Hemingway Club 1
Afholdte foredrag 2021

 

Så er der ferie til den 12. august 2021

Den 10. juni 2021
Besøg på Næsseslottet

En fin afslutning på et befængt forår med corona, der nu næsten er overstået
Vi mødtes på p-pladsen foran Næsseslottet kl. 11.30
Kl. 12.00 var der frokost i slottets fine hvælvede og hvidkalkede rum i kælderen med efterføægende kaffe i salonerne ovenpå. Herefter et  detailieret foredrag af kulturhistoriker Niels Peter Stilling der har skrevet flere bøger om slotte og herregårde og især Næsseslottes historie der går tilbage til 1782 hvor slottet blev bygget. Arkitekterne bag byggeriet er ukendte, men bygningen tilskrives både Joseph Guione og Andreas Kirkerup, der begge hørte til den tids mest betydningsfulde klassicistiske arkitekter.

Herefter gik vi en tur i den romantiske have og skovarealet rundt om bygningen hvor der forefindes en del minnedsmærker fra begivenheder gennem tiden.

Alt i alt en dejlig solbeskinnet dag.
Bent

Den 3. juni 2021
Håndtering af COVID-19 i foråret 2020
ved: professor Jørgen Grønnegaard Christensen

Corona-rapport skyder forklaring fra Mette Frederiksen ned:
Myndighederne anbefalede ikke en nedlukning.

Der var kollisionskurs mellem statsministeriet og Sundhedsstyrelsen, da coronaen ramte Danmark. Jørgen Grønnegaard Christensen (JGC) har med en ekspertgruppe kulegravet corona-forløbet i de afgørende måneder i foråret 2020. Arbejdsgruppen har nærlæst dokumenter fra ministerier og styrelser og har derfor fremlagt et billede af, hvad der rent faktisk skete. –

I den politiske kommunikation bliver det formuleret på den måde, så man må forstå, at den måde, som nedlukningen er udformet på, afspejler de indstillinger, der kom fra sundhedsmyndighederne. Og det gjorde det ikke. –

Statsministeren skulle have sagt det, hun sagde i andre sammenhænge. At det var et politisk ansvar at træffe politiske beslutninger og lave politiske afvejninger. I de afvejninger indgår rådgivning fra mange sider, inklusiv rådgivning fra myndigheder, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Ved statsministerens side på pressemøderne står Sundhedsstyrelsens direktør. Rapporten giver ham klar besked og han skal stille op, når statsministeren kræver det. Han er regeringens mand og måske ikke verdensmester i at samarbejde med andre myndigheder, i følge rapporten. –

Der var klart forskellige holdninger. Det var en meget centraliseret proces, hvor Statsministeriet spillede en meget aktiv rolle og var meget årvågen i forhold til situationen. Fra regeringens side lagede man sig fast på en tolkning af situationen, hvor man skulle anvende en forsigtighedsvurdering.

Sundhedsstyrelsen havde en anden opfattelse. De sagde, at vi også skulle have for øje, at når vi prioriterede indsatsen i forhold til COVID-19, kunne det have konsekvenser for andre patient grupper og andre dele af sundhedsvæsenet. Det skulle med i overvejelserne. Der var klart nogle spændinger, siger JGC.

Når der er truffet en politisk beslutning, der er helt legitim, er det embedsmændenes opgave at bakke op. Også hvis det indebærer, at de må stå frem og forklare, hvad beslutningen går ud på, og hvad konsekvensen er, siger JGC

Statsminister Mette Frederiksen har svaret skriftligt på kritikken. Hun skriver: –

Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen. Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig på 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder for den sags skyld. –

På pressemødet d. 17.03.2020 sagde jeg: “Oven på den sundhedsfaglige rådgivning, og oven på den vurdering og de anbefalinger vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt vi sætter ind, og hvor hårdt vi sætter ind i Danmark. Og der er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er politisk ansvar. 

Vi har gentagne gange understreget, at regeringens beslutninger var udtryk for politisk valg. At regeringen anlagde et forsigtighedsprincip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede for hurtigt end for langsomt.

Rapporten omhandlede 3 faser:
Overvågning fra 2019/20 til 26.01.2020
I denne periode er sundhedsmyndighederne beroligende og henholdende

Inddæmning fra 27.02.20 til 10.03.20
En kortvarig satsning på inddæmning

Afbødning fra 11.03 til medio maj
Delvis nedlukning holder smitten nede og sikrer sygehusene kapacitet

Magtede den danske regering krisestyringen?
JA – fordi der var hurtig og effektiv omstilling med statsministeriet som aktiv projektejer
NEJ – hastværkspres fra nedlukningen og hele marts måned og dermed et parlementarisk underskud

JGS ser i fremtiden, at den parlementariske kontrol skal styrkes.

Ref: Poul-Eric Hartvigsen

Den 27. maj 2021
Informationsmøde
Så kom vi igang igen efter den lange corona nedlukning. Der har på grund af regeringens strenge restriktioner ikke været afholdt ordinær mødeaktivit siden 22. oktober sidste år.
Derfor startede vi op med et informationsmøde den 27. maj 2021

1. Formandens beretning. Restriktioner er ophævet, idet alle medlemmer er vaccinerede. Ikke grund til mundbind ved møderne. Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
   Formand: Bent Høgsberg,
   Arrangement af foredrag mm : Peter Skov, Finn Zeuthen og Povl Eric Hartvigsen , Teknik: Jesper Kolding
   Referent: Karsten Hjelt
   Kommunikation og økonomi: Preben Tobiasen og  Bent Høgsberg 
   Foreningens økonomi er god: status d.1.5-21: +31.022 kr. Det sidste år er 5 medlemmer afgået ved døden. Mindedes med 1 min stilhed. Aktuelt medlemstal er 84. Vi har ikke et sikkert tal for fremmøde, idet en del desværre glemmer at skrive sig på. Foreningen er medlem af paraplyorganisationen Hemingway Club Danmark. Denne har fået 2 millioner fra Veluxfonden til udbredelse af konceptet. Ideen har krydset bæltet og en klub er under etablering i Århus. Inden sommerferien (10.6-12.8) har vi et møde næste torsdag samt afslutning ugen efter med frokost på Næsseslottet.
2. Tilfredshedsundersøgelse. Peter Skov havde udarbejdet et spørgeskema til belysning af medlemmernes tilfredshed med arrangementer. Endvidere mulighed for at anføre nye initiativer. Se: https://www.dropbox.com/s/e9htpglvpsrs68l/Tilfredshedsunders%C3%B8gelse%20HCR%20klub%201%2C%20maj%202021%20final.pdf?dl=0
3. Medlemmernes forslag til nye aktiviteter. Her fremkom mange forslag:
   Affaldssortering – hvad sker der med det?, Kapitalfonde (historie, omfang), Virksomhedsdrift, (entreprenørskab, offentlig virksomhed), Oversigt over coronaforløbet (f.eks. af Lone Simonsen), Skattevæsenets udfordringer, Historiske temaer, Forfattere (beskrivelse af egne værker, deres tilblivelseshistorie), Facebook, algoritmer (f.eks. Vincent Hendricks), Demokrati under pres (f.eks. Prof. Malene Wind), ”Låne” en forsker fra Universitetet til at fortælle om sit projekt, Kulturhistorie (Palæstina, Israel konflikten), Uviklingen i USA, ”Os selv” (helbred, afslutning af livet), Sommeren 1945 (Per Stig Møller), Birkerøds historie (Axel Bredsdorff), Marsprojektet, Trafikudvikling, Rockmusikkens historie, Ernest Hemingway, Psykiatri/psykologi, Aktier – finansverdenen, Søfartens hilstorie, ØK´s historie -relation til Kina, Modstandsbevægelsen  (Anja Olsen), Himmelrummet, Verdens skabelse, Bæredygtighed, Rejseforslag, Rusland (Leif Davidsen).

4. Medlemmernes evaluering af bestyrelsens forslag til foredrag og udflugter i efteråret 21. Forslaget er baseret på tidligere møder, hvor medlemmerne har givet input. Evalueringen udførtes via skema med mulighed for pointgivning.

/ ref. Karsten Hjelt

Den 22. Oktober 2020
Mavesåret der gik væk
Ved: Overlæge,dr.med Peter Matzen

Det første danske beskrevne tilfælde af mavesår er fra 1781, hvor det blev fundet ved obduktion. Mavesåret er oftest placeret i den nederste del af mavesækken og øverste del af tolvfingertarmen, der udgår fra mavesækken. Symptomerne består i smerter lokaliseret opadtil i maven i ”trekantsområdet” – ofte om natten. Smerterne kan lindres ved måltid og indtagelse af mælk. Før i tiden havde mavesårspatienten ikke sjældent en kiks og et glas mælk stående på natbordet! En tidligere opgørelse fra lægepraksis viste at 3% af mænd og 1% af kvinder havde mavesårssymptomer. Tidligere mente man, at mavesækkens saltsyreindhold var årsagen til symptomerne og at stress kunne udløse dem. Schwartz dictum lød: ”no acid- no ulcer”. Den medicinske behandling bestod i sengeleje, ro, diæt (f.eks. æggemælk) og flere læger fremhævede Bismuths positive effekt. Komplikationer er blødning fra såret og perforation til bughulen. Disse symptomer kræver akut kirurgisk behandling. Den tyske kirurg Billroth anviste metoder til reduktion af mavesækken, så der ikke produceredes så meget syre. Senere fremkom metoder med overskæring af nervus vagus, der stimulerer syreproduktionen. I 70´erne fremkom lægemidler, der effektivt hæmmer/blokerer syreproduktionen.

Gennembruddet for den patofysiologiske forståelse af mavesåret kom med J Robin Warren og Barry Marshall´s opdagelse af bakterien helicobacter pylori som årsag. Tidligere havde man afvist, at bakterier kunne spille en rolle, idet man mente, at de ikke kunne trives i det stærkt syreholdige miljø. Imidlertid kan Helicobacter pylori danne enzymer urease, der faciliterer nitrat dannelse, der neutraliserer syren. Robin Warren dokumenterede med sig selv som forsøgsperson, at helicobacter opfyldte Kochs kriterier som patogen. RW indtog bakterien, der gav anledning til mavesår med fund af helicobacter. Herefter indtog RW antibiotika, der eliminerede bakterien og kurerede mavesåret. Patienterne smittes med helicobacter i barndommen og forekomsten er klart forhøjet i miljøer med dårlig hygiejne. Smitten overføres fra mund til mund. Bakterien slår sig ned i den nederste del af mavesækken og den øverste del af tolvfingertarmen svarende til lokaliseringen af sår. Infektionen bliver hos ca 20% symptomgivende i 20 – 30 års alderen. I 40´erne kan der optræde mavesækscancer.

I dag kureres patienterne med antibiotika. Når bakterien er elimineret heler såret op hos hovedparten. Tilbagefald efter vellykket behandling er sjælden. Cancer og evt. sårinducerede forsnævringer kræver kirurgisk behandling. På europæisk plan anbefaler man elimination af bakterien.

Undersøgelser af forekomsten af helicobacter pylori viser reduktion globalt – mest tydelig i vestlige, udviklede lande, men også i udviklingslandene. Udviklingen relateres i forbedringen af de hygiejniske forhold. En dansk undersøgelse har påvist at stress ikke har sammenhæng med mavesårssymptomer.

Helicobacter pylori reducerer hos de inficerede syreproduktionen. I forbindelse med den udtalte reduktion i forekomsten af infektionen er symptomer på syreholdigt materiale i spiserøret – de såkaldte reflukssymptomer – øget i den ældre befolkning. Syren kan medføre slimhindeforandringer – typisk i den nederste del af spiserøret – og senere cancer i spiserøret. Så det kan anbefales ældre med refluxsymptomer at indtage syrehæmmende medicin.

/ref. Karsten Hjelt

Den 8. oktober 2020
H.C.Ørsted og elektromagnetismen
Ved: Professor emeritus, Helge Kragh, Bohr Instituttet

HCØ blev født 1771 i Rudkøbing. Voksede op med den 7 år yngre bror Anders Sandøe. Faderen var apoteker. Studerede filosofi og farmaci ved Københavns universitet og fik doktorgrad i filosofi i 1799. Blev professor i fysik og kemi i 1806. Fagene var helt nye ved universitetet, og HCØ var på feltet selvlært. HCØ havde den naturfilosofiske ide om ”Ånden i Naturen” (titlen på en af hans skrifter). En fornuftens ånd gennemtrænger naturen herunder mennesket.  HCØ var inspireret af E. Kant.  I 1833 skriver HCØ i en stambog til HC Andersen, at det sande (videnskab), det gode (etik), det skønne (æstetik) besad en fælles fornuft. HCØ og HC Andersen var i øvrigt nært knyttede til hinanden- den unge Andersen beundrede HCØ, der var som en mentor for ham. HCØ indså som en af de første HC Andersens store litterære talent.
Et eks. på denne naturens fornuft (orden) fandt HCØ i de  klangfigurer,

der fremstår, når fine partikler sættes i svingninger (f.eks. via violinbue) på en metalplade, og der dannes forskellige mønstre.  Allerede i 1812 var HCØ inde på sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet. I 1800 havde A. Volta opfundet batteriet. I 1820 udførte HCØ sit berømte eksperiment, hvor en strømførende ledning føres hen over en kompasnål, der slår ud. Han var klar over, at det var en banebrydende iagttagelse og forfattede på latin (det internationale fællessprog i lærde kredse dengang) en privat kommunikation, der blev rundsendt (ca 40 stk.) til ledende fysikere i Europa. I artiklen refereres med navn og titel, at førende, agtværdige borgere havde været sandhedsvidne til forsøget. HCØ gjorde en anden stor opdagelse i 1825: fundet af Aluminium – om end i uren form. Metallet blev udvundet af lerjord og beskrives af HCØ som en metalklump, der ” i farve og glands nærmer sig tinnet”. Dengang var aluminium dyrere end guld. I dag er det det mest anvendte metal i industrien. I 1920 var det genforeningens år, men også 100 året for HCØ´s påvisning af elektromagnetismen. Denne lejlighed benyttedes til at promovere dansk videnskab, industri og teknik bl.a. med baggrund i jubilæet for elektromagnetismen og også fundet af aluminium, der på det tidspunkt havde vundet indpas i industrien.

Den videre udvikling af elektromagnetismen blev foretaget af engelske, tyske og franske forskere. HCØ var aktiv inden for det organisatoriske felt med stiftelse af ”Selskabet for Naturlærens Udbredelse” i 1824 og Den Polytekniske Læreanstalt i 1829.  Endvidere mangeårig formand for ”Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab”. Han var en ledende skikkelse i de skandinaviske naturforskermøder. Således var HCØ hovedtaler ved mødet i Roskilde i 1847 (man mødtes i København og drog herfra via den nyanlagte jernbane (samme år) til Roskilde) illustreret ved et kendt maleri af Erik Henningsen, hvoraf det selskabelige element i disse møder også fremgår.

HCØ og brygger JC Jacobsen, der i den periode via mere systematisk og videnskabsbaseret produktion udviklede Carlsberg til et betydningsfuldt bryggeri, havde en nær relation. HCØ forfattede bl.a. en bog med títlen: ”Grundsætningerne for Ølbryggeriet”. Brygger Jacobsen oprettede i 1876 Carlsbergfondet, og i forbindelse hermed fremhævede han betydningen af HCØ´s videnskabelige tilgang. Carlsberg fondet er i dag stadig en vigtig finansiel kilde for naturvidenskabelig forskning i Danmark.

HCØ´s interesser omfattede også litteratur. Han forsøgte sig med ”Luftskibet, et digt.” Det var spækket med naturvidenskabelige iagttagelser og fik beskeden succes. HCØ og Grundtvig var uenige om det meste. HCØ opfattede Grundtvig som en religiøs fundamentalist – iflg. HCØ forstod Grundtvig hverken bibel eller naturvidenskab! Sidstnævnte må siges at være ganske rigtigt, idet Grundtvig i skrift af 1837 ud fra bibelen argumenterede for, at jorden var centrum og ikke solen – dvs. solen drejede om jorden (ca. 300 tidligere havde Kopernikus påvist det heliocentriske system).

HCØ havde også svagheder. Således formåede han aldrig at beskrive sine iagttagelse i matematiske termer. Han var svag på det matematiske felt. Han var også en arg modstander af atombegrebet. Hævdede at verden ikke består af stof, men af kræfter. Således tog HCØ afstand fra J. Daltons atomteori fra 1807 – den var udtryk for materialisme, der ikke gav plads til ånd.  Efter HCØ´s død fortsatte naturvidenskaben udført på Polyteknisk Læreanstalt  i HCØ´s ”ånd” og de flg. årtier stagnerede udviklingen.

Elektromagnetismen har fået kolossal betydning. I 1830´erne fremkom telegrafen, i 1840 ´erne  elektromotoren  og generatoren.  I 2017 skiftede en af verdens største vindmøllebaserede energiselskaber- det danske DONG Energy- navn til Ørsted! 200 år efter sin fødsel er Ørsted stadig aktuel!

Ref. Karsten Hjelt

Den 17.september 2020
Novo Nordisk historie
Ved: Anders Jensen

Det var en fantastisk historie, som forhenværende afdelingsleder
i Novos juridisk afdeling, adv. Anders Jensen kunne fortælle.
Og han fortalte den uden PowerPoint med så stort engagement og viden, at han fik nærmest tryllebundet forsamlingen i de 60 minutter, han havde ordet uden en eneste afbrydelse fra salen.

Han fortalte historien om de mange følelser, der oven i videnskab, købmandskab samt teknologisk og farmaceutisk viden, lagde grunden til det fantastiske eventyr, som Novo Nordisk er. Tallene taler:  119 mia. kr. i omsætning og 38 mia. kr. i overskud samt 40.000 ansatte i 75 lande.

Referenten vil end ikke forsøge at gengive de mange vedkommende og ofte også rørende detaljer i Anders Jensens beretning, men blot gengive nogle facts om Novo Nordisk. Virksomheden blev grundlagt i 1923 af nobelpristageren August Krogh og hans sukkersyge kone Marie Krogh, der selv var dr. med. August Krogh benyttede sin Nobelprisværdighed til at få lov til at producere insulin i Skandinavien på grundlag af en ”opskrift” udviklet af et hold Canadiske forskere. Selvfølgelig var August Krogh motiveret af sin kones kroniske sygdom, som på den tid var lig en dødsdom. Med i de første år var også farmaceuten Hans Christian Hagedorn og pengemanden bag opstarten af produktionen, var den driftige apoteker fra Løve Apoteket, August Kongstad, der havde tjent en formue på masseproduktion af medicin, der var noget nyt på den tid. Deres initiativ blev til den fondsejede virksomhed Nordisk Insulinlaboratorium

Senere i 1923 kom maskinmester Harald Pedersen og hans bror Thorvald blev også ansat, men den temperamentsfulde Hagedorn fyrede i 1924 Thorvald, og de to brødre startede derfor sammen Novo Terapeutisk Laboratorium, som voksede sig den største af de to.

Efter intens indbyrdes konkurrence, fusionerede de to succesfulde virksomheder i 1989, kort tid før Anders Jensen blev ansat i virksomheden. Han blev på sin første dag hilst velkommen af den adm . dir. Mads Øvlidsen, hvilket siger noget om Øvlidsens berømmede evne til personalepleje. Han fik i øvrigt som svigersøn til den driftige Hallas- Møller topjobbet i konkurrence med Jan Lesley, der ud over at spille godt tennis også endte op som Danmarks mest fremtrædende erhvervsmand internationalt. Anders Jensen slog fast, at Novo Nordisk stadig er en dansk virksomhed trods den voksende ejerfamilie af Novo gennem tiden, fordi A-aktierne ejes af Novo fonden. Mødet var godt besøgt med over 40 medlemmer til stede trods Coronatiden!

Ref: Peter Skov.

 

Den 10.september 2020
Store bygherrer i Søllerød
Ved: K.Preben Olesen

Lauritz de Thurah (1706-1759) er en af barokkens betydeligste danske arkitekter – kendte værker er Eremitageslottet og Vor Frelsers kirkes snoede spir. Han var også Danmarks første arkitekturhistoriker med udgivelsen af Den danske Vitruvius i 3 bind indeholdende kobberstik af bygninger og slotte med opmåling, grundtegninger og opstalter. Et af hans sidste bygningsværker blev Gl. Holtegård – lystejendom med barokt haveanlæg skabt til ham selv. Symmetrisk anlagt, midterakse med broderipartere, buegange og bosquetter som vigtige elementer. Brændevinsproduktion var en vigtig indtægtskilde – i nogen grad for Thurah og især for kongemagten.
I Rørvig har han forestået istandsættelse af Lodsoldermandsgården i 1730’erne.

Nicolai Eigtved (1701-1754) arkitekt og hofbygmester indførte rokokostilen i Danmark, hvor Frederiksstaden med de 4 palæer er velkendt, Amalienborg.
Han var medvirkende ved opførelsen af det første Christiansborg slot, hvor bl.a. marmorbroen er hans værk. Arbejdet med slottes udsmykning og interiør blev delt med Lauritz de Thurah.
Eigtved havde sat sine få midler i et norsk marmorbrud, der skulle levere til den nye kirke i Frederiksstaden (Marmorkirken), men rod og uorden i sagerne blev opdaget, så efter hans død led enken store tab.

Frédéric de Coninck (1740-1811) nederlandsk handelsmand, der påbegyndte rederi- og handelsvirksomhed med oversøiske produkter, herunder slaver. Han forstod til fulde at udnytte tidens mange krige for det neutrale Danmarks handel. Hans flåde omfattede 64 skibe. Englandskrigene gav vanskeligheder og i 1822 lukkede firmaet de Coninck.
Næsseslottet opførte han i 1783 efter opkøb af ruinerne af en tidligere lystgård, Dronningård bygget af Fr. IIIs dronning Sophie Amalie. Bygning opført i Louis Seize stil med 8 lige udsigtslinier. Han ansatte landskabsarkitekten J.H.F Drevon fra Flandern, en landsmand med inspiration fra engelske herregårdsparker – og det blev til Danmarks første romantiske have – eksotiske træer, slyngede stier og udsigtspunkter over Furesøen. En obelisk blev rejst i 1785, hvor Drevon rejste tilbage til Flandern.
På Næsseslottet blev holdt mange store middage med 40-50 personer omkring bordet i den rigt udsmykkede spisesal. Den store bygning skulle rumme de Conicks store famile, tjenestefolk, venner, bekendte og forretningsforbindelser.
Slottet blev solgt i 1822 og forfaldt stille og roligt gennem årene.
Næsseslottet er i dag kontorhotel.

Ref: Poul Eric  Hartvigsen

 

Den 3.september 2020
Hvor står dansk økonomi lige nu
ved. Professor emeritus Jesper Jespersen

Jesper Jespersen tog en godt fyldt sal (44 deltagere) på en nogenlunde letforståelig rundtur i det økonomiske univers, som vi taler meget om, men som vi kun sjældent får sat os grundigt ind i. Det forsøgte Jesper Jespersen at gøre, og trods et nok berettiget ry som økonom af den ventreorienterede slags, så bar præsentationen præg af hans fokus på at forklare nøgterne sammenhænge, og om hvad vi ved og hvad vi bare tror på. Men foredraget byggede godt nok op til at argumentere for Jesper Jespersens personlige konklusioner, der er, at vi sagtens har råd til at bekæmpe corona, udbygge velfærdsstaten og opfylde klimamålene, hvis vi bedre udnytter Danmarks bomstærke økonomi.  

Han startede med at slå fast, at økonomi, modsat hvad mange mener, ikke er en eksakt videnskab trods de mange tal og kurver. Han forklarede forskellen på markedsrealisterne (fx Keynes) og markedsidealisterne (fx Hayek). De sidste ser groft sagt statens økonomi som en husholdningsøkonomi, som staten har til opgave at holde i balance, mens markedet klarer resten. Markedsrealisterne mener, at staten har en meget større opgave, idet den skal sørge for at holde beskæftigelsen oppe, og sørge for private og offentlige investeringer holdes på et nødvendigt højt niveau, så produktionsapparatet, uddannelsen og infratrukturen fornys og styrkes.

Det er husholdningsøkonomerne, der de seneste 20 år har haft bolden, og bl.a. styrer indholdet i Budgetloven, som kopierer kravene i Eurolandenes aftale om statsfinanserne efter den økonomiske krise i 2008. Det er Budgetloven, der pt definerer det økonomiske råderum i Danmark. Men der er opbrud i rækkerne, og i de økonomiske initiativer, som EU- landene har vedtaget senest, brydes den husholdningstankegangen lidt op og EU landende påtager sig et større ansvar for at rette økonomien op mens markedet tildeles en mindre rolle.

Jesper Jespersen konstaterede, at dansk økonomi er aktuelt udfordret, og at både BNP og beskæftigelsen er på vej ned og ingen ved, hvor det ender trods prognoserne. Vi klarer os bedre herhjemme end i udlandet, takket være en resolut politisk indgriben i vores adfærd, men også takket være en robust økonomi med bl.a. en stærk eksport af fødevarer og medicin, som kun påvirkes i mindre grad af den reducerede købekraft på eksportmarkederne. Med en nedgang i BNP på 5-6 pct. er vi lysår fra situationen i fx UK, hvor tilbagegangen er over 20 pct. Kun Norge og Litauen har mindre tab af BNP end Danmark. Danmark har også en lav brutto- og nettogæld og betalingsbalancen er i nærheden af 200 mia. kr. penge som i dag hovedsageligt bruges til at opkøbe statsobligationer for og til andre passive investeringer.

Med andre ord pengene fosser ind i dansk økonomi, men investeres i udlandet(Jesper Jespersens ord!). Og han gjorde opmærksom på, at en af vores svagheder er, at vi ikke fået bugt med ledigheden efter finanskrisen, og den er nu stigende igen med fare for at efterlade mange på perronen. Han rejste spørgsmålet: skal vi holde os til råderummet i markedsidealisters forstand, eller skal vi se på de ledige ressourcer, arbejdsløsheden og betalingsbalanceoverskuddet og tildele staten og de private virksomheder større investeringsevne- og tilskyndelse, så vi kan nå klimamålene og øge beskæftigelse og velfærd.

I 2. halvleg af foredraget forklarede Jesper Jespersen om FinanslovsforslagetDK2025, hvor regeringen udnytter råderummet fuldt ud ved at afsætte 5 mia. kr. pr. år som skal bruges til at reducere det strukturelle underskud, så vi ikke bryder budgetloven ved at bruge ”flere penge end vi har” til at bekæmpe effekterne af Corona og styrke det grønne. Jesper Jespersen ironiserede over, at de økonomimodeller, regnedrengene i finansministeriet benytter, viser vi i 2045 vil have et strukturelt underskud på 50 mia. kr. svarende til at Danmarks nettogæld når op på 20 pct. af BNP, langt lavere end lande vi normal sammenligner os med. Jesper Jespersen mente nok, at vores børnebørn ville tilgive os den forsyndelse, især da der er tale om en modelberegning af fremtiden – en fremtid om hvilken Keynes konstaterede, at heller ikke økonomer vidste noget om!

Jesper Jespersen konkluderede for sit vedkommende, – at det ville være fornuftigt at investere en del af betalingsbalanceoverskuddet på pt 170 mia. kr.  i bl.a. grøn omstilling og bedre ældrepleje, uddannelse og private investeringer,- at fjerne fradrag til pensioner (50 mia. kr. årligt), og hvorfor skal man ikke aktivere pensionsselskabernes formue på samlet 1.500 mia. kr. der i dag investeres mere eller mindre passivt?

Ergo Jesper Jespersen konkluderede, at der er masser af økonomisk mulighed for at bruge en større eller mindre del af Danmarks bomstærke økonomi til at forbedre nulevende og kommende danskeres livssituation uden at vi bruger flere penge end vi har.

Ref: Peter Skov

Den 27. august 2020
Ældresagen
ved. Gerner Nielsen

Dagens foredragsholder kom i god tid. Det var vores første møde, der blev holdt i vores sædvanlige mødelokale. Stolene var sat op i en biografopstilling. PeterSkov havde købt vandflasker, og han sørgede for Coronasprit ved indgangen. Han havde også købt mundbind og tilbød alle, at tage dem på. Ingen tog dog imod det tilbud.,

Inden foredragsholderen tog ordet viste det sig, at der opstod IT problemer. Vi fik ikke tekst og billeder op på skærmen.

Da vi var fuldtallig var kun 17 medlemmer mødt op.

Peter Skov startede med at informere om alle de Corona-regler, som er besluttet i vores klub, og derefter fortalte Bent Høgsberg hvorfor Mobil Pay er indført og hvordan det virker.

Vores foredragsholder var Gerner Nielsen fra ældresagen i Rudersdal. Han begyndte med at fortælle om såvel den landsdækkende organisation og derefter den lokale. Mange var helt sikkert overrasket over hvor mange, der er involveret, og ikke mindst hvor mange og meget forskellige opgaver der løses.

Vi blev orienteret om de økonomiske rammer for opgaverne og de markedsføringsmæssige løsninger, som stort set når alle husstande i kommunen.

Gerner var en god fortæller og overraskede os med de mange muligheder ældresagen giver os.

På mange punkter bygger ældresagen på et værdigrundlag, som til en vis grad ligner vores. Personligt fik jeg tanker om hvordan det er muligt at opnå vores succes i lyset af ældresagen virke.

Til sidst fik vi mulighed for at drøfte om vi eventuelt af og til skal nå fremnogle mere kreative løsninger og undgå for mange planlagte aktiviteter. Gennemgående var der enighed om, at vores foredrag var de bærende elementer. Måske skal vi arbejde på, at gøre dem lidt kortere således, at der blev mere tid til samtaler om det enkelte emne.

Trods de omtalte indledende problemer og det svage fremmøde blev slutresultatet bedre end forventet.

Referent
Helge Dissing.

Den 20. august 2020
Udflugt til Frilandsmuseet
ved. Peter Skov

Udflugten til Frilandsmuseet tiltrak kun en lille snes af klubbens medlemmer trods den gode frokost i museets restaurant. Vi blev mødet af vores velinformerede og søde guide Anne, som var fra Hobro og læste bl.a. kommunikation i København. Hun førte os til gården fra Lundager på Fyn, som er opført i sidste halvdel af 17-tallet af en velhavende bonde. Guiden gav os en levende og detaljerig orientering om livet på en sådan gård på den tid. Vi kom herefter til hest, eller rettere op i en slags Jagtvogn, hvor der netop var plads til alle. Under Annes kyndige kommentarer, kom vi i hestevogn hele museet rundt med stop undervejs. Vi endte i købstaden, hvor vi besøgte brugsen og sang Jeg ved en lærkerede
i forsamlingshuset med klaverakkompagnement. Frokosten var fin og vi fik en hyggelig sludder sammen som altid. Stemningen var absolut i top.
Ref: Finn Zeuthen

         

13. august 2020 
Akademisk Skytteforening i Holte.
Intet referat – Billeder af Bent
           

 

Før Coronakrisen lukkede Danmark ned.

Den 5. marts 2020
“Om  EU”
ved: Jens Kristian Lütken (forfald)
stedfortræder Peter Veltzè
Foredragsholderen havde fået forfald. Dagens emne var EU. Peter Veltzé sprang ind med historier fra sin tid som embedsmand i Grønlands- og senere Fiskeriministeriet i relation til EF og EU. Berettede om opnåelse af et klækkeligt tilskud til Nuuk´s lufthavn fra EF. Problemer med bifangstregler og senere som indkøbsansvarlig kontorchef erfaringer med EU´s udbudsregler. Steen Sverdrup-Jensen supplerede med at fortælle, at vi skal takke fiskerne for opgørelse af oppustede store fangster, der senere dannede baggrund for vores lukrative kvoter !

Herefter fortalte man ”bordvis” om historier/oplevelser fra fortiden, der havde gjort indtryk. De enkelte borde valgte en historie, som så afslutningsvis blev fortalt til hele forsamlingen. Sådanne samtaler/diskussioner medlemmerne imellem var der stemning for ind imellem at udøve som afveksling til foredragene.

Steen Sverdrup- Jensen berettede om Røde Kors besøgsvenner, hvor mandlig deltagelse desværre lå på nogle få procent. Selv besøgte Steen en frisk, selvhjulpen hundredårig, hvis største udfordring var, at han var den sidste overlevende i sin generation og derfor havde behov for en samtalepartner.

/Karsten Hjelt

Den 27. februar 2020
“Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle”
Ved: Professor Kathrine Richardson.

Professor Kathrine Richardson (KR) er leder af ”Bæredygtighedscenter ved Københavns universitet”.

Foredraget fandt sted for fuldt hus i Hawarthigårdens store sal. KR´s baggrund er forskning i biologisk oceanografi. I de senere årtier har KR´s forskning koncentreret sig om klima og bæredygtig udvikling. KR blev sammen med 14 andre forskere i 2015 bedt om – som ekspertgruppe – at stå for FN´s rapport vedrørende klima og bæredygtig udvikling. Rapporten udkom i efteråret 2019.  KR erklærede fra start, at hun ikke vil diskutere, hvorvidt den globale opvarmning skyldes homo sapiens aktiviteter på kloden. Det var nu slået videnskabeligt fast, at det med mere end 95% sandsynlighed var tilfældet. KR fortalte om vigtigheden af at forstå den videnskabelige tilgang til sådanne spørgsmål. Ekspertgruppen havde over 3 år gennemgået mere end 10.000 forskeres arbejder med varieret tilgang til problematikken, og det var grundlaget for rapporten. Man kan altid finde en enkelt artikel, der peger i en anden retning. Sådan er det nu engang inden for videnskaben. Derfor er det vigtigt både at have en bred og en dybdegående tilgang til emnet.

  KR viste kurver over temperaturforløb over de sidste ca. 200.000 år. Denne viden stammer bl.a. fra iskerneboringer i Grønlands indlandsis. Der har tidligere været + 4 gr stigninger. Disse er indtruffet med flere tusinde års intervaller. I de sidste hundrede år kan man se, at temperaturen er steget lidt over en grad og CO2 er også steget markant.  Prognosen er, at temperaturen vil stige yderligere 4-6 grader, hvis vi ikke reducerer CO2 udledningen.  Selv hvis Paris aftalen overholdes vil stigningen blive ca 3 gr.. Konsekvenser kan vi allerede spore nu med smeltning af iskapperne ved polerne og gletsjere. På sigt vil det føre til store havstigninger og områder, hvor det er så varmt, at de er ubeboelige for mennesker. KR talte om såkaldte ”tipping points”. Et eks er afsmeltning af iskapperne, hvor man kan nå et punkt, hvor processen så at sige går i selvsving og fortsætter trods opbremsning i temperaturstigningen.

 I dag anvender vi 40% af klodens isfri jord til fødevareproduktion – hovedparten til animalsk produktion. KR påpegede den intime sammenhæng mellem klima og biologi. I takt med landbrugsproduktionens intensitet og udbredelse samt forurening er klodens biodiversitet forringet.  Vi påvirker den dynamiske interaktion mellem klima og biologi. Et eks. er fordelingen af hvirveldyr. 65% består af domesticerede dyr dvs. dyr i landbrugsproduktionen. 32% er homo sapiens. Rest: 3% vilde dyr. Et eks. på samspil mellem klima og biologi er, at ilten i atmosfæren for millioner år siden blev produceret af blågrønne alger.

Den svenske forsker i international sundhed Hans Rosling har belyst den positive udvikling mht levetid, spædbarnsdødelighed mm inden for de sidste 50 år.  Desværre er sådanne gode fremskridt belagt med en pris: øget CO2 (og dermed opvarmning), nedsat biodiversitet og øget ulighed mellem mennesker. Brundtlandrapporten fra 1987 pegede på økonomi, miljø og sociale forhold som ”pillars of sustainability” og på nødvendigheden af at se på ”intergenerational equity” (hensyntagen til kommende generationers levevilkår) dvs. når vi skal belyse klima udfordringerne, skal disse forhold alle indtænkes.  Hvis hele kloden brugte jordens ressourcer, som vi danskere gør, skal jordens befolkning råde over 4,3 jordkloder.  For at ændre vores adfærd fandt KR det bydende nødvendigt, at det skal koste at bruge jordens ressourcer.  CO2 udledningen i Danmark fordeler sig således: 59% varme,el, 7% affaldshåndtering, 2% naturgas, 16% transport, 16% landbrug. I 2030 skal CO2 iflg. vedtaget klimalov reduceres med 70% og for 2 år siden vedtog folketinget, at nettoudledningen skal være 0 i 2050.  Opfyldelsen af disse mål vil kræve markante ændringer af vores adfærd inden for de nævnte CO2 udledende områder. Vores fælles udfordring er, at få brøken menneskelig velfærd/ forbrug af jordens ressourcer så stor som mulig. Altså mest mulig velfærd ved anvendelse af mindst mulig af jordens ressourcer.

Ref:Karsten Hjelt

Den 20. februar 2020
“Bag Kulisserne”
Ved: Thorkild Dahl     

Foredragsholderen har været med fra begyndelsen af TV2s levetid med start oktober 1988 og gav os et kalejdoskopisk indblik i en journalists arbejde. Han har brugt det meste af sit virke i den politiske genre – med hovedvægt i det europæiske. Han har mødt et stort felt af personligheder fra ind- og udland og derigennem fået opbygget et net af kilder. Og har gennem deltagelse i et hav af topmøder, konferencer og seminarer fået afkodet det diplomatiske og politiske sprog, så vi seere kan forstå indholdet. Og har sovet på de fineste hoteller og de hårdeste gulve for at være dér, hvor det skete.

Det største scoop var under EU udvidelsen i 2002 i Bellacenteret, hvor forhandlingerne var hårde med Anders Fogh Rasmussen i spidsen. Thorkild Dahl havde fået opsnuset, at en aftale var landet, så som den første gik Thorkild Dahl på live for TV2 og fangede den svenske statsminister Göran Persson, der var kilden til historien, på vej ud og fik et improviseret interview.

 Vejen til TV2 gik via dagbladet Vestkysten, Ritzaus Bureau og Berlingske tidende.  Efter korrespondent tiden i Bruxelles vendte han tilbage til Odense/København som journalist på finansstoffet. Og næsten 27 år blev det til på TV2 nyhederne og TV2 News. Thorkild Dahl stoppede som 67 årig efter en spændende karriere.

Ref: Poul-Eric Hartvigsen

Den 13. februar 2020
Udflugt til Dieselhouse
Ved: Helge Dissing

26 interesserede medlemmer mødte op til en demonstration af, hvad Dieselhouse kunne levere af store oplevelser.

DieselHouse museet fortæller historien om B&W helt tilbage til 1843, hvor det hele startede med et enmands smedeværksted. Senere hen udviklede B&W sig til at være en af Danmarks største arbejdspladser og beholdt denne titel i hundrede år frem.

DieselHouse er ikke blot et museum, men også et oplevelses og videnscenter, hvor besøgende kan komme og lære om dieselteknologien, den historiske og nuværende betydning for samfundet, samt dens fremtidsperspektiver.

Præcist kl. 13.52 kom den første oplevelse.

Den gigantiske dieselmotor B&W 2000 startede først stille og rolig for derefter at sætte farten op for fuld udblæsning. Motoren er 4 etager høj ,har udvikler 22.500 Hk. Den var verdens største da den blev bygget i 1932 for at kunne levere strøm til H.C.Ørstedsværket i Københavns sydhavn.

8-10 mand med små smørekander sørgede for, at alle delene i stempler, pumper og ventiler m.v. blev smurt medens maskinen kørte. Maskinen kørte i ca 20 minutter og rystede hele bygningen indtil støjen stille og roligt lagde sig til ro.

Motoren blev taget ud af drift i slutningen af 60érne, men er omhyggeligt plejet og smurt siden da, og er i dag stadig virksom.

Så var det tid til at opstarte B&W Nr.1. En forbrændingsmotor fra 1904. hvor alene kompressionsvarmen antænder den indsprøjtede og fint forstøvede olie. Den blev efter ca. 20 års drift solgt til en pumpestation (afvandingsanlæg) i Hørslev Jylland, hvor den fortsatte med at arbejde problemfrit. I 1943 var den gamle motor dog blevet til en museumsgenstand, men blev i forbindelse med B&W´s 100 års jubilæum renoveret og istandsat og indsat i Dieselhouse museet.

Herefter fik vi en grundig gennemgang af hvad dieselmotoren fik af afgørende betydning for den voksende industrialisering i verden. Dieselmotoren fordrev langsomt dampmaskinen som drivkraft, og videreudviklede sig således at brændstofforbruget blev halveret, og behovet for mandskab til at drive maskinerne gik ned til 1/10 del

Dieselmotoren  er nu udviklet til at anvende alle former for brændstof, både flydende men også luftformige, eksempelvis naturgas, sprit, brint, planteolier etc. Og vil i fremtiden være en uundværlig fremdrift af skibe og i sammenhæng med andre industrivirksomheder.

En fin gennemgang og en oplevelsesrig dag var til ende, og alle forlod stedet i godt humør.

Ref: Bent  Høgsberg   

Den 6. Februar 2020
Generalforsamling
“Klik her”

Den 30. Januar 2020
Hvad der kan tænkes kan tegnes
Ved: tegner Jens Hage

Jens Hage har altid tegnet. Voksede op i en familie, hvor begge forældre kunne tegne. Moderen var et naturtalent og faderen arkitekt. Det har været den mest betydningsfulde læreplads for JH, der også har gået på grafisk skole. JH har arbejdet inden for mange områder af tegnekunsten. Hans væsentligste er portræt og karikatur tegning.
Han tegner til dagblade (Berlingske Tidende) og Svikmøllen samt til fester og bryllupper. En anden form er ”graphic facilitation”. Her understøtter tegneren et verbalt budskab. Det viser sig, at netop billedet/tegningen fremmer forståelsen og erindringen af det talte. Denne form anvendes f.eks. i virksomheders work shops. JH tegner også Croquis (levende modeller). JH har (næsten) altid en blyant eller pensel i hånden. Fortalte om, hvordan han på en fortovscafe eller på stranden skitserede de forbipasserende. Ikke sjældent opstod der en hybrid figur af flere forbipasserende. Ved portrættegninger er JH´s ”modeller” altid tegnet seende mod venstre – det falder mest naturligt for en venstrehåndet tegner. JH fortalte, at det kunne virkende hæmmende for hans kreativitet, hvis han læste for intensivt om et givent emne før han tegnede. Det låste hans fantasi. Han skulle blive i helikopterperspektivet – dvs. have et overordnet indtryk af problemstillingen, men ikke en detaljeret viden. JH er p.t. en af 3 satiretegnere, der deler opgaven med dagens satiretegning på bagsiden af Berlingske Tidende. 

JH understregede at humoren er vigtig, og han vil ikke udføre satiretegninger af nogen, der ”ligger ned i forvejen”. Tegningen ledsages af en tekst, som tegneren også står for. De 2 skal spille op til og forstærke hinanden. Foredraget var spækket med billeder af JH´s tegninger. En satiretegner fanger en offentlig persons fremtoning herunder især ansigtet og nærmest ikoniserer vedkommende. F.eks. tegnes Lars Løkke altid med et stort åbent øje og et lukket – et billede af ”the evil eye” (en man ikke helt kan stole på). Thulesen Dahl har handsker på – han skal ikke have snavsede fingre dvs. ikke tage det endelige ansvar. Mette Frederiksen har sin personlige rådgiver placeret på skulderen i form af en ravn (nordisk mytologi Hugin og Munin).

Ref  Karsten Hjelt

Den 23. Januar 2020
Grundlovsændringen i 1953
Ved: Knud Bjørn Eriksen

Knud Bjørn Eriksen er søn af Erik Eriksen, advokat og journalist. KBE har således stor indsigt i forløbet – dels via kendskab til sin far og dennes arkiver og dels som jurist.  Erik Eriksen er født 1902. Var gårdejer på en middelstor gård ved Ringe på Midtfyn. Gik i Ryslinge friskole og herefter på Dalum landbrugsskole. I 1930 blev han formand for Venstres ungdom og i 1935 valgt ind i folketinget. I 1945 medlem af befrielsesregeringen. Hans Hedtoft gik af i 1950 og Erik Eriksen dannede som formand for Venstre en mindretalsregering med de Konservative.
I 1951 nedsatte regeringen forfatningskommissionen. EE indså behovet for en grundlovsændring. Stauning havde forsøgt tidligere, men opnåede ikke den nødvendige vælgeropbakning. EE´s indstilling til politiske forhandlinger og arbejdsform kan sammenfattes i hans 3 ”bon mot”er: ”change of winds” dvs. være opmærksom på forandringer i tiden og samfundet, ”den stille magt” dvs. forhandle, lytte og overbevise ved argumenter (give og tage), indgå kompromiser og ”sejle med historien ind i fremtiden” dvs. være opmærksom på og tage hensyn til den baggrund nutiden har i fortiden og dermed forme fremtiden.

Man ønskede flg. ændringer i grundloven:

1. Grundlovsfæste parlamentarismen. Hvis en regering får et flertal imod sig i Folketinget må den gå af.
2. Afskaffe Landstinget. Man fandt Landstinget udemokratisk. Dels var valgretsalderen til Landstinget 35 år og dels blev en del af medlemmerne udpeget af siddende medlemmer. De øvrige var på valg.
3. Indførelse af folkeafstemningsinstitutionen og dermed øge niveauet af demokratiet.
4. Grønland skulle være en ligeberettiget del af Danmark og ikke en koloni. Man ønskede at forbedre forholdene på Grønland bl.a. uddannelsesniveauet.
5. Mulighed for afgivelse af suverænitet i henhold til internationale regler og institutioner.
6. Etablering af ombudsmandsfunktionen.
7. Ændringer i tronfølgeloven.
8. Lov om valgretsalder blev taget ud af grundloven og overladt til folketinget.

Inden ændringerne kunne komme til afstemning skulle der foreligge valg. Venstre gik lidt frem, men de konservative en del tilbage. Socialdemokratiet gik frem og kunne danne en flertalsregering med de radikale. EE gik af, men sikrede afstemningen om grundlovsændringer ved at få Bertel Dalgård fra de radikale til at love at give grundlovsændringen første prioritet og lade alt andet ligge til efter afstemningen.  EE turnerede landet rundt for at overbevise vælgerne om nødvendigheden af ændringerne, hvilket ikke altid var lige let.

Alt tyder på at ændringen i tronfølgeloven var løftestangen for den nødvendige deltagelse. Der var flertal for ændringen og minimumsgrænsen i form af at 45% af alle stemmeberettigede skulle stemme ja blev opfyldt med plus 20.000. D. 5.6.1953 blev grundloven underskrevet på Christiansborg.

EE beskrev de mange prominente, der havde besøgt gården – Khrusjtjov (der havde rødder i Ukraines  landbrug), Frederik d. IX, Krag og såmænd også Axel Larsen, der søgte den erfarne politikers råd mht til dannelse af nyt parti (SF). Det var et politisk hjem – moderen var før ægteskabet politisk journalist. EE havde et godt og fortroligt forhold til kongeparret, der var meget taknemmelige for håndteringen af tronfølgeloven. Også arveprins Knud havde EE et godt forhold til. Da denne kontaktede ham (i 1967) for at spørge til Ingolf´s mulighed for fortsat at få apanage efter indgåelse af ægteskab med en borgerlig. Arveprins Knud havde på vegne af sin søn indgivet en formel indsigelse (der i øvrigt blev tilsidesat af de prominente jurister i forfatningskommissionen (bl.a. Alf Ross)) mod ændring af tronfølgeloven. EE mente, at det i forarbejdet til ændringen var implicit, at man skulle behandle arveprinsens søn ”ordentligt”. Ifølge KBE kontaktede EE formentlig Krag og sikrede således ”ordentligheden”. KBE fortalte en lille anekdote om Knud Christensen (tidligere statsminister), der i ophidselse over afskaffelsen af Landstinget sendte sin udmeldelse af Venstre til EE. KBE kunne ikke finde brevet i arkivet, men det dukkede op ved et antikvarudsalg – brevet lå i en landbrugsfaglig bog om ”grisens røgt og pleje”.

/Karsten Hjelt

Den 16. Januar 2020
Femern Bælt forbindelsen
Ved: Gregers Jensen

Gregers Jensens baggrund er økonomiuddannelse (cand polit),  budgetchef i Øresundskonsortiet og senere økonomi – og HR direktør i Femern Bælt.  Femern projektet har en lang historie. Forbindelsen er led i et europæisk trafikalt netværk – Scandinavian Mediterranean Corridor fra Helsinki til Malta. Allerede i 95 indledte man studier af Femern forbindelsen. I 01 kom ”Sund og Bælt” ind i arbejdet. Sund og Bælt er et statsejet selskab, der er moderselskab for Storebælt, Øresund og Femern selskaberne. I 03 forelå interessetilkendegivelse fra dansk og tysk side. 04 ny trafikprognose og 05 miljøundersøgelser. I 07 forelå den politiske aftale mellem Danmark og Tyskland. Det stod klart at den billigste finansiering var statsfinansiering. En sådan model havde Tyskland svært ved at etablere, idet finansiering skulle foretages af Land Schleswig Holstein med 2,5 millioner indbyggere og her ville et stort støttebeløb til infrastruktur fra Berlin give problemer i relation til krav fra øvrige Länder i forbundsrepublikken. Så finansieringen blev, at Danmark finansierer egne landanlæg og tunnelen, mens Tyskland står for egne landanlæg. Til gengæld tilfalder afgifter for anvendelse af anlægget Danmark. I 09 blev aftalen ratificeret politisk. Tyskland har et meget omstændeligt system med udvidede muligheder for høring og indvendinger. Det afspejles i ansøgningen om Byggetilladelse på 12000 sider, mens den danske anlægslov blot fyldte 2000 sider.  I 17/18 afsluttedes høringsprocessen og den tyske myndighedsgodkendelse forelå. Der er stadig enkelte ikke afsluttede klager/indvendinger, men GJ slog fast at projektet bliver realiseret. Tidshorisonten er 8,5 år fra foråret 20, hvor man begynder at grave kanalen, hvori sænkeelementerne skal ligge. År 2028 skulle anlægget kunne indvies.

https://www.youtube.com/watch?v=tlJzqH_5ikQ

Tunnelen bliver 18,1 km og dermed verdens længste sænketunnel. Gravedybde mere end 45 m. Der skal anvendes 89 tunnelelementer, der hver vejer 73500 tons. Vi har erfaringer med produktion af sænkeelementerne fra Øresundsforbindelsen og GJ viste film af konstruktionen fra bygningen af stålskelet og indstøbning af beton, senere indlægger man tomme balasttanke så elementet kan flyde og blive bugseret på plads, tankene bliver herefter fyldt med vand og elementet sænket ned i den udgravede kanal. Herefter støbes yderligere beton, så elementet bliver på bunden. Elementerne kobles sammen via gummimuffe, hvor vandpresset klemte dem sammen. Standardelementet indeholder 2 sporet elektrisk jernbane og 4 sporet motorvej samt nødspor. 10 af elementerne er forsynet med en kælder til teknisk udstyr. Efter nedsænkningen fyldes op med sand og grus og på toppen sten. Fra Øresundsforbindelsen ved man i øvrigt, at sådant stenrev er et eldorado for fisk og fauna. Det udgravede materiale anvendes til strandanlæg på begge sider. Danmark står for bygningen af tunnelen og elementerne bygges på anlæg i Rødby. Arbejdsstyrken vil være ca 3000 på dansk side og 1000 på tysk. Man gør meget ud af ordentlige arbejds – og fritidsforhold (bolig, kantine mm). I tunnelen bliver hastighedsgrænsen 110 km/tm. Jernbanen kan befærdes med 200 km/tm. , hvilket indebærer 2,5 time fra København til Hamborg.  GJ fremhævede, at finansieringen beroede på meget konservative og pålidelige skøn over trafikmængden. Man påregnede, at anlægget var tilbagebetalt efter 36 år. I budgettet indgår også EU støtte. Vi er mange, der ser frem til 2028 !

/Karsten Hjelt

Den 12. december 2019
Julefrokost

               

             

 
Den 5. december 2019
Sammenlægning af kommuner
Kommunaldir. Bjarne Petersen
Velfærdssamfundets etablering i 60´erne førte i 1970 til en stor kommunalreform, hvor 1400 kommuner reduceredes til 275. Det administrative, politiske niveau måtte følge med for at varetage den øgede mængde opgaver. Samtidig oprettedes 14 amter, hvis hovedopgave var sygehusvæsen, natur og miljø, specialinstitutioner. Begge enheder med egen skatteopkrævning. Velfærdssamfundet øgedes og dermed opgaverne i 70´og 80´erne. Behovet for koordinering af indsatsen var særlig tydelig i Hovedstadsområdet, hvorfor man oprettede Hovedstadsrådet, der imidlertid aldrig fik tilstrækkelig med beføjelser til at kunne fungere effektivt. Debatten om nødvendigheden af reformer af den offentlige administrative struktur blev igangsat af Rikke Hvilshøj (MF for venstre og medlem af hovedbestyrelsen). Hun satte fokus på, at amterne ikke fungerede godt nok – de var så at sige skurken. Fog regeringen nedsatte i 2002 et udvalg med Johannes Due som formand. Bl.a. KL og amtsrådsforeningen var repræsenteret. De fik ca. 1 år til at udarbejde forslag til den fremtidige struktur. Udvalget valgte et ambitiøst niveau. Universiteter og eksperter blev involveret i processen. Man diskuterede størrelsesordenen for en bæredygtig kommune. Man kunne finde indicier, men der var ikke noget solidt forskningsmæssigt belæg for den rette størrelse. Man mente at 50.000 var optimalt og <30.000 for lidt. Størrelsen af de eksisterende kommuner var sådan at mere end halvdelen var under 10.000 og ca 80% under 20.000. Man var enige om, at Staten ikke skulle have noget større driftsansvar for velfærdsstatens borgernære administration – erfaringerne var dårlige (eks. åndssvageforsorgen). D. 4.1.2004 offentliggjordes rapporten. 5 regioner skulle varetage Sygehusvæsnet, gymnasier blev selvejende med egne bestyrelser -økonomien baseret på statsligt tilskud. Man overlod det til de eksisterende kommuner at finde sammen til størrelser, der fulgte retningslinierne. Kunne man ikke selv løse opgaven inden udgangen af 2004 ville ministeriet være ”behjælpelig” dvs. diktere sammenlægningen. BP redegjorde for overvejelserne i Søllerød kommune, hvor han var kommunaldirektør og Bent Fabrin borgmester. BP beskrev de politiske miljøer, den politiske personsammensætning, økonomi og geografi i de omliggende kommuner – faktorer, der pegede på, at Søllerød og Birkerød ville være et godt match. Man tog kontakt til Birkerød og de 2 kommunaldirektører udarbejdede en minirapport –  ”fælles fremtid”, hvor de fremhævede, at de eksisterende nøgletal var næsten identiske. Man skønnede, at sammenlægningen vil forbedre administrationen af kærneopgaverne og kunne frigøre 75 millioner årligt.  I juni 2004 forelå en politisk aftale om sammenlægning. Der var forskellig politisk miljø i de 2 kommuner, hvor Søllerød havde en fast politisk alliance i modsætning til Birkerød – det vanskeliggjorde etablering af konkrete aftaler. Birkerød slog sig lidt i tøjret, men i december var de 2 kommunalbestyrelser enige om sammenlægningen. Borgmester i Birkerød Ove Alminde (Konservativ) havde været syg under en del af processen og dukkede i februar 2005 op med formulering om et storebror lillebror forhold mellem de 2 kommuner, hvor han fremførte, at Birkerød (lillebror) var blevet forfordelt. BP fremhævede at det mente han ikke var tilfældet. I den efterfølgende diskussion kunne nogle af tilhørerne (fra Birkerød) fortælle, at de mente, at det var tilfældet på nogle områder.  Efter sammenlægningen var der 2 forhold, som skulle afklares. Navnet på den nye kommune og Rådhusets placering. Der blev nedsat et Navneudvalg (professor Jørn Lund var formand) og lokalbladene blev aktiviteret med plads til borgerforslag. Der kom flere hundrede og det endte med Rudersdal. Rådhusets placering blev valgt ud fra praktiske økonomiske forhold, idet Søllerød Rådhus tegnet af Arne Jacobsen var fredet og dermed pålagt en række klausuler, der gjorde at det i modsætning til Birkerød Rådhus stort set ikke kunne anvendes til andre formål. I november 2005 var der kommunalvalg. Venstre med Bent Fabrin i spidsen vandt 14 mandater ud af de 27. I øvrigt ligelig demografisk fordeling med 13 fra Birkerød og 14 fra Søllerød.  I dag har kommunen 57000 indbyggere, den laveste skatte% i kongeriget og BP fremførte at sammenlægningen i dag forbedrede budgettet med 400 millioner årligt.

Referent Karsten Hjelt

Den 28. november 2019
Skodsborg badesanatorium. Persilleslottet.
Ved historiker, phd Anders Bank Lodahl

ABL er ansat ved Rudersdalmuseerne og har skrevet phd om Skodsborg badesanatorium. Sanatoriet åbner i 1898 med Carl Ottesen som leder. CO var næsten færdiguddannet dyrlæge, da han blev grebet af adventistbevægelsen og uddannede sig til adventistpræst. Han drog herefter til adventistbevægelsens sanatorium i Battle Creek i Michigan. Det blev grundlagt af JH Kellogg, der i øvrigt som led i søgningen efter emner til vegetarkost introducerede corn flakes.  I slutningen af 1800 tallet var lægegerningen blevet mere videnskabeligt funderet.
Der kom fokus på kroppen og dens funktioner, og man betragtede den som en slags maskine, der skulle passes, plejes og repareres. Sanatoriebevægelsen havde klare, men langt fra altid videnskabeligt funderede forestillinger om det sunde liv. F.eks. skal man tygge maden ordentlig (man satte ligefrem tal på antal tyggebevægelser). Vandindtag var vigtig. Det mente man at finde belæg for i dyrenes søgen mod vand ved sygdom! Man lagde kolde omslag, indførte kolde bade og anbefalede bare fødder i græsset. Kosten skulle være vegetarisk. En af adventistbevægelsens præster var Sylvester Graham, der anbefalede kærner i mel (grahamsmel), man skulle ikke overstimuleres dvs ingen kaffe, bo på landet (ikke noget med hektisk byliv), sex med måde. Moralen i højsædet – amoralsk adfærd var usundt.

Ved åbningen af Skodsborg badesanatorium inviteredes pressen. Omtalen blev ikke rosende. Især faldt det journalisterne for brystet, at de udelukkende blev trakteret med vegetarretter – en af journalisterne beskrev malende, hvordan han for at stille den værste sult og få et ordentlig sundt måltid måtte ty til den nærliggende kro. I løbet af de flg. 30 år udbyggedes Sanatoriet kraftigt bl.a. med økonomisk støtte fra adventister i USA.  Fra 1920 kom især mange svenskere til sanatoriet, der havde ”skeletbrus” – dvs. helkropsbrus og vandspuling, massage og gymnastik på programmet. Gymnastikken var udviklet af fægtemester PH Ling (lidt a la kaptajn Jespersen). Man havde maskiner til udvikling af kroppens muskler jf nutidens fittness. Desuden elektroterapi og lysterapi, rekreation og frisk luft samt vegetarisk kost og nu også med fokus på vitaminer, hvis rolle man udforskede i disse år.  Efter 2. verdenskrig har sanatoriet sin storhedstid med især mange svenske kurgæster. I 70´erne begynder det at gå tilbage. I 1967 indtager man offentligt betalte gæster til genoptræning. Disse ptt. var mere syge, og hvor man hidtil havde uddannet personalet selv, og de ofte var adventister og så deres arbejde som et kald og accepterede en reduceret løn, så ville de nye fysioterapeuter have overenskomstmæssig løn, hvilket bredte sig til det øvrige personale med øget økonomisk belastning til følge.  I 80´ erne etableredes Skodsborg Vigørcenter med fokus på wellness. Der kom atter private kurgæster. Man tilbød meditation, akupunktur, østlig filosofi. Sidstnævte faldt adventisterne for brystet. I 1991 trak det offentlige sine patienter ud – man havde etableret egne genoptræningsfaciliteter i offentlig regi. I 1992 gik sanatoriet konkurs. De smukke bygninger og området blev renoveret og istandsat af midler fra Augustinus fonden.Ref: Karsten Hjelt

Den 18. november 2019
Besøg på frimurerlogebygningen på Blegdamsvej 
Ved: Helge Dissing

Karstens Indtryk af Rundtur 
Gennem mange år har jeg passeret den store tunge mastodontbygning og tænkt – gad vide hvad der er/ foregår derinde. Den store kobberdør i midten er indrammet af 2 kæmpesøjler.  Facaden i øvrigt tilknappet med relativt få vinduer.  Alt signalerer – her går man bare ikke lige ind.  Det gjorde vi heller ikke.
Først ringe på, så blev man lukket ind, hvor man ved skranken straks sikrede sig, at man tilhørte Hemingway klubben, der var på arrangeret tur i dag. Frimurerordenen kan trække sine historiske tråde tilbage til tempelridderne og frimurerne dvs. de håndværkere, arkitekter, stenhuggere, der ikke var lavsbundet men frie dvs. de kunne rejse rundt med deres metier, og årsagen var, at de hørte til de ypperste inden for faget – nemlig kirke og katedralbyggere.  I dag er det ikke katedralbyggere, der udgør medlemsskaren. Det er mænd – kvinder kan ikke blive medlemmer. Man skal være døbt, over 21 år og med pletfri strafattest og til optagelse skal man have 2 brødre som stillere. Det er en orden og orden og regler er der mange af. Ofte går de langt tilbage – i Danmark har frimurerordenen eksisteret siden 1743. Selv om man er ved at åbne op, så holder man stadig på en del af hemmelighederne bl.a. hvad der sker ved de forskellige optagelsesceremonier, og dem er der en del af, idet brødrene har en 10 graders opdeling, og der er ceremoni og uniform til hver af dem.  Bl.a. bærer man et skøde – et fint udsmykket klæde fra livet og ned til låret – inspireret af håndværkernes klæde til diverse arbejdsredskaber. I øvrigt kommer navnet skøde ved ejendomshandel heraf. Demokrati præger ikke ordenen – der er stadig forskel på mester, svend og lærling. Og stormesteren kan træffe den endelige beslutning efter råd, men også på egen hånd og den står ikke til diskussion.  Bygningen er spækket med skjolde som de enkelte brødre får lavet med deres valgsprog og heraldisk prydet – disse skjolde skifter i øvrigt i takt med avancering i graderne! Der er et orgel og bygningen er indrettet sådan, at tonerne kan sprede sig på fornem akustisk vis. Brødrene er også til fest og dans med ægtefæller – her kan dækkes op til mere end 600 spisende gæster, dansant mm. Store skillevægge kan synke ned i kælderen og vupti – en kæmpesal. Der er ca 9000 frimurere i dag og efter en tendens til nedgang er det nu vendt til en fremgang. En årsag mente man kunne være behovet for et fristed med afkobling fra en hektisk arbejdsdag, stress og jag. Et sted hvor man kan tale om andet end arbejde og hverdagslivet. Et sted hvor man i dobbelt forstand har højt til loftet.
Ref: Karsten Hjelt

Den 14. november 2019
Om: “Frivillig Center Rudersdal”
Ved:  leder af centret: Lisbeth Eckhardt-Hansen

LEH blev ansat jan. 19. Er uddannet i journalistik og kommunikation fra RUC. Erfaring fra tidligere stillinger i det private og offentlige med fokus på kommunikationsopgaver. Regeringen vil gerne styrke frivillighed, idet det styrker civilsamfundet og øger sammenhængskraften. I Rudersdal fremhæver man betydningen af, at den frivillige selv vælger og prioriterer.  Den frivillige lægger vægt på ønsket om at være aktiv sammen med andre om meningsfulde opgaver. De frivilliges indsats dækker områder, hvor det offentlige og private virksomheder ikke er. De er noget ”ekstra”.  I Rudersdal er der 80 foreninger, der er medlemmer af centret. Foreningernes områder spænder vidt – sociale opgaver, børn – unge og familier, sundhed, sygdom. ældre, kurltur mm.. Frivillighedscentret er en paraplyorganisation. Blev i Rudersdal etableret i 2001. I DK er der i alt 63 centre.  De får støtte fra kommune, stat og fonde. Centrets mål er at give gode rammer for deltagelse i fællesskaber samt støtte, synliggøre og udvikle frivillighed og foreningslivet. Centret vil gerne hjælpe, støtte nye og etablerede foreninger mht rekruttering af medlemmer, støtte til arrangementer, fundraising, netværk, lokaler, nyhedsbreve, facebook, web mm..

I 2019 er fokus på at mobilisere flere frivillige, synliggøre aktiviteterne, netværksdannelse, kurser, workshops mm.- Eks på str begivenheder, hvor centret har deltaget: store spilledag, åben frivilligheds scene, frivillig fredag, Nærum kulturdag, folkemøde Rudersdal, Birkerød kurturnat. Der er et væld af åbne tilbud i kommunen: fredagsmatiné, reparationsværksted, værktøjskassen, Røde Kors besøgstjeneste, Mariehøj kor, KulNatur, Juleaften, lån Friwilly (Christiania long John cykel) Hemingway og Blixen klubber. LEH viste en film optaget af Blixenmedlemmer via mobiltelefoner. Emne: hvad klubben betød for medlemmerne.  Centret har fokus på ældreområdet. Vil gerne etablere mere viden om ældre i kommunen, udbrede kendskab til foreninger og koordinere, sikre samarbejde mellem disse. Et nyt projekt bærer overskriften: Naboskab, følgeskab og fællesskab. Her fokuseres især på forebyggelse af ensomhed – navnlig blandt ældre mænd. Sundhedsstyrelsen har givet en pulje penge til formålet. Det er tanken at danne samværsgrupper med frivillige værter – f.eks. tll spisearrangementer og udgående aktiviteter, der kan bryde den i øvrigt sundhedsskadelige ensomhed.

Ref. Karsten Hjelt

Den 31. oktober 2019
Om: “Udflugt til Sommers Bilmuseum”Ved:  Peter Skov.
I omkring 40 år har der ligget et privat museum i Nærum. Det gør ikke megen stads af sig, men er dog alligevel kendt af enhver, der har passion for ældre biler og teknik.

Fra starten lå museet ovenover den bilforretning, som Ole Sommer fik gjort til danmarks største Volvo forhandling. Da Sommer pensionerede sig selv, solgte han firmaet og fik opført et helt nyt automobilmuseum på en grund ved siden af forretningen.

Ud over bilsamlingen, kom bygningen også til at rumme kontor og bibliotek for Dansk Veteranbilklub.
Det var dette museum, som vores udflugt gjaldt.

Vi blev budt velkommen af to af museets frivillige kustoder, Jesper Jespersen og Svend Carstensen, der straks inviterede os ovenpå til kaffe og blødt brød. Der opstod en lidt akavet situation, fordi der var 27 tilmeldte til turen, men der var mødt 32 op!
Det blev heldigvis løst og da kaffen var drukket, blev vi opdelt i to hold, ét til hver kustode.

Museet består af to etager med køretøjer, så det lå lige for, at det ene hold startede i kælderen og det andet i stueetagen.
Det blev to meget grundige gennemgange af udstillingerne, med omtale og anekdoter for hevrt køretøj.     

Der er tale om  en unik samling, samlet igennem mange år, af O.Sommer. I nogen grad med udgangspunkt i de mærker, som han forhandlede, Volvo, Jaguar, Renault, men også en lang række sjældne, nu forsvundne bilmærker. Den ældste bil er fra 1909 og kan stadig køre. Og ellers er der biler fra mange årtier, helt op til 1980’erne, alle i særdeles flot stand. Nogle var velbevarede og aldrig restaurerede, andre var gennemgribende restaureret og bragt i en stand, tæt på helt ny.
Det er alt sammen meget interessant, især med kyndige rundvisere, -og det havde vi.
Ud over alt det historiske og tekniske, var der, for mange af os, hyggeligt gensyn med biler, som vi har haft igennem tiden og har mange minder om.

Denne vinters særudstilling er arrangeret sammen med Mini Klubben, som udstiller ca. 40 Mini’er i forskellige udgaver. Morsomt at se hvad der kom ud af, hvad der var et banebrydende nyt bud på en beskeden familiebil.
Alt i alt et godt arrangement, med god formidling af interessant stof.

Ref:   Niels Friis-Hansen

Den 24. oktober 2019
Om: “Henriks fotoekspedition til Grønland “
Ved:  Henrik Mikkelsen

Ref: Helge Dissing “Klik her”

Den 10. oktober 2019
Om: “Flådens sænkning den 29. august 1943 “
Ved:  Hans Chr. Bjerg

Hans Chr. Bjerg´s baggrund er uddannet historiker og chef for forsvarets arkiver. HCB har særlig interesseret sig for søværnets historie og skrevet en række marinehistoriske bøger. Flådens sænkning er den største sabotagehandling under besættelsen. Den vakte international opsigt (forsiden af New York Times) og var med til at overbevise de allierede om, at Danmark var imod besættelsen og for de allieredes sag.  Under 1.verdenskrig havde Danmark en god flådestyrke, der indgød respekt hos de krigsførende magter og forsvarede vores farvande herunder beskyttelse af mineringerne.  Efter krigen var der en politisk tro på, at en sådan katastrofe kunne ikke gentage sig. Man var på nippet til at nedlægge det danske forsvar. Investeringerne i forsvaret var beskedne og hovedparten af flådens skibe gamle og for en stor del forældede. Tyskerne var primært ikke til sinds at besætte Norden. Holdningen ændredes imidlertid, da de observerede at England og Frankrig var ved at etablere et brohoved i det sydlige Norge, hvorfra de kunne angribe det nordlige Tyskland, der var meget fattigt på militære forsvarsværker. Målet blev derfor primært besættelse af Norge for at hindre England/Frankrig i deres forehavende. Danmark var ikke inde i planen i begyndelsen. Dog mente Göring (chef for det tyske luftvåben), at det var nødvendigt for flyoperationer i Sydnorge, at man havde luftbase i Danmark til optankning og landing på vej retur. Man overvejede at nøjes med at besætte Ålborg lufthavn, men Hitler mente, at man ligeså godt kunne tage hele Danmark, idet man vurderede, at det ville være en smal sag jf. det beskedne og forældede danske forsvar. Besættelsen af Danmark blev planlagt på få dage, og det er bl.a. en af forklaringerne på flyvebladet ”Oprop”´s sproglige fejl, idet pamfletten var en hastig (og lemfældig) tilretning af den norske udgave!  Tyskerne betegnede invasionen som en ”fredsbesættelse” for at beskytte Danmark mod England ! De danske politikere tog tyskerne på ordet, og i starten af besættelsen var de tyske tropper en slags gæster i landet, hvor hele styringen var på danske hænder. Hær og flåde var intakte. Jan. 1941 anmodede tyskerne om ”at låne” torpedobåde. De blev udleveret. Chr. X bad om, at flaget på Holmen gik på halv (skete ellers kun på helt særlige dage – dødsfald i kongefamilien, langfredag). Chefen for 3 torpedobåde følte det så fornedrende, at han skød sig i lukaf´et inden overgivelsen.  Den øvrige flådeledelse kuppede den daværende viceadmiral Rechnitzer, som man fandt for tyskervenlig. I september 1942 udnævntes AH Vedel til viceadmiral. Vedel frygtede tysk overtagelse af flåden, og der udgik hemmelige forholdsordre til cheferne på skibene om at gøre klar med bomber til sænkning af skibene.  I slutningen af 1942 gik det tilbage for tyskerne. Der kom en ny øverste militærledelse i Danmark med von Hanneken i spidsen. Denne befalede fjernelse af dansk militær fra jylland for at undgå evt. støtte til invasion på vestkysten. Forholdet til Tyskland forværredes – begyndende modstandskamp og Chr.X´s  afmålte tak til Hitler for dennes lykønskningstelegram i anledning af majestætens fødselsdag fik Hitler ”op i det røde felt” – den såkaldte ”telegramkrise”.  Marts 1943 kapredes ”Søløven” af 4 modstandsfolk gemt i skibet af besætningen. De beordrede skibet til England, men det var der ikke brændsel til, og de endte i Sverige, hvorfra skibet blev udleveret. I slutningen af 42 fortæller Politidirektøren viceadmiral Vedel, at der verserer rygter i København om, at der er anbragt bomber i flådens skibe med det formål at kunne sænke dem.  Det fik Vedel til at tilbagekalde tidligere ordre og fjerne bomberne og arbejde på alternativ plan. I slutningen af 42 trænger tyskerne ind i flådebyen Toulon på Atlanterhavskysten for at tage den franske flåde, der imidlertid forinden når at sænke den.

Tyskerne arbejdede i Danmark på overtagelse af den danske flåde – operation ”Safari”. I maj 43 udsteder Vedel hemmelige forholdsordrer til cheferne i forbindelse med tysk forsøg på overtagelse af flåden. Der gives 2 muligheder: søg neutral havn og hvis det ikke kan realiseres sænk skibet. I august 43 stiller tyskerne krav om indførelse af dødsstraf og fjernelse af det danske politi. Regeringen siger nej og trækker sig tilbage, og det såkaldte ”departementchefstyre” tager over, mens tyskerne i øvrigt regerer landet. D.29.8. kl. 04 møder tyskerne op på Holmen. Med sig har de en skriftlig ordre om overtagelse af flåden. På Holmen trækker man overrækkelsen af brevet til Holmens kommandør Povl Ibsen i langdrag. Kommunikationen på Holmen var aftalt at finde sted via flagning: KNU flag betød sænkning, AEK flag – tag til Sverige (neutral havn).  Det var umuligt at tage til Sverige pga beskydning fra nærliggende kanonforlægninger på tyske hænder. Derfor sattes KNU flaget. Hovedparten af flåden lå på Holmen. Kommunikationen til de øvrige skibe foregik via radiobesked fra sender placeret uden for ministeriet. Sidstnævnte virkede ikke så effektivt, så det var ikke alle fartøjer, der fik besked. Panserskibet Niels Juul lå i Isefjorden. Her fik de melding om skærpet beredskab via motorbåd. De nåede at sejle skibet på grund efter forinden at blive beskudt fra luften af tyskerne, der dog ikke ramte. En minestryger ved Agersø nåede at få fat i maling og male skibet sort – blev døbt ”Sorte Sara”. Således camoufleret  lykkedes det  besætningen af sejle skibet til Sverige. Skibet ”Hvidbjørn” blev sænket af besætningen efter tyskerne var gået om bord!

Under operationen døde 7 danskere, mens 11 blev såret. Af de 49 skibe blev 30 sænket, 4 kom til Sverige og 15 blev taget af tyskerne. Det var anden gang i Danmarkshistorien at flåden blev elimineret – 1. gang var i 1807. Efter krigen havde det den positive effekt, at der blev skabt en ny og moderne flåde.

Ref; Karsten Hjelt

Den 3. oktober 2019
Sovjets opløsning i 1991 og de nye stater
ved: Jens Adler Sørensen  

Jens Adler Sørensens baggrund var arbejde i folketingets serviceorganisation, der betjener tingets medlemmer. Senere COWI konsulent og arbejde for FN med nye parlamenters organisation.

JAS ridsede Ruslands historie op som baggrundsfortælling/forklaring for den senere udvikling. Det begyndte år 850 med dannelse af Kievan Rus beliggende i nuværende Ukraine/VestRusland, senere i 1472 et rige omkring nuværende  Moskva (Moscowy). I perioden 1550 og frem til 1700 tallet ekspanderede Rusland med 35000 km2 årligt. Den største udbredelse mod øst. Peter d. Store (1682-1725) flytter magtens centrum fra Moskva til Skt Petersborg (som han grundlægger). Vinder den store nordiske krig og grundlægger det russiske kejserrige. Rusland ekspanderer lige indtil 1906 i krigen mod Japan, hvor Rusland bl.a. må afgive koreahalvøen. Tsarriget falder efter 1. verdenskrig. Må i krigen afstå de baltiske lande og Polen.  Kommunisterne danner i 1922 Sovjet (Lenin).  Sovjet består af 15 stater (inkl. Rusland). Staterne er i høj grad designet efter Ruslandske interesser, idet der efter ”del og hersk” princippet er indbygget etniske/kulturelle modsætninger i staterne, så sammenholdet internt var vanskeliggjort og ofte kunne Rusland træde ind som mediator og løser af konflikterne. Efter Lenins død i 1924 overtager Stalin styret, der degenerer til et terrorstyre i 30érne. Sovjet led i begyndelsen af 2.Verdenskrig enorme tab bl.a. fordi Stalin havde likvideret officerer fra Tsartiden, og hæren stod uden kompetente militærledere. Efter 2.verdenskrig udvidede Sovjet mod vest med inklusion af Østeuropa i den sovjetiske ”familie”.

 Baggrunden for Sovjets fald var konservative ledere, der ikke havde blik for ændringer, men krampagtig holdt fast i planøkonomien. Sovjet sakkede bagud teknologisk, våbenkapløbet tærede voldsomt på ressourcerne. Gorbatjov kom til i 85 og indførte Perestrojka (omstrukturering) og Glasnost (åbenhed). Reformerne havde ikke den positive effekt på økonomien. I 86 fandt Tjernobyl ulykken sted. Den illustrerede Sovjets teknologiske inkompetence. I 89 trak Sovjet sig tabende ud af Afghanistan efter et årtis krigsindsats. Republikkerne, der hidtil havde været overvåget og styret af Rusland med hård hånd (eks. Ungarn, Tjekkoslovakiet, Polen), vejrede morgenluft og selvstændighedsbevægelser voksede frem og fik flertal i parlamenterne. I august 89 blev Gorbatjov kuppet fra magten og USSR blev opløst november 91. JAS anførte et citat som forklaring på sammenfaldet efter Gorbatjovs ”åbning” af samfundet: ”vi tændte blot lyset, så man kunne se, at det var ødelagt”.  Ved sammenfaldet kom 30 millioner russere til at bo i udlandet – bl.a. i de baltiske lande, hvor ca ¼ af befolkningen er russere. I starten af Putins regeringsperiode kom han med ræsonable og fredelige udtalelser. Det har siden ændret sig. En af grundene kan være en udiplomatisk hård og nedladende fremfærd fra USA og Europa. I 2005 udtaler Putin, at sovjets fald i 1991 var en ”geopolitisk katastrofe” – her hentyder han bl.a til de mange russere, der blev ”udlændinge”. I 2019 udtalte Donald Tusk (polak) at ”sammenbruddet var en velsignelse – også for russerne”. Aktuelt prøver Putin at generobre terræn ( Krim, østrukraine, Abkhazien, Sydossetien og Transnistrien i Moldavien) , hvor der er russisk talende flertal. Endvidere cyberkrig med svækkelse af de vestlige demokratier.

JAS har som led i sit arbejde rejst i flere af de tidligere sovjetiske stater. Beskrev forholdene nærmere i 3 af dem.  Georgien er verdens næstældste kristne land. Pga nationalistiske præsidenter har de været i 2 krige med Rusland med tab til følge. Først i 93, hvor der udbrød krig i den vestlige del, hvor Abkhazere bor (efterkommere af tyrkere – eget sprog). Senere Sydossetien, hvor Georgien også indledte krig og tabte. Sydossetierne er af persisk afstamning.  Azerbaijan har befolkning  af tyrkisk afstamning. Ledet af et familiedynasti (udbredt korruption). Økonomi baseret på olie og gas.  JAS fortalte om hovedstaden Baku, der i mere end 100 år har været ”olieby”, hvor den tilførte rigdom har ført til imponerende byggerier om end nogle (især flere af de nyere) må betegnes som smagløse. Bl.a. brødrene Nobel havde olieaktivitet her – opførte villa ”Petrolea”.  Turkmenistan har i årtier og også aktuelt været ledet af diktatorer af absurd, megaloman karakter.  Baggrunden for rigdom er store naturgasreserver. Hovedstaden er belagt med marmor. JAS anbefalede besøg af landene.

Ref. Karsten Hjelt

Den 26. september 2019
Formandens hemmelighed blev afsløret
ved: Niels Friis Hansen –  Havarthigården      

 Et træ bliver plantet

Den 26. september 2019 blev der plantet et træ på Havarthigården. Formanden for Havarthigårdens bestyrelse Niels Friis Hansen bad de tilstedeværende om at gå med ud på Havarthigårdens græsplæne. Her udfoldede der sig en lille ceremoni.  

Kirsten Bøgelund Storhaug formand for lokaludvalget i Lions Søllerød holdt en lille tale.
Lyons Club  havde indstillet Helge Dissing,, til Lions Søllerøds Ældrepris  på 5000 kr for initiativet til start af Hemingway Club Rudersdal.

Kirsten Bøgelund Storhaug fremhævede  ved overrækkelsen Helge Dissings store indsats som formand for klubben lige siden klubbens start. 
I den anledning blev der plantet et Gråsten æbletræ i Havarthigårdens have 
Må træet vokse sig stor og stærk.

Da træet var blevet plantet i haven gik vi alle tilbage til vort mødelokale.
Helge takkede for prisen og  nævnte, at vi alle nu havde et større tilhørsforhold til Havarthigården. Han fortalte, at han naturligvis var glad og også lidt stolt, men specielt meget taknemmelig. Uden medlemmernes hjælp var Hemingway konceptet aldrig blev den succes, som det faktisk er blevet.
Mund til mund metoden har været medvirkende til den store fremgang. Sammenlagt kan klub 1 og 2 nu tælle ca. 170 personer, og en venteliste til klub 3 er startet.

Helge nævnede  også medlemmernes lyst til at tage ansvar for klubbens ve og vel ved at bakke op om kaffehold og IT hold og ikke mindst de der stiller op og holder foredrag.

Han ønskede at kvittere for sin taknemmelighed, og derfor serverede han rødvin til alle.

Bent takkede Helge for det gode samarbejde og gjorde opmærksom på, at det nu i dette efterår er 3 år siden klubben startede.

Niels Fris-Hansen takkede ligeledes Helge for hans arbejde gennem de 3 år, og nævnte også, at Havarthigården var glad for at lægge lokaler til vores arrangementer.

Leif Vincentsen – formand for klub 2 – fortalte, at det var let at starte klub 2 for ca. 1 år siden, fordi klub 1 med Helge og Bent gav sine erfaringer videre.

Helge sluttede med at love, at overskuddet fra den udleverede pengepræmie skulle indsættes på vores fælles konto. Så kunne det sikkert betale for frokosten når vi besøger Stamhuset på Blegdamsvej

Alt i alt en god dag

        

Ref: Bent Høgsberg

Den 19. september 2019
Cyberwarfare – og hvordan forsvarer en lilleputstat sig imod cyberangreb?
ved: Michael Storm Jensen

Mikkel Storm Jensen er major i forsvaret og cand. polit. og han arbejder som militæranalytiker med cyberwarfare på Forsvarets Institut for Strategi. Han gjorde det fra start lysende klart, at alle vurderinger undervejs var hans helt egne og ikke nødvendigvis forsvarets.  

Mikkel gennemgik truslerne i cyberdomænet.  De er af ret ny dato, men de har accelereret siden 90erne og står nu meget højt på regeringernes dagsorden over hele verden. Han sammenlignede vores forståelse af og viden om krigsførelse i cyberdomænet med den viden og forståelse af luftkrig, som datiden havde efter 1. verdenskrig, hvor luftfartøjer blev introduceret. Betydningen stiger i takt med at vores infrastruktur, mediedækning, indbyrdes kommunikation, finansvæsen og Internet of Things, gør os helt afhængige af data, der er fortrolige, pålidelige og tilgængelige for mennesker og de utallige computere, vi omgiver os med dagligt.

Truslerne er for så vidt af samme karakter som ved al krigsførelse: spionage, forstyrrelse af samfundsmæssige funktioner som fx infrastruktur, destruktion fx ved at slette data eller at snyde fjenden ved at manipulere med data. Han gennemgik de mange fysiske angrebspunkter i internettets hardware som fx kabler og servere samt angrebspunkter i software som styresystemer og programmer.

De krigsførende er først og fremmest stater, og Mikkel belyste med eksempler fra Rusland, Nordkorea og USA, hvordan sådanne angreb kunne tage sig ud. Stater er ressourcefulde og kan prioritere et cyberangreb ud fra politiske overvejelser, modsat kriminelle, der er meget afhængige af et hurtige afkast. Han gjorde opmærksom på, at der også er trusler fra operatører, som vi ikke i dag kender til. Angrebsmidlerne er at fjerne adgang eller forringe adgang til data, ødelægge data samt at forvanske data. Angrebene er øjeblikkelige, lynhurtige og svære at opdage både mht hvem angriberen er, og hvor angrebet kommer fra, da der er tale om et langdistancevåben. Til gengæld kræver brug af våbnet, at der er et hul i sikkerheden, at man kan hemmeligholde angrebet karakter og mål og endelig forældes våbnet hurtigt og kan oftest kun bruges én gang. Våbnene virker ved ”orme”, der ødelægger software, overbelastning af systemer, ødelæggelse og sletning af data, fjerne tillid til vigtige data, mens fysiske indgreb i internettet anses for vanskelige at gennemføre effektivt. 

Der er på cyberområde en asymmetri i slagkraft og sårbarhed, og som noget særligt kan regeringer ikke alene forsvare sig imod angreb i cyberspace, men også erhvervsliv, infrastrukturvirksomheder og os almindelige borgere skal være med i forsvaret. For os borgere, og det gælder også pensionister, skal vi sørge for at opdatere vores computere og smart phones og for at have velfungerende viruscheck installeret.

Danmark har ifølge Mikkel en god strategi for cyberforsvaret, hvor et sektoransvar er ved at være etableret, mens også FET og forsvaret har fået tilført betydelige midler til det centrale forsvar og til at styrke angrebs kapaciteten. Udfordringer er som altid at få prioriteret ressourcer og især at finde de nødvendige IT kompetencer. Tro det eller ej, finanssektoren er her duksen i klassen, da de uden sikre finansielle data må lukke hele butikkken.

Referent Peter Skov

Den 12. september 2019
Det gode liv i høj alder – hvordan?
ved: Carsten Hendriksen

Carsten er Seniorforsker, pensioneret overlæge og dr.med.
Han var særdeles velorienteret og fortalte, at ældre er langt mere dynamiske og individuelle end for 40 år siden. Aldrig har så mange ældre haft så mange år med gode funktionsevner som nutidens ældregeneration. Vi forventer at denne udvikling fortsætter.
Carsten styrede mange spørgsmål med en særdeles god humor, som betød, at vi ofte kunne grine af os selv.
Blot et eksempel. Spørgsmål: Hvad kan vi gøre ved nattisseret, som stort set gælder os alle. Svar – det er selvfølgelig et problem. Vi lægger os jo blot for at sove videre, men ægtefællen er vågnet.               

Gode råd  
Det gode liv i en høj alder stiller krav til alle om en god fællesskabsfølelse, og et godt socialt netværk. En fysisk aktiv livsstil, som ikke må være for meget, men heller ikke for lidt.
Det er også vigtigt at føle frihed og have tid til sig selv. Vi skal huske tillid til sig selv og til andre – bygge på sine erfaringer- krydret med relevante oplevelser.

Middellevetid 2018 var   
Kvinder: 82,9
Mænd: 79,0
Forskel mellem mænd og kvinder fra 4,7 år i 2000 til nu 3,9 år 

Nu og i fremtiden
Nu er vi 1.136 mill. 65+år Det forventes at stige med, 58.000 de næste 10 år.
Samlevende: 69% mænd, 46% kvinder 80+ år er nu: 263.746, næste 10 år forventes en stigning på 150.000
100 år+: 1.103 i 2018. Det tal forventes at stige til ca. 18.000 i 2050

 Aldring – livskvalitet
Alle har mulighed for selv at gøre noget ved – hjernen – muskler – knogler – synet – hørelse – fødder – tænder og balance.
Vær f. eks opmærksom på bevægelse og udfoldelsesmuligheder.
Har du tilstrækkelig appetit – muskelstyrke -kondition/udholdenhed -smidighed – knoglestyrke – naturlig træthed – psykisk velvære, og forebygger du forstoppelse. 

Hvor meget – eksempel kondition?
Moderat fysisk aktivitet 30 minutter dagligt – evt. fordelt på 10 minutters varighed og pulsen ”godt op”. Mindst to gange ugentligt 20 minutter med højere intensitet. Prøv f.eks. rask gang, trappegang, havearbejde, cykling m.m.
Det er aldrig for sent – og aldrig for tidligt1
Aldrig har så mange ældre haft så mange år med så god funktionsevne som nutidens ældre generation. Det skyldes også medikamentel behandling, som dog kan være et tveægget sværd for mere skrøbelige ældre. 

Derfor husk at spørge lægen
Hvorfor tage denne medicin? Hvad er effekten?
Er der et alternativ – med samme effekt?
Hvor længe?
Kontrol mht. effekt
Bivirkninger? Hvordan forholde sig?
Kan jeg ophøre med noget af den øvrige medicin?
Hvad sker hvis jeg ikke tager medicinen?

Ved livets afslutning
Behandlingsaktivitet  – Overvej (evt. sammen med pårørende) om dine tanker om hospitalsbehandling, genoplivningsforsøg og forebyggende medikamenter?
Pr. 1 januar 2019 udførte – sundhed.dk muligheden for at oprette Behandlingstestamente

 Referent  Helge Dissing.

 Den 5. september 2019
James Bonds univers – 2.afsnit
I de senere år er premiere på en ny James Bond nærmest en verdensbegivenhed – en kulturinstitution. I England tropper celebreties inkl. kongehuset op !

Finn Orbe fortsatte hvor vi slap. Film nr.15 ”The living daylights” fra 1987. Den er baseret på roman af Ian Fleming, men handlingen i filmen er betydelig ændret i forhold til romanen. Første af 2 film, hvor Timothuy Dalton spiller JB. Der er ikke megen humor hos TSD´s JB figur. Den er koncentreret om handling – action. Filmen er bl.a. kendt for flyscenen, hvor JB kæmper med surken på et transportnet, der hænger ud af flyets lasterum alt imens flyet styres af heltinden, der er en dygtig violinist, men absolut intet ved om at styre et fly.  Nr. 16 fra 1989 ”Licence to kill”. Her er en scene i Hemingways house !  Det er TD´s anden og sidste JB film. Timingen fra JB´s side er (som sædvanlig) ”spot on” i scenen, hvor vores helt sender en tankbils last ned af en bjergskråning for at ramme fjendens konvoj lige der og på det tidspunkt, hvor det har størst effekt ! I film nr. 17 ”Golden Eye” fra 1995 optræder Pierce Brosnan for første gang som JB. Berømt for indledningstrailoren, hvor helten tager et elastikspring ned langs en meget høj dæmningsvæg. Endvidere en scene, hvor JB i scene fra østeuropa viser, hvad en tank også kan bruges til.
Film nr. 18 ”Tomorrow never dies” fra 1997. Begyndelsen er lang og spændende med vores helt i en fjern russisk afkrog tilintetgør hele det store opbud af militært isenkram. Det er filmen, hvor  Louise Maxwell for første gang spiller den  kvindelige M og svarer på spm. ”what the hell is he doing” – svar: ”his job”. I filmen betjener skurkene sig at et stort bor, der så let som ingenting kan bore meget store huller i skibskrog og også er påfaldende  manøvredygtigt. Terry Hatcher spiller en af de mange uimodståelige kvinder, der krydser JB´s vej/seng – tilskueren har fuld forståelse for JB´s vanskeligheder med at modstå charmen ! Nr. 19 ”The world is not enough” fra 1999. Her viser JB sit engelske DNA, da han i en dramatisk aktion i et amfibiefartøj lige når at rette lidt på slipset (”keep up the appearance”). Det er sidste film med en gamle Q, der imens han formaner JB om altid at have en flugtplan forsvinder gennem gulvet.  I filmen lærer vi JB´s foretrukne tilberedning af vodka Martini  – ”shaken not stirred” ligesom vi bliver lidt misundelige på JB´s specielle blå briller, der er designet til at afsløre skjulte våben, men også tillader at ”gennemskue” damerne ret så intimt. Nr. 20 ”Die another day” 2002. Her udføres en duel på noget så gammeldags våben som kåre/sværd. Foregår i kulissen af en gammel klub i London, hvor den forrygende duel udkæmpes i bibliotek blandt avislæsende ”members”. Her ses endnu en skøn JB pige (Halle Berry).
Nr. 21 er ”Casino Royale” 2006 med vores Jesper Christensen som Spectre og Mads Mikkelsen (også skurk). Det er første film med Daniel Craig som JB. Filmen er baseret på Ian Flemings roman af samme navn fra 1953, men manus er omskrevet i betydelig grad. M. mister i en scene besindelsen og åbner sluserne for agressionerne, hvor høj og lav inkl. JB får det verbale, glatte lag. Her optræder Q og moneypenny ikke i respekt for forlægget i IF´s roman. Bilen er igen Aston Martin, der udførerer et berømt spin , hvor den ruller 9 gange om egen akse. Caterina Murino spiller JB pigen – ganske vist gift, men det er ingen hindring for lidt nærkontakt med JB ! Det er her JB introducerer sig over for Mr. White alias Jesper Christensen, der  kravlende anskudt på en trappe erfarer – ”my name is Bond – James Bond.”Nr. 22 ”Quantum of Solace” fra 2008. Her udtaler M. sig lidt følelsesbetonet om JB over for tvivlere – ”he is my agent and I trust him”. Filmen er som sædvanlig i JB film teknologisk up to date, hvor JB via IT baseret udstyr kan manipulere skurkene til at forlade deres pladser under operaen Tosca og begive sig hen til et defineret sted. Han kan samtidig følge og identificere skurkene på skærmen. Film nr. 23 ”Skyfall” 2012. Her optræder en scene hvor JB jagter skurken gennem snævre gader, basarer, kirker over tage, på togtage. Den kvindelige heltinde får ordre fra M. om at skyde selvom skurk og JB er i tæt infight, hvilket gør det svært/umuligt at være præcis. Det er da også JB hun rammer, men han overlever !! JB film kan være aktuelle. Her er f.eks. en scene, hvor en person skal besigtige et billede af Modigliani i en bygning i Shanghai – dette billede er rent faktisk reelt stjålet og på det sorte marked !  Vi slutter i London med smukke billeder fra taget af MI 6 bygning. Nr. 24 Spectre 2015. Her rammer JB´s fortid ham. Han er adopteret og hans halvbroder viser at være skurken ! Den nye Q (Desmond Llewelyn) har et fint ordspil, hvor han om en ret så ramponeret Aston Martin udtaler at beskeden til brugeren var ”bring back in one piece” og ikke ”bring back one piece”  – i dette tilfælde rattet!

Nu venter vi på nr. 25. Rygter går om det mon bliver en kvindelig James Bond: ”My name is Bond, Jane Bond”.

Ref. Karsten Hjelt

Den 29. august 2019
James Bonds univers – 1.afsnit
Ved: Finn Orbe
Finn Orbe tog os igennem de første 15 Bond film illustreret med klip af markante passager. I skrivende stund er man i gang med at producere den 25. Bond film. De 14 er inspireret af Ian Flemings (IF) bøger om agent 007 alias James Bond. IF skrev den første JB bog i 1953, I alt blev det til 16 JB bøger, hvoraf 2 udkom posthumt efter IF´s død i 64. Albert Broccoli og HH Saltzman købte rettighederne til figuren og til at filmatisere bøgerne. JF er opvokset i en velhavende engelsk bankfamilie. Gik på Eton, men blev bortvist pga affærer med piger, hvilket var forbudt på drengekostskolen. Efter eget ønske kom han til en østrigsk privatskole, hvor man uddannede spioner! Senere i 33 var han journalist stationeret i Moskva og i 39 blev han personlig assistent for direktøren for Royal Navy. En af opgaverne var at forvirre, mislede ”fjenden” vhja falske informationer. Senere i 42 samarbejdede han med amerikanerne og efter krigen flyttede han til Jamaica i huset ”Golden eye”, hvor han boede til sin død. Navnet James Bond tog han fra en god ornitolog ven. JB er nok en hårdtslående og koldblodig spion, men er også en dannet person med viden indenfor ornitologi, sommerfugle, heraldik, kemi, orkide, fisk, ønologi og udstyret med et latinsk bon mot: ”orbit non sufficit”.
Den første film er ”Dr. No”. Her introduceres forbrydersyndicatet Spectre og JB´s amerikanske kollega og hjælpende hånd Felix Leitner.  Filmen bærer præg af datidens teknik  med kommunikation via kortbølge ”Roger/over” og en temmelig dilettantisk renspuling efter udsættelse for radioaktiv stråling. Film Nr. 2 er ”From Russia with love” med en flot speedbådsjagt.

Nr. 3 ”Goldfinger”,hvor den ikoniske indledning med kugler ud af pistolmundingen introduceres – senere standard for alle filmene. Det er også første gang Aston Martin bilen ses fyldt til randen med Q – gadgets. Nr. 4 ”Thunderball”, hvor Miss Moneypenny introduceres. Nr..5 ”You only live twice” kendt for scenen med sumo brydning fra Japan. Nr. 6 er ”Far up, far out, far more” – her ses en forelsket JB. Nr. 7 “Diamonds are forever” med berømt biljagt i Las Vegas. Nr. 8 ”Live and let die” kendt for korttydningsscenen, hvor Tarokkortene viser ganske som JB spåede at ”we will bel overs”. Den udkårne fandt aldrig ud af at JB havde købt 52 med det samme ”lovebillede” på, så han kunne ikke fejle! Det er første af 2 film med den lille, tykke Sherif JW Pepper med den fede sydstatsaccent og noget enkle og karikerede syn på politiarbejde. Film nr. 9 er ”The man with the golden gun”. Her vises et berømt stunt med en bil, der rotererer om egen akse over en forvredet  og skrøbelig bro. Her omtales den kendte stuntman Evel Knievell. Film nr. 10 ”The spy who loved me” optræder en scene, hvor en u båd sejler ind i bugen på en stor fragtbåd ”Liparus”. Filmen har en ny bil – mærke ”Lotus”, der demonstrerer sin kapacitet som amfibiekøretøj ved at dukke op af havet på en turiststrand.
Nr. 11 Moonraker”. Der er her en berømt scene, hvor Moneypenny på spørgsmålet om hvorvidt JB har fuldført missionen udtaler at det vil hun mene er tilfældet ” he is on the last leg”– underforstået kvindelår! Nr. 12 ”For your eyes only”. Her optræder en kendt scene, hvor skurken søger at henrette JB og den kvindelige hovedfigur ved at binde dem sammen og slæbe dem efter sig i stor fart med en tung jerntorpedolignende genstand bundet til dem, så de holdes under vandet, men de klarer det !! Margaret Thatcher indgår også, da hun i husmor dress i Downing street10 samtaler med, hvad hun tror er JB, men det er en papegøje, og det kommer der en munter konversation ud af. Nr. 13 ”Octopussy”. En kendt bemærkning fra JB til en indisk medhjælper, der får et seddelbundt som betaling for assistancen ledsaget af ordene ”this should keep you in curry for a few weeks”. Endvidere en scene fra politbureauet – referenten mener, at den politiske hovedperson er et kopi af den navnkundige udenrigsminister Gromyko ! Nr. 14 er ”never say never again”. Nr. 15 er ”A view to kill”. Plottet er up to date i form af chipproduktion i Silicon valley.

De 2 JB figurer i de nævnte film var Sean Connery og Henry Moore. En enkelt undtagelse var George Lazenby i film nr. 6.

Ref. Karsten Hjelt

Den 22. august 2019
”Morten som jagerpiloten og Peter som frygtede for bombeangreb i Dresden”.
Morten Jørgensen og Peter Velzé

Morten voksede op på Als og var allerede som ung dreng meget interesseret i fly. Under krigen passerede mange fly Als og Flensborg fjord bl.a. under bombardementer af Flensborg. M. kendte således alle mærkerne, udseende etc (Messerschmidt, Heinkel, Stukas, Spitfire, Hurricane, B17 osv.). Danmarks flyvevåben var yderst beskedent dengang og de 5 fokker CV vi havde blev bombet på Værløse flyvestation af tyskerne ved starten af krigen. M beskrev levende bombardementet af Flensborg med inferno af bomber fra fly og antiluftskyts. I august 42  indtraf en fejlbombning fra englændernes side, idet målet var Flensborg, men det blev den lille landsby Holm på Als, det gik ud over. Flytabene var store – ved dagbombardementer 20% og nat 16 %. Tyskernes tab var relativt større end englændernes – M. mente, at de engelske piloter var bedre. Ved bomardementer af tyske industrianlæg skulle englænderne typisk flyve 1200 km , men tyskerne fra baser i Holland/Belgien tilbagelagde 400 km til London. I maj 44 nødlandede et amerikansk B17 fly på Als med flykaptajn Clay ombord. M. så forløbet. Det er senere lykkedes ham at komme i kontakt med Clay og høre hele historien fra tilfangetagelse, fængsel i Tyskland og Polen til krigens sidste fase, hvor det lykkedes at komme til befriet zone i München.

Peters´s mor var Wienerbarn – kom til Danmark efter 1.verdenskrig. P.´s mormor i Wien havde det svært under krigen og derfor besluttede P.´s mor at rejse til Wien for at hjælpe sin mor. På vejen fra Danmark med tog gennem Tyskland gjorde de ophold hos moderens veninde, der boede i Dresden. Der oplevede P. bombardementet d.13. februar 45. Dresden var en kulturby med prægtige barokpalæer og den smukke Frauenkirche. Den ligger ved Elben og har været hovedsæde for kurfyrsten af Sachsen. August den Stærke byggede i 1694 det imponerende Zwingerslot. Byen havde et kendt musik – og kunstakademi. På de tidspunkt af krigen var mange tyskere fra øst flygtet til Dresden, der rummede ca. 700.000 indbyggere og flygtninge. De betragtede Dresden som et relativt sikkert sted, da byen ikke havde militæranlæg af betydning og var kendt som kulturby. Tilgængelighed med tog var god, da byen var et jernbaneknudepunkt. Bombardementet var massivt med 245 Lancasterfly, der kastede brandbomber og 529 fly, der foretog såkaldt ”area bombing” samt 311 B17 fly. Tyskerne skød med Flug Abwehr Kanonen – mange betjent af drenge på 14-15 år. Ødelæggelserne var massive. Jernbanen, der kunne siges at have en vis militær betydning blev ikke ramt !

Skønsmæssigt 100.000 døde. Oprydningen af forbrændte uidentificerbare lig var forfærdelig. P. slap med moderen ud af Dresden via jernbane i sidste øjeblik og kom til Østrig. Måtte blive der i nogle år i landsbyen Strobel inden de kunne komme tilbage til Danmark.

Hvorfor bombe en kulturby uden militær betydning på et tidspunkt af krigen, hvor afslutningen var nær? En teori var, at luftmarskallen kaldet ”bomberHarry” ville udføre såkaldt ”moral bombing” for at demoralisere befolkningen. En anden teori er, at man på det tidspunkt ville demonstrere, at man ved at angribe relativt langt østpå demonstrerede støtte til Stalins hær på østfronten.

Ref. Karsten Hjelt

Den 15. august 2019
Modstandsbevægelsens likvideringer under 2. verdenskrig.
ved. Peter Birkelund (Arkivar ved Rigsarkivet)

Likvideringer begynder efteråret 43, hvor regeringen træder tilbage og Gestapo etableres i Danmark.
Ledelsen af Gestapos sabotage bekæmpelses- organisation består af Otto Bovensiepen, Karl Heinz Hoffmann og Günther Pancke. I 43 anholdt Gestapo ca. 200 – tallet steg og i 45 blev ca. 1200 anholdt.

Formålet med modstandsbevægelsens likvideringer var iflg Frihedsrådet forebyggelse af yderligere angivervirksomhed fra den enkelte stikker og søge at reducere antallet af nytilkomne stikkere. Der var tale om en nødret – ikke en straf.

PB nævnte 2 stikkere ved navn: Max Pelving, der var overbevist nazist og allerede i 30erne var agent for Abwehr i Danmark og Grethe Bartram, der kom fra en familie af kommunistisk overbevisning, som deltog i frihedskampen i Århus. Hun stak ca 70 personer heraf flere fra egen familie. Motiv for Max Pelving var politisk overbevisning, mens motivet for Grethe Bartram forbliver en gåde. For en str gruppe af stikkere har penge formentlig spillet en stor rolle.  PB nævnte også de bl.a. fra filmen kendte modstandsfolk  ”Flammen” (Bent Faurschou Hviid) og ”Citronen” (Jørgen Haagen Smith). De var begge del af gruppen Holger Danske, der stod for de fleste likvideringer. PB havde søgt at opgøre Holger Danskes likvideringer i alt 118, heraf 2 tyske soldater, 2 nazister, 20 chauffører og tolke (for værnemagten), 23 uniformerede tyskere, 34 fra tysk politi og terrorkorps, 15 stikkere, 3 værnemagere og 6 (5%), der var en fejltagelse. En anden aktiv gruppe var BOPA. Begge søgte at sikre sig, at likvideringen var berettiget ved at samle beviser efter overvågning og tilladelsen til likvideringen blev på Sjælland givet af ”Frihedsrådets likvideringsudvalg” og i jylland af ”Den jyske domstol”.  I alt blev ca 400  personer likvideret af modstandsbevægelsen. Som det fremgår af Holger Danske tallene var det hovedsagelig personer i Gestapo, Abwehr, Schalburgkorpset, Hipo, Sommerkorpset, tolke, chauffører i tysk tjeneste, der blev likvideret. Likvideringsmåden var i 2/3 af tilfældene uden varsel, mens de resterende forinden var blevet afhørt.

Fra tysk side slog man tilbage med de såkaldte Clearingmord. Dvs. for hver person likvideret af modstandsbevægelsen dræbte besættelsesmagten en person fra det besatte land. I Frankrig var ratio 50:! !! I Danmark var ordren officielt 5:! , men  praksis blev 1:1. De personer, der blev dræbt af tyskerne havde ofte intet med modstandsbevægelsen at gøre, men var fremtrædende borgere.  Aviserne skulle bringe information om mord og clearingmord side om side og med samme spalteplads, så sammenhængen tydeligt fremgik for læseren.

Efter krigen vedtog folketinget at gerninger begået af modstandsbevægelsen under krigen var straffri.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle vurdere drab begået efter politiet blev interneret i september 44. Modstandsbevægelsen fik listen til gennemgang og meddelte myndighederne, hvilke personer de havde likvideret, så politiet kunne koncentrere sig om opklaring af de øvrige drab. PB kan ikke få oplsyninger om navne på listen, idet de er krypterede i form af bogstavskoder (x,y,z etc.)

Efter krigen var der i øvrigt i vid udstrækning tavshed fra modstandsfolkene angående likvideringer, idet man var usikker på, om loven om straffrihed nu også blev håndhævet. En anden lov fokuserede på erstatning for tab under krigen. Iflg den kan man i visse tilfælde få økonomisk kompensation.

Enkelte kritiserede efter krigen likvideringerne f.eks. Hartvig Frisch, der ud fra et humanistisk  synspunkt benævnte dem som mord. Et spændende og informationsmættet foredrag fra en dramatisk periode i dansk historie.

 Ref / Karsten Hjelt

Den 31. maj 2019
Afslutning på foråret-
Frederiksberg Slot og sen frokost i Krøgers Have

Forberedelser blev desværre lidt kaotiske. I sidste øjeblik blev vi informeret om, at vores oprindelige planlagte besøg ikke kunne gennemføres. Hæren skulle gennemføre et hemmeligt møde over flere dage. Derfor var slottet lukket for gæster. Imidlertid lykkedes det at ændre dato til den 31. maj.
Det betød desværre, at den oprindelige tilmelding på 33 medlemmer blev til 15 fremmødte.
Vi blev mødt af kadet Henrik-Bo Bjerre- Andersen, som viste sig at være en glimrende fortæller. Vi blev orienteret om uddannelsen på officer skolen, og han fortalte også kort om hans udstationeringer i fjerne lande.
Rundvisningen var interessant – det hele osede af historie.

Slottet er 300 år gammelt. Starten af rundvisningen var ret talende, fordi vi så mindetavler over danske officerer, som var faldet under tjeneste i udlandet. Den smukke riddersal bruges stadig, når der spilles op til Les Lanciers og vals til de store baller. Endvidere så vi bl.a. det spændende Marmorbad, det Kinesiske Værelse, og den formidable udsigt fra Flagaltanen og ikke mindst den smukke barokkirke. Desuden er det attraktive lille køkken, Prinsessernes Pandekagekøkken, igen  åbnet for publikum.

Du kan læse meget mere om slottets historie på www.frederiksbergslot-frbslot.dk.

Så gik turen videre til Krøgers Have på Pile Alle. På forhånd havde vi bestilt en platte.
Her var overraskende mange gæster, og vi var placeret meget tæt på nogle musikanter. Det var umuligt at tale sammen. Derfor fik vi lov til at flytte længst væk fra musikanterne, og vi hyggede os med dejlig mad.
Kl. ca. 20 forlod vi restauranten – godt mætte og flere nævnte, at det havde været en interessant dag. Vi ønskede hinanden en god sommer og på glædeligt gensyn.

Referent Helge Dissing

Den 9. maj 2019
Emne: Gang i Danmark
ved: Asger Aamund
Intet referat

Den 2. maj 2019
Emne: Martin Luther
ved: Tue Rolighed Lauritsen

Tue beskrev Luthers timelige levned ud fra bl.a. udsagn i Luthers ”Tischreden” – samtaler ved hans bord i hjemmet. I alt ca. 5800 fra perioden 1536-46. Luther var oprindelig katolsk munk, og som sådan levede han i cølibat. Det brød han med, idet han fandt, at gud havde skabt mennesket som et seksuelt væsen, og derfor var det helt i tråd med guds vilje og biblen, at mand og kvinde boede sammen i både åndelig og kødelig forstand. Luthers kone var en bortløben nonne. Efter Luthers mening var manden familiens overhoved, og kvinden havde en sekundær funktion. Således var det manden, der skulle se til, at familien blev undervist i katekismus. T refererede flere af Luthers skrifter, og de var i høj grad jordnære og ret så sangvinske.  Det var ikke alle familielivets forhold, som bekom Luther godt. Han kunne blive træt af børn og kvindens trætten. Dog foretrækker han samværet, idet – som han udtrykker det – mennesket i ensomhed har tendens til melankoli og tvivle på gud. Det sidste en stor synd i Luthers øjne. L fremhævede at flere religioner beskriver, hvordan kvinden paradoksalt nok blev skabt af den mandlige gud. I vor egen religion skabte gud som bekendt kvinden af mandens ribben. Kvindens sekundære rolle i familie og samfund går langt tilbage i de forskellige kulturer og religioner.

I 2. halvdel af foredraget kom L ind på drenge og mænds problemer med at definere og leve op til manderollen. Begge kønsroller har gennemgået store ændringer i de sidste mere end 100 år. L fremhævede med udgangspunkt i børnepsykiaterens Gideon Slotniks (og elever af samme) udtalelser drengenes problemer. De opdrages i dag i vid udstrækning af kvinder, de udvikles (cerebralt og kønsligt) senere end piger og Slotnik beskriver mænd som det svage køn. I dag er der en tendens til at fædrene i stigende grad går ind i opdragelsen af børnene, hvilket vil være positivt især for drengene, der på den måde får en bedre mulighed for at komme tæt på en mandlig rollemodel. Der er håb for fremtiden !

Ref. Karsten Hjelt

Den 25. april 2019
Emne: ”Menneskets rejse og det gode liv”.
Ved: Nicolai Sommer

NS er uddannet statsaut. Revisor, men arbejder i dag som coach. NS beskrev sin ”åndelige rejse” fra regnearket til menneskesindet  med udgangspunkt i egne erfaringer. NS arbejdede meget som revisor i et større selskab, så meget at det gik ud over ægteskabet, som brast. Det var et chok og en anledning til at NS tog sit liv inkl. arbejdslivet op til –  ja revision. En overgang arbejdede NS frivilligt på hospice. Observerede en forskel i patienternes syn på tilsyneladende identiske liv. Nogle udviste en accept og tilfredshed andre fortrød og bebrejdede sig selv at have brugt for meget tid på arbejde, gjort andre mennesker fortræd, for lidt tid sammen med familie og venner mm.. En væsentlig faktor for at få det gode liv er en accept af det som det er og at leve i tillid til, at man gør det så godt som muligt og ikke plage sig selv med bebrejdelser om ikke at være god nok. NS havde flere eks. på hvordan klienterne fik det bedre gennem en bearbejdelse af den selvbebrejdende ”dæmon”. En teknik som NS anvendte med succes var, at få klienten til at formulere ”dæmonens” udtalelser og nedskrive dem på en sten, der bogstaveligt billedgjorde tyngden af udtalelserne. Desuden demonstrerede tilknytningen til en sten også, at de var uden for personen og at denne kunne lægge dem fra sig og tage afstand fra dem. NS arbejdede med flere typer klienter fra revisorstuderende til folk på direktionsgangene. 3 elementer fandt NS vigtige – forståelse af menneskesindet, accept af sig selv og andre samt etablering af en ramme for den mellemmenneskelige interaktion.  Som tilhører fik man indtryk af, at NS i sit arbejde anvendte en stor personlig evne til udvise rummelighed og næstekærlighed.

Ref. Karsten Hjelt

Den 11. april 2019
Emne: Gruppemøde om efterårets arrangementer.

Dagen var er såkaldt arbejdsdag for medlemmerne. Opgaven var, at de skulle levere en prioriteret ønskeliste over aktiviteter for andet halvår 2019, og jeg skal love for, at der blev gået til ”makronerne”.
Medlemmerne var placeret omkring 8 mands borde, og hvert bord fik udleveret en bruttoliste, som viste både emner til foredrag og ture ud af huset.*
Den er kommet til verden ved at indsamle ideer hen over året – ideer fra såvel vores medlemmer og fra andre Hemingway klubber.
Hvert bord valgte en bordformand, som senere informerede alle andre om resultaterne fra det pågældende bord.
Naturligvis var der mange forskellige ønsker, men alligevel var der en forbavsende enighed om flere forslag.
Et af de gennemgående ønsker var, at nogle foredrag skulle give plads til drøftelser af emnet inden mødets afslutning.
Nu er alle ønskerne noteret på ny liste, som bliver gennemgået af styregruppen, og det endelige resultat bliver udsendt til medlemmerne inden den 23. maj.
Der ser ud til, at også andet halvår kan levere et spændende og varieret indhold.

Ref: Helge

Den 4. april 2019 
Emne: Udflugt til fregatten Peder Skram og
Mastekranen på Holmen. 
ved: Peter skov

35 medlemmer mødte op på Elefanten 2 på Holmen. 
Vi delte os i 2 hold med de 2 guider der viste rundt. 

Peder Skram 
Fregatten Peder Skram er et flagskib fra den kolde krigs tid mellem 1946 og frem til 1991. Skibet er bygget i 1966 på Helsingør Skibsværft og blev oplagt i 1988, hvor den blev solgt på auktion i 1992 og overdraget til “Peder Skram fonden”, der nu driver skibet som museum.  

Guiden trak os igennem skibet med de smalle gange og stejle leidere der forbinder de enkelte etager. Vi kom ned i maskinrummene og beså operationsrummet hvorfra krigen skulle styres. Peder Skram kom dog aldrig i krig. Vi beså  de meget trange mandskabskabysser med 6 smalle køjesenge, skibshospitalet, vaskeriet og arresten, samt kantinen hvor der skulle laves mad til skibets besætningen. 

På dækket havde skibet oprindeligt 4 stk. 127 mm kanoner i to tårne. Disse blev i 1979 erstattet med installation af bl.a. harpunmissiler og ea Sparrow luftmissiler som NATO på dette tidspunkt anvendte.  

Skibet er mest kendt for Hovsa-missilet, hvor et Harpoon missil i 1982 ved et uheld blev affyret over Lumsås, hvor det ramte et større sommerhusområde. Orlogskaptajn Henning G. Olsen fik i første omgang hele skylden for uheldet, men blev senere renset for anklagen om pligtforsømmelse, da de senere undersøgelser viste, at det skyldtes tekniske fejl i software programmet. 

Mastekranen 

Mastekranen fra 1750 er tegnet af ark. Philip de Lange og bygget under Frederik V.  Umiddelbart skulle man tro, at bygningen var  et murstenshus, med en trækonstruktion på  toppen, men det er i virkeligheden en gigantisk tømmer konstruktion lavet helt fra bunden i pommersk fyr. Murværket har kun  en beskyttende funktion for træværket indeni. For at understrege, at det efter datidens forhold skulle være en høj bygning har Philip de Lange indbygget et perspektiv i vinduerne der bliver lavere ved hver etage man kommer op. 

Frokosten foregik i søværnets kantine. 
En dejlig dag blev afsluttet her. 

 Ref: Bent Høgsberg  

             

Foto: Bernard Hoch

Den 28. marts. 2019 
Emne: Bombardementet af Shellhuset og den Franske Skole
ved: Tim Ole Simonsen

Katastrofen på den franske skole. 21.3.1945
Foredragsholderen er historiker og ansat i beredskabet i Frederiksberg. Den franske skole alias Jeanne d´Arc skolen blev opført i 1924 og drevet af katolske nonner – Skt, Josef søstrene. Skolen var kendt for sit høje faglige niveau. Indtil 1. klasse var begge køn repræsenteret – herefter kun piger. Primært en dagskole, men på loftsetagen var der plads til 24 kostelever. I alt ca. 500 elever.

Det primære mål ved flyverangrebet fra England d. 21.3.45 var Shell huset, hvor Gestapo havde hovedkvarter. Baggrunden var, at Gestapo var ved at optrevle den militære gren af modstandsbevægelsen i hovedstaden, og missionen var aftalt med dennes hovedmand i Ole Lipmann. Angrebet var nøje planlagt  – f.eks. var der sendt en ”terrænplade” af området – lavet af polyteknisk læreanstalt til London. Feltmarskal Embry var leder af specialenheden for præcisionsbombardementer. Tidligere havde enheden med succes bombet fængsel for modstandsfolk i Paris, hvor mange undslap samt udført bombardement af folkeregistret i Haag og tungvandsanlæg i Norge.
Enheden bestod af 3 x 6 mosquitobombejagere med hver 2 bomber og 13 beskyttende Mustangjagere (bombeflyene havde ingen mulighed for forsvar) plus 2 til fotodokumentation.
Angrebet var berammet til midt på dagen, hvor der var maksimal bemanding på Shellhuset. Formationen flyver lavt (under radar) over Nordsøen – så lavt at de har problemer med sigtbarheden pga saltvand på cockpittet. De kommer uset over Jylland til Reersø, hvor de ses af tysk antiluftobservation, men meddelelsen herom når ikke frem.  De fortsætter herefter langs Kalundborg – København jernbanen.

Wingcommander flyet i første enhed rammer mast og beskadiger den ene vinge. De melder til de øvrige fly, at de er ramt og søger nødlanding og de øvrige fly skal fortsætte som planlagt mod Shellhuset.  Det havarerede fly smider den første bombe på Sdr Boulevard (8 dør) og den anden på Henrik Ibsens vej (3 døde)  – man nødlander ikke med bomber ombord. Herefter styrter de ned ved den franske skole. De øvrige 5 fly fortsætter som planlagt mod Shellhuset og deponerer her deres i alt 10 bomber. Shell huset beskadiges og bryder i brand, men det lykkes flere modstandsfolk, der var fængslet/ i forhør at flygte ud af huset. Bl.a. får en modstandsmand en tysk soldat til at udlevere nøglerne til cellerne, som han åbner. Det er en skrøne, at der var tale om præcisionsbombardement, så de tilfangetagne modstandsfolk blev skånet og kunne undslippe. Deres død var en kalkuleret risiko, og hvis samtlige bomber var blevet deponeret i Shellhuset (som planlagt) havde skaden formentlig været så stor, at de færreste havde overlevet.  I alt 8 modstandsfolk og ca 125 tyske soldater/ Gestapofolk omkommer. Ledelsen af Gestapo overlever, idet de er til begravelse af en likvideret (af modstandsbevægelsen) leder af HIPO korpset.

De 2 efterfølgende enheder har en anden rute ind over København med pejling efter tårnet i ZOO – de opfatter pga det nedstyrtede fly tæt på den franske skole (røg og brand), at det er målet og deponerer deres bomber her. Dog smider de sidste 3 fly deres bomber over et sekundært mål på vej hjem (Melby lejren). I alt 9 fly styrter ned  – 2 skydes ned af tysk antiluftskyts og flere styrter ned over Nordsøen. Eleverne på den franske skole er pga nedstyrtningen af flyet tæt på gennet ned i kælderen til beskyttelse. Desværre ødelægger det efterfølgende bombardement trapperne og kælderhalse lukkes af, så eleverne og lærerne er spærret inde. Mange civile iler til for at hjælpe. Det officielle brandvæsen holder sig tilbage, da de ikke har fået ordre om at rykke ud – angrebet er jo helt uventet. Dog kommer de senere frem fra Frederiksberg brandvæsen og Københavns brandvæsen bekæmper øvrige brande. Selv HIPO folk kommer til – en af lederne kender til skolen fra sin tidligere funktion som brandmand på Frederiksberg.  Under redningsarbejdet opstår der store sammenstyrtninger. Pårørende samles på Betty Nansen teatret overfor og overlevende kommer til Frederiksberg hospital. Foruden den franske skole rammes nærliggende bygninger. Således bombes/brænder 220 lejligheder på Maglekildevej – 8 beboere dør. Ved bombardementet dør 86 børn og 54 voksne danskere. Efter befrielsen holdes d.21.5. 1945 en stor mindehøjtidelighed. Feltmarskal Embry er tilstede og holder en tale, hvor han påtager sig hele ansvaret. Kort efter på Kristian d. 10´s  75 års fødselsdag kommer majestæten forbi og nedlægger krans. Skolen reetableres ikke, men der rejses et  mindesmærke udført af billedhugger Max Andersen.

En markant begivenhed fra besættelsen fortalt på en levende og spændende måde.

/Karsten Hjelt

Den 21. marts. 2019 
Emne: Storebæltsbroen før-, under-,og efter.
ved: Leif Vincentsen
Storebælt har i isvintre kunnet passeres til fods. I 1658 forcerede Carl Gustav d.10. Lillebælt og Storebælt med sin hær. Chr. d.4. etablerede isbådsberedskab, der først ophørte i 1937. Historien kan studeres på Isbåd museet Halskov Odde. En fast forbindelse blev først foreslået af krigsminister AF Tscherning i 1858. I 1930 érne nærmest eksploderede brobyggeriet i Danmark bl.a. som led i forsøget på at mindske følgerne af arbejdsløsheden under den økonomiske depression. Der var også forslag om en Storebæltsbro. I 1959 kom en betænkning om broen og i 1965-67 udskrev man en idékonkurrence. I 1973 dannedes ”Statsbroen Storebælt”, men i 1978 (oliekrise) blev projektet skrinlagt, idet man fokuserede på naturgasprojektet. Imidlertid fortsatte de tekniske u.s. og i 1986 besluttede et bredt forlig i folketinget at påbegynde projektet, hvis økonomi som noget nyt beroede på statsgaranterede lån.
Leif  har i egenskab af civilingeniør bl.a. med speciale i statik været med hele vejen – størstedelen af tiden som teknisk leder.
Iflg. Forliget skulle jernbaneforbindelsen etableres 3 år før biltunnelen, så den kollektive trafik fik en fordel. Så første etape var en jernbanetunnel fra Sjælland til Sprogø og en jernbanebro fra Sprogø til Fyn. Tunnelen buer for at reducere fald og stigning, idet Storebælt´s østlige farvand er dyb med ret stejle skrænter. Tunnelen er boret under havbunden og ikke som den kommende Femern tunnel en sænketunnel, hvor man kan sænke tunnelen ned på anlagte ”diger” på havbunden og således reducere niveauforskelle.
Boringen blev foretaget af store boremaskiner – hele maskinen er 200 m lang. I alt 4 maskiner var i sving Jutlandia, Fiona, Selandia og Dania. Man lagde fra starten vægt på, at broen skulle være skulpturel og seværdig og ikke ”en knytnæve i vor natur”, som maleren Ole Schwalbe udtrykte det (tilknyttet kunstnerisk konsulent). Arkitektfirmaet Dissing og Weitling samt landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt blev tilknyttet projektet.  Resultatet blev en ”velskabt” bro og forbindelse. LV viste et luftfoto, hvor man tydeligt kunne se, at vestbroen ikke er en lige linie, men buer, så bilisten fra Fyn hele tiden ser broen i forskellige vinkler under kørslen. Man gjorde meget ud af at sikre betonens holdbarhed. Klorid indtrængning reduceredes og man anvender katodebeskyttelse vhja strøm.

Sprogø er blevet 4x str. pga opfyld. Leif beskrev bygningen af broen, der er en hængebro, hvor kørebanen er ophængt i wire. Trækket er fæstnet i 2 ankerblokke – en på hver side. Disse vejer 325000 ton og her fæstnes den 83 tykke stålwire, der består af 18648 tråde. LV beskrev ibrugtagningen som relativ kaotisk, idet danskerne skulle vænne sig til betalingsstationerne. Før broen blev bygget var der i befolkningen ikke flertal, men i dag vil ingen (næsten) undvære den. LV fortalte om det store vedligeholdelses – og overvågningsarbejde. For at mindske tæring affugtes kabler og brodragere. Droner og mennesker inspicerer og vedligeholder. 11 vejrobservationsstationer rapporterer løbende informationer til broens kontrol – og overvågningscenter. Broen er kun lukket 7 timer årligt i gennemsnit.

Et stykke teknisk, arkitektonisk og organisatorisk stykke danmarkshistorie levende fortalt af en, der var meget tæt på hele skabelsesprocessen.

/Karsten Hjelt

Den 14. marts. 2019 
Debatmøde
Dagens møde var et debatmøde. Formanden viste en række emner, der efter frit valg kunne debatteres.

Gruppe 1 valgte emnet: Hvad er de største værdier ved at blive ældre? Konklusionerne (i stiksordsform) var flg.: lære fra sig, ro i egen tilværelse, sværere at ryste/ophidse, taktisk indstillet, ”pyt”, livserfaring, respekt for de nærmeste (kærlighed).

Gruppe 2. Samme emne. Konklusion: fri kalender, økonomi god, udfri drømme, nostalgi, mere national.

Gruppe 3. Emne: Er vores oprindelige opfattelse af kultur og danskhed under pres i ”Det nye Danmark”. Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: Indvandrere en udfordring, respekt for medmenneske på retur, mindre undervisning i historie, geografi. Fremkomst af fake news på digitale medier, nedsat tillid til det offentlige (skat f.eks.)

Gruppe 4. Emne: Er der krise i vort liberale demokrati? Konklusion: Ja, der er en begyndende krise. På de sociale medier er udtryksformen til tider uansvarlig. Den øgede hastighed i informationsstrømmen og ændringer bevirker mindre overskuelighed. Presse har fokus på negative historier fremfor positive. Tendens til egoisme og individualisme fremfor fællesskab. Opstilling i partierne besluttes af relativt få personer. Positivt at valgdeltagelsen er høj.

Gruppe 5. Emne: Er vores oprindelige opfattelse af kultur og danskhed under pres i ”Det nye Danmark”. Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: Tillid og åbenhed er vigtige forudsætninger for et velfungerende demokrati. I Danmark skal ledere gøre sig fortjent til accept af medarbejdere. Titel gør det ikke alene. Respekt for autoriteter er således relativt lav. Vigtigt at vi lærer at kommunikere ordentlig på digitale medier. Vigtigt at offentlige systemer er velfungerende jf. skat – ellers mistes tilliden. En vigtig faktor for et velfungerende demokrati er flertallets respekt for mindretallet. Det danske demokrati må betragtes som socialliberalt.

Gruppe 6. Emne: Er der krise i vores liberale demokrati. Konklusion: demokrati opfattes på mange måder. F.eks. Polen, Ungarn, Rusland, Danmark. Det er vigtigt med en relativ stærk stat til at sikre demokratiet jf Weimar republik, hvor men havde gode intentioner, men var for svag til at dæmme op for fascismen. Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright har med udgangspunkt i de amerikanske forhold skrevet bog, hvor hun udtrykker bekymring for demokratiet. Den danske grundlov har vist sig robust og langtidsholdbar. Flygtninge udgør en udfordring. Der er tendens til mudderkastning i medierne. Churchill udtalte: demokrati er den mindst ringe styreform.

Grupperne blev bedt om at udtrykke deres holdning til debatmøder. Halvdelen fandt det nuværende niveau passende, øvrige ville gerne øge noget. Man foreslog diskussion efter forudgående oplæg. Man pegede på at disse møder var givtige, idet de bla. bidrog til bedre social interaktion og kendskab til hinanden.

Ref Karsten Hjelt

Den 07. marts. 2019 
Musik: Et hemmeligt emne
ved: Kurt Senfer
Kurt Senfer var på banen, og han var fyldt helt
op med musik
Dagen blev en helt anderledes dag i vores klub
Aldrig før har vi fyldt hele mødet med musik.
Vores medlem – Kurt Senfer kommer fra
Ældresagen – Rudersdal´s Musiknetværk. Hans
formål er at bringe glæden ved musik og sang
ud til så mange ældre borgere som muligt. Det
lykkedes også 100 % hos os.
Han forklarede os hvordan han hjemme i sit
musikstudie arbejder med indspilninger og ofte foretager ændringer. Han
arbejder primært med gode ældre melodier, som vi alle husker fra
radioen eller pladespilleren.
Han fortalte mange spændende anekdoter om tidligere kendte
kunstnere, og hvorfor en melodi blev til et hits på daværende tidspunkt.
Hver eneste melodi, som han havde valgt ud fra et imponerende
repretoire skulle hele holdet så synge med på. Kurt optrådte som
forsanger, og teksten blev vist på skærmen. Vi sang omkring 15 sange,
som alle var kendte tilbage fra 60erne og fremefter.
Der blev sunget så huset næsten skælvede, og smilene blev større og
større. Det blev fuldt ud bevist, at sang og musik skaber glæde. Nogle
stod ude i pausen og fløjte sagte for sig selv, og andre fortalte, at de ville
synge på vej hjem i bilen.
Kurt kom med sit eget lydanlæg, som virkede perfekt, og alt blev styret
fra hans egen computer.
Alt i alt en dejlig oplevelse for ca. 50 ældre mænd.

Referent
Helge Dissing

Den 28. februar 2019 
Dansk Røde Kors
ved: Sven Bak-Jensen
Referent på ferie

Den 21. februar 2019 
Generalforsamling for Hemingway Club Rudersdal klub 1 og klub 2

https://www.dropbox.com/s/whfroaq1f2owbp3/Referat%20af%20generalforsamling%202018%20%2CHCR.pdf?dl=0

Den 14. februar 2019
om:  Bibelen – Hvad er det for en bog?
Ved.: Bruno Rasmussen

Bruno Rasmussen er sognepræst ved Nærum Kirke og havde åbnet Kirken og menigheds lokalerne for os, da Havarthigården p.g.a.skoleferien havde lukket.

BR bød på wienerbrød og kaffe og holdt et foredrag om Bibelen, og bagefter viste han os kirken og fortalte dens historie.

Ved første øjekast er Bibelen en helt almindelig bog med en begyndelse, en slutning og så alt det indimellem. Men så snart man går på opdagelse, står det klart, at Bibelen ikke ligner andre bøger. Det skyldes, at Bibelen ikke er én bog men mange bøger –  66 i alt.

Det er mere et bibliotek end en bog. Bibel betyder på græsk Bog, og et bibliotek er en samling af bøger. Bibelen er altså en samling af i alt 39 bøger fra Det Gamle Testamente og 27 fra Det Nye Testamente. Et helt bibliotek, der er skrevet ned over en periode på 7-800 år fra ca. 700 f.Kr til ca.120 e.Kr. Det betyder, at mange af de Bibelske skrifter er over 3000 år gamle.

Selv om den gamle bog er blevet til over mange år, er den også en nutidig bog. Bibelen fortæller nemlig om de grundlæggende forhold som mennesket lever under til alle tider. Liv og død, glæde og sorg, onsdskab og lykke, tvivl og tro, had og tilgivelse, Jalousi og kærlighed.

Bibelen er oprindeligt skrevet på to forskellige sprog. Det gamle Testamente er skrevet på Hebraisk, og Det Nye Testamente er skrevet på Græsk.

Bruno blev spurgt om han troede på Bibelen. Nej, sagde han. Jeg tror på Gud.

En god dag i nye omgivelser.

Ref: Bent Høgsberg

Den 7. februar 2019
om:  Mærsk museet og Cafe Petersborg
Alt i alt blev det en vellykket dag. Det er i hvert fald det indtryk jeg fik når jeg lyttede til medlemmernes tilbagemeldinger.
Der var fuldt hus på museet hvor Henning Morgen bød velkommen. Han er historiker og leder af arkivet. Han fortalte levende om de mange generationer i Mærsk familien gennem 115 år. Således blev vi f.eks. ført tilbage til Dragør og Svendborg, og hvad Svendborg værft har betydet for byen.
Vi fik oplysninger om A. P. Møller fondene, hvor hovedformålet var at styrke danskheden.
 Så fulgte historien fra Esplanaden 5o, som er arbejdsplads for næsten 2000 medarbejdere.
Vi så et mindre kontor, som har været den primære arbejdsplads for                            Hr. Møller. Det er specielt af se hans skrivebord og forestille sig hvor mange store beslutninger der er truffet. Vi hørte om beslutninger inden man begyndte på olieboring, og senere hvorfor containertrafikken begyndte. Endelig fik vi et forsigtigt skøn over fremtiden. Stadig i familiens skød.

Efter ca. 1 time på museet spadserede vi alle til Cafe Petersborg. Straks når man kommer ind,  kan man fornemme historiens vingesus.
Selvom navnet kan lyde sådan, er der ikke meget russisk over Caféen. Navnet skyldes, at restauranten i fordums tid lå i samme bygning som det russiske konsulat, og derfor tiltrak de russiske sømænd på visit i København.
Café Petersborg er med rødder tilbage til 1700-tallet en af Københavns ældste restauranter, og her serveres fortsat den samme slags mad, som man altid har gjort: ærlig dansk mad til rimelige priser. Igennem tiden har Cafeen haft besøg af adskillige kendte personer. Sidst Hillary Clinton.
Der var dækket op i et særskilt lokale- kun til os. Lokalet blev hurtigt fyldt op af snak og godt humør. Vi havde bestilt frokostplatter, som blev serveret på fade. Derfor kunne vi blot lange til og bestemme efter egen smag. Som sagt var humøret i top, og det var dejligt at være sammen under disse anderledes forhold.

Ref. Helge Dissing

Den 31. Januar 2019
om:  “Mit møde med russerne og russiske familier”
Ved. Jan Rubin
JR er uddannet kemiingeniør. Tidligere arbejdet med mejeriprojekter i Bulgarien samt i Erhvervsstyrelsen. JR var i Rusland i 1998-99 som led i et projekt ledet af Rambøl i samarbejde med offentlige myndigheder i Moskva. Formålet var at give ledelses – og driftmæssig know how støtte til små – og mellemstore virksomheder i et Rusland, der havde lagt kommunismen bag sig og søgte at etablere et demokrati med selvstændigt erhvervsliv.
Som led i projektet boede JR i Novgorod – en by i den vestlige del af Rusland med ca. ¼ million indbyggere. Den er hovedstad i Oblast regionen. Stor betydning i russisk historie – her grundlagdes Rusland i 859. Byen har universitet og større virksomheder inden for atom -og flyindustrien.

Et rigt kulturliv med eget symfoniorkester og med mange musikspillesteder. Det var ikke ualmindeligt, at børnene gik til klaver og anden musikundervisning. Floden Volkhov strømmer forbi og stedet har i århundreder været handelsknudepunkt. Vikingerne passerede den på vej fra Østersøen til Konstantinopel gennem de russiske floder/søer. I 2.verdenskrig var regionen en slagmark med store ødelæggelser til følge.
JR beskrev lejligheden han boede i – typisk sovjetbyggestil med diverse bygningsmæssige mangler. En kortbølgeradio udgjorde kommunikationsledet til Danmark. JR kunne ikke russisk og efterspurgte lokale, der kunne støtte ham i at falde til/ blive mere integreret. En engelskkyndig russisk kvinde responderede og det blev indgangsporten til JR´s russiske venner i byen. JR fortalte om butikslivet – fra større statsdrevne butikker til mange små boder/kiosker og markeder med fødevarer, håndforarbejdede produkter (tøj, træting etc..). Kød havde mærkeligt nok en næsten fast kilopris uanset udskæringen.
Busserne var gamle ligesom mange af bilerne og flere lokalt producerede med det resultat, at de ikke sjældent brød sammen, men til gengæld kunne de fleste selv klare reparationerne. Russerne elsker blomster – men husk, der skal være et ulige antal blomster med mindre det er til en begravelse – her skal antallet være lige ! Vandforsyningen var problematisk – man skulle ikke drikke vandet i hanerne, men til gengæld valfartede mange til hellige kilder for at fylde vanddunkene der. JR fortalte om en veninde, der var lidt af en ildsjæl – drev en institution for handicappede børn. Vi så billeder af picnic til de smukke naturomgivelser f.eks Ladogasøen med klostre på øerne. JR beskrev badstuetraditionen – saunaen hed en ”Banja” – ikke ulig den finske. I august 98 gik den russiske stat bankerot, banksystemet brød sammen og rublen faldt til 1/3 af tidligere niveau. Stor arbejdsløshed, men russerne har en lang tradition for at klare sig på trods. Her spiller russernes kolonihave – Datsja´en – en stor rolle. Det er deres private gartneri, der forsyner familien med grønt og rodfrugter.
I tiden efter kommunismens sammenfald har kirken, der var forbudt, genvundet noget af sin tidligere indflydelse. JR så, hvordan tidligere forfaldne kirker blev renoveret og genopbygget. Alene i Novgorod og pmegn var der ca. 200 kirker og klostre. I sovjettiden kunne man ikke blive døbt  – nu så man således flere voksne, der blev døbt.

Ref. Karsten Hjelt

Den 24. Januar 2019
om:  “Det danske sundhedsvæsen og det forbistreder IT
Ved. Niels Rossing

Niels Rossing (NR) er læge og specialiseret i klinisk fysiologi. NR fattede tidligt interesse til IT og har viet en stor del af sit aktive liv til dette fagområde – både fagligt og ledelsesmæssigt. Danmark har en flot førerposition inden for IT løsninger i den offentlige forvaltning inkl. Sundhedsvæsen. NR ridsede udviklingen op. Det begyndte med central dataopsamling og systemer, der muliggjorde dette. Folkeregister i 1924, CPR i 1968, cancerregister 1942. IT begyndte i DK med computeren DASK i 1958.

I perioden 1960-2000 stod det såkaldte ”grønne system” (brugerfladen var) for registrering af diagnoser, behandling og administrative opgaver. Det blev styret af KMD. (tidligere Kommunedata) 
I 70´erne kom landspatientregisteret og digitale løsninger til information om laboratorie – og billeddiagnostiske undersøgelser og data. 90´erne bød på elektroniske recepter og udskrivningsbreve (information om hospitalsindl.´s forløb til den praktiserende læge). Medcom etableredes i 1994. Det er en non-profit organisation, ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Medcom udgør den digitale rygrad i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger. I 00´erne påbegyndtes indføring af den elektroniske patientjournal (EPJ). Helt udrullet i 2010. I 2003 kom sundhedsportalen – Sundhed.dk, der indeholder sundhedsinformation rettet mod professionelle og den almene befolkning. Endvidere kan borgeren her se sine egne sundhedsdata fra sygehus og egen læge. Meget brugt – 2 millioner brugere/måned!
I 2010 introduceredes flere steder telemedicin, hvor pt. fra hjemmet kan kommunikere direkte digitalt (video og tale) med sundhedsfagligt personale og således løse en række opgaver direkte. Det har medført en klar reduktion i indlæggelser for visse patientgrupper – f.eks. KOL patienter. Det fælles medicinkort kom i 2015. Her kan hospital, praktiserende læge, apotek og patient se medicinstatus og de 2 førstnævnte instanser ordinere medicin. Aktuelt er etablering af nationale biobanker med individuel genetisk kortlægning, hvilket kan få stor betydning for udvikling af mere målrettet medicingivning tilpasset den enkeltes profil.
Sidste skud på stammen er kunstig intelligens, der også er ved at holde sit indtog i sundhedsvæsenet. I den senere tid har der været megen debat om den elektroniske patientjournal indført på Sjælland. NR kom ind på problemstillingerne. Systemet er amerikansk (EPIC) og et vigtigt element er afregningsmoduler, idet man i USA har et privat system og hver handling i sundhedsvæsenet udløser en regning til patient/dennes forsikring – dette er jo ikke relevant i det danske sundhedssystem, der er offentligt financieret. Systemet er iflg. brugerne ikke intuitivt – nogen husker måske Steve Jobs ordrer til sine smartphone udviklere: max 3 tryk og du skal være fremme ved målet! Det er mildt sagt ikke tilfældet for EPIC, hvor man ikke sjældent skal bruge dusinvis af ”tryk” (ref. Info fra brugere). 3 vigtige dele (medicinordination, laboratoriedata og svar) er dysfungerende. Systemet understøtter ikke sundhedsdataindberetninger til de vigtige danske kvalitetsdatabaser, der er med til at monitorere f.eks. kvalitet af operationer, behandling af diabetespatienter etc.. Heldigvis er et dansk udviklet system ”Columna” udviklet af firmaet Systematic i samarbejde med region Midt iflg. brugerne velfungerende. Så der er måske håb forude for det Sjælland ! NR sluttede af med at fremhæve, hvor langt man i Danmark er kommet med IT løsninger i sundhedsvæsenet og hvor store fordelene er. Fremhævede gode råd for indføring af systemerne: 1. Nationalt lederskab med etablering af infrastruktur, standarder, netværk og koordination samt sikkerhed. 2. Indfør systemet trinvis. 3. Gør det så enkelt som muligt. 4. Gør det behovsdrevet og involver brugerne.

Et spændende foredrag om et højaktuelt emne.

/Karsten Hjelt

Den 17. Januar 2019
om:  “En industrimands erindringer*
Ved. Mogens Pedersen

Mogens Pedersen kom fra en familie, hvor det ikke var kutyme at fortsætte med videregående uddannelse. Lærerinde Fru Hansen kunne dog se, at Mogens i 7. klasse have gode boglige egenskaber og fik M´s forældre overtalt til, at Mogens kunne komme i 2. mellem. Nogle lærerildsjæle underviste i fritiden M i engelsk og matematik, så han kunne komme på højde med de øvrige elever i 2.mellem.

I 69 var Mogens uddannet akademiingeniør og blev ansat på Helsingør skibsværft.
Foruden skibe byggede værftet BW motorer på licens. Alle håndværksfag var repræsenteret på værftet, hvor de øverste fagansvarlige var mestrene. M´s opgave var projektstyring, og det udførtes med såkaldt netværksplanlægning. Vi er i EDB æraens barndom, hvor data kom på hulkort og siden blev udskrevet på store ark. Det var en udfordring, at få de fagstolte mestre med på den ”nymodens” styring. Arbejdspladsen var meget traditionsrig bl.a. havde alle øgenavne. En der havde mistet håret i en brand blev kaldt ”grydeklar”, en anden, der var noget bidsk hed ”hugormen”, men da han fik gebis ændredes navnet til ” snogen”. Direktøren havde en stor manke og hed ”høstakken”, men det blev ændret til ”champagnegaloppen” efter han ved en stabelafløbning løb efter skibet for at sikre, at champagneflasken, som traditionen byder, blev knust mod skibssiden. Virksomheden havde 100 års jubilæum i 1982.
De danske værfter kunne ikke konkurrere med østens værfter i Japan og Korea. Helsingør lå indespærret mellem havn og Kronborg uden  mulighed for ekspansion. 

M.´s næste job var som konsulent i virksomhedsledelse.
Mogens beskrev opgaven med at søge at forbedre effektiviteten på en Mærsk olieboreplatform. Der var en kontant, effektiv styring uden dikkedarer. F.eks. var det nødvendigt, at mandskabet kunne identificeres hurtigt, når man skulle opgøre den enkelte medarbejders aktiviteter. Det tog et splitsekund.  Rigmasteren (lederen af platformen – kaptajnen) fra New Zeeland gav ordren over højtaleranlægget: ” Tomorrow all crew ware numbers”.

Mogens kom verden rundt med vidt forskellige opgaver, men savnede at være en del af en organisation. Det blev opfyldt i M´s sidste arbejdsplads – Coloplast. M beskrev virksomhedens tilblivelse med sygeplejerske Elise Sørensen´s opfindelse af klæbbare engangsplastposer til opsamling af afføring el. urin fra stomien i bugvæggen. Tidligere var opsamlingen præget af uhensigts- mæssige redskaber, der ikke sikrede tæthed og dermed var patienterne plaget af lugt og siven af afføringsmateriale/ urin på bugvæggen. Det gav et ekstra handicap og bevirkede ofte isolation. Sygeplejersken fik kontakt til en dansk plastproducent Åge Louis-Hansen. Først troede L-H ikke på idéen, men heldigvis var hans konesygeplejerske, og hun fik ham overbevist om, at det var en rigtig god idé. Familien satsede hele formuen. I dag har Coloplast en årsomsætning på 16,5 millliard og er markedsleder. En del af forklaringen på succes`en er fokus på patientens behov og involvering af fagpersoner og deres viden i tilpasning/ udvikling af produkterne. I 1984 formulerede virksomheden deres mission, der er øget livskvalitet for mennesker med handicap og stor kvalitet i produkterne med fokus på innovation. Patienternes vinkel var det vigtigste for produktets udformning. En stomipose skulle være ”lækker så man havde lyst til at tage den på”. Tidligt involverede man de toneangivende ”stomisygeplejersker” – de såkaldte ”selected few”. I dag har man en webbaseret konstruktion med interaktiv organisation.  M. viste ekssmpler på produkterne inkl. f.eks. minikatheter med udseende som en læbestift til dametasken.

En af udfordringerne er tilpasning af hudvenlige klæbematerialer, der er tilpasset individuelt. Også de nye vævsweb til brokpatienter har givet udfordringer, men det kom vi ikke nærmere ind på.

Alt i alt et interessant foredrag med indblik i et langt arbejdsliv som ingeniør inden for teknisk og kulturelt meget forskellige brancher.

/Karsten Hjelt

Den 10. Januar 2019
om:  Hvordan arbejdede skattevæsnet.*
Ved. Bjarne Christiansen

BC gik efter realeksamen ind i Herlev Kommunes skattevæsen som elev. Det var dengang hvor kommunerne stod for ligningen, og hvor ”væsenet” havde et kendskab til borgerne.  BC fortalte om den cigarrygende ekspeditionssekretær med skrankepavementalitet, hulkortsystem, det personlige fremmøde på skattekortet – torskegilde. Ligningen var i starten ret enkel – man sammenlignede forholdende i indeværende år med det foregående, og hvis der ikke var de store udsving, så var der ikke grund til yderligere.

Jubelåret (skattefrit år) i 69 blev mindet med vemodighed. Kildeskattens indførelse i 70 medførte, at arbejdsgiveren skulle indberette løn og indbetale skat af lønnen. BC blev specialiseret i selskabsskat –skatterevisor i Ballerup kommune og senere Frederiksberg. Reglen var at den kommune, hvor hovedaktionæren boede, skulle stå for ligningen. Det medførte til tider proforma flytning til lavskattekommuner. BC kunne berette farverige historier, hvor ransagninger afslørede helt andre lagerbeholdninger end det opgivne, dokumenter der viste dobbeltbogholderi – et til ære for skatten, andet og det reelle.  Andre tilfælde med skjulte, kontant eller guldbugnende pengeskabe bag malerier, fupfonde i Lichtenstein og en rejsevirksomhed, der sørgede for at private flyrejser optrådte som arbejdsrelaterede og dermed fradragsberettigede aktiviteter.

Tilhørerne var godt underholdte og følte sig godt tilfredse med at høre om dengang, hvor skat rent faktisk udførte ligningsarbejde, der sikrede en vis form for retfærdighed og penge i kassen til velfærdssamfundet.

/ref. Karsten Hjelt

Den 13. december 2018
Julefrokost

               

              

 

Den 6. december 2018
om:  Fra Dong til Ørsted
Foredrag af Poul Dons Christensen

Foredragsholderen (PDC) havde gjort hele udviklingen med som en af de først ansatte (ingeniør og kommunikationsmedarbejder) i DONG, der blev dannet i 1972.

Danmark har de sidste 40 år haft et konstant energiforbrug trods en fordobling i BNP (inflationsjusterede tal). Imidlertid har energisammensætning ændret sig væsentlig fra overvejende olie og kul til gas og vedvarende energi. Dog fortsat et stort olieforbrug pga transportsektoren. Udvinding af olie kom i gang på initiativ af AP Møller, der fik koncession på udvindingen i 1960 for 40 kr. Dengang må Staten/folketinget siges at være lidet visionære. I 1970 produceredes gas fra Ekko feltet (tilhørte Norge). Herhjemme havde man svært ved at tage stilling til anvendelse af gas, der var taget i brug i bl.a. Holland og Tyskland.

I 70´erne diskuterede man fremtidens energiform – olie, kernekraft, gas. Ulykken på 3 mile øen ved Washington (lækage fra atomkraftværk) og Irans politiske revolution med præstestyrets overtagelse af magten og dermed stop for øvrige landes import af Irans olie gav vind i sejlene til fortalerne for naturgas, som blev indført i 1977 i Danmark, hvor man etablerede ledninger fra felterne i Nordsøen og internt i Danmark frem til aftagerne. DUC (AP Møllers olieselskab) havde indtil 1984 eneret på udvinding, men måtte i 1984 afgive felter. 

I 2018 har Mærsk helt afviklet sin olieforretning. DONG´s styrke og indflydelse øgedes via ekspertise inden for både energiudvinding og produktion, infrastruktur og energihandel.  Tidligere havde Auken som bl.a. miljøminister været en varm fortaler for vindenergi. I 2006 anlagde DONG ved direktør Anders Eldrup den strategi at satse på vind – primært havvind. Man udviklede ekspertise i JOA – Joint Operating Agreements, hvor man evner at kombinere såvel teknik som økonomi i projekterne, der omfatter mange partnere. Da det kom formanden for DONG for øre, at Anders Eldrup havde bevilliget lukrative økonomiske ordninger for ansatte i DONG med særlige evner og ekspertise inden for dette vigtige felt blev Eldrup fyret. De pågældende personer forlod DONG og etablerede eget selskab CIP (Copenhagen Infrastructure Partners). I dag er DONG omdøbt til Ørsted og beskæftiger sig udelukkende med store vindprojekter. Begge selskaber har stor succes. Staten ejer 50,1% af Ørsted. Den danske stat har tjent 340 milliarder på Olie- gaseventyret. I dag er der ingen dansk deltagelse i olie-gas udvinding i Nordsøen og vore lagre er ved at være udtømte. Det ”sorte” eventyr er slut og det ”grønne” begyndt.

Et spændende foredrag om et vigtigt emne fra en velinformeret ”insider”.

/ref. Karsten Hjelt

Den 29. november 2018
om:  Skibsfart – Danske Rederier
Foredrag af Niels Storingaard

NS har været shippingmand i flere større danske rederier igennem 45 år. NS tog os gennem de sidste 100 års danske skibsfartshistorie. Fra Selandia i 1912 til de kæmpestore containerskibe i dette årti. Selandia var første dieseldrevne motorskib. Det blev bygget på BW til ØK, hvis stifter og leder HN Andersen viste det frem i London bl.a. til en imponeret ung flådeminister ved navn Winston Churchill. Søsterskibet Fiona blev den flådebegejstrede Kejser Wilhelm så imponeret over, at han købte det af ØK. Som en gestus fik det navnet ”Kristian d. X” – det var lige før 1. verdenskrig. En af ØK´s skibe ”Europa” kom på en hemmelig mission, idet det fragtede Nationalbankens guldbeholdning til Washington i 39. NS beskrev de forskellige former for skibsfart. Linietrafik går i fast rutefart fra A til B. Alle de store containerskibe går i horisontalfart – øst- vest, idet 90 % af verdens befolkning bor på den nordlige halvkugle. De mindre går vertikal – nord – syd. I modsætning til liniefart er trampfart (”tramp” engelsk ”vagobond”), der dirigeres rundt fra en transport opgave til den næste af rederiet. Containerskibstrafikken tog for alvor fart i midthalvfjerserne med Mærsk som det rederi, der mest konsekvent gik ind i den trafik.  Man ville gerne have skibene så store som muligt (bedre indtjening), men Panamakanalen´s dimensioner satte en øverste grænse (”Panamax”), som Mærsk som storkunde imidlertid fik ”strukket” noget. Verdens længste skib er 458 m langt. Selv store skibe kan ”slå sig på bølgerne” – navnlig kan bølgerne ved Durban være så  store, at stævnen på selv store skibe kan tage skade.  En anden transportform er ”bulkcarrier”- tørlast f.eks. kul, korn, malm.  De 3 store danske rederier Norden, J Lauritzen og Clipper er engageret i denne skibsfart. Tankskibe deles op i ”dirty” (råolie) og ”Clean” (raffinerede produkter). Skibet kunne godt gå fra clean til dirty, men ikke omvendt. Skibsrederiet A Sørensen specialiserede sig i sejlads i de nordlige og sydlige have og havde ekstra ”isforstærkning” af skroget.  Rederiet ”C Clausen” transporterede bl.a. levende dyr – f.eks. får fra New Zealand til mellemøsten til ”halalslagtning”. For at få fårene ud af skibet krævede det et førerfår. En gang havde de kun fået et førerfår, der således kom på overarbejde. Reefer fart er skibsfart med køleskibe – i dag i aftagen, da containerne kan køles særskilt. ØK´s fald fra tinden skyldtes en række uheldige dispositioner herunder bygning af såkaldte flexskibe, der viste sig kun at kunne klare den enkelte opgave halvt. En dårlig fusion mellem ØK og Scandutch – formentlig bl.a. pga dårlig kemi mellem lederne – bidrog også.  Forholdene ombord var ikke særlig behagelige i forrige århundredes midte og før bla. pga manglende aircondition. Til gengæld kunne skibene være i havn i længere perioder under lastning og losning – op til 3 uger var ikke ualmindeligt. Helt i top for søfolkene kunne være en tur op ad river Parana (fra Buenos Aires i Argentina til Asuncion i Páraguai) med landgangsmuligheder. NS viste nogle elegante skibe, men de var ikke alle lige behagelige at sejle med, idet elegancens pris kunne være en større tendens til at rulle  i søen.

Shippingfolk handler også med skibe – såkaldt ”assethandel”. Her kunne der med en forudseende og nok også lidt heldig hånd tjenes store penge.

Det var en interessant indføring i ”det blå Danmarks” univers.

/ ref. Karsten Hjelt

Den 22. november 2018
om: “ TV – ØL og EU
Foredrag af Ole Andreasen

Vi indledte dagen med ”Ole sad på en knold og sang”, hvor Ole fårehyrde drømmer sig ud i den store verden. Vores fordragsholder Ole A. kom ud i den store verden og beskrev sit arbejdsliv i en kauserende stil fyldt med anekdoter, der ofte kaldte på smilebåndet. Hans familie førte geografisk en lidt omtumlet tilværelse mellem landsdelene under OA´s opvækst – OA tilskrev det faderens psykiske påvirkning af ophold i Neuengamme. En konsekvens blev, at OA altid har fået at vide, at det var svært at ”lokalisere” hans accent. Startede sin karriere i den trykte presse. Arbejdede ved Vestkysten og siden Børsen og Kristelig dagblad. Stod bla. for ”dagens navne”. Fik under ophold på Børsen besked på at udlade præster. Da han senere kom til Kristelig dagblad stregede han præster over, men det blev af trykkeren opfattet som at de skulle sættes i kursiv. En redaktør var kommet til at sætte et kryds over et ord (det skulle udelades), hvilket imidlertid blev trykt som et x – da det var i sammenhæng med følgende sætning blev overskriften i Kristelig dagblad: ”Sex det er sagen.”
OA kom til TV aktuelt under fjernsynets unge dage i begyndelsen af 60érne. Journalisterne var dengang ret så frit stillet og kunne finde på at sende ”live fra Saltholm”, spørge folk på gaden (voxpop) om de var for eller imod at flytte valutabalancen til Saltholm. Et andet indslag – nærmest i Aprilnargenren – var at nu havde man så småt begyndt indfasning af højre kørsel i Sverige. Man startede med lastbilerne. På TV avisen ville man så vidt muligt illustrere oplæsningen med levende billeder, hvilket blev et problem ved Kennedy´s død, da der i arkivet kun varen lille film, hvor Jackie K. i blæsevejr forsøgte at holde fast i en storskærmet hat. I midt 60érne ansatte man flere journalister ved TV  – de ”gamle” sagde, at det var som asparges i bundter – med og uden hoved.

En jyske venstrebonde kaldte i et indlæg som kommentar til et TV indslag journalisterne (herunder OA) for ”røde lejesvende”. Det synes journalisterne var for meget, så de anlagde injuriesag, som de vandt – de havde krævet 1 kr i erstatning. Senere triumferede OA overfor Hartling, at nu havde han rettens ord for ikke at være en rød lejesvend, hvortil Hartling replicerede – næh, du har nu rettens dom for, at man ikke må kalde dig rød lejesvend. OA ledsagede Hartling (som journalist) til Kinabesøg hos formand Mao og hos Jens Otto Krag i New York, hvor han efter sin udtræden af dansk politik var EF ambassadør – desværre var JOK allerede der begyndt sin personlige deroute.  Uffe Ellemann foreslog, at journalisterne stillede op til radiorådet. Uffe som kandidat og OA og Ib Rene Cairo som suppleanter. Uffe blev valgt, men forlod kort efter DR, det samme gjorde  OA og tilbage var Ib Rene, der jo ikke befandt sig særligt tæt på København. OA   blev ansat som chefredaktør på Fyns tidende. Her skulle han bl.a. fortælle JP Jensen, at han skulle stoppe som chefredaktør og i stedet være politisk redaktør – JP skrev lidt modstræbende under på aftalen og tilføjede ”når det nu ikke kunne være anderledes.” Da konditionerne for at drive avisen ikke var de bedste slog han til på Schleimanns opfordring om at komme til radioavisen.

Efter kort tid der opfordrede Povl Svanholm ham til at blive direktør i de forenede bryggerier bl.a. med ansvar for kommunikation. TV havde et indslag om alkoholproblemer på arbejdspladsen, og her ville man gerne interviewe medarbejdere ved bryggerierne. OA blev anbefalet at foreslå en omfangsrig bryggeriarbejderske, der ordknapt, men præcist forklarede journalisten, at hun aldrig havde oplevet problemer med alkohol på Carlsberg, hvor hun havde arbejdet i næsten samtlige afdelinger i produktionen, og man havde altid fået det, der var brug for!

OA´s stemme var kendt og skattet. Balling spurgte om OA ville indtale resume af handlingen før hvert afsnit i Matador. Det fik OA 6 flasker god whisky for. 

Som 60 årig forlod OA Bryggerierne og sluttede sin karriere af som EU parlamentariker for venstre. Her mødte han Freddy Black, der stiftede ” provinsforeningen mod københavneriet”. FB forsøgte også at få Helle Thorning Smidt med, da man ”manglede en der kan lave kaffe.” Det responderede HTS ikke på. OA havde foreslået en navngiven revisor i foreningen – nemlig hans hund. Det gik ikke, så FB foreslog, at de anmodede folketingets formand Ivar Hansen om at blive revisor. Imidlertid døde IH, så det blev Christian Meidahl. Da Danmark havde formandskabet blev CM officielt inviteret til Bruxelles, og den røde løber blev rullet ud.  Senere blev det kutyme, at man inviterede formanden for parlamentet i det land, der havde formandskabet til Bruxelles på officielt besøg. FB var ”formand for budgetkontrol” i EU parlamentet og kunne ikke døje kommissær Povl Nilsson, hvilket gav anledning til en del verbale udvekslinger.

OA sluttede af med citat fra Mark Twain om ”at han da var løbet ind i mange problemer, men ingen af dem var rigtig blevet til noget” og endelig en arabisk gammel fortælling om døden, hvor en tjener havde mødt døden på markedet. Døden havde gjort et tegn, som han opfattede som, at nu gjaldt det ham. Tjeneren ville derfor skynde sig væk til Samaria. Hans herre gik derfor til markedet og spurgte døden, hvad tegnet havde betydet. Nå, døden var bare en lidt overrasket over at se tjeneren her – regnede med at de skulle mødes i Samaria.

/ref Karsten Hjelt

Den 15. november 2018
om: “ Lyst hele livet
Foredrag af sexolog Lene Alexander

LA er oprindelig sekretær uddannet, men har siden suppleret med uddannelse til kognativ sexolog og parterapeut hvad det nærmere indebar fremgik ikke. LA var en meget åben og livlig foredragsholder, der talte entusiastisk om emnet – levede i høj grad op til egen specifikation af det feminine –”spontanitet” og mindre struktur.  
Hendes indgang til emnet udsprang af personlige hændelser i form af et handicappet barn og et barn, der er transkønnet.
LA gav nogle gode råd, hvortil de fleste nok vil nikke genkendende, men på den anden side er de så generelle og vigtige, at de næppe kan gentages for tit. Hermed et udpluk, som medlemmerne med næsten garanteret succes kan anvende overfor deres partner (og såmænd også andre medmennesker): Anerkendende ord, giv dig tid til den anden (lyt, vær opmærksom), give gaver (den berømte buket blomster, der blødgør de feminine knæ), gør den anden en tjeneste (jeg tager opvasken kære) og ikke mindst kærlig berøring. 
LA beskrev manende behovet for sidstnævnte ved ordet ”hudsult” (det anbefales dog ikke at bide i partneren – og dog – måske et lille forsigtigt nap kan gøre godt! (ref. egen overvejelse)). Herefter kom LA ind på, at vi bør booste vort selvværd/selvkærlighed, idet vi så har mere overskud til at give kærlighed (her skal man dog ikke gå over gevind ad modum Trump f.eks. (ref. egen overvejelse)).  

Tilbage til det fysiske. LA underviste i knibeøvelser dvs. stramning/afslapning af bækkenbund – fremmer angiveligt erektionsevne og reducerer inkontinens (sidstnævnte mener ref. er påvist). Endelig blev 2 typer krammer demonstreret af LA og klubbens kasserer (havde fødselsdag, så det var helt naturligt at det var Bent, der skulle krammes).

Den ene kan man kalde en ”afstandskrammer”, hvor man forsigtigt uden at ramme briller eller barm læner hovederne mod hinanden. Den rigtige krammer er en ”helkropskrammer”, hvor der ikke alene er tæt brystkontakt, men også kontakt under navleniveau. Vi fik også lejlighed til at kigge ind i sidemandens sjæl, idet den iflg. LA befinder sig i venstre øjes synscortex – så vi kiggede ind i hinandens venstre øje.  Vi kom ikke nærmere ind på definitionen af sjæl endsige dens anatomiske placering og hvad med sjælevandring?  LA er på det sidste blevet meget optaget af Tantra massage og tantrisk seksualitet. Førstnævnte er en helkropsmassage dvs. også de eksterne kønsorganer, mens den tantriske seksualitet består af gensidig berøring af kroppen, og her er egentlig sex i form af penis- vagina interaktion ikke central.

Et foredrag hvor medlemmerne fik kontakt til deres underliv og et godt øje til hinanden!
Ref Karsten Hjelt

Den 8. november 2018
om: “ Ellehammer
Foredrag af Lars Gudmand Pedersen.

LGP er formand for Ellehammerfonden og langt ude i familie med Ellehammer. Fonden blev stiftet af opfinderens søn Hans E., der i modsætning til faderen var mere iværksætter end opfinder og derfor også formåede at tjene en mindre formue, der er basis for fonden, der hvert år uddeler 1 million til tekniske museer og videnskaber. Ellehammers far var entreprenør og virkede på sydsjælland og lolland-falster. En af faderens navnkundige glansnumre som entreprenør var tømningen af Vålse vig for vand på 25 dg. Dertil konstruerede han en stor Archimedes skrue drevet af vindmølle og ”bingo” han opfyldte til alles beundring kontrakten. Ellehammer blev uddannet som urmager. Meget tidligt besat af at løse tekniske udfordringer. Ellehammer var ikke akademisk uddannet, men meget opfindsom/fantasifuld og i stand til at materialisere sine ideer. Arbejdsmetoden var at prøve sig frem. Bag opfindelserne stod ofte mange forsøg med fortsat forbedring af produktet. Han optog i Danmark over 50 år 49 patenter og i udlandet 400 – altså en håndfuld om året. Der var ikke den tekniske udfordring han ikke gav sig i kast med. Hermed et udpluk: forlystelsesautomater (et røntgenapparat, hvor man kunne se knoglerne i hånden – strålehygiejne var ikke noget man kendte til !!), cigaretrullemaskine, sav til at flække grisekroppe, poststempelmaskine, luftpudebåd, skumslukkere, koredningsmaskine (en del staldbrande, hvor kreaturerne brændte inde), redningsbådskonstruktion ( en del af et større skib kunne afkobles fra moderskibet og fungere som redningsbåd (Titaniculykken), Tivolibådene drevet vhja trykluft (fri for benzinos og motorlarm), lystavle, der kaldte bådene ind mm.. Ellehammer samarbejdede en overgang med Viggo Knuth, der formidlede adgang til finansiel støtte, der desværre blev Knuths ruin. Ellehammer gik fra projekt til projekt, hvor forretningsmodellen typisk var salg af patent og licens af produceret enhed. På den måde klarede han sig nogenlunde økonomisk i et halvt århundrede. En undtagelse her var produktion af en motorcykel, hvis dele alle var konstrueret af Ellehammer. Den producerede han i 200 eks. og senere i 1000.

Forsøgte sig også med en lille let bil i 1910, men den kom ikke i produktion. Ellehammer udviklede en succesrig karburator, som forbedrede bl.a. Fordbilers ydeevne. Forsøgte at sælge patentet til Ford, der imidlertid ”stjal” ideen i USA, mens han dog fik solgt karburatoren til Ford biler i Europa og til DKW – senere Audi.  En anden succes var udvikling af pumper bl.a. en der kunne drives vhja en drivrem påsat Fordbilens aksel, men også større pumper til nødslukningsanlæg til skibe. De mest kendte opfindelser fra Ellehammer er inden for flyvningen,  hvor det lykkedes at konstruere en let motor (stjernemotoren), et styresystem med selvoprettelig evne samt en anvendelig vingeform.  D. 12.9.1906 svæver maskine og pilot 1, 5 fod over jorden over 42 m. Det er dog ikke godkendt som den første flyvning i Europa, da en franskmand fløj lidt før. Ellehammer var også en af pionererne inden for helikopterkonstruktionen, men heller ikke her den første. En del af Ellehammers mange opfindelser findes på teknisk museum i Helsingør. Et spændende foredrag om en fascinerende personlighed.

/ref Karsten Hjelt

 Den 1. november 2018
om: “ Amalienborg

Besøg på Amalienborg Museum

Vi blev vist rundt af en entusiastisk kunsthistoriestuderende. Amalienborg er skabt som led i Frederiksstaden, der skulle markere 300 året for den Oldenburgske kongeslægt i Danmark.
Initiativtager var således Frederik d.5 – der ses til hest midt på Amalienborgpladsen – berømt statue udført af Saly. Det var grev Moltke, der stod for det organisatoriske og arkitekt Eigtved for byplan og bygninger. Adelen fik økonomisk fordelagtige vilkår for opførelsen af bygninger – et privilegium, der varede i 20 år. I 1794 brændte Christianborg slot, og på det tidspunkt var det blevet kostbart at besidde bygningerne, så kronprins Frederik (senere Frederik d.6) købte Amalienborg og omdannede det til royalt palæ. I dag udgør det et smukt hele med aksen til Marmorkirken, Amaliehaven og Operaen.

Kronprinsen var den reelle leder af landet, idet faderen Christian d. 7 var psykisk syg og uegnet til at regere. Det er også årsagen til at arkitekt Harsdorff byggede en arkade mellem kronprinsens og kongens residenser, så kronprinsen i det skjulte kunne ”smutte over” til kongen og få de formelle underskrifter. I dag består Amalienborg af Christian d.7, Christian d. 8, Frederik d. 8 og Christian d. 9´s palæer. Museet ligger i Christian d. 8.´palæ og indeholder dele af den Glücksburgske kongeslægts private gemakker.  Museet viser således arbejdsværelserne for Frederik d. 9., Christian d. 9., Christian d. 10 og Frederik d. 8. samt dronning Louise (gift med Christian d.9) private stue og Christian d. 10 og dronning Alexandrines spisestue. Frederik d. 9´s arbejdsværelse var udsmykket med maritime billeder og en større pibesamling og klaver. Dronning Louises rum var spækket med nips og billeder af den store familie (Christian d.9 og dronning Louise børn blev gift ind i de europæiske royale dynastier (bl.a. England, Rusland) ligesom en søn blev konge af Grækenland).
I Christian d.10´s spisestue og kontor udspilledes en stor del af påskekrisens drama (i 1920 – uenighed mellem konge og folketing om, hvor meget land Danmark skulle have tilbage fra Tyskland efter 1. verdenskrig). Der var en time sat af, så vi nåede herefter kun hurtigt at passere Frederik d.8 ´s arbejdsværelse.

En interessant tur, hvor man fik opfrisket Amalienborgs konge – og bygningshistorie.

/Karsten Hjelt

Den 25. oktober 2018
om: “ Afrika” 
Ved: Holger Bernt Hansen

Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden?”

HBH´s viden og interesse for Afrika går tilbage til 60érne, hvor han underviste i 3 år på Kampala universitet i  Uganda. Senere professor ved Københavns Universitet med speciale i Afrikastudier. 22 år i Danidas bestyrelse heraf 12 år som formand. Afrikas udvikling i nyere tid kan opdeles i 3 faser.

1. 1880 til 1960. Kolinimagterne ”deler” Afrika ved en konference i Berlin med Bismarck som vært. Opdelingen var uden hensyntagen til stammer, sprog, historie og naturlige skillelinier. Her grundlagdes en del af de udfordringer som landene slås med i dag.
2. 1960- 90 ”Nationbuilding” – meget afhængig af bistand.
3. 1990 – … ”Second liberation”. Efter den kolde krigs ophør blev landene mere fritstillet til at søge alliancer og de fik adgang til det internationale system. Fokus rettedes mod øget privat engagement og reduceret statsindflydelse. Etablering af et civilsamfund med organisationer herunder fagforeninger. En demokratiseringsproces med valg. Der er nye aktører i verden – ikke blot de gamle kolonimagter – BRIC og MINT, Kina og Rusland mm.. Udviklingen har været vanskelig for mange lande og i 2000 betegnede ” The Economist” kontinentet som ”hopeless”. Det er gået frem siden og i 2010 var overskriften ” Africa rising”. Afrika er arealmæssigt det største kontinent. Der er store naturressourcer og et stort marked. Dertil kommer en kraftig befolkningsvækst. Sidstnævnte også problematisk – i 2013 var befolkningstallet 1,1 milliard. Det skønnes at stige til 4,2 i 2100 og dermed udgøre 35 % af verdens befolkning. Det lægger stort pres på udvikling af fødevareproduktion og skabelse af job. Og netop fødevareproduktionen er utilstrækkelig og ineffektiv i Afrika. Målet er således øget vækst, reduktion af fattigdom, øget uddannelse og øgede investeringer. Man søger at frigøre sig fra bistand. Desværre fortsat stor afhængighed af råvareproduktion uden forarbejdning af varerne. Der sker flere steder en vækst uden tilsvarende øgning af jobtal. En stor del af befolkningen er ung ( f.eks. Uganda ca. 50% under 15 år).Mange søger til byerne (man skønner at i 2050 bor 50% i byerne), hvor man søger at ”overleve”. Det kniber med arbejde. Denne kombination af mange unge arbejdsløse kombineret med en stor udbredelse af mobiltelefoner gør, at man meget hurtigt kan skabe ”opstande” – demonstrationer og uro. Endvidere basis for rekruttering til terrororganisationer, fundamentalisme (islam).  

Kina er begyndt at investere i Afrika. Mens vesten stiller betingelser om demokrati, reduktion af korruption er Kina mere uforbeholden. Kinas interesse er langsigtet – en stor del af råvarerne til Kina´s produktion kommer fra Afrika og som nævnt er markedspotentialet stort.  I kølvandet er der bekymring for den indflydelse, som Kina kan få. Kan landene f.eks. ikke betale lån tilbage kan Kina bl.a. gøre udlæg i landenes naturressourcer.

HBH kom også ind på migrationen til Afrika. Der er en rute fra Subsahara gennem Sahara  først og fremmest til Libyen. Europa står som det forjættede område – det kan unge bl.a. se på nettet. Flere går til under turen gennem Sahara end på Middelhavet. De unge støttes ofte økonomisk af familierne, der til gengæld håber på penge retur fra den migrerede. Penge sendt fra migranter til Afrika udgør mere end bistanden og private investeringer tilsammen ! Derfor har migrationen landenes stiltiende accept – samtidig reducerer det ungdommens pres på de hjemlige regimer. Den enkelte migrant har svært ved at indrømme sit nederlag og de problematiske forhold i Europa, og der er tendens til at man sender positive meddelelser til familien, der kan motivere yderligere migration. Tilbagekomst af migranten er også en stor udfordring såfremt vedkommende ikke har udfyldt de økonomiske forventninger og ”familieinvestorerne” ser deres penge tabt. Disse forhold har fået Europa til at revurdere relationen til Afrika – der er brug for en ”marshallhjælp” for at få yderligere gang i Afrika, så befolkningen ikke i desperation motiveres til at emigrere og landene kan komme i en stabil udvikling med muligheder for den unge befolkning.
Et meget spændende og aktuelt foredrag.                                       

Ref: Karsten Hjelt

Den 18. oktober 2018
WorkShop vedr. Foredrag og udflugter foråret 2019

Indledningsvis blev der informeret om ændringer i klubbens styregruppe.
Peter Skov overtager uformelt opgaven som næstformand. Formelt erstatter han Ebbe
Taudorf fra den kommende generalforsamling.
Jesper Kolding overtager også uformelt den tekniske styring som er nødvendig
når vores møder gennemføres. Formelt erstatter han Niels Holten-Tinglev efter vores næste
generalforsamling.
Vores Workshop.
Helge startede med at forklare proceduren fra A til Z. Proceduren fra ønsker til færdige
aftaler med hver enkelt foredragsholder.
Det var en anderledes dag for medlemmerne, fordi vi i fællesskab skulle lægge grundlaget for aktiviteter i første halvår 2019.
27 medlemmer arbejde særdeles aktivt omkring 4 borde, som hver valgte en bordformand.
Der blev arbejdet særdeles aktivt. Flere havde ikke tid til at holde pause. Arbejdet sluttede
med, at hver bordformand oplyste de fælles ønsker i prioriteret orden, og alle forslag blev
ført til protokols.
Det totale indtryk er, at der blev skabt et godt grundlag for den kommende arbejdsproces.
Ref: Helge Dissing

            

Den 11. oktober 2018
om: Demens
ved: Connie Engelund
Connie Engelund er sygeplejerske, nu pensioneret og konsulent i Alzheimerforeningen. CL har arbejdet på plejehjem med demente. CL redegjorde for stigningen i demens ( 85.000 i 16 og skønnet 123.000 i 2030) dog med den opløftende tilføjelse at stigningstakten synes i aftagen. Der er en kønsovervægt af kvinder. Demens skyldes en progressiv hjernelidelse med tab af færdigheder. Omfanget og udbredelsen afhænger af lokalisation og type. Alzheimer udgør 65%, Vasculær demens 17%. Øvrige former er demens ved Parkinson, Lewy Body (her ses synshalucinationer – lidelse primært lokaliseret til synsbarken i hjernen), frontallapsdemens. Sidstnævnte er særlig problematisk, idet frontallappernes funktion bl.a. er kognitiv dvs. overblik, eftertanke, hæmning af impulser. Disse patienter kan derfor komme til at gøre/sige problematiske, ukontrollerede ting.

Det er ikke kun hukommelsen  – her navnlig korttidshukommelsen, der er påvirket, men også tale, forståelse, overblik, udførelse af praktiske opgaver, genkendelse, orientering, øget latenstid. Der kan forekomme humørsvingninger, irritation, påvirket følelsesliv. Dog også trods alt livsglæde, tilpassethed – især i den sidste fase. Den dementes adfærd spejler i høj grad omgivelserne – her har vi alle en opgave med at møde dem med forståelse, tolerance, tålmodighed, venlighed og gerne med godt humør. CL slog her et slag for at vi alle bør være demensvenner.

CL forklarede om den intellektuelle og den følelsesrelaterede hukommelse. Sidstnævnte mere vedvarende. Det er en god ide at synge, danse, tale om tidligere liv/fortiden (huskes bedst) med den demente.

Prognosen er dårligst jo tidligere sygdommen debuterer. Der er i dag medicin, der kan forsinke progressionen, men kausal behandling haves endnu ikke.

Ref: Karsten Hjelt

Den 4. oktober 2018
om: Jyllandsslaget.
ved: Knud Jacobsen
Jyllandsslaget fandt sted d. 31.5. – 1.6.1916 som led i 1.verdenskrig. Det er historiens største søslag med involvering af 250 skibe, hvoraf 25 blev sænket  – ca. 10.000 sømænd omkom.  Slaget stod mellem den engelske og tyske flåde. Englænderne havde lukket Tysklands adgang til søs ved at spærre kanalen og den nordlige del af Nordsøen. På de måde kunne Tyskland ikke få forsyninger af søvejen, hvilket var medvirkende til hungersnød i den tyske civilbefolkning under krigen. Tyskernes flåde må siges at være den mest effektive i dette slag vurderet ud fra faldne og sænkede skibe  – dette til trods for  at den numerisk var underlegen. Englænderne havde i øvrigt ved et tilfælde via russiske dykkeres fund af materiale fra sænket tysk krigsskib fået adgang til tyskernes signalkoder, hvilket var en stor fordel.  Foredragsholderen fortalte levende om slaget, så man nærmest fornemmede krudtrøgen, den ulidelige varme i kanontårnene og ved de kulfyrede dampmotorer i maskinrummet.  En af de militærtekniske årsager til tyskernes relative succes var deres formular for krudt såkaldt ”korditbrand”, hvor englændernes krudt havde en øget tendens til selvantændelighed.
Endvidere var englændernes mandskab dårligere uddannet. De faldne ligger på kirkegårde etableret tæt på findestedet i Danmark, Norge og Sverige. Slaget fandt sted i Nordsøen – en del af det ud for Tyborøn, hvor der er oprettet ”Sea War Museum Jutland” , hvor en del effekter fra slaget kan besigtiges.

Ref: Karsten Hjelt

Den 27. september 2018
Om: Fremtidsforskning
ved: Niels Bøttger-Rasmussen

Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) i København er en uafhængig og non-profit global forsknings- og konsulentvirksomhed, grundlagt i 1969. Thorkild Kristensen var deres første formand. Niels Bøttger-Rasmussen er cand. Polit. og efter flere ansættelser i det private erhvervsliv blev han ansat på Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Når man skal forsøge at se ind i fremtiden, beskæftiger man sig blandt andet med Megatrends i nutiden, som f.eks. Dele økonomi, individualisering, kreative man og robotteknologi for at nævne nogle få af de trends der blev gennemgået.

Mængden af informationer var overvældende og kan give anledning til mange uddybende foredrag. Gennemgangen var inspirerende og krydret med flere meget humoristiske lysbilleder, som understøttede budskaberne.

Referent Ebbe Taudorf

Den 20. september 2018
Om: Mænd der mister
ved: Mads Christoffersen

Mads Christoffersen (MS) berettede om sin allerstørste livskrise, hvor han sank ned i et dybt sort hul, da hans kone igennem 26 års lykkeligt samliv døde af kræft. MS gennemgik hele sygdomsforløbet fra de tidlige symptomer til diagnosen blev stillet og det videre behandlingsforløb indtil døden.

Han beskrev den rejse han havde været på for at komme videre og op og ud af mørket. Efter sin kones død mødte han en kvinde som havde mistet sin datter ved selvmord. Denne kvinde havde taget et aktivt valg. Hun følte at hun stod ved en skillevej – hun kunne enten vælge lysets vej eller mørkets vej. Hun valgte ”lysets vej”.

MS prøvede først at få professionel psykologhjælp, men psykologen var bortrejst på ferie og kom først tilbage efter 3 uger. Da gik han i gang med at finde litteratur skrevet af mænd som havde mistet en kær. Der var ingen, men masser af bøger skrevet af kvinder om samme emne. MS satte sig for at skrive bogen: ”Mænd der mister”, som udkom for et par år siden. Det blev samtidig en personlig sorgbearbejding. I bogen beskriver han foruden sin egen historie om det smertelige tab af sin kæreste også 7 mænds historie der havde været ud for det samme. Han finder en påfaldende lighed imellem disse forskellige mænds sorgforløb.

I figuren nedenfor er beskrevet de faser man bevæger sig ud og ind i, – gennem sorgperioden.

                                                                             Aktiv                                                                Troen/Religion

                                     ”Desperadoen”                                       ”Krigeren”

Fortvivlelse ————————————————————————————————- Håb

                                      ”Offeret”                                                    ”Fatalisten”

                                                                             Passiv      

Efter foredraget var der en meget livlig og udbytterig samtale om det at miste en man har kær.

Ref: Ebbe Taudorf

Den 13. september 2018
Om: Mit arbejde i Afrika
ved: Claudius Jensen

Claudius Jensen (CJ) har i en periode på flere årtier arbejdet i flere lande i det sydlige Afrika. Udgangspunktet var uddannelse som lærer med speciale i fysik. Han har således etableret fysik undervisning ved flere skoler. Berettede om de ofte ret så primitive vilkår, som med opfindsomhed og teknisk snilde alligevel kunne danne baggrund for udvikling og god undervisning.  CJ medvirkede også til biogasanlæg og forbedring af toiletforhold. Desværre var det ikke altid, at løsningerne var langtidsholdbare, idet efterfølgere ikke besad samme egenskaber og herefter gik udviklingen i stå/ tilbage. Gav indblik i forhold med planøkonomi efter sovjetisk mønster, som absolut ikke fremmede udviklingen.

Ref Karsten Hjelt

Den 6. september 2018
Nordisk Film

Endnu en dejlig dag.
Vi mødtes uden for porten til Nordisk Film i Valby, hvor Karoline tog imod os.
Karoline var en guide, der var inde i sit stof, og var en kyndig omviser.

Efter at have set en del gamle stumfilmklip fra Ole Olsens barndom og begyndende karriere som instruktør, fik vi en kavalkade af udklip fra gamle dage og frem til i dag.

Siden Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Film i en mose i Valby, har selskabet i et over i helt århundrede bragt historier til live gennem levende billeder. 

Ole Olsen var en ihærdig og fantasifuld underholdningsentreprenør, der havde øje for at kombinere den gode fortælling og de tekniske ny-skabelser, som begyndelsen af århundredet bød på i en ny industri – filmindustrien. Og da filmene var stumme, kunne de udbredes over hele verden på tværs af sprog. 

Derefter gik vi over til lydstudiet, hvor vi fik grundig undervisning i, hvorledes man lavede lyd og eftersynkroniserede de forskellige optagelser fra locations i bl.a. Danmark og udlandet. En filoptagelse tager ca. 26 dage i gennemsnit fortalte Karoline, men herefter kommer så eftersynkroniseringen der, alt efter de originale optagelsers kvalitet kan tage længere tid.

På Ole Olsens filmimperium, der nu er Nordik Film, har i tiden med stumfilmens dominerede markedet foran konkurrenter som Hollywood, siden skabt stribevis af folkelige succeser som Matador, Olsen Banden, Huset på Christianshavn og mange andre, og har også udruget mange af de talenter, der har sat deres præg på både dansk og international filmkunst. 

Ref: Bent Høgsberg

30. august 2018
Om frivilligt, kulturelt arbejde.
Ved: Kaj Elkrog
Kaj Elkrog er fhv. direktør i Told/Skat. Kaj gennemgik sit liv som frivillig kulturelt “fyrtårn” i Rudersdal kommune
• 1969-1989 var han medlem af Søllerød Sogns Menighedsråd, heraf 10 år som formand og ansvarlig for opførelsen af Søllerød Sogns Sognegård.
• 1984-1998 var han formand for Teaterforeningen Søllerød Scenens Venner.
• Fra 2000-07 formand for Kulturelt Forum for Søllerød. Ved kommunesammenlægningen ændret til Rudersdal Kulturparaply (nu fællesforening for kulturelle foreninger i Rudersdal kommune) som formand til 1.4.2016).
• Initiativtager til de tre egnsspil, ”Fiskerkongen” (1993) ,” Hotel Holte”(1996) og ”Cirkus Koenig”(1999), samt “Tryllefløjten” (2007) opsat på Mantziusgården i Birkerød
• Har gennem mange år arbejdet for et kultur/medborgerhus i Søllerød/Rudersdal kommuner. Delvist realiseret ved indvielsen af Mariehøj Centret i 2015.
• 1995-2010 kystvandringer i Danmark. 
Medforfatter til bogen ”Søllerød Scenen. Det nære teater. Deres teater” i anledning af teatrets 50 års jubilæum, til artikler til Søllerødbøgerne om Socialdemokratiets lokalhistorie; endvidere forfatter til artiklen ”Nærums Industrialisering i efterkrigstiden. Fra landsby til industriby i det 20ènde århundrede, Søllerødbogen 2015.

Ref: Bent Høgsberg

23. august 2018
Om Politiskolen
ved: Steen Skovgaard Larsen
Politiet skal arbejde for sikkerhed og tryghed, men er borgerne mere utrygge end de har grund til at være?
Med udgangspunkt i det aktuelle kriminalitets- og trusselsbillede satte Steen perspektiv på, hvad årsagen kan være og hvem der kan gøre noget ved det. Er politiet selv med til at skabe utryghed i samfundet, når de argumenterer for flere ressourcer? Hvilken rolle spiller politikerne, pressen og borgerne selv?
Og så en tur ud i trafikken.
Færdselssikkerhedskommissionen har et mål om, at antallet af trafikdræbte ikke overstiger 120 i 2020. Det er tvivlsomt om det mål bliver nået. Det er Sten Skovgaard Larsens opfattelse, at trafikkulturen er elendig, og at en dårlig trafikkultur skaber flere ofre. Det kan flere politibetjente ikke løse alene og er enig med færdselssikkerhedskommissionen i, at det er et fælles ansvar, at færdes hensynsfuldt i trafikken. Men man kan godt sige tingene mere direkte. Stens påstand var, at der er kommet flere dårlige bilister. Og når der så sker ulykker, er der travlt ved håndvasken.
Med risiko for at komme salt i såret hos trafikofre og deres pårørende, vil udgangspunktet for dette tema være, at det ikke er vejret (og sjældent udefra kommende omstændigheder), men bilisterne der kører rundt og slår sig selv og hinanden ihjel  mente Steen – med de ulykkelige konsekvenser det har for mange familier.

Ref: Bent Høgsberg

16. august 2018
Om seniorrådet
Ved: Ib Hedegaard Sørensen

Ib Hedegaard Sørensen Formand for Seniorrådet Rudersdal.
Ib gik på pension som Kammerherre og oberst fra jobbet som chef for Gardehusarregimentet i 2009. Han blev samtidig præsident for Danske Gardehusarforeninger, som er paraplyorganisation for 11 foreninger med i alt 1300 medlemmer fordelt over hele landet. Det var frivilligt arbejde!
I foreningernes regi lavede Ib kurser for traumatiserede veteraner, som havde vanskeligt ved at komme ud af deres ”adrenalinkick”. Han har også en aktiv periode i Rotary, som er et fint eksempel på frivilligt arbejde, dels som præsident for sin klub, dels som vicepræsident. I Rotary tog Ib initiativ til at reaktivere netværksideen og søgte at skabe et erhvervsnetværk for medlemmerne i 10 klubber nord for København, men rotarianerne mistede interesse, på trods af megen interesse fra erhvervsaktive. Dermed sluttede Ibs interesse for det arbejde. Den fineste udfordring som frivillig modtog Ib med udnævnelsen til kammerherre.

Heri ligger bl.a., at kammerherrerne er til rådighed forHofmarskallatet til opgaver efter behov. I 2017 blev han opfordret til at lade sig opstille til valget til Seniorrådet i Rudersdal – et upolitisk råd, som har til opgave at rådgive Kommunalbestyrelsen i anledninger, der vedrører seniorer i kommunen. Han blev valgt sammen med 8 andre kandidater ud af en samlet gruppe på 16.
Seniorrådet arbejder med Økonomi, tanker om plejehjem, Trafik & tilgængelighed, Demens, Sundhed & forebyggelse, IT & kommunikation. og endelig et madpanel, som følger med i, hvorledes kosten er for vores ældre medborgere i kommunens institutioner.
Resultaterne offentliggøres på Seniorrådets hjemmeside og i lokalpressen, og generelt nævnte han, at underernæring, manglende energi, ringere livskvalitet, og vanskeligheder ved at modstå sygdomme, alle er udtryk for en negativ spiral.
Derfor opfordrede han på en elegant måde medlemmerne til at gå aktivt ind i hjælpearbejdet. F. eks mangler Rudersdal kræfter til at danne et Hospice, og han vil også gerne tættere på ældre for at undgå, at de bliver anonyme.
Der er specielt brug for frivillige med en juridisk baggrund – specielle evner til kommunikation – og gode baggrunde omkring sundhed.
Alt i alt var det et godt og særdeles indholdsrigt foredrag, og når vi dømmer efter antal spørgsmål var det tydeligt, at medlemmerne fik meget inspiration med hjem. Flere fik udleveret visitkort og viser sikkert interesse for aktivt arbejde.

Referent: Helge Dissing

Sommerferie 

31. Maj 2018 
Afslutning af forårets aktiviteter – Sommerferie til 16. august 2018
Rundvisning på Frederiksborg slot med efterfølgende frokost på Restaurant Leonora

                                   

Foto: Bernard Hoch

24. Maj 2018
Den Aldrende hjerne.
Ved Ellen Garde.
Der var talstærkt fremmøde til forårssæsonens sidste møde. EG forsker i hjernes funktion og anatomi med fokus på MR skanning. Hjernen er et sultent organ – bruger ca 15-20 % af energien. EG indledte med at konstatere at vi bliver ældre og ældre, Antallet af 100 – årige er steget markant. Dog er der massiv overvægt af kvinder (faktor 6 flere). Det skyldes formentlig tidligere livsvilkår. I dag er livsvilkårene for mænd og kvinder ikke så forskellige, så i fremtiden vil denne forskel formentlig udjævnes. Vi fødes med en overvægt af hjerneceller (neuroner) – grå substans. Den hvide substans er forbindelsessystemet mellem neuronerne og de stiger i omfang og topper i ca. 40 års alderen. Aldring manifesterer sig meget forskelligt hjernemæssigt. Det er vigtigt at holde sig i gang intellektuelt, men også fysisk, idet særligt hjernens blodforsyning skal være intakt. Søvn og den rette kost har også stor betydning. Netværk/samvær med andre er vigtigt for hjernens trivsel. EG refererede et studie over 3mdr. med 2 grupper, hvor den ene var aktivi socialt og den anden mere passiv –  hjernen viste positiv udvikling i den første gruppe. Forsamlingen og foredragsholderen blev enige om, at klubber som Hemingway klubben gjorde sit til at holde hjernerne i gang.

Foredraget var velillustreret og EG er en rigtig god formidler.
/Karsten Hjelt

3. Maj 2018
Sønderjylland en særlig landsdel
ved: Peter Veltzé og Erik Adolphsen    
Mødet startede med sangen ”Det haver så nyligen regnet”. Begge foredragsholdere havde rødder i Sønderjylland.

PV trak historien op fra 7. århundrede med Hedeby og  Kovirke –senere Danevirke til 1864, hvorefter EA tog over. Landsdelens store betydning for Danmark spejler sig i fundet af nationalklenodiet Guldhornene i Galdehus ved Tønder. Området er Danmarks eneste landegrænse mod kontinentaleuropa, og det præger historien.

I 1460 blev Ribedokumentet formuleret hvorefter Schleswig Holsten skulle være ewig ungedelt. Det dokument lagde kimen til stridighederne i 1. og 2. slesvigske krig. Efter det tyske nederlag i 1806  til Napoleon voksede den tyske nationalisme og senere i 1840 blev Holsten medlem af det  tyske forbund. Preussen med Bismarck i spidsen blev den fremmeste magt i det tysktalende Europa efter militær sejr over Østrig i 1866.

I 1864 fredstraktaten var der adgang for indbyggerne i Sønderjylland (Nordslesvig) at stemme sig hjem tilbage ved en folkeafstemning, men en sådan blev forhindret af Preussen. Danskerne blev på mange måder undertrykt under den tyske dominans. Hvis man sendte børnene til danske skoler risikerede forældrene at miste opdragelsesretten til børnene, der kom i pleje hos tysktalende, dansk presse blev undertrykt, danske forsamlingshuse lukket, det var forbudt at skilte med de danske farver. Sønderjyderne var tvunget til militærtjeneste. Ved skoleloven i 1888 var undervisningssproget tysk. For at bevare det danske sprog stiftede sønderjyderne i 80érne sprogforeninger – man samledes på Skamlingsbanken. I 1.verdenskrig var 30.000 sønderjyder i felten – 5000 døde. Ved krigens afslutning fik den danske sønderjyske politiker HP Hansen tilsagn fra rigsdagen i Berlin om en afstemning om tilhørsforholdet for sønderjyder. Zone 1 sydlige linie svarer til nuværende grænse. Her stemtes en bloc – 75% stemte for Danmark. Zone 2 stemte kommunevis. 75% for Tyskland herunder også Flensborg.
Efter 2. verdenskrig formulerede en gruppe fra det tyske mindretal i Danmark 4 punkter der kendetegner et velfungerende mindretal: anerkender grænsen, loyal overfor værtslandet, demokratisk sindelag, ophører med historiske stridigheder. Disse gælder stadig og karakteriserer de respektive mindretal nord og syd for grænsen.
Ref. Karsten Hjelt

26. april 2018
“Mit liv som flygtning”
Ved: Bernard Hoch
Det var Bernard Hoch´s andet foredrag over samme flygtningetema. Det første foredrag beskrev baggrunden for immigrationen fra Polen. Aktuelle foredrag omhandlede tilværelsen i Danmark. For at få tilladelse fra Polen til at forlade landet måtte BH underskrive erklæring om, at han var zionist. Han vidste knap, hvad det betød – men det fandt han også underordnet for det vigtigste var at komme væk fra Polen, hvor han som jøde oplevede at være uønsket.
Senere efter Østblokkens sammenbrud blev SB (Polens Stasi) arkiver åbnet og heri kunne han se, at han optrådte som aktiv konspirator mod den Polske kommunistiske stat. Han havde på ingen måde været aktiv i modstanden, men havde da nok ytret kritik i privat sammenhæng.  Det forekom BH at den kommunistiske stat blot selv skulle have et alibi for at stemple ham og i mangel af reelle fakta, fabrikerede de dem selv. D. 15.6.71 ankom BH sammen med sin kone til Københavns hovedbanegård, hvor de blev vel modtaget af politiet. Efter ophold på flygtningepensionat valgte BH og familie at flytte til Århus, idet de ville gøre alt for en hurtig integration dvs også undgå andre polakker og fokusere på danske relationer. Dansk flygtningehjælp (etableret i 1956 i forbindelse med Ungarnskrisen og immigration herfra)  stod for støtten til familien. Fam. fik 6 mdr.´s sprogkursus og fik kontakt til dansk familie i Århus, hvilket var en stor støtte. De er i dag nærmest integreret i denne familie –  kommer sammen ved alle mærkedage etc..
I Århus fødtes deres datter. De valgte at tale polsk til hende, så hun ikke blev påvirket af deres polsk-danske accent, men i stedet i institutionen (vuggestue – børnehave) fik den sprogligt ”rigtige vare”. Det viste sig da også at være en god disposition. BH var i Polen uddannet gymnasielærer i kunsthistorie. Han fik kursus på Holbæk kunsthøjskole. Imidlertid var der ikke arbejdsmuligheder inden for det ”kunstneriske”. BH kom i arbejde på et lager i Århus og hurtigt spottede arbejdsgiveren, at evnerne rakte et godt stykke over det niveau. BH avancerede inden for ventilationsbranchen til indkøbschef i et stort firma. Forinden havde han suppleret sin uddannelse og målrettet den til de kommercielle opgaver, han skulle løse.
BH kom ind på de kulturelle forskelle. Polen er et grundfæstet katolsk land og porno´en som florerede i Danmark på det tidspunkt var lidt af kulturchok. Inden for mad var rugbrød, marineret sild, flæskesteg med svær ( i Polen brugte man grisens hud til læder i sko), brun sovs og røde pølser mm. helt nyt. Også de danske skikke var på en række områder anderledes: tak for sidst, tak for mad, svar udbedes senest den … ( I Polen lavede man altid rigeligt mad så man var sikker på, at der var nok hvis alle og endda hvis lidt flere kom), hvad spiser man først og hvad sidst, tilbehør til retterne og dækketallerkner, bordplan, jantelov og hygge.

15.6.77 blev BH dansk statsborger. Gennem flere år blev han imidlertid afvist af de Polske myndigheder, der ikke ville give indrejsevisum. Det viste sig, at det skyldtes ovennævnte stempling som ”konspirator” i SB´s arkiver. Det ophørte med Østblokkens sammenbrud og Polens indgang i EU, så nu kan BH frit besøge sin familie i Polen.

BH krydrede foredraget med et stort billedmateriale. Endnu et spændende foredrag beskrivende en flygtningehistorie, hvor allerede 1. generation med succes etablerer sig i Danmark og meget hurtigt går fra at være bidragsmodtager til at være bidragsyder til samfundet.

Ref: Karsten Hjelt

17. april 2018
Byvandring i København
Ved: Torben Frandsen
21 var mødt op til en rigtig herretur i København. Vi mødte vores guide Torben Frandsen foran Københavns Byret kl. 10.
Solen strålede fra en blå himmel – Torben var i hopla og øste af en fantastiks viden om historiske og saftige ” røverhistorier” samtidig med, at han viste rundt i den indre by.
Det var overraskende at høre hvor meget alkohol betød – selv i finere kredse, og måske endnu mere overraskende hvordan prostitution var betydningsfulde indtægtskilder. Flere spændende eksempler er finansieret på denne baggrund..
Han fortalte om bødler og straffemetoder, som blev gennemført for nogle spøjse forseelser. Lige fra forsøg på at smugle pølser fra landet og ind til byen – bordelpiger, som ikke artede sig på den rigtige måde, og om mulighed for skilsmisse hvis manden ikke var tilstrækkeligt udstyret.
Jo – det var sandelig en herretur, som ikke havde sarte sjæle,

Ref: Helge Dissing 

12. april 2018
Fra Jagerpilot i 1952 til officer
Ved Morten F. Jørgensen
Dagens foredrag var en fortælling om det Danske Flyvevåben og uddannelsen af dets piloter fra en længst forgangen tid. Noget som man normalt kun kan læse om i historiebøgerne. Og dog der står løjtnant og jagerpilot M.F. Jørgensen lyslevende foran os iført sin flyverjakke med flyveremblem og hjelm med visir fra 1953 tyggende på tyggegummi som man gjorde i 50erne – men han er ikke i tyverne – men 88 år gammel ”and still going strong”.
Det blev en meget spændende livsvandring fra fødslen på Als til pilotskolen i Værløse 1951, hvor 4 ud af 8 flyverkadetter bestod prøven og blev sendt videre til USA for at uddanne sig til jagerpilot i 1952. Uddannelsen startede på Marana Air Base og fortsatte på Williams Air Force Base for advanced training begge beliggende i Arizona. Til sidst blev han overført til Luke Air Base, hvor han lærte at bruge jagerfly som kampvåben. Da han var udlært, gik turen med tog til New York, hvor han blev udnævnt til løjtnant i det danske flyvevåben. Som løjtnant rejste han på 1. klasse med skib hjem til København via Bergen.
Foredraget var ledsaget af sort hvide billeder og farvebilleder taget først i halvtredserne – blandt andet med motiver fra de lufthavne, hvor han havde modtaget træning og af de fly han havde fløjet. Vi fik et levende indtryk af livet på luftbaserne og fritidslivet for de unge ludfattige flyverkadetter fra en længst forgangen tid. Et meget spændende og informativt foredrag.

Ref:: Ebbe Taudorf

22. marts 2018
“Flygtning i Danmark”
ved: Bernard Hoch

BH havde så meget spændende og interessant at berette at foredraget blev delt i 2. Den første fandt sted i dag og omhandlede baggrunden for BH´s flugt til Danmark.

Den næste beskriver tilværelsen som flygtning i Danmark.

BH flygtede som 24-årig (1971) sammen med sine forældre til Danmark fra Polen. Baggrunden var en hetz mod jøder iscenesat af kommunistpartiet for at aflede opmærksomheden fra den egentlige årsag til uro i Polen – utilfredshed med det kommunistiske styre og de facto besættelse af landet fra Sovjet (i BH´s by Legnica var udstationeret ca. 50.000 russiske soldater!). Uroen startede i studenterkredse i 68. Gnisten var et teaterstykke fra czartiden, hvor den russiske undertrykkelse af Polen blev illustreret. Året inden i 67 havde de arabiske lande lidt et forsmædeligt nederlag til Israel i 6 dages krigen. På det tidspunkt havde Sovjet militær indflydelse på de arabiske lande i form af rådgivere og levering af militært udstyr. Så det var indirekte også et nederlag for Sovjet. Den polske regering (præsident Gomulka) hævdede i bedste løgnagtig propagandastil, at det var zionistiske kræfter, der stod bag uroen i Polen. Hos mange polakker antændte det et latent jødehad. Livet blev meget vanskeligt for jøder – BH illustrede det med, hvor vanskeligt det var for hans fars kolonialforretning at klare sig. Kunderne blev væk og leverancer vanskeliggjort. BH viste en dansk produceret film om problemstillingen. Her fortæller en flygtning, hvordan kammerater trak sig tilbage fra ham etc.. I perioden 69-73 ankom 2500 jøder til Danmark, der på det tidspunkt havde en helt åben, liberal flygtningepolitik. BH kom også ind på jødernes historie i Polen. Der har altid været tendens til jødeforfølgelser såkaldte progromer, der kunne blusse op – nogle gange iscenesat af magthavere som afledningsmanøvre (jøderne blev prügelknaben). Før 2.verdenskrig boede den største jødiske befolkning i Europa i Polen (3 millioner). De udgjorde 10% af Polens befolkning. Koncentrationslejrene og flugt reducerede antallet til 300.000 (10% tilbage). Pga forfølgelse (progromer) i efterkrigstiden flygtede yderligere 270.000 (mange til Israel) og i slut 60´erne var der ca. 30.000 tilbage, hvoraf hovedparten flygtede i forbindelse med forfølgelsen i 69-73. Ikke alle polakker er antisemitter. Under krigen reddede BH´s forældre livet ved at være stuvet sammen i et rum under grisestalden hos en bondefamilie i 2 år! På det tidspunkt var de dødsstraf for at hjælpe jøder !

Dagens foredrag var en spændende og medrivende fortælling, der belyste nogle af de mørke sider af menneskets handlinger, når det gælder ”fremmede” – de der ikke er præcis som flertallet. Det illustrerede også, hvor let det er for manipulatorer at få folk til at tro på løgne. Paralleller til dagens begivenheder ligger lige for.

Ref: Karsten Hjelt

22. marts 2018
Hvorfor læser vi?
ved. Lars Tonnesen
LT´ s baggrund er først og fremmest en indgående interesse for litteratur. Var som barn en udpræget læsehest, hvilket siden materialiserede sig i uddannelse som cand. Mag. i dansk og mange års virke som dansklærer på Birkerød Gymnasium. Siden rektor for Østre Borgerdyds gymnasium, hvor han fastholdt  aktiv undervisning om end i mindre omfang.  Fortsat aktiv som underviser bl.a. på Folkeuniversitetet. Læsningsfrekvensen stiger med alder og uddannelsesniveau. Dog med kvinden i førertrøjen. LT kom ind på de mange former for læsning: først og fremmest den klassiske form som bøger, siden digitalisering og lydbøger. Herefter kom billeder ind som supplement til fortællingen. Udbuddet er enormt via TV, Netflix, HBO etc.. Oprindelig var læsning præget af at være privat – læser og forfatter i rum sammen. I dag foregår det også i sociale netværk – facebook bl.a. Motiv for læsning kan være underholdning, opnåelse af viden, æstetiske (f.eks. digtning) eller eksistentielle behov. LT beskrev den japanske specialitet Haiku digte, der er sproglige koncentrater, hvor læserens fantasi bygger videre på ordene. Nylig videnskabelig undersøgelse publiceret i det højt ansete naturfaglige videnskabelige tidsskrift Science viser, at vi efter blot 10-15 min læsning af kvalitetslitteratur f.eks. Dostojevskij fik øget indlevelsesevne og empati. Der er således mange gode grunde til at fortsætte med at læse god litteratur!

Ref: Karsten Hjelt

15. Marts 2018
BUM – Percy van Halling Koch
ved: Bent Høgsberg
BH havde mødt Percy von Halling Koch (1914-92) alias BUM flere gange og havde sammen med Gorm (Hans-Georg Møller) lavet en kortfilm om ham.  BUM var en farverig iværksætter og ”styrvolt”. Gik ud af 3. mellem og stak til søs som telegrafist. BUM var selvlærd med et ukueligt gåpåmod. Blev en  landskendt  figur, idet hans nøgne kontrafej kunne ses som ”Samarinmanden” (en reklame for Samarin, der var lindrende medicin mod mavesurhed – et genialt billede af Rigmor Mydtskov, idet han selv udstråler en lysende kontrast til mavesurhed !) i det offentlige rum i 60érne).

Han havde sans for kvalitet og design uden selv at udøve kunsten, men fik tiltrukket dygtige kunstnere (bl.a. Nana Ditzel, Gunnar Aagaard Andersen, Eva og Niels Koppel) til design af tekstiler til firmaet Unika Væv (1952)  og senere Kvadrat. Gik i produktionen fra kunsthåndværk til industriel fremstilling i samarbejde med Mads Eg Damgård. BUM var en ener, hvilket bevirkede at samarbejdsrelationerne ikke holdt så længe. Blev i 1963 fyret af Mads Eg Damgård. Det slog ham ikke ud, idet han igen ”poppede op” med etablering af ”Halling Kochs Designcenter”, hvor Nana Ditzel kreerede møbelstof til serien ”Hallingdal”.  Han var hele livet et glad legebarn med hang til fart, fest og farver – hurtige biler, motorbåde, men også sejlads sommer og vinter (isbåd). En signatur for ham var i øvrigt motorcyklen, som var hans foretrukne transportmiddel, når han skulle rundt til kunder. Længe før Jakob Haugård spøgte han med politik  med stiftelsen af partierne ”det dumme svin”, ”forståelsespartiet” og sidst ”forlystelsespartiet”. Han havde flere ”bon mot” er – ”grin for fa´n – smil  for fa´n”. Til kunderne af hans tekstiler sagde han ærligt : ”det falmer med garanti”. Det gjorde han ikke selv – var til det sidste en farverig og spændende person. Fik Nationalbankens pris på 50.000 for hans erhvervsindsats.

/Karsten Hjelt

8. Marts 2018
Lesotho 
ved: Ib Frausing
IF fortalte først om sin opvækst i København og siden på Vallø slot, hvor familien drev slotskroen. Den skoletrætte IF fik tilbudt murerlærlingejob af den lokale mester. Det passede ham godt med arbejde i det fri. IF dyrkede også rosport. Siden blev IF uddannet bygningskonstruktør. IF´s interesse for U-landsarbejde startede på en af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejdslejre i Irland, hvor IF hjalp til med at udbedre en børnelegeplads. Herefter beskrev IF sit arbejde som ulandsfrivillig i Lesotho – en lille selvstændig stat lokaliseret inde i Sydafrika. Lesotho er på størrelse med Jylland, bjergrig med højder fra 1400 – 4000 m og en befolkning på ca 2 millioner. Et fattigt land. IF´s opgave var at udbedre ca 40 sundhedsklinikker lokaliseret ude på landet. Det skete ofte under vanskelige og primitive forhold bl.a. pga en vanskelig infrastruktur med dårligt vejnet og derfor logistiske besværligheder. IF gav et godt indblik i de udfordringer arbejdet medførte og hvor berigende det havde været for et ungt menneske at være med i projektet iøvr. sammen med flere andre u- landsfrivillige bl.a. fra Danmark. IF var i 2009 sammen med sin kone taget tilbage for at gense Lesotho og nogle af de steder han havde arbejdet. Foredraget var velillustreret med billeder fra det smukke, bjergrige og naturmæssigt barske land.
Ref:/Karsten Hjelt

1. Marts 2018
Hemingways liv
ved. Bo Tao Michaelis
Hemingways betydning for europæisk litteratur har været ganske betydelig. Han regnes fortsat for en af USA største forfattere.

Hemingway havde et meget spændende liv. Han nåede at være med i 5 krige og være gift 4 gange. Han var antiamerikansk (Nord Staterne) og boede fra 1940 i Havanna Cuba indtil sin død 1961.

Den roman der medførte et litterært gennembrud var: ”Solen går sin gang”. Den er samtidig en nøgleroman i Hemingways forfatterskab. Herefter fulgte ”Farvel til våbnene”, ”Døden kommer om eftermiddagen” (om tyrefægtning), ”Hvem ringer klokkerne for”, ”Den gamle mand og havet” og mange flere.

Hemingway fik Nobelprisen i litteratur 1954.

Hemingways familie var plaget af depressioner og selvmord. Således begik hans far, søster, og søn selvmord. Hemingway led af bi polær lidelse. Fra 1940 til 1961 udviklede han stigende alkoholisme og hans psykiske lidelse blev mere fremtrædende. Han skød sig med en af sine jagtrifler i 1961.

Det var en meget fængslende fremlæggelse af dagens emne med talrige spændende anekdoter. Tiden forsvandt så hurtigt og mange af os tilhørere kunne godt have fortsat mange timer endnu.

Ref. Ebbe Taudorf

15. februar 2018
Læge uden grænse
Ved: Søren Jepsen
Som ung medicinstuderende fik Søren Jepsen udrejselængsel. Han købte derfor en brugt Tanus varebil, som var indrettet til at sove og lave mad i. Som nygift tog parret på en  ”dannelsesrejse” som gik i 1964 gennem Tyrkiet, Persien og videre af samme rute som Alexander den Store var draget til Indien. Beskrivelsen af denne årelange rejse igennem Indien blev krydret med mange spændende anekdoter og billeder.

Tilbage i DK færdiggjorde SJ lægestudiet, som han i alt havde været 10 ½ år om. SJ er meget imod vor tids stramme økonomistyring blandt andet Fremdriftsreformen for studerende. SJ mener det er vigtigt at man under studiet også får lejlighed til at modnes som menneske ved blandt andet at have mulighed for at rejse ud og møde fremmede kulturer.

Som ung læge mente SJ at han kunne udrette mere i ulandene end i DK. Det blev til 4 års arbejde som læge i Liberia i byen Buchanan lige ud til kysten. Her startede han et børnevaccinationsprogram og fik kortlagt de mest alvorlige sygdomme hos stedets børn.

Dette har været grundlaget for resten af SJ’ faglige liv. I Danmark uddannede han sig indenfor infektionssygdomme og blev afdelingschef på Statens Seruminstitut. Titlen på foredraget sigter til at SJ har rejst overalt i verden undtage i Grønland og Antarktis. Han har arbejdet for Danida, UNDP og EU.

Ref: / Ebbe Taudorf

15. februar 2018
Arveret
Ved: Advokat Jane Heller
Arveloven er sidst ændret i 2008, hvor ægtefælle blev stillet stærkere. Jane Heller definerede hvem er arving, beskrev forhold ved at sidde i uskiftet bo, testamente, tvangsarv, friarv mm.. Der er 3 arveklasser. Adoptivbørn adopteret før 1973 er underlagt særlige regler. Efter 1973 er de sidestillet med biologiske børn. Tvangsarvinger er ægtefæller, børn og børnebørn. Ved fælleseje har man ret til at sidde i uskiftet bo, mens der skal skiftes ved særbørn, dog kan man her merbegunstige ægtefælle, så denne kan beholde 15/16 og kun skifter 1/16 med særbørn i første omgang. Dog er det for det meste rimeligt at indføje kompensation ved egen død. JH kom også ind på regler for samlever, der kan arve ¾ ved udvidede samleverregler. Slægtninge bortset fra ægtefælle beskattes med 15%, mens ikke-slægtninge skal aflevere 36.5%. Man kan båndlægge udbetaling af arv til børnebørn og også specificere begrundelse for udbetaling – f.eks. udbetaling ved alder 20 år til udg. i forbindelse med studie etc.. Man kan pege på bobestyrer i testamentet, hvis ikke udpeger skifteretten en bobestyrer. Udbetaling af pensioner går til ægtefælle med mindre andet er beskrevet i testamentet feks. børn mm.. Der var en del spørgsmål efter foredraget, hvor flere nævnte fremtidsfuldmagter til brug for det tilfælde, hvor man bliver ude af stand til selv at tage vare på sine midler – f.eks. ved demens. En lille praktisk information: ved død lukker banken konti indtil de har fået information fra skifteretten. Vores lokale skifteret ligger i Lyngby og der havde man ´heldigvis speedet behandlingen op, så ventetid er 1-2 uger p.t. mod tidligere 2-3 mdr..

Ref: /Karsten Hjelt

8. februar 2018
Grønland I gamle dage.
Ved: Peter Veltzé 
Peter var fuldmægtig og siden ministersekretær. for Knud Hertling i Grønlandsminsteriet. Har således boet og rejst i Grønland gennem flere år i 60erne og 70 erne. Ydermere lærte PV sig grønlandsk, hvilket faciliterede dybere kendskab til landet/kulturen. PV ridsede historien op med indvandring nordfra først af Dorset (Tornit) folket (4000 år siden), hvis kultur var baseret på rensdyr. Siden kom inuitter – ligeledes nordfra via Beringsstræde over nordlige nuværende Canada til Grønland, hvor de koloniserede både øst og vestkysten. PV havde været i midtrusland (Krasnojarsk) og der oplevet at det lokale mongolske sprogs udtale mindede meget om det grønlandske ligesom enkelte ord – en supplerende underbyggelse af inuitternes afstamning fra sibiriske mongoler). I 1200 tallet kom nordboerne (Erik den røde), der koloniserede den sydlige vestkyst. Der eRr vidnesbyrd om nordboer i perioden 980-1530 – de kom helt op til Upernavik. Det skønnes at ca 6000 nordboere boede i Grønland. I 1700 tallet kom hvalfangere i store tal – i 1777 sad ca 100 hvalfangerskibe fast i storisen !. Siden kom missionærerne (Hans Egede i 1721) og også herrnhutter. Foredraget blev ledsaget af film fra PV´s rejser og afspilning af trommedans og sang af Angakoq (inuit åndemaner – sjaman). Filmen viste grønlændervending i kajak og PV kom ind på dragterne (kvinde og mands) og også den specielle dragt til kajak. Endnu et spændende foredrag baseret på personlige iagttagelser og erfaringer.

Ref. /Karsten Hjelt

1. februar 2018
Billedforedrag om Rudersdals grønne områder
Ved / Christian Mørup Jensen
Oplev naturen i din nærhed.
CMJ er uddannet landskabsarkitekt og i NF´s lokalbestyrelse. Vi fik en velillustreret gennemgang af de mange flotte og tilgængelige naturområder i vor kommune, som bl.a. skyldes lov af 1936 om fredning af de disse områder i Nordsjælland. Foredraget var en naturvandring langs en 25 km lang stirute i periferien af kommunen, der førte os igennem vaserne ,Furesøen, Mølleåen, Kikhanerenden, Høje Sandbjerg, Rudeskov, Femsølyng og ned til Sjælsø. CMJ berettede om et initiativ fra NF om at fortsætte stien, så ringen sluttes. Der skulle være realistiske muligheder for, at det lykkes inden for de næste par år. Endelig inviterede CMJ til dannelse af en undergruppe i klubben med fokus på ture i vor smukke natur. Medlemmerne får tilsendt kort over den beskrevne rute (email) samt tilmeldingsvejledning til undergruppen.

Ref./Karsten Hjelt

18. Januar 2018
Besøg i Operaen
Vi mødtes 9.45 i operaens aula under de farvestrålende lysskupturer  der måler 3 meter i diameter og er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliason, og hvorfra der var udsyn til aksen – Amalienborg – Marmorkirken. 

Lars Halby, er ikke en hvilken som helst omviser, da han er indbegrebet af en operaformidler. Han har været opera formidler og rundviser i Operaen i adskillige år, og han har derudover været knyttet til adskillige andre teatre Han er et vidende menneske med god humoristisk sans. Vi fik en spændende tur rundt i den kolosalt store bygning. 

Operaen er tegnet af Henning Larsen og med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, mæcen og bygherre. Opførelsen, der tog 3 år, var ikke uden problemer.  Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat.  ”Kølergrillen” ”Brødristeren” og hvad den store krumme glasfacade bliver kaldt var ikke Henning Larsens kop te.

Lars fortalte om operaens tilblivelse og dens udfordtringer.
Vi fik indblik i de komplekse procedurer der hersker ved tilrettelæggelse af en operas opsætning. Der går let 3 år fra den første skitse og ide opstår til publikum lukkes ind til den første forestilling.
Kulisser skal fremstilles eller rekvireres fra andre teatre i verden. 

I forhold til bygningens størrelse – ca 41000 kvm –  er tteatersalen og ilskuerarealet forholdsvis beskeden. Det er de store bagved liggende værksteder, kunstnergarderober, øvelokaler m.v. der optager pladsen.
.
                                            

 

 

Vi kom til sidst ind på takkelloftet, der er husets lille og eksperimenterende scene.
Alt i alt en fremragende rundvisning 
Ref./Bent Høgsberg     

 

 

11.Januar 2018
Emne: Kunstig intelligens.
ved: Sven Kolstrup.

SK er uddannet cand merc med bifag i IT. Har således været med fra starten inden for IT. Været ansat i flere firmaer med hovedområde inden for IT  – de sidste 18 år i IBM. Nu selvstændig. SK tog os igennem IT udviklingen fra Turingmaskinen over Deep purple,Watson og Alphago. Datamængden udvikler sig eksponentielt, og vi er nu i starten af kurvens stejle del. Data om forbrugere og deres adfærd er en økonomisk guldgrube og stærkt eftertragtet af firmaer til brug for målrettet marketing/salg. Området er i vid udstrækning det ”vilde vesten”, hvor de toneangivende firmaer sætter dagsordenen og lovgivning, den demokratiske indflydelse halter bagefter. SK beskrev de 3 former for kunstig intelligens: smal, generel og super. Sidstnævnte med en IQ milevidt højere end homo sapiens og værende i stand til at reproducere sig selv og selv videreudvikle. Den udbredte viden om vores liv som findes i de utallige elektroniske registreringer af vores aktiviteter kan bruges gavnligt og skadeligt for menneskene. Eks på det første er udvikling inden for robotter, søgemaskiner til gavn for administration, transport (selvkørende biler), jura, medicin etc.. Bagsiden er de etiske udfordringer f.eks. i diktaturstater, hvor ”big brother watches you” har fået en hel anden dimension.

Et godt, tankevækkende og også noget foruroligende foredrag.
Ref.: Karsten Hjelt

14.December 2017
Julefrokost

07.December 2017
Nelson Mandela. 
v/Flemming Vestergård.
Flemming var (som mange andre) fascineret af Nelson Mandela´s liv og gerning. Ud fra biografier – særlig Richard Stengel´s biografi baseret på 3 års dialog/samvær med NM- og via citater fra NM´s mange taler/ udtalelser – beskrev FV høvdingesønnen, ANC lederen, 27 års fangen i Robben Island, præsidenten Nelson Mandelas liv og store betydning for overgangen fra hvidt apartheidstyre til demokrati i sydafrika. Man kan ikke andet
end beundre den store psykiske, åndelige styrke, det har krævet at tilgive sine massive undertrykkere og både i praksis og teori være hele sydafrikas præsident. FM kom ind på NM´s ledelsesstil, der udsprang af den fremgangsmåde han havde observeret i sin hjemstavn, hvor den lokale høvding gjorde meget ud af at høre alle involverede parter inden beslutninger blev taget.
Ref: Karsten Hjelt

1.December 2017
Omvisning i Folketinget
Ca. en snes medlemmer var mødt op. Vi blev guidet igennem salene. Den lange vandrehal var dekoreret med en fortløbende 268 m-lang malet frise med forskellige figurer og sentenser. Begge ofte formuleret med ” et lunt smil på læben”. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21.  Foran en af mødesalene var der f.eks. malet en syltekrukke. Malerier af statsministrene i meget forskellige stilarter – det samme gjaldt formændene for folketinget. Endvidere beså vi de 4 grundlove (1849,1866,1915 og 1953) og den flotte frise til minde om besættelsen. Vi sluttede af med et besøg i tilhørerlogen,  hvor vi overværede diskussion af EU´s udsendte overvejelser om fællesskabets fremtid.  Ref: Karsten Hjelt  
        

23. November 2017
Tage Dalsgaard Jensen.
Tage har arbejdet i Elfenbenskysten i 80érne og har i mange år været konsul for landet.
Vi kom langt omkring fra geografi, historie – især kolonihistorie – og de aktuelle forhold/udfordringer: politik, landbrug, befolkningstilvækst mm.. En udvikling, der kommer til at have globale konsekvenser.
Endnu et spændende foredrag.
Ref: Karsten Hjelt

16.November 2017
Elektricitetens historie
Ved: John Birkelund –
JB blev udlært som elinstallatør i 60´erne og har således været med i et halvt århundrede.

Det første elværk blev opført i Køge i 1891 – 10 år efter det første elværk i verden (New York – Edison). Det var jævnstrøm. JB beskrev udviklingen fra jævn – til vekselstrøm, der blev opfundet af Tesla. En stor udfordring er at producere den el, der til enhver tid er behov for. Det skyldes at vi stadig har svært ved at lagre energi om end batterierne hele tiden udvikles. Vi kom også ind på kabelføring med overførsel af el-energi inden for Europa. Et spændende foredrag med god diskussion  og spørgelyst.
Ref: Karsten Hjelt

9. November 2017
Om at: Sejle fra Bergen til Nordkap
Ved: Birgit og Helge Dissing

Samtalen gik livrigt i grupperne og der fremkom en mængde forskellige og gode forslag.
Disse vi nu blive analyseret, og styregruppen vil snarest fremkomme med forslag til program til foråret 2018.
Det blev vedtaget at begrænse taletiden for de enkelte foredrag til ca. 3 kvarter, så der bliver rum for samtale før og efter foredraget.
Ligeledes blev der tilslutning til, at vi skal have max.3 ”Ud ag huset”-arrangementer hvert sæson.  (Forår og efterår)
Ref: Bent Høgsberg

 24. August 2017
Fiskeri på Mekong floden.
Sten Sverdrup Jensen.

Sten har gennem 25 år været engageret i et Danida projekt med biologisk videns indsamling om fiskeri på floden. Arter, mængder, vandring, gydeforhold. Fisk er en meget vigtig proteinkilde for de ca 65 millioner mennesker, der lever op til floden (Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam bl.a.). Den viden der er tilvejebragt bruges nu af landene til at administrere fiskeriet. Der er tale om århundreder gammel tradition for fisk – Angkor Wat er dekoreret med mange fiskerelieffer og navnet på Cambodia´s valuta er fisk. Foredraget blev ledsaget af flotte powerpointdias og en smuk film. Fremtidens problemfelt er konflikten mellem energi – og transportmæssig udnyttelse af floden (kraftværker, udretning af floden) og det traditionsrige fiskeri baseret på biologiske forhold.
Ref/ Karsten Hjelt

Der var et fint fremmøde til mødet, der begyndte i Rudersdal Frivilligcenters lokaler i Kulturcenter Mariehøj.

Efter velkomst og fællessang, fik
Jørgen Riber ordet. Ud over at være medlem af Hemingway styregruppen, er han forhenværende viceskoledirektør i Søllerød Kommune og var som sådan med til processen, da Gl.Holte Kommuneskole overgik til at være Mariehøj Centret.

Med udgangspunkt i skoleudviklingen i kommunen fortalte han om skolens etablering i 1923 og frem til nedlæggelsen i 1988, hvor skolen blev overflødig på grund af faldende børnetal og den store Trørødskolen, der var blevet bygget 1,5 km derfra.

Siden 1988 har bygningerne så rummet både Skole-og Fritidsforvaltning, Kulturforvaltning, Ældreområde, oplysningsforbund, musikskole, ungdomsskole samt talrige foreninger.

Efter Ribers indlæg overtog en medarbejder fra Kulturforvaltningen, Katrine, ordet. Hun bød på en rundvisning i det næsten nyrenoverede kulturcenter, hvor vi fik set alle de mange forskellige afdelinger.

                      

2. Februar 2017

Niels Kofoed Hansen – 40 år i Politiets tjeneste

43 deltagere var mødt frem denne kolde februarmorgen.
Efter formandens velkomst og den traditionelle morgensang, blev ordet givet videre til dagens foredragsholder, Niels Kofoed Hansen.

Emnet var 40 år ved politiet, men Niels begyndte ved begyndelsen, nemlig hans opvækst på Bornholm, sluttende med en meget præcis beskrivelse af slutningen på 2. Verdenskrig, set fra Bornholm, først besat af tyskere og derefter af russere.

Niels beskrev så nogle år i flyvevåbenet, efterfulgt af politiuddannelsen.
I mange af sine år, var Niels tilknyttet Svendsgades Politistation på Vesterbro. Han beskrev levende en række episoder og hændelser, som politigerningen havde medført. Det var tydeligvis både et hårdt job, med mange både spændende og tragiske hændelser og udfordringer.

Som slutsten på karrieren, fik Niels nogle år i paskontrollen i Kastrup Lufthavn.