Hørsholm mandag og tirsdag – medlemmer og venteliste

De to klubber har fælles medlemsregistrering og ventelistesystem for optagelse af nye medlemmer. Ventelisten er desværre nødvendig, dels fordi klubberne ikke skal være større, end der nemt kan etableres nye personlige kontakter, dels fordi pladsen i de to klubbers mødelokaler er begrænset.

Hvis du ønsker at komme på ventelisten
Hvis du er bosat i Hørsholm kommune og er en mand, der er fyldt 60 år, har du mulighed for at komme på ventelisten for en af de to klubber ved at udfylde felterne i formularen nedenfor og trykke på ‘Tilmeld’. Alle felter markeret med * er obligatoriske.

Du bedes i din ansøgning i feltet ‘Medlemstype‘ vælge, om du foretrækker medlemskab af mandagsklubben eller af tirsdagsklubben. Du kan sammen med din ansøgning uploade et profilbillede, hvis du ønsker det. Så slipper du for at gøre det senere.

I feltet ’Kommentarer’ må du meget gerne skrive, om du har lyst til at være en del af gruppen af frivillige, som på skift tager en tørn for fællesskabet og bidrager til klubbens aktiviteter.

Ved din afkrydsning af feltet ’Samtykke datadeling’ tilkendegiver du samtidig, at du giver tilladelse til at dele dine data med klubbernes øvrige medlemmer, og til at vi kan opbevare og behandle dine personlige data i klubbens medlemsregister i henhold til GDPR-forordningen om persondata-beskyttelse som nærmere beskrevet nedenfor.

Venteliste og medlemsskab
Når vi har behandlet din ansøgning, vil du modtage en mail om, at du er optaget på ventelisten for den valgte klub, indtil klubben har plads til at optage nye medlemmer. Klubberne vurderer løbende mulighederne, og du får besked straks det er muligt.

Når du er blevet optaget som aktivt medlem i enten mandags- eller tirsdagsklubben, vil du modtage en velkomstmail, som samtidig indeholder din personlige adgangskode til klubbernes fælles MedlemsportalDu finder Medlemsportalen på http://hemingwayclubhr.klubonline.dk/. Når du får adgang til Medlemsportalen med din adgangskode, opfordres du til selv at supplere med yderligere oplysninger om din baggrund og interesser. 

Glemt password til Medlemsportalen
Hvis du allerede er medlem, men har glemt dit password til Medlemsportalen, kan du via din mailadresse få tilsendt et nyt. Er der problemer, så skriv til  hemingwayclubhr@gmail.com

Persondatapolitik
Som medlem – eller kommende medlem på venteliste – af Hemingway Club Hørsholm Rungsted skal vi have dit samtykke til opbevaring og behandling af dine personlige data i klubbens medlemsregister. Det er jo ikke personfølsomme oplysninger, du har givet, men blot navn, adresse, telefonnummer og mailadresse samt lidt om din baggrund (som du vil dele) og dine interesser – med henblik på dannelse af netværksgrupper, som er vigtige for klubbens liv.

I henhold til den gældende GDPR-forordning, om persondata-beskyttelse, skal vi indhente et såkaldt aktivt og informeret samtykke til, at de data, som du selv har afgivet i forbindelse med indmeldelsen og oprettelsen af din personprofil på vores lukkede medlemsportal, er tilgængelige for de øvrige medlemmer og klubbens administrative udvalg. Din afkrydsning af ’Samtykke datadeling’ betragtes som et sådant aktivt og informeret tilsagn.Samtidig vil dit samtykke også omfatte din accept af, at vi på klubbens hjemmeside og vores lukkede Facebook-side af og til kan lægge billeder op fra vores arrangementer, som du evt. måtte optræde på.

Nyt medlem?

Hvis du ønsker at blive medlem af en Hemingway Club, så kan du kontakte den klub på mail, der ligger i din kommune.

Klubberne