Gentofte Mandag. To af de medlemmer der var med fra starten – Bjarne og Sven – gentog deres selvpræsentationer fra for ca 4 år siden og fortalte samtidig lidt om Mandagsklubbens liv fra spæd til nu.
12/10 Et oplæg om Coronaforløb fra ted.com indeholdt en teori om, at ved at arbejde 4 dage og holde sig isoleret i 10 dage ville virussens evne til at sprede sig blive ødelagt. Den efterfølgende debat blev krydret med et medlems egne erfaringer fra smitte i marts med deraf følgende feber og hospital.
Asger gav en selvpræsentation af sin karriere frem til pensioneringen for 5 år siden
5/10 Walk-and-talk rundt om Fuglesangssøen i Dyrehaven. En tur på en god times tid med afsluttende picnic. Turen er smuk og varieret, men ikke synderligt anstrengende.
September 2020
28/9 Lars Ingwersen indledte mødet med en præsentation af sig selv. Hvorefter vores medlem Jan Rubin fortalte om Schweiz som rejseland.
21/9 Karoly Nemeth/vores medlem Anders Steenstrup: “Fra flygtningebarn til stjerneadvokat”
14/9 Vores medlem Allan Henriksen: “Hver by sin heks”
7/9 Christian Gregart/vores medlem Niels Rossing om “Nepal i tal, farver og billeder – før, under og efter jordskælvet i 2015”
August 2020
31/8 Udflugt med frokost til Det nationalhistoriske museum, Frederiksborg Slot, Hillerød arrangeret af vores medlem Jens Adler-Nissen.
24/8 Poul Grooss/vores medlem Søren Kruse: “Anden verdenskrig i Østersøen”
17/8 Vores medlem Jens H. Henriksen: “Hemingway. En personlig tilgang til en forfatter, lystfisker og jæger”
10/8 Mogen Houman om Flykontrol , se https://sn.dk/Furesoe/Mogens-Houman-var-med-da-kontroltaarnet-aabnede-og-lukkede/artikel/882658
Juli-Juni-Maj-April 2020
Coronapandemien satte en stopper for mødeaktivitet, men fra d.27.april har vi vandret hver mandag – i små grupper og med hensyn til afstandsregler m.m. Tak til arrangementsgruppen for forfriskninger undervejs. Vi har bl.a. været rundt om Gentofte sø, flere gange i Dyrehaven, Charlottenlund Fort og skov, Bøllemosen og Garderhøjfortet
Marts 2020
Mødeaktiviteten indstillet p.gr.a. Coronakrisen
9/3 Claus von Barnekow “MENNESKERETTIGHEDER – HELT ALVORLIGT, ER DET VIRKELIG NOGET, VI HAR BRUG FOR?”
2/3 Jes Olesens emne var “Hovedpineprofessoren taler ud”
Februar 2020
24/2 Efter formiddagskaffen gik vi en tur til Hellerup Havn gennem Staudehaven og Rosenhaven, ud på den nye mole og ud på den nye badebro.
17/2 Vores medlem Finn A arrangerede Hemingway samtaler
10/2 Torben Nielsen fra Onsdagsklubben fortalte om “Årets gang i kongehuset”
3/2 Fokus på os selv med tre medlemspræsentationer
Januar 2020
27/1 Roberta Kettel fra Blixenklubben fortalte om “Hemingway and Spain with Power Point” og med vores medlem Troels Ølgaard som “Papa” Hemingway…det hele foregik på engelsk
20/1 Om os selv: Medlemspræsentationer
13/1 Temadag Amerika: vores medlemmer Finn Andersen fortalte om Min Amerikanske drøm og Thorkild C. Bøg-Hansen fortalte om Amerika – Home of the Hamburger
6/1 Temadag Amerika: Vores medlemmer Mogens Friis, Kjell Ryholm Nielsen og Nytårskur
December 2019
16/12 Julefrokost i Restaurant Rotunden
9/12 Temadag om Amerika: vores medlemmer Sven Brunstedfortalte om rejseoplevelser og Anker Mikkelsen fortalte om Route 66
2/12 Vores medlem Per Loubjerg forklarede om Logikken hos filosofferne
November 2019
25/11 Temadag om Frankrig. Vores medlem Anders Steenstrup fortalte om 30 lykkelige år i hjertet af Frankrig og Carl Henrik Brogren fortalte om Radioaktivitet i Paris
18/11. Besøg på SAS-museet med frokost.
4 og 11/11. Finn Orbe og Jan Haugvik fortalte om Beatles og spillede videoer af deres optræden
Oktober 2019
28/10. Vores medlem Søren Kruse fortalte om Kongens rettigheder og pligter. Mødet foregik i Kildeskovshallens mødelokale.
21/10. Kina-tema. Vores medlemmer beretter om oplevelser i Kina: Jan Rubin, Troels Ølgaard og Erik Jepsen
14/10.Kina-tema. Kina før og nu. Vores medlem Allan Henriksen fortæller om brud eller kontinuitet i Kinas udvikling. Vores medlem Thorkild C. Bøg-Hansen fortæller om på arbejde med Danida i Kina
7/10. Kina-tema. Riget i midten – 70 år for Den Kinesiske Folkerepublik. Vores medlem Peter Snabe fortalte om Kina før og nu
September 2019
30/09 Udflugt til Nordhavn med start kl. 10 på Østbanegade ved Nordhavn Station arrangeret af vores medlem Troels Ølgaard
23/09 Lars Wismann fremsatte sit syn på den offentlige ejendomsvurdering, kører den helt i hegnet? og vores medlem Sven Brunsted fortalte om sine indtryk fra USA
16/09 John Hebo fortalte om indtryk fra Afrika og vores medlem Niels Rossing fortalte om sit college og fraternity og en 10.000km tur på tommelfingeren rundt i USA i 1953
09/09 Udflugt til Køge med byvandring med Per Sørensen fra Visit Køge og frokost
02/09 Lidt af hvert og fem nye medlemmer blev introduceret
August 2019
26/08Vagn Leick fortalte om sine drengeår i grænselandet
19.08 På eventyr i det vilde vesten. Johan Bech Pedersen fortalte om Lewis og Clark-ekspeditionen
Sommerferien 01.07 – 12.08 Vi mødtes stadig hver mandag til forskellige aktiviteter
12.08 Havnetur og vandretur med frokost i Tutten arrangeret af vores medlem Troels Ølgaard
15.07 Tur til Bakken med frokost
Juni 2019
24/06 2019 Frankrigstema. Finn Rasten fortæller om sin fascination af Frankrig. Finn Rasten er redaktør og udgiver af tidsskriftet “la France”. Derefter vil vores medlem Troels Ølgaard tage os med på bjergvandring i naturparken Mercantour i Sydfrankrig
17/06 2019 Frankrigstema. Carl-Henrik Brogren fra Ondagsklubben fortæller om Champagne og viser sin originale Citroen årgang 1957 frem og vores medlem Anker Mikkelsen tager os med båd gennem Frankrig
03/06 2019 Finn Orbe fra Onsdagsklubben: Historien om Blekingegade-banden
Maj 2019
27/05 2019 Tysklands-tema – vores medlemmer beretter: Mogens Friis: Efterkrigstiden og murens fald i et hessisk og sønderjysk perspektiv. Per Graham: Tyske vine. Smag, karakteristik og historie. Niels Graae: Udfordringer ved at komme til, arbejde i og vende tilbage fra Tyskland
29/4 2019 ”Verdens bedste sundhedsvæsen – kan vi det i Danmark?” Liselotte Højgaard forklarer hvordan via faglighed, forskning, 4,0 digitalisering og medinddragelse af patienter og pårørende i den nødvendige prioriteringsdebat
25/4 2019 Torsdag efter påske kl. 15 Fællesmøde med de andre Gentofteklubber i teatersalen i serien Forskningens Dag med forskeren Tue Hassenkam om “På sporet af det første liv på jorden” – du er velkommen til at tage en ledsager med
8/4 2019 Møde ud af huset. Ekskursion til Politimuseet og frokost på restaurant Sebastopol arrangeret af vores medlem Finn Andersen
1/4 2019 Bjørn Buchardt fortalte om “Du er hvad du spiser: om hvordan geologer kan gøre nytte i arkæologi og medicin”
18/2 2019 Vores medlem Anders Steenstrup fortalte om “Død og arv set fra helicopterhøjde”
11/2 2019 Grøndlandstema fortsat: vores medlemmer Birger Kofoed-Sørensen fortalte om en Grønlandsrejse og Thorkild C. Bøg-Hansen fortalte om Hiawatha-krateret.
4/2 2019 Vi mødtes for første gang i de nye lokaler i Byens Hus, Hellerupvej 24 og grundet parkeringsreglerne i området mødes vi først kl. 10 – Bemærk, fremtidig mødetid er kl. 10.
På mødet fortalte medlem af Frivilligcenterets bestyrelse, Preben Herholdt-Rasmussen om det frivillige arbejde i Gentofte, specielt om “Skolens venner”
Januar 2019
21/1 2019 Tema om Grønland. Per Grahams billeder blev vist som slideshow. Anker Mikkelsen: 8 år i Grønland. Birger Kofoed-Sørensen fortalte kort om sin rejse til Grønland.
Derefter talte vi kort om opdatering af bruttolisten.
14/1 2019 Tema om Grønland. Vores medlemmer berettede:
Christian Schultz: Introduktion. Per Graham: En sejltur langs Grønlands vestkyst. Knud Langskov: I min fars fodspor. Annette Schultz: En vild historie.
7/1 2019 John Hebo (Frivilligcenter Gentofte) fortalte om sin tid i Kina. Derefter Nytårskur.
December 2018
17/12 2018 Julefrokost for 44 tilmeldte medlemmer af klubben
10/12 2018 Fokus på os selv – nogle medlemmer af vores klub præsenterede sig selv
3/12 2018 Rebecca Adler-Nissen forklarede os alt om Brexit: Overblik over Brexit-processen fra folkeafstemningen d. 23. juni 2016 til i dag med fokus på de væsentligste uenigheder, de største vendepunkter og de fremtidige scenarier for forholdet mellem Storbritannien og EU
26/11 2018 Vores medlem Henning Jakobsen fortalte om “Copyright for Dummies”
19/11 2018 Niels Claudius Jensen fra Hemingway Greve fortalte om sit arbejde i Afrika
12/11 2018 Vores medlem Jens Adler-Nissen fortalte om “Enzymforskning og fødevareproteiner: Bedre at ramme ved siden af end slet ikke at ramme!”
29/10 2018 Asser Amdisen diskuterede emnet “Demokrati betyder folkestyre – men er du en del af folket?”
22/10 2018 Vores medlem Jørgen Prag fortalte om “En glemt og gemt bakterie-art”
1/10 2018 Ole Gerstrøm fortalte om reinkarnation
10/9 2018 Sommerudflugt – Heldagstur til Stevns med bus kl 9.30-17: Koldkrigsmuseet, frokost på Højeruplund, vandrefalke og Klinten
6/9 2018 Besøg på Holmen på fregatten Peder Skram
April 2018
09-04-2018 Telecenter-DK informerede om IT sikkerhed og nye betalingsmetoder
Marts 2018
26-03-2018 “Karl Marx bliver 200 år i år.” – Vores medlem Per Loubjerg fortalte om Karl Marx’ liv, filosofi og virkningshistorie.
19-3-2018 Niels Ulrik Kampmann Hansen fra den lokalhistoriske forening fortalte om det centrale Gentofte, og Jan Jürgensen fortalte om Frivilligcenterets hus
12-3-2018 Lam-Phol Lam berettede om Becker-børnene fra Vietnam – “…fra ris til kartoffel”
5-3-2018 Poul Nyrup Rasmussen fortalte om mennesket bag statsministeren
Februar 2018
26-2-2018 Vores medlem Jan Rubin fortalte om nogle oplevelser i forbindelse med sit arbejde og i mødet med tre russiske familier, da han boede i Novgorod i Rusland i 1998-1999
19-2-2018 Forfatteren og konsulenten Henning Kirk gav en kort guide til et langt liv
12-02-2018 Claus Ovesen fortalte om “Danske malere – deres landskaber og miljøer”
5-02-2018 Inspirationsmøde
Januar 2018
29-01-2018 Besøg i Frimurerlogen på Blegdamsvej med frokost og rundvisning
22-01-2018 Ida Sofie Møller fortalte om Gentofte Kommunes TEAMWORK (tlf. 23346195 – ism@gentofte.dk) og Jan Votelen fortalte om Rygårdscenteret støtteforening. Vi så også What makes a good life? Lessons from the longest study on happiness
15-01-2018 Thomas Horn fortalte om sin far, “Det ensomme hjerte“
08-01-2018 Vores medlem Christian Aagaard Schultz fortalte om en tur til Oman. Bagefter havde vi nytårskur.
December 2017
18-12-2017 Leif Jürgensen og Jan Haugvik underholdt med “The Juleshow” – Julefrokost
11-12-2017 Pjerrot fortalte om sine ture til/på Caminoen
04-12-2017 Vores medlem Anders Steenstrup fortalte om fremtidsfuldmagten
November 2017
27-11-2017 “Aldring – et liv i sus og dus – eller?” Seniorforsker, pensioneret overlæge dr. med. Carsten Hendriksen fortalte om kroppens aldring og hvad man selv kan gøre for at opleve et aktivt liv. Link til ÆldreForums publikationer anbefalet af Lotte Philipson.
20-11-2017 Vores medlem Troels Ølgård fortalte om en tur til Cuba og viste billeder
13-11-2017 Borgmester Hans Toft talte om Gentofte Kommune, socialt, globalt m.m.
06-11-2017 og 07-11-2017 Vores medlem Steffen Bülow berettede om “Johs – En Gentofte sabotørs skæbne” og i forlængelse deraf var der besøg i Mindelunden med rundvisning.
Oktober 2017
30-10-2017 Ud af huset arrangement – udflugt til Naverhulen i Helsingør
16-10-2017 og 23-10-2017 “James Bond i Hemingwayklubben” – Finn Orbe og Jan Haugvik fra Gentofte Onsdag tog os gennem James Bonds univers med eksempler fra de 24 film, der er lavet om Agent 007.
9-10-2017 Sønderjyllands historie blev fortolket af romanforfattereren og satirikeren Erling Jepsen, fra de ældste tider til i dag, om Gram-havet, om Første Verdenskrig og Udkantsdanmark versus København. Efterfølgende var der frokost i anledning af klubbens et års fødselsdag.
2-10-2017 Rikke Gormsen fortalte om psykosocial hjælp i internationale krisesituationer
September 2017
25-09-2017 Tid til medlemmerne
18-09-2017 “Analyse af Tyskland, før valget” af Jan Bo Hansen, historiker og journalist
11-09-2017 Apoteker Hanne Rothe fortalte om “Sundhedsvæsnet set med en apotekers synsvinkel”
04-09-2017 “40 forrygende år i dansk film” – Vores medlem Ib Tardini fortalte og viste film
August 2017
28-08-2017 Forskningschef Peter Rossing, Steno Diabetes Center, fortalte om “Insulineventyret i Gentofte”
21-08-17 “I anledning af solformørkelsen i USA (og det handler ikke om Trump)” – Vores medlem Thorkild C. Bøg-Hansen fortalte om solsystemet og viste billeder
14-08-17 Udveksling af ferieoplevelser med efterfølgende gåtur rundt om Gentofte sø.
07-08-17 Besøg med rundvisning på Garderhøj Fortet
Juli 2017
31-7-17 Vores medlem Sven Brunsted fortalte om sin rejse i Afrika
24-7-17 Vi spillede spillet “Er du menneskekender”
17-7-17 Frokost på Dyrehave Bakken
10-7-17 Samtalesalon over emnet “Hverdagen”
03-7-17 Mødet startede med en morgensang, hvorefter 3 af vores medlemmer fortalte om sig selv.
26-6-17 Vores medlem Lars Emborg fortalte om sit arbejde i Rumænien
Juni 2017
19-6-17 Torben Petersen fra Forebyggelse og sundhedsfremme i Gentofte kommune informerede om projektet “Sund start”, hvorefter Per Loubjerg filosoferede om “Det Gode Liv”.
12-6-17. Peter Scavenius, tidligere godsejer, Klintholm, Møn fortalte om fredningen af Klinteskoven og om initieringen og bygningen af Geocenteret
Maj 2017
29-5-17 Vores medlem Per Loubjerg gav en indføring i det filosofiske rundlag for “Det Gode Liv”
22-5-17 Efter morgenkaffen gik vi til Avlsgården, Bernstorff Slot, hvor slotsgartner Bjarne Nørgaard gav os en guided tur om bygninger, have og park
15-5-17 Efter morgenkaffen gik vi en hyggelig tur rundt om Gentofte sø
11-5-17 Besøg på Holmen (Nyholm)
8-5-17 Vi lavede brainstorm om klubbens program for mandagsmøderne og “ud af huset” arrangementerne og vores medlem Lars Emborg fortalte “Om stort og småt i Østeuropa”
1-5-17 Birthe Philip fortalte om sit liv som borgmester i Gentofte
April 2017
24-4-17 Vores medlem Sven Brunsted fortalte om “Militærproduktion – Skæg og Blå Briller”
10-4-2017 Voresmedlem Per Graham fortalte om sine oplevelser på Svalbard
03-04-2017 Charlotte Langkilde fortalte om sin bog “Bedraget: Sagen om Nordisk Fjer“
Marts 2017
27-03-2017 “Lægen i Østgrønland” ved tidligere overlæge Ebbe Taudorff fra Gentofte Onsdag
20-03-2017 Den armenske ambassador Mr. Hrachya Aghajanyan fortalte om Armenien.
10-03-2017 Samtaler om “Det gode liv”
06-03-2017 Vi havde besøg af Bakkens Pjerrot, Kurt Flemming, som fortalte om sit liv
Februar 2017
27-02-2017 Diesel House. Et “ud af huset arrangement.“
20-02-2017 – Vores medlem Thorkild C. Bøg-Hansen fortalte om “Rundt i verden med nogle af naturvidenskabens store landvindinger i vor levetid”
13-02-2017 – Jørgen Fogelstrøm: Gibraltar, historie, bopæl og arbejdsplads
06-02-2017 – Vores medlem Ole Almegaard Ohlsen fortalte om emnet: “To historier om handel i Tyskland efter krigen”
Januar 2017
30-01-2017 – Vi fortsatte med vores præsentationsrunde af medlemmerne, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Derefter diskuterede vi planerne for vores fremtidige aktiviteter og så et par små videoer til eftertanke og samtale. Efter mødet tog de tilmeldte til Cafe A på Ordrupvej for at spise frokost sammen.
23-01-2017 – Vores medlem Niels Rossing fortalte om: “Det danske sundhedssystem og det forbandede IT”
16-1-2017 – Vores medlem Sven Brunsted fortalte om sine to år i Polen
9-1-2017 – Nytårsfortsæt – hvad vil vi gerne opleve på vores møder?
Dec 2016
19-12-2016 – Samtalesalon efterfulgt af julefrokost
12-12-2016 – Carl-Henrik Brogren fra Gentofte Onsdag fortalte om sit arbejde, overgang til pensionisttilværelsen og om Bernstorff Frugt og Vinlaug
05-12-2016 – Vores medlem Niels Graae fortalte om sine år i Tyskland og arbejde i Icopal
Okt – Nov 2016
28-11-2016 – Klaus Kiens fortalte om Faxe Kalk
21-11-2016 – Fødevareteknologiens historie blev gennemgået af vores medlem Jens Adler-Nissen
14-11-2016 – Samtalesalon over emnerne “Hverdagen” og “Vaner”
07-11-2016 – Erik Tingsøe fortalte om Mellemøsten
31-10-2016 – Besøg på Skovshoved Havn
24-10-2016 – Flo Laraignou fortalte om Karen Blixen
17-10-2016 – Finn Orbe fra Gentofte Onsdag fortalte om oliesøgning og olieboring
10-10-2016 – Opstartsmøde