Foredrag den 12. august 2021
Tryllekunstneren Truxa – hans liv og levned
ved Michael Frederiksen, der har optrådt med trylleri og tankelæsning i 25 år
Tryllekunstneren Truxa (alias Erik Kurt Bang levede 1919-96) ryddede avisforsider i 5 årtier. Han var en mester til PR, en pioner indenfor TV-underholdning i Skandinavien, fik afskaffet forlystelsesskatten, tryllede, forudsagde tipskuponen, kørte blindkørsel på Rådhuspladsen, lavede tankelæsning med Gulli, sin svenske kone.
Han havde en affære med den dansk/svenske spion, Jane Horney, der blev likvideret med 2 nakkeskud af modstandsbevægelsen på Øresund.
Han var ven med Ib Schønberg, Volmer Sørensen og Poul Bundgaard, og der er mange anekdoter om deres utrolige oplevelser.
Foredrag den 26. august 2021
Fusestrømmens ni møller
ved Søren P. Petersen
Det omhandler møllerne på Mølleåen og deres historie. • Forholdene for møllerne på Mølleåen. • Hvordan og hvorfor industrimøllerne opstod. • Gennemgang af hver af de ni møller, med lidt vægt på nogle historier. • Andre møller og industrier, som hænger sammen med vandet i Mølleåen.
Lidt historie i store træk: Der har været møller ved Mølleåen siden Vikingetiden. Der er således ved udgravning ved Ravnholm fundet rester af en vandmølle fra tiden omkring år 1000. Ifølge den historiske tradition var det Knud den Store der ca. år 1020 indkaldte engelske munke til at lære danskerne at bygge vandmøller. Møllerne var oprindeligt kornmøller, men senere kom der anden produktion til. Det drejer sig om bl.a. krudtværker og klædefabrikker. I 1640’erne var der ”manufaktur-produktion” ved alle 9 møller fra Frederiksdal til Strandmøllen (18 km strækning med et samlet fald på 20 m) omfattende krudt, tekstil, papir, metalvarer af jern, kobber og messing.
Efter mange stridigheder dannede mølleejerne i 1721 ”Fuursø Møllestrøms Interessentselskab” for at undgå at de enkelte mølleejere lukkede for vandets gennemløb, så de næste i rækken ikke fik vand til deres produktion. I løbet af 1800-tallet overgik man til turbiner i stedet for møllehjul. Kun Strandmøllen laver stadig elektricitet til egen brug med sin vandturbine.
I 2007 blev Mølleådalen udnævnt af Kulturarvsstyrelsen til et af Danmarks nationale industriminder.
Foredrag den 2. september 2021
Niels Bohr og hans institut på Blegdamsvej
Ved professor emeritus Helge Kragh
Sammen med H.C. Andersen og Søren Kierkegaard hører Niels Bohr til vort lands mest internationalt berømte koryfæer. For 100 år siden grundlagde Bohr det institut på Blegdamsvej, der i en lang periode var kendt som ”fysikkens Mekka”, og året efter blev han tildelt nobelprisen. Foredraget vil fokusere på Bohrs atomteori og hans videre arbejder med især kvantemekanikkens fortolkning og atomkernernes fysik, herunder fysikkens bag atombomben og hans rolle under 2. verdenskrig. Helge Kragh vil nok også komme ind på forholdet mellem Bohr og Einstein, både på det personlige plan og med hensyn til de fysiske teorier.
Helge Kragh er emeritus professor i videnskabshistorie ved Niels Bohr Instituttet og oprindeligt kandidat fra samme institut. Han har i bøger og artikler beskæftiget sig med Bohrs bidrag til fysikken, hvilket han stadig er optaget af.
Foredrag den ? 2021
De 17 Verdensmål i hverdagslivet
ved Anette Rosholm, formand for foreningen “De 17 Verdensmål i hverdagslivet”
Foredrag og arrangementer i forårssæsonen:
Uge Dato Emne: Foredragsholder
32 12.08 Tryllekunstneren Truxa – hans liv og levned Michael Frederiksen
33 19.08 Besøg på Kastellet
34 26.08 Fusestrømmens 9 møller Søren P. Petersen
35 02.09 Niels Bohr og hans institut Helge Kragh
36 09.09 Novo Nordisk historie Anders Jensen
37 16.09 Lyt langsomt – Musikoplevelse er livskvalitet Christian Kock
De 17 verdensmål i hverdagslivet Anette Rosholm
42 21.10 Tur til Næsseslottet Preben K. Olesen