Hemingway Club 1
Afholdte foredrag 2016-2023

 

16.03.2023
Fornyelse eller kolaps i den offentlige sektor
ved: Finn Østrup, fhv professor ved CBS, cand.polit, dr.merc.

Finn Østrup har nylig været medforfatter til en bog med samme titel. Tilskyndelsen til bogen var FØ´s deltagelse i udarbejdelsen af Rangvid rapporten vedr. finanskrisen og senere om natur og landbrug. I begge tilfælde var den faglige sekretærassistance fra forvaltningens side mangelfuld.
Rangvid rapporten var bl.a. derfor meget længe under vejs i modsætning til udredningen af  landmandsbankens krak i 1922, der var færdig efter 1,5 år uden at gå på kompromis med kvaliteten.
FØ nævnte flere eks. på problemerne i den offentlige sektor.
Antal afgjorte sager om overtrædelse af straffeloven faldt med 40% fra 1995 til 2021.
Før 2005 blev gæld til det offentlige inddrevet af kommunerne. Herefter overgik det til staten, der
ville opnå driftfordele ved centraliseringen og anvendelse af IT. I dag har gældsstyrelsen 1600 ansatte. Den manglende gældsinddrivelse er steget fra 60 til 140 milliarder i perioden 2013 til 021.
I 2016 ville man indføre nyt system til ejendomsbeskatning. Det er endnu ikke bragt i funktion og tilsyn med skatteministeriet konkluderer i 2023, at der er tale om ”et højrisiko projekt med risiko for forsinkelser og fordyrelser”.
Rapporter og analyser, der skal danne grundlag for politiske beslutninger er ofte ”tyndt” fagligt funderet. F.eks. er grundlaget for fremtidens trafikpolitik vedr. investering for 105,8 milliarder en rapport på 37 sider (inkl. billeder) + bilag beskrivende projekterne. Ingen analyse af fremtidens trafikbehov, takts/billetpriser eller miljøeffekt.
FØ finder, at den faglige indsigt hos topcheferne i departementer, styrelser og større offentlige institutioner har dårlige vilkår. I en analyse af 112 topchefer havde 73 ikke været ansat tidligere i de virksomheder de leder, og 34 havde aldrig beskæftiget sig med det pågældende fagområde. Halvdelen havde været i stillingen mindre end 3 år.
I centralforvaltningen var magten taget fra fagministerier og centreret i finans – og statsministeriet med deraf følgende reduceret fokus på faglighed.
Den offentlige styring har været præget af new public management med resultatkontrakter af institutioner og ledere, interne afregningssystemer og akkreditering. Ofte anvendtes de lettere målbare parametre med mindre relevans. En parameter som kvalitet havde dårlige vilkår i det system.
Den offentlige sektors ressourceforbrug.
Man skulle tro at den offentlige sektor var aflastet med IT systemer og bortfald af administration af Grønland og Færøerne (hjemmestyre), privatisering af post og telegrafvæsenet. Imidlertid er den offentlige sektors ressourceforbrug i % af BNP uændret.
FØ kunne godt tænke sig, at tidligere dyder genindtrådte i sektoren:
Grundigt lovforberedende udvalgsarbejde med høring af alle interessenter, inddragelse af faglige miljøer og udenlandske erfaringer, øget faglighed hos embedsværket, og at uafhængige medier i højere grad fokuserede på lovgivningsarbejdet. En ulempe herved kunne været øget tidsforbrug.
Mere fokus på evaluering af, hvad der er udrettet og mindre på luftige fremtidsplaner. Undgåelse af forhastet lovgivning ved at indføre lovgivningsfrie intervaller inden for de enkelte områder, så man f.eks. kunne komme med lovændringer hvert 3. år. Afskaffelse af New Public Management.
Stabile institutioner og faglig stolthed hos medarbejderne.

Efter foredraget udspandt der sig en livlig diskussion.

Ref: Karsten Hjelt

09.03.2023
Monarkiet som institution nationalt og internationalt
ved: Hofmarchal Michael Erenreich

Michael Ehrenreichs foredrag handlede om monarkiets stilling og rolle i et moderne, demokratisk samfund som det danske. Hvilke funktioner varetager Monarken, og hvordan er Kongehusets som institution opbygget. Og hvordan ser det ud sammenlignet med monarkiets rolle og funktioner i andre lande.

Over 60 medlemmer var mødt frem. Fuldt hus. Forventning lå i luften, men blev afmonteret på forhånd på diplomatisk vis. Alligevel var der musestille under foredraget og anerkendelse af ikke bare en dreven fortælleteknik, men også præcise synspunkter og god information.

Michael Ehrenreich lagde ud med at fortælle om sin egen vej til slutposten som hofmarskal. Et embede han bestred i seks år, og fra hvilken han gik på pension i 2021. 

Udgangspunktet var Danmarks Journalisthøjskole med først praktikplads på Fyens Stiftstidende, derefter ansættelse som politisk medarbejder med redaktion på Christiansborg. Herfra kom Ehrenreich til Berlingske Tidende med samme funktion. Derefter blev arbejdsfeltet udenrigsjournalistikken og udstationering i først London og siden Washington.

Siden vendte han hjem og gik ind i redaktionel ledelse. I 2001 blev han chefredaktør. Efter et par år skiftede han fra den store omnibusavis til den specialiserede nicheavis Kristeligt Dagblad. Efter 9 års redaktørarbejde her blev han direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Indtil en uventet henvendelse sendte ham i en helt ny retning som hofmarskal.

Derefter fortalte Michael Ehrenreich om Kongehusets organisatoriske opbygning og dets mange forskellige opgaver. Hofmarskallen er chef for hofmarskallatet og chef og administrator for den samlede organisation i Kongehuset.

Han fortsatte med at definere Regentens to hovedopgaver, nemlig at være samlingspunkt indadtil og repræsentere Danmark udadtil. Opgaven som samlingspunkt gælder ikke mindst i forhold til Rigsfællesskabet.

Han fortalte om de kongelige arrangementer, herunder modtagelse af nye ambassadører, gallatafler i forbindelse med statsbesøg, runde fødselsdage og lignende og de årlige togter med Kongeskibet Dannebrog. Han redegjorde for statsoverhovedets rolle i forbindelse med regeringsdannelser – de såkaldte dronningerunder – og han fortalte om nytårstalernes betydning for mange danskere.

Han fremhævede, at der er en historisk pointe i, at lande – som har fastholdt og udviklet et moderne, konstitutionelt monarki – også er samfund, der er præget af demokrati, transparens, ligeværdighed og stabilitet.

Michael Ehrenreich sluttede med at understrege, at Kongehuset ikke har stået stærkere i Danmark i moderne tid, og han forudså, at der i fremtiden bliver endnu større behov for monarkiet i et samfund som det danske.

Referent: Lars Tonnesen

23.02.2023
Færøerne
ved: Søren Christensen cand.jur. fhv. Rigsombudsmand

Søren Christensen er tidl. kommunaldirektør i Randers, departementschef i område af Finansministeriet, statsamtmand for Københavns Statsamt, kommitteret i Udenrigsministeriet og generalsekretær for Nordisk Ministerråd.

Foredraget omhandlede Færøerne i dag med fokus på landet og folket (1), hjemmestyret og rigsfællesskabet (2), økonomi (3) og sikkerheds- og udenrigspolitik (4).

1: Landet og folket
Færøerne består af en øgruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850.

I dag er 17 af de 18 øer på Færøerne beboede. Befolkningstallet er på ca. 54.000 voksende, hvoraf ca. 23.000 bor i Torshavn området. Befolkningsudviklingen er ca. 2,3 barn pr. kvinde mod 1,7 i Danmark. Typisk er den færøske kvinde i begyndelsen af 20’erne ved første fødsel.  
Færingerne taler færøsk, et vestnordisk sprog, som er nært beslægtet med islandsk. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de germanske sprog. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.Alt foregår på færøsk i Lagtinget. Engelsk trænger sig på som 2. sprog, men da mange unge tager til Danmark for at få en højere uddannelse eller har familie med danske relationer, er kendskab til dansk stadig vitalt. Færøerne har dog fået sit eget universitet med adskillige uddannelser beliggende i Torshavn.

Det færøske samfund er stærkt præget af religion. Hovedparten af befolkningen tilhører den evangelisk-lutherske folkekirke, men herudover findes der hele 16 mindre kirkesamfund på øerne omfattende 163 kirker og missionshuse.  

Øernes klima er præget af beliggenheden i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, og regn. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. 

Færøernes infrastruktur er særdeles veludviklet med omfattende vejnet, broer, færger, international lufthavn på øen Vàgar 40 minutters kørsel fra Torshavn via den underjordiske tunnel Vàgartunnil, som forbinder hovedøen, hvor Torshavn ligger, med Vagar. Herudover er der bygget yderligere 2 underjordiske tunnelsystemer. Det længste er Eysturoytunnilen, der med sine 11 kilometer er Færøernes hidtil største infrastrukturelle bygningsværk. Det åbnede i december 2020 og består af tre tunneller, der mødes ved en rundkørsel langt nede under havoverfladen. Disse tre grene forbinder øerne Eysturoy og Streymoy, der var forbundet med en bro i forvejen, samt de to sider af Færøernes længste fjord, Skàlafjordur. Den næstlængste tunnel er den 6,3 km lange og op til 150 meter dybe Nordøtunnel, der blev indviet i 2006, hvorefter der er fast vejforbindelse fra Vàgar i vest til Vidoy i øst og dermed også vejforbindelse mellem Færøernes to største byer Torshavn og Klaksvik. Afstanden mellem Klaksvík og Tórshavn blev derved reduceret til godt en halv time.

Et fjerde tunnelanlæg, Sandoyartunnilin, forventes klar i december 2023. Tunnelen vil forbinde øen Sandoy med det centrale Færøerne. I fremtiden planlægges yderligere et tunnelanlæg mellem Sandoyar og Færøernes sydligste ø Suduroy via øen Skuvoy.

Færøerne har et rigt kulturliv. Ca. 100 bøger om året udkommer på færøsk. Billedkunst florerer. Øerne har sit eget symfoniorkester og der er utallige sangkor og sportsklubber, og i Torshavn er der et stort moderne atletikstadion og fodboldstadion. Der er adskillige restauranter i Torshavn og omegn og mange museer.

Tidligere stod postvæsenet for distribution af alkohol, som nu forhandles i ”Monopolet”.

2: Hjemmestyret og Rigsfællesskabet

Færøerne tilhører formelt Kongeriget Danmark, men har et udstrakt selvstyre. Færøernes parlament, Lagtinget, er den øverste myndighed på Færøerne. Landet er ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU. Lagtinget består af 33 medlemmer og er i dag sammensat af flere forskellige politiske partier ”fordelt” i 4 blokke: Højre, venstre, løsrivelse, samband. Lagtinget ledes af en lagmann, at sammenligne med en statsminister, p.t. socialdemokraten Aksel V.Johannesen. Færøerne har siden 1919 haft sit eget flag. Siden 1940 har det været brugt officielt. 

Den færøske hjemmestyreordning blev etableret i 1948 (hjemmestyreloven). Efter loven er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Med lov fra 2005 (overtagelsesloven), som er et supplement til hjemmestyreloven, blev Færøernes muligheder for at overtage yderligere sagsområder udvidet væsentligt.

Sammen med Danmarks grundlov udgør hjemmestyreloven og overtagelsesloven Færøernes forfatningsmæssige lovgrundlag.  

I hjemmestyreloven anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men ”dansk skal læres godt og omhyggeligt”. Dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold, og størstedelen af den færøske befolkning forstår og taler dansk.

Som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven giver overtagelsesloven mulighed for, at de færøske myndigheder kan overtage samtlige sager og sagsområder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.

Færøerne vælger to repræsentanter til det danske folketing. Administrativt er øerne opdelt i 29 kommuner.

Udviklingen i forholdet til Danmark har gennem årene præget af modsætninger og kriser, men samtidig er Færøerne og Danmark tæt sammenknyttede med mange kulturelle, familiemæssige og forretningsmæssige bånd.

3: Økonomi
Det færøske samfund har indenfor en relativ kort årrække bevæget sig fra et relativt tilbagestående til et velstående samfund. I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af trawlere, mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug primært med laks. Et stigende antal personer er efterhånden beskæftiget inden for servicevirksomhed og anden fødevareproduktion end fisk. Et mejeri, to bryggerier og en margarine- og isfabrik producerer til hjemmemarkedet. Næsten alle fødevarer udover de nævnte må importeres fra andre lande. Færøerne er ikke selvforsynende med andre fødevarer end fisk og mælkeprodukter. Selv fårekød importeres.

BNP pr. indbygger er lidt højere end i Danmark. Arbejdsløsheden på 1,5 % er den laveste i Europa.
Fiskeri og fiskeopdræt er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning.

Færøerne har nogenlunde samme skattetryk som i DK. Prisniveau for faste ejendomme i Torshavn med forstæder er som i Nordsjælland.

Den succesfulde økonomiske udvikling skal ses på baggrund af udviklingen af infrastrukturen, jf. pkt. 2. foran, der har haft kolossal betydning. Til sammenligning kan nævnes, at de 2 største byer på hovedøen Streymoy, Torshavn og Vestmanna, først fik landforbindelse i i 50’erne.

Tunnelerne, der er enormt kostbare at etablere, finansieres af Færøerne selv med en klausul fra långiverne om, at det er en forudsætning, at Færøerne forbliver en del af rigsfællesskabet med Danmark.  

Turismen har været i stor vækst, men er endnu ikke en særlig stor del af den samlede økonomi. Hotelkapaciteten er kraftigt udvidet de seneste år.

97-98 af Færøernes eksport er fiskeprodukter, heraf 15-16 % til Rusland og kun 7 % til Danmark (2019).

EU’s sanktioner i forhold til Rusland omfatter ikke fødevarer, men de største færøske  firmaer stoppede sidste år med eksport til Rusland. Det forventes, at Lagtinget vil indføre handelssanktioner = EUs mod Rusland fra 2024.

Omstilling af fiskeerhvervet er i gang. Og det går godt, specielt lakseopdrætsindustrien. Færøerne ligger i Golfstrømmen og har betydelig vandgennemstrømning pga. store forskelle i havdybder, hvorved vandet er relativt lunt og iltes. Lakselus bliver fjernet biologisk af små snyltefisk. Omkring 45 % af fiskeeksporten er i dag lakseopdræt.

Færøerne modtager ca. 600 mio. kr. i bloktilskud om året fra Danmark. Herudover er der gratis adgang for færinger til hospitaler og uddannelse i Danmark.

De væsentligste økonomiske udfordringer for Færøerne i dag er udvikling af et tilstrækkeligt sygehusvæsen og uddannelsessystem.

4: Udenrigs- og sikkerhedspolitik

 Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser samt ansvaret for at føre udenrigspolitikken.
Den danske regering, Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre deler dog ønsket om et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for Færøerne og Grønland. For at fremme dette fælles formål blev der i oktober 2021 oprettet et Kontaktudvalg på politisk topniveau. Deling af klassificeret information er et vigtigt element heri.

Efter forhandlinger mellem regeringen og Færøernes landsstyre gennemførtes i juni 2005 den såkaldte ”udenrigspolitiske fuldmagtslov”. Med loven har landsstyret mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem. Færøerne er som Grønland medlem af NATO som en del af rigsfællesskabet.

Færøerne og Grønland er repræsenteret i Nordisk Råd med to delegerede som en del af den danske delegation. Nordens Hus i udkanten af Torshavn finansieres af Nordisk Råd.

De to lande er endvidere repræsenteret i Arktisk Råd, som er et mellemstatsligt organ, der samarbejder om de udfordringer, som de arktiske egne står overfor mht. miljø, sociale forhold og økonomi.

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando. Foruden som militær at opretholde suverænitet for Kongeriget Danmark løser Forsvaret  en lang række civile opgaver (fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, søopmåling og forskning.  

Aktuelt afsøger såvel Færøerne som Grønland grænserne for, hvilken handlefrihed de har/kan få på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område indenfor og potentielt udenfor rammerne af Rigsfællesskabet.

Betydningen af at opretholde Færøerne og Grønland som en del af rigsfællesskabet er enorm for Danmark og tilmed voksende med de tilspidsede konflikter i det arktiske område. USA lægger betydelig vægt på dette og forudsætter reelt, at det ikke ændres. Det er tydeligt, at den militære oprustning og beskyttelse af territoriale rettigheder vil kræve betydelige økonomiske resurser, som rigsfællesskabet ikke råder over. Kun USA kan bistå med dette, og USA har en enorm sikkerhedsmæssig interesse heri.  

I kraft af Færøernes og Grønlands beliggenheder har rigsfællesskabet krav på betydelige havbundsområder for eventuel fremtidig olie- og efterforskning, hvis dette viser sig rentabelt. Der gælder en 200 sømilegrænse og tilmed en regel om, at hvis en bjergryg fortsætter ud i havet, skal grænsen regnes i forhold hertil.

Ref. Michael Landberg

02.02.2023
Usædvanlige konstruktioner, broer og store kræfter.
ved.: Klaus H.Ostenfeld – fhv.ceo Covi a/s. Ekspert i broer

Klaus satte scenen med en gennemgang af berømte sammenstyrtninger, fra Tacoma Narrows, USA til Fiskebækbroen i Danmark. Efterfølgende har der været gode forklaringer på dem alle, enten fejlkonstruktion, manglende vedligeholdelse eller begge dele.
En moderne bro designes typisk til at holde i 120 år. Til sammenligning byggede romerne
aquadukter, som foreløbig er over 2.000 år gamle og stadig fungerer.
Dansk brobyggeri siden anden verdenskrig har – ud over at skabe trafikalt sammenhæng i landet – været grundlaget for en række innovative bygge og vedligeholdelsesmetoder, som senere er anvendt i andre dele af verden.
Klaus kom ind på en lang række tekniske forhold, som vil føre for vidt at beskrive her, men blot et enkelt eksempel: Rustbeskyttelsesvedligeholdse er en stor og dyr opgave ved mange tidligere broer. Det undgås ved at udforme broen som en kassekonstruktion, hvor luften inde i kassen konstant udtørres. Ingen fugt = Ingen tæring!
Planlagte store broer i de kommende årtier er for eksempel Messinastrædet og Gibraltar,
sidstnævnte med et forventet frit spænd på op til 5 km, mere end det dobbelte af de seneste store broer

Ref:Svend Thomsen

26.01.2023
Tyske flygtninge i Danmark fra 1845-49 “De uønskede”
Ved: Thomas Harder, adjungeret professor ved CBS,
konferencetolk ved EU kommisionen og EU Parlamentet

Fra efteråret 1944, hvor den russiske røde arme rykkede frem fra øst mod
Baltikum og Østpreussen, begyndte en gigantisk strøm af derboende tyskere og tysksprogede at flygte mod vest. En del af de tysksprogede stammede fra tyske familier, der var udvandret i 16-1700- tallet, og som ikke havde tysk pas. De nævnte områder havde hidtil været relativt fredelige under krigen, da de lå uden for de allierede bombeflys rækkevidde, men den røde hær blev hurtigt berygtet for  sin brutalitet over for civilbefolkningen under fremrykningen. I hundredetusindevis begav de sig på flugt på hestevogne eller til fods gennem sne og kulde i panik og med kun få ejendele.

Der var i begyndelsen ikke meget hjælp af hente fra de tyske myndigheder, der kke ville evakuere folk, men ønskede, at de blev og udviste forsvarsvilje. Først fra januar 1945 blev flugten organiseret. Omkring 800-900.000 blev evakueret ad søvejen, mens omkring 600-700.000 selv nåede frem eller blev evakueret over
land. Ca. 250.000 kom til Danmark, næsten udelukkende ad søvejen. Det nævnte antal flygtninge til Danmark skal ses i forhold til landets befolkningstal, der på daværende tidspunkt var omkring 4 mio. De organiserede søtransporter sejlede ikke til Sverige.

Den 11. februar 1945 ankom det tyske troppetransportskib M/S Wartheland til
Københavns Havn med 2.028 sårede tyske soldater, heraf 1.250 på bårer, ca. 200 tyske flygtninge, 115 sanitetsfolk og 25 døde. Det var det første større antal tyske evakuerede og flygtninge til Danmark. Skibet var det samme, som den 2. oktober 1943 havde fragtet 198 jøder og 150 kommunister til Swinemünde (nu Swinoujscie i Polen), hvorfra jøderne blev videretransporteret til Theresienstadt og
kommunisterne til Stutthof.

Frem til maj 1945 ankom omkring 300-350 skibe til Danmark, heraf 118 til Københavns Havn, med samlet i henhold til lister 363.580 mennesker om bord, heraf som nævnt omkring 250.000 flygtningen, og resten soldater og sanitetspersonel m.v. Flygtningene var hovedsagelig kvinder, børn og ældre eller svækkede mænd. I begyndelsen gik det nogenlunde med at skaffe plads til indkvartering på skoler, kaserner, sportshaller og forsamlingshuse.

Frem til 4. maj 1945 var flygtningene under den tyske myndigheds beskyttelse og omfattet af det særskilte tyske hospitalssystem i Danmark. Tyskerne ledet af rigsbefuldmægtiget i Danmark Werner Best forsøgte at forhandle og indgå aftaler med danske lægeorganisationer og myndigheder om sygebehandling, forplejning, administration og  finansiering heraf. Holdningen fra dansk side var dog grundlæggende, at man ville yde mindst mulig hjælp til de tyske flygtninge. Befolkningens had til tyskerne var var stort, og
Frihedsrådet pressede på for, at der ikke skulle hjælpes til, som led i de intense danske bestræbelser på at vise omverdenen, at man trods den yderst beskeden modstand under besættelsen hele tiden havde været på De Allieredes side mod nazi-Tyskland. 

Den tyske besættelsesmagt i Danmark havde mere end svært ved at magte opgaven, og især utilstrækkelig lægehjælp til flygtningene var et eskalerende problem. Men de danske myndigheder stod fast på, at man ville have de ca. 2.000 danske politifolk, der befandt sig i tyske kz-lejre, frigivet og hjemsendt, førend man ville organisere lægehjælp til tyske flygtninge.

Besættelsesmagten havde tidligere indgået en aftale med Den Danske Lægeforening om, at danske læger skulle være behjælpelige med at behandle akutte og farlige tilfælde af sygdom blandt de tyske flygtninge frem til den 25. marts, men ikke længere. I Sønderjylland erklærede læger fra det tyske mindretal sig dog villige til fortsat at yde lægehjælp.

Den 28. marts 1945 udsendte Indenrigsministeriet et cirkulære med overskriften ”Sygebehandling af tyske flygtninge”. Med dette cirkulære gjorde Indenrigsministeriet det klart, at tyske flygtninge i de sidste måneder af besættelsen skulle afvises fra danske sygehuse, medmindre særlige forhold gjorde sig gældende. I cirkulæret opretholdt indenrigsministeriet således den afvisende holdning, men gav en lille åbning. Ved overhængende livsfare og ved epidemiske sygdomme, der kunne brede sig og blive til fare for den danske befolkning, kunne flygtninge undtagelsesvis blive indlagt på dansk sygehus.

Den 5. maj 1945 ophørte den tyske besættelse i Danmark. Den tyske myndighed i landet ophørte øjeblikkelig, og nu stod de danske myndigheder med ansvaret.

Den danske regering nedsatte en ”Flygtningekommission” til at administrere området.
Forskellige tidligere tyske lejre og andet blev inddraget til internering, i alt 1.111 lejre og andre indkvarteringssteder over hele landet. Lejrene blev omgivet med pigtråd og med  bevæbnede vagter, og der var principielt udgangsforbud for de internerede.

Sundhedsområdet i lejrene blev varetaget af omkring ca. 275 tyske læger og ca. 1.000 tyske sygeplejersker, så et behandlingssystem kunne opretholdes og Geneve konventionens regler om behandling af flygtninge kunne overholdes. Senere i forløbet blev flygtningene dog omfattet af dansk organiserede vaccinationsprogrammer.

I lejrene herskede der udover sundhedsområdet en udbredt tysk selvadministration med undervisning, religiøse aktiviteter og beskæftigelse. De internerede måtte ikke undervises i dansk eller have kontakt med folk udefra. Der blev indkøbt tysksprogede lærebøger og litteratur i Schweiz, så man sikrede sig, at der ikke var nazistisk propaganda indeholdt i teksterne.

Flygtningekommissionens direktør fra september 1945 – 1952 Johannes Kjærbøl
udtalte, at ”Flygtningene skal have en behandling, som Danmark kan være bekendt, men ikke bedre end de danske, der har det dårligst”.

Man ville meget gerne sende flygtningene hjem (repatriering), men det var ikke muligt på grund af modvilje fra de allierede besættelsesmagter i Tyskland, der havde rigelig at se til.
Det samlede antal fordrevne fra de områder, der nu var besat af russerne, blev således anslået til omkring 12,5 mio.

I perioden 1945-1949 opholdt i alt ca. 200.000 tyske flygtninge sig i danske flygtningelejre. Heraf var ca. 70.000 børn, og mellem 5.000 og 10.000 af disse var uledsagede. Mange af flygtningene var underernærede ved ankomsten og traumatiserede.

Dødsfald var udbredt blandt flygtningene på de forskellige interneringssteder, og der blev afholdt massebegravelser på Vestre Kirkegård og andre steder. I alt døde ca. 7.000 af børnene og ca. 13.000 af de øvrige flygtninge, under opholdet i de danske lejre.

Der gjaldt fødevarerationeringer i lejrene (kcal pr. person): 2.100 (primo maj 45), 1.800 (8. maj 45), 2.035 (24. maj 45), 2.500 (jan 46), 2.770 (juni 46).

Den 6. maj 2005 offentliggjordes en ph.d.-afhandling af Kirsten Lylloff, overlæge ved Hillerød Sygehus, om tyske flygtningebørn i Danmark under overskriften ”Barn eller fjende?”. Heri fremhævede hun, at tusinder af tyske børn kom som flygtninge til Danmark ved Anden Verdenskrigs afslutning, at de blev stuvet af vejen bag pigtråd, og at de syge blev nægtet lægehjælp, så mange døde. I alt ankom som nævnt ca. 10.000 uledsagede tyske flygtningebørn til Danmark i tiden omkring befrielsen. Børnene blev ikke registreret, hvilket betød, at børn, som var kommet væk fra deres forældre, ikke kunne blive genforenet med dem. Først langt senere fandt registrering og bestræbelser på familiesammenføringer sted.

Kirsten Lylloff beskriver Flygtningeadministrationen som "det mest totalitære system, der i nyere tid er set i Danmark, med uindskrænket og inappellabel magt over 200.000 almindelige mennesker, som hverken var kriminelle eller på anden måde afvigere fra normalbefolkningen;
.
Der var kun enkelte, der talte flygtningenes sag, herunder 60 præster, der gik sammen om en fælles erklæring, og forfatterne Poul Henningsen og Tove Ditlevsen.

Fra september 1945 til juni 1946 blev der indkøbt omkring 2.000 røde svenske barakker, som blev opstillet i lejrene, gennemsnitlig på 80 kvm., med plads til ca. 46.000.

Flygtningene ville gerne tilbage til Tyskland, og fra november 1946 begyndte hjemsendelserne, men det gik langsomt, og de sidste flygtninge blev først hjemsendt i februar 1949. Ca. 50.000 blev sendt til den franske zone, 44.000 til den engelske, 36.000 til den sovjetiske, 14.800 til den amerikanske og 1600 til Berlin. Herudover blev 53.317 tyske ”wehrmachtsangehörige und -gefolke” hjemsendt til Tyskland.

Den samlede regning til den danske stat for at huse flygtningene blev opgjort til 430 mio. kr., hvoraf 160 mio. kr. senere blev betalt af Vesttyskland i tillæg til den krigsgæld, som blev fastsat efter forhandling mellem landet og de allierede (sidste rate i 1983).

Der findes i Danmark fortsat ca. 15.000 gravsteder efter flygtningene og ca. 10.000 efter tyske soldater fordelt på 25 kirkegårde, heraf flest på Vestre Kirkegård i København, som vedligeholdes af tyske NGO’er og herboende tyskere, herunder tyske studerende.

Anmeldelse af Thomas Harders bog ”De uønskede”
Berlingske Tidende skrev i oktober 2020 i sin anmeldelse af Thomas Harders bog med samme titel som foredraget, at han har skrevet et imponerende værk om tyske flygtninge i Danmark fra 1945 til 1949, men at han viger tilbage fra at vurdere, om vi svigtede moralsk set i lyset af, at hadet til tyskerne var så stort. Anmelderen henviser til, at de danske myndigheder blev sat i en slem kattepine, for på den ene side var man både juridisk og moralsk forpligtet til at hjælpe, men på den anden side ville man ikke provokere den
danske offentlighed, som led meget store afsavn med mange fattige i den periode, ved at hjælpe flygtningene for meget.

Ref. Michael Landberg

19.01.2023
Havarthigårdens historie – om Hanne Nielsen
Ved: Niels Friis-Hansen- Formand for Havarthigården

Familien
Hanne Nielsen (HN) blev født på Vejlegård i Øverød. Voksede op i et velstående hjem med hele 7 tjenestefolk, så der var ikke behov for, at hun som andre bønderbørn skulle ud at tjene. Hun blev gift med Hans Nielsen i 1848. Hans Nielsen overtog sin families gård beliggende ved siden af den nuværende Havarthigård, som familien opførte senere. Det var en stor gård på 100 tønder land. Foruden gårddrift etablerede Hans Nielsen også Øverød teglværk. Ægteparret fik i 1850 deres eneste barn – Ane Dorthea, der hele sit liv boede på gården og deltog i moderens bedrift.

Smørproduktion
HN var initiativrig og arbejdsom og begyndte i 1853 at producere smør baseret på mælk, som hun købte af sin mand.  Smørret var af god kvalitet., blev afsat i København og bl.a. leveret til hoffet. 

Osteproduktion
Under koleraepidemien i 1856 opholdt et feriebarn fra København sig på gården. Denne medbragte myseost, hvilket vakte HN´s nysgerrighed. Hvordan fremstiller man ost? Hun tog kontakt til professor BS Jørgensen (grundlægger af landbrughøjskolen), der lærte hende om ostefremstilling.
Produktionen tog hurtigt fart. Den nuværende Havarthigård blev opført i 1861-66 og her produceredes ost i kælderen. Hanne Nielsen havde løbende 10-12 betalende kvinder under oplæring i osteproduktionens kunst. Senere i udviklingen af osteproduktionen fik hun assistance af Thomas Riise Segelke fra Kgl. Dansk Husholdningsselskab, der havde stor viden og et stort fagligt netværk nationalt og internationalt.

Ostesalg.
I starten solgte HN sin ost via mellemhandler i København, men dette fordyrende mellemled sprang hun snart over og etablerede sin egen oste og smørforretning i Industribygningen i København. Jernbanen kom til Holte i 1864 og herefter tog hun dagligt med toget ind til butikken for først at vende hjem kl.21.  Osten faldt i Kong Chr IX smag og i 1875 var hun officielt kgl. Hofleverandør.

Udvidelse af sortimentet
HN ville gerne udvide sin viden om osteproduktion og besøgte herregårdsmejerier i Danmark og senere i udlandet, hvor hun besøgte Sverige, Norge, England, Holland og Frankrig. Dette resulterede i en bred vifte af oste produceret på Havarthigården: brie, roquefort, camembert, chester, cheddar, eidammer, myseost og kommenost. 

Uddannelsesaktivitet
Genne årene blev mere end 1000 elever uddannet på Havarthigården.

Mennesket og forretningskvinden Hanne Nielsen
HN´s forretning bestod af ostefremstilling og salg, foredrag, uddannelse af elever. Hun har været et bemærkelsesværdigt menneske: initiativrig, videbegærlig, struktureret, flittig, selvbevidst, stolt og med et betydeligt gåpåmod. Det bemærkede Herman Bang da også, da han interviewede hende til Nationaltidende. Hun var det ”mest specielle og ejendommelige menneske han havde mødt.” Under interviewet blev han indprentet, at nu skulle han kun skrive om det, han havde forstand på! HN blev medlem af Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og fik i 1873 overrakt ”det store sølvbæger”, som anerkendelse af hendes indsats. Imidlertid måtte hun som kvinde ikke deltage i møderne! 

I 1800 tallets sidste del blomstrede andelsmejerierne op med moderne fremstillingsmetoder og HN blev udkonkurreret. Som en sidste hædersbevisning til hendes indsats fik en ost i 1952 navnet Havarthi ost. Da var osteproduktionen på Havarthigården for længst ophørt. HN døde i 1903 og ligger begravet på i familiens mausoleum på Søllerød kirkegård.

Ref. Karsten Hjelt

15.12.2022
Julefrokost
Alle

50 medlemmer havde tilmeldt sig julefrokosten der blev afholdt i vores lokale på Havarthigården.
Bordet var dækket i “hestesko” af vore veloplagte forplejningshold og maden var tilberedt som sædvanligt af Rosmarincaitring.
Alle var oplagte og stemningen var god med flere humoristiske indslag.
Der blev som sædvanligt afholdt tombola med 300 numre og fine præmier. Alt bliv udsolgt.
Vi sang nogle sange og tilsidst ønskede vi hinanden god jul og et endnu fantastisk Hemingwau klubår i 2023.
Vi starter det nye år den 19. Januar 2023
Bent

08.12.2022
Om Rom – Romersk Causeri
Ved: Helge Kamp – forfatter og foredragsholder 

Årets sidste foredrag havde fokus på Rom og den romerske folkesjæl. Med en lettere italiensk forsinkelse pga snevejr gik en veloplagt Helge Kamp i gang.

Oprindelig havde han læst jura, fortalte han, men begyndte at forsømme lektionerne. I stedet var han så blevet guide, forfatter og foredragsholder. I dag er han bosat i en lille landsby nord for Rom, men har også et sommerhus i Gilleleje. Syv bøger er det blevet til om Rom. Fokus har været på 30 ’hemmelige’ spisesteder. Hvert andet år revideres listen og nyudgives som denne særlige guidebog. Det er hårdt arbejde at spise sig igennem listen og prøve nye kandidater af. På spørgsmålet om kriterierne svarer han, at vurderingerne er baseret på et helhedsindtryk. Han starter altid med toilettet som symptomet på hygiejnen, så er det maden, stemningen, lokaliteten og prisniveauet. Den gode restaurant er ikke en døgnflue. Helhedsindtryk og stabilitet spiller sammen. Men over tid sker der udviklinger. Derfor behovet for et ’service-eftersyn’. Og så skal man passe på med ikke at ødelægge den gode lokale restaurant ved overdreven omtale, så forsvinder dens autentiske kvaliteter.

Rom er ikke bare Rom. Den er bella Roma. Helge Kamps livsnyder-koncept tager udgangspunkt i den italienske sensualisme og begejstring. Hej smukke er drillende ironi i Danmark. I Italien ikke bare en scorereplik, men en naturlig og umiddelbar kompliment. Endda også indbyrdes blandt mænd. At sætte pris på livets glæder og anerkende det smukke er smittende. Derfor er livsnyderrejserne blevet en succes. Der er nu livsnyderrejser til Rom også for viderekomne. Og konceptet har også ført til rejser til Torino i Piemonte, til Bologna og til Umbrien.

Et andet fokus som var naturligt i en Hemingwayklub måtte være den italienske mand. Og sådan en er altid udstyret med et særligt scoregen som nurses og opmuntres kulturelt. Helge Kemp er ledende medlem i en klub for danskere i Rom. Han viste flere billeder af det gode samvær. Ham selv omgivet af smukke kvinder. Kvinder der nu var singler. De var blevet bedåret og scoret af italienske mænd og bragt lykkelige til Rom. Men derefter følte de sig dybt skuffede. Deres mand så de ikke mellem kl.8 og 18. Og ringede han hjem, så var det til hans mor, som ofte boede i opgangen ved siden af. Navlesnoren klippes aldrig over. Farmoren er familiens klippe. Farfar er patriarken. Derfor var de nødt til at skaffe sig et eget liv.

Helge Kamp viste en perlerække af betydende italienske mænd. Konger, præsidenter. Imponerende i deres fremtoning, men ikke altid i deres resultater. Hvor den danske mand gør en dyd ud af at være en handymand, at være et foreningsmenneske, at kunne indgå kompromisser og nå resultater, der arbejder den italienske mand på at nå magten for at kunne nyde livet. Hvor rækken af konger og præsidenter er overskuelig, er rækken af statsministre uoverskuelig. Gennemsnitlig holder landets politiske leder et år. Men de kan komme igen som Silvio Berlusconi. Han står på listen fire gange. I samtaler om Berlusconi ved Helge Kamp, at han skal være varsom. I Italien har man en anderledes optik. En mand, der startede som krydstogtspianist og derfra blev Italiens rigeste mand, han kan også gøre noget godt for os og Italien, lyder det. Han kan noget særligt og er yderst sympatico. Men var der ikke også noget med en lidt for ung pige. Uforstående veksles der blikke, mand til mand. – Ville du ikke gøre det samme, hvis du kunne?! Ja men hvad så med diverse genydelser. – Hvis en ung pige har været sød ved dig, er det kun naturligt også at hjælpe hende.

Livet selv for en ældre og ikke så velhavende mand som Marcello på 90 i min landsby er overkommelig, fortælles det. Vi modne mænd mødes på torvet om formiddagen og vender livet over en sen morgenmad. En espresso måske strammet op med et skvæt grappa eller sambuca. Måske en smøg og er man meget sulten en cornetto. Falder samtalen på politik er det nemt at følge med. Ingen læser aviser. Den nye premierminister, Giorgia Meloni, er en kvinde. Politisk flere km til højre for Pernille Vermund og Nye borgerlige. Men det er ikke hendes politik, der diskuteres, derimod hendes ’meloner’. Italiensk fjernsyn gør en dummere uanset kanal og program. Konceptet er overalt det samme. Ældre kloge mænd udspørges af og opvartes af yngre kvinder, der fungerer som iøjnefaldende blikfang. Når vi er færdig med ’politikken’, diskuterer vi, hvad mamma mon har lavet til frokost. Eftermiddagen tilbringes i ’klubben’. Siden er der aftensmad hjemme og tv. Sådan går dagene let.

Det kan godt være, at det er teknokrattyperne, der er de bedste politikere. Men de er ikke populære. Det er dem der kommer med de ubehagelige stramninger, det der gør ondt. Så er det alligevel bedre med ’banditterne’, de er store i slaget, men mener det ikke så alvorligt. For en sikkerheds skyld gemmer de fleste italienere deres penge i forbrug og kontanter. Der er en betydelig sort økonomi.

Herhjemme sætter vi en ære i at facaden og indgangen er i orden. Sådan er det ikke altid i Italien. Man skal passe på med at udstille sin økonomi. Skatteindbetalingen for ejendomme er ’frivillig’ og efter egen vurdering af ejendommens værdi. Den sættes naturligt i den lave ende, og derfor må et hus ikke se alt for godt ud udefra.

Hvor trafikanter i Danmark kører efter reglerne, står på deres ret, og forventer at andre også gør det. Så er det modsat i Italien. Jeg kører ikke efter reglerne, og forventer heller ikke at du gør det. Regler er kun vejledende. Smarte løsninger er nødvendige. Men de er ikke altid smarte for alle. Anarki og kaos hersker. Buler og ridser er en del af det romerske trafikliv.

Danskere drikker meget og ved mange lejligheder. Her er italienere mere beherskede. Familiesamvær er ofte helt uden alkohol, blot cola og vand. På restaurant regner man med en flaske vin til 4-6 personer. Når Kemp kommer med et dansk selskab er ratioen 1 flaske til to personer. Til fodbold er stemningen høj, meget høj. Lazio og Roma er ligesom Brøndby og FCK. Men ikke fordi folk har drukket.

Før Italiens samling boede der kun 30.000 personer i Rom. Som i antikken. Som hovedstad voksede byen til nu 3 millioner. De oprindelige 14 kvarterer fornemmes endnu. Oprindelig havde de hver deres dialekt.

Og så kom vi ellers rundt i Rom til nogle af de mange og meget forskellige seværdigheder: Santa Maria della Concezione dei Cappuccini med knogle- og kraniekapellerne, den spanske trappe, Trevifontænen, Colosseum med de oprindelige 55.000 siddepladser, Konstatins Basilika, Titusbuen, Septimius Severus-buen, Piazza del Popolo, Sandhedens mund. Piazza del Campidoglio, den gamle synagoge og den ny moske og så de syv helligdøre, der åbnedes hvert 25 år med mulighed for fuldt aflad – og dermed en helt ny start. Ind imellem var der gadestudier fx af nonnen med sin motorcykel og mobiltelefonen. Rom er altid en rejse værd. Især for livsnydere. Ingen tvivl om det.

Referent: Lars Tonnesen

01.12.2022
Holger Danske-Sabotage og likvideringer
ved: Peter Birkelund

 

24.22.2022
Nordisk Fjer og sammenbrudet.
ved. Anders Weirup, tidl. adm. direktør i Nordisk Fjer

17.11.2020
Noter fra frokostmøde i Hemingway Rudersdal Klub 1 

Der deltog godt halvtreds medlemmer i mødet, hvor vi sluttede af med en frokost i mødelokalet. Stemningen var god og smørrebrødet fra Føtex OK og rigeligt trods større fremmøde end varslet (smørrebrødet fremskaffet pga afbud fra den indforskrevne kok).

Vi lagde ud med ved bordene at drøfte og grovprioritere aktivitetsgruppens mange forslag til aktiviteter i foråret 2023. Alle afkrydsede lister blev samlet ind og aktivitetsgruppen er i fuld gang med at planlægge forårets program, mere herom senere.

Der kom også en lang række forslag fra medlemmerne, der vil indgå i planlægningen – nogle i det kommende forår, andre i efteråret. Planlægningsgruppen forbeholder sig frihed til at prioritere ret frit ud fra devisen, at det vigtigste er, at der er en interessant aktivitet på alle planlagte møde -torsdage, så vidt muligt aktiviteter, der blev prioriteret højt blandt medlemmerne.

Efter prioriteringen af forårets aktiviteter gennemgik Peter Skov en række punkter, der har været drøftet i styregruppen.

Det er ærgerligt, at vi ikke får sagt ordentligt tak til foredragsholderne, fordi alle har travlt med at komme ud fra p-pladsen hurtigt. Efter forlag fra klubmedlem indfører vi derfor fremover afsyngelse af en sang ved mødets afslutning (kl. 11.55).

Styregruppens begrundede et forslag om indførelse (formelt ved GF 2023) af et årligt kontingent på 450 kr. der afløser det nuværende på 100 kr. plus 20 kr. pr. mødedag. Den nuværende ordning giver meget bogholderimæssigt bøvl efter hvert møde. Deltager man fremover i halvdelen af møderne bliver omkostningen ca. 24 kr. pr. møde inkl. kaffe & basse. De nuværende 20 kr. pr. mødedag dækker desværre ikke længere de inflationsramte udgifter pr. møde. Styregruppen tror på, at vi kan drive klubben de næste par år for 450 kr/år pr. medlem (plus egenbetaling af frokoster på udflugter og til sommer & jul).

Der var fuld opbakning til forslaget på et årligt kontingent på 450 kr.

Styregruppen fremlagde også et forslag til drift af kaffehold. Det er en succes med vores selvforvaltning af mødeforberedelse ved bordopstilling, oprydning og servering af kaffe & basser. Intet har manglet ved ét eneste møde. Så langt så godt, men vi er nødt til at stramme lidt op, da en gennemgang af vores lister over kaffehold illustrerer udfordringerne, som vi møder, når kaffehold skal formeres. Mange har således ikke være på et kaffehold, næsten lige så mange har været på hold én gang, mens andre har været i ilden to eller flere gange.

Derfor har vi nu udarbejdet en liste over alle medlemmer, som er sorteret ud fra, om og hvor mange gange, man har været på kaffeholdet allerede. Den vil fremover blive brugt af Preben Tobiassen, der er organisator af kaffeholdene. Deltagelse er et borgerligt ombud, men man kan bede sig undskyldt, hvis man midlertidigt eller permanent har en brugbar undskyldning. Fx fritages vores æresmedlemmer, men ingen andre er på forhånd undtaget.

Ref./ PeterSkov

 

10.11.2022
Varmeforsyning i Rudersdal Kommune
v: Erik Mollerup

Resume af møde i Hemingvay Club 1, Rudersdal den 10/11-22: Direktør Erik Mollerup, Holte Fjernvarme, fortæller om fjernvarme generet og specielt om udrulningen i Rudersdal kommune.

Fjernvarmedrift og -udbygning har i mange år været en velkendt og -planlagt aktivitet, men indenfor det seneste år har alt ændret sig.

Ukrainekrigen, energikrisen, økonomien og de politiske prioriteringer har sat voldsomt pres på en forceret omlægning af op til 400.000 husstande på landsplan fra olie- og gasfyr til fjernvarme eller varmepumper.
I Rudersdal drejer det sig om ca 14.000 husstande.
Energipriserne, både gas, el og fjernvarme er steget voldsomt og kommer næppe tilbagee på det hidtidige niveau foreløbig.
Kommunen og fjernvarmeselskaberne er langt i den overordnede planlægning, opdelt i grønne, lysegrønne, blå, gule og grå områder. De tre førstnævnte får inden årsskiftet besked om hvornår detailplanlægningen af deres område går i gang frem til 2028. De to sidstnævnte vil få besked om, at de må finde egne løsninger, enten individuelt eller i mindre grupper.
Fra et detailprojekt er klar og godkendt kan der gå op til 2,5 år, førend der faktisk etableres fjernvarme. Det skyldes både knap kapacitet (rør og entreprenører) og høje priser. Det enkelte projekt skal hvile i sig selv. Derfor kan et planlagt projekt alligevel blive aflyst. Det er fx sket i Farum.
Alt i alt et informativt om end ikke opmuntrende møde.

Svend Thomsen

 

03.11.2022
“Afgørende øjeblikke”
V/ Per Stig Møller

Per Stig Møller (PSM) nylig udgivet en bog med samme titel. Udgangspunktet er ved eks. at belyse den personlige indflydelse for udfaldet af historiske begivenheder. Helt uafhængigt af PSM´s bog har Kissinger og Kershaw nylig publiceret bøger med samme fokus. Tidligere har man bl.a. med udgangspunkt i M.Foucault´s idéer anført, at det var systemet, de overordnede strukturelle forhold og ikke individet, der var altafgørende. PSM´s mangeårige virke i politik på ministerniveau og deraf følgende kendskab til det politiske ”maskinrum” har overbevist ham om, at det personlige element kan have en afgørende indflydelse.

Selvfølgelig betyder de materielle, strukturelle vilkår noget – Jules Verne fremsatte i 1860 drømmen om at flyve til månen, hvilket dengang var teknisk helt uladsiggørligt, mens Kennedys vision om samme mål fremsat i 1960 kunne realiseres.

”Virkedrift, virkeevne og tilstedeværelse i situationen”.

 Forudsætninger for at udøve en afgørende personlig indflydelse er virkedrift, virkeevne og tilstedeværelse i situationen. PSM citerede Aristoteles, der om atleter i olympiaden udtalte, at der er mange andre, der er bedre end de tilstedeværende, men de har ingen chance for at vinde, da de ikke mødte op/ var til stede.

”Mod”

Andre personlighedstræk, der styrker muligheden for personlig gennemslagskraft, er ifølge Churchill mod. Således var Churchill i 30érne stærkt kritisk overfor det nazistiske styre og advarede englænderne. Han gik på det punkt imod flertallet i sit parti og sin valgkreds holdning.

I England var den konservative regering (Chamberlain og lord Halifax) indstillet på en forhandlingsløsning med Tyskland, mens Churchill var stærkt imod. Et afgørende øjeblik opstod, da det regerende konservative parti måtte afsætte Chamberlain pga dennes mislykkede Münchenaftale. Her var der flertal for at sætte lord Halifax ind som ”prime minister”. Imidlertid kunne Halifax som ”lord” ikke agere i underhuset. I forhandlingerne forholdt Churchill sig tavs og tilkendegav dermed ingen intention om at afhjælpe dette problem, så regeringen måtte under mødet tvunget af omstændighederne selv komme frem til, at lord Halifax ikke kunne blive ”prime minister”. Det blev Churchill, hvilket gjorde en stor forskel, idet lord Halifax var indstillet på at indgå ikke angrebspagt med Hitler, der kunne residere over Europa, mens England kunne beholde deres imperium. En konsekvens kunne have været, at Hitler med fuld styrke – da det ikke vær nødvendigt at binde tropper mod vest – og tidligere på året kunne invadere Sovjet og dermed nå at eliminere den sovjetiske hær inden vinteren satte ind.  Skrækscenariet – et fascistisk Europa og Rusland kunne have været konsekvensen. 

”Elske sig selv”

Kennedy fremhævede, at man som leder skal ”elske sig selv”/ have en stærk tro på sig selv.

”Evnen til at forstille sig.

De Gaulle fremhæver evnen til at forstille sig. Således var de Gaulle under sit ophold under krigen i England bevidst yderst besværlig, kontrær i forhold til Churchill og Roosevelt, hvilket øgede hans indflydelse.

”Talegaver”

England var op til krigen generelt (befolkning og politikerne) imod en ny krig – 1. verdenskrig´s økonomiske og mentale påvirkning var stor. Det lykkedes Churchill bl.a. via sine store talegaver at vende befolkning fra defaitisme til kampvilje. Så talegaver er også en vigtig individuel evne, der øger den personlige indflydelse.

Et eks. på de Gaulles virkeevne er hans flyvetur kun ledsaget af ministersekretær fra England til Bordaux, hvortil den franske regering var flygtet. Formålet var at få regeringen til at indgå en union med England, hvilket ville medføre at selv om Frankrig var helt underlagt Tyskland, så kunne man fortsætte aktiviteten mod Tyskland fra kolonierne. Imidlertid trådte regeringen (der var positiv overfor forslaget) tilbage og Petain tog over. Denne var stik imod de Gaulle og unionstanken. De Gaulle indså, at han måtte tilbage til England og fortsætte sine aktiviteter for Frankrig derfra. Mens Petain indgik aftale med Hitler og ledede Vichy regeringen holdt de Gaulle en tale med titlen ”Frankrig lever”. Det lykkedes ham at etablere en mindre hær på ca.7000 mand (ud af ca.130.000, der blev evakueret til England fra Dunkirk). Denne gruppe gjorde sig positivt gældende i slaget om El-Alamein.

”Etablere personlige relationer”

PSM beskrev kansler Helmuth Kohl som en sand mester i at etablere personlige relationer og dermed opnå politiske resultater. Under Gorbatjov havde Sovjet store økonomiske problemer, hvilket Tyskland ved store donationer afhjalp. Men det gode personlige forhold til Gorbatjov, hvilket også omfattede de respektive familier havde en væsentlig indvirkning på, at Tyskland blev genforenet og Sovjet ”gav slip” på de øvrige lande i østblokken.

Referent: Karsten Hjelt

 

27.10.2022
Nordirland
v/ Eigil Holm Jepsen

 

Oversigt

Nordirland er en selvstyrende ”region” i Storbritannien, der i årtier har været plaget af voldsomme uroligheder og modsætninger mellem katolikker og protestanter. På trods af fredsaftalen, der blev indgået mellem parterne i 1998, er situationen stadig meget kompliceret, politisk og økonomisk, særlig efter Brexit og den i forbindelse hermed indgåede politiske aftale (”protokol”) mellem Storbritannien og EU (og dermed Irland), om Nordirland.

EHJ har i maj 2022 været på en studietur til Nordirland med oplysningsforbundet DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbund). Foredraget omhandlede Irlands og Nordirlands historie og perspektiverne for Nordirland i dag.  

• Historie frem til slutningen af 1960’erne

Helt tilbage fra den tidlige middelalder har historien været præget af den engelske krones undertrykkelse af den irsk-katolske befolkning og af konflikter mellem øens katolske majoritet og protestantiske mindretal. 

I perioden 1529-36 blev reformationen indført ved lov i England, og lignende love blev vedtaget i Irland af et parlament sammensat af engelske kong Henrik den 8. Men reformation kunne ikke gennemføres i Irland, fordi den katolske tro forblev irernes samlingspunkt.

I 1801 blev det selvstændige parlament nedlagt, og Irland blev med unionsloven en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Katolikker blev udelukket fra at sidde i det fælles parlament indtil 1829.

Pga. et udbrud af kartoffelpest 1845-47 i Irland udbrød der hungersnød, som medførte, at over 800.000 irere døde af sult i perioden. Armod førte til, at over 6 millioner irere udvandrede til USA, Canada, Australien og England i de følgende år. Efterhånden begyndte katolikkerne at modtage økonomisk bistand fra udvandrerne, som satte dem i stand til at opretholde livet, men også til at indkøbe våben til at forsvare sig med.

I årene 1919-21 var der direkte krig mellem de katolske irere og englænderne, som kæmpede sammen med de protestantiske nordirere. Krigen blev kaldt “den irske uafhængighedskrig” og førte til traktat om adskillelse af Irland fra Storbritannien i 1922.  Irland kom til at bestå af 26 grevskaber og Nordirland af 6 grevskaber. Ifølge traktaten skulle de to stater have et parlament hver.

I de følgende år var der omfattende undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Katolikkers huse blev brændt ned af protestanter, og mange måtte forlade arbejde og boligområder på grund af intimidering fra protestanter. Katolikkerne etablerede IRA (Irish Republican Army) og påbegyndte modaktioner. Konflikt og vold bølgede frem og tilbage.

• ”The Troubles” (1969-99)

The Troubles er betegnelsen for den optrapning af konflikten i Nordirland, der startede i slutningen af 1960’erne. Protestantiske demonstranter begyndte igen at angribe katolske kvarterer i Belfast og Londonderry. IRA, der nu blev set som den militære del af den katolske politiske bevægelse Sinn Fèin, gik til modangreb, og stillede krav til Storbritannien om, at Nordirland skulle være en del af Irland.

Situationen udviklede sig til reel borgerkrig mellem protestanter og katolikker. Storbritannien sendte yderligere soldater til Nordirland. IRA optrappede sine bombeangreb, og de britiske soldater foretog brutale husundersøgelser og arrestationer i de katolske bydele. Udviklingen medførte, at grænsen mellem Republikken Irland og Det Forenede Kongerige blev stærkt befæstet og militariseret med pigtråd og grænsekontroller. 

Den 30. januar 1972 deltog omkring 10.000 mennesker i en protestantisk march i Londonderry. Der brød uroligheder ud mellem protestanter og katolikker, da demonstrationen nåede til det katolske kvarter Bogside. De britiske soldater skød mod katolikkerne, der demonstrerede mod provokationen, hvorved 14 blev dræbt og mange blev såret. Denne dag blev efterfølgende kaldt ”bloody Sunday”.

IRA og forskellige protestantiske terrorgrupper optrappede nu deres aktioner, og mange civile mistede livet. Senere i 1972 besluttede den britiske regering at opløse det nordirske parlament (Stormont).

De borgerkrigslignende tilstande fortsatte i de næste årtier med terror og modterror fra de militante grupper på hver side i konflikten, herunder bombeangreb og likvideringer. Op til 14 m høje mure og hegn blev rejst mellem katolske og protestantiske kvarterer. Kampag-nerne blev udvidet med IRA angreb i engelske byer og protestantiske angreb i irske byer. Mere end 480 mennesker blev dræbt i 1972, som blev det blodigste år. I alt blev omkring 3.500 personer dræbt og ca. 42.000 sårede under ”The Trouble”.

Efter at være tiltrådt som premierminister i UK inviterede Tony Blair parterne til fredsforhandlinger, og 22. maj 1998 stemte befolkningen i både Nordirland og Republikken Irland om den samlede fredsaftale (”Good Friday Agreement”), som blev vedtaget begge steder.

Med aftalen opgav Irland sit krav på Nordirland og godkendte, at Nordirland skulle forblive en del af Det forenede Kongerige, så længe et flertal af den nordirske befolkning ønskede det. Aftalen genoprettede også nordirsk selvstyre på betingelser, der beskyttede mindretallet, og politimyndigheden blev reformeret. Et vigtigt element var demilitarisering og fri bevægelige over grænsen mellem republikken og Nordirland. Endvidere løsladelse af såkaldt politiske fanger, og aflevering af våben, hvilket IRA dog først gjorde flere år efter.  

I marts 2007 lykkedes det at få etableret en magtfordelingsaftale direkte mellem hovedkombattanterne Gerry Adams fra Sinn Fèin og Ian Paisley fra Democratic Ulster Party, de to partier, som havde opnået flest stemmer ved valget.  

• Nordirland i dag

Selvom åben vold mellem katolikker og protestanter i Nordirland i dag er stærkt begrænset, hersker der stadig store spændinger mellem de to befolkningsgrupper, som geografisk og socialt lever meget adskilt fra hinanden. Nordirlands parlament har i store perioder været dysfunktionelt på grund af manglende samarbejdsvilje.  I knap 40 procent af tiden siden fredstalen i 1998 har regeringen og parlamentet ikke fungeret. De politiske institutioner har været suspenderet rigtig mange gange.

Under sin studietur til Nordirland med DEO i maj 2022 besøgte EHJ de to største byer i Nordirland Londonderry og Belfast, herunder også det kendte katolske Bogside kvarter i Londonderry, hvor The Trouble begyndte i 1969. EHJ viste fotos af kampslogans på husvægge og pigtrådshegn, der stadig prægede bybilledet.

I maj 2022 blev Sinn Féin for første gang det største parti ved valget i Nordirland. Sinn Féin, som ønsker at genforene Nordirland med Republikken Irland, kan i henhold til magtfordelingsaftalen for første gang udpege den nordirske førsteminister. Men Nordirland har endnu ingen regering, da Democratic Unionist Party (DUP) blokerer dannelsen af en magtdelingsregering på grund af BREXIT protokollen om Nordirland (se nedenfor).

Nordirland er i dag et økonomisk tilbagestående udkantsområde i forhold til Irland og Storbritannien. Fattige arbejderkvarterer er fortsat dybt præget af modsætningerne. Tendensen er, at protestantiske familier i stort omfang immigrerer til Storbritannien.

• BREXIT og protokollen om Nordirland

Grænsen mellem Irland og Nordirland havde været åben siden ”Langfredagsaftalen” i 1998, og protokollen om Nordirland blev derfor en central del af BREXIT aftalen mellem EU og Storbritannien.

Målet med protokollen var at sikre, at der ikke opstod en ny hård grænse mellem Nordirland – der forlod EU-samarbejdet sammen med England, Wales og Skotland – og Irland, som fortsat er en del af EU. For at undgå nye grænseposter på tværs af øen, der kunne få striden til at blusse op på ny, blev det i stedet besluttet at indføre en de facto-grænse gennem Det Irske Hav, der adskiller Nordirland fra England, Skotland og Wales.

Nordirerne skal herefter som de eneste i Storbritannien blive ved med at følge en lang række af EU’s regler og forblive en del af det indre marked for varer. Samtidig skal varer fra England, Skotland og Wales kontrolleres, når de ankommer til den nordirske grænse. Ellers kunne de bare frit flyde ind i EU’s indre marked, uden at de nødvendigvis lever op til de krav, som medlemslandene stiller til eksempelvis madvarer som mælk, fisk og æg samt medicin. EU’s toldomfatter varer, der indføres til Nordirland fra det øvrige Storbritannien, medmindre varerne ikke risikerer at komme ind på EU’s indre marked. 

Selvom man hidtil har arbejdet med en form for overgangsperiode, der har betydet, at der ikke skal gennemføres aftalte tjek på varer, der krydser det Irske Hav, har det ikke ændret på, at nordirere flere steder er blevet mødt af tomme butikshylder og forsinkede vareleveringer.

Pro-britiske nordirere føler, at aftalen afskærer Nordirland fra resten af kongeriget og truer med at opsige fredsaftalen fra 1998. Storbritannien har varslet, at man ønsker genforhandling af protokollen, selvom handelskrig med EU og politisk kaos i Nordirland kan blive konsekvensen. Situationen er i dag uafklaret. 

Ref. Michael Landberg

 

 

13.10.2022
Atomkraft i en grøn omstilling
v/ Bent Lauritzen, DTU Fysik

Foredraget blev holdt i Hemingway-Club1, Rudersdal den 13. oktober 2022.

Bent Lauritzen(BL) gennemgik:

• Årsager til Atomkraft,
• Fysik & teknologi
• Bæredygtighed, herunder økonomi, miljø, sikkerhed og affald
• Rusland og Ukraines roller i Atomkraften
• Generation IV anlæg, herunder SMR’s

Årsager:

I første del af 1970’erne var modstand imod atomkraft en populær politisk aktivitet herhjemme.
Siden da er der bygger en del atomkraftværker i verden, så atomkraft i dag udgør 10% af elforsyningen og 5% af den samlede energiforsyning. I den mellemliggende tid er energiforbruget i verden stedet voldsomt. Resten af energibehovet er dækket via vedvarende energi og – især – fossilt brændstof.

Teknologi:

De simpleste atomkraftværker bruger uranspaltning til at producere varme, som opvarmer vand til damp, som driver en dampturbine, som driver en generator, som producerer elektricitet. Der produktudvikles hele tiden for at øge effektiviteten og sikkerheden af værkerne.
Ulykker som Tjernobyl og Fukoshima kan ikke ske med moderne reaktordesign.
Der er 448 atomkraftværker i verden. Nye værker bygges især i Asien(Kina, Indien, Sydkorea)

Bæredygtighed:

Plusser:
Klimavenligt (ingen CO2),
masser af uran (nok til 1.000 år),
pålideligt og skalerbart (det er en myte, at atomkraftværker ikke kan reguleres op og ned i effekt)

Minusser:

Usikkerhed om sikkerheden (dødsfald pr kWh mindre end ved vind og kul),
Ressourceudnyttelsen (der er uran nok. Det handler kun om pris),affaldshåndtering (farlighed klinger af over tid i modsætning til andre giftige stoffer) ogøkonomi (off-shore vind er dyrere end atomkraft pr kWh. Landbaseret vind er billigere. Økonomi afhænger i høj grad af byggeeffektiviteten)

Rusland og Ukraine:

Sikkerhed i ukrainske værker er testet.
Rusland eksporterer atomkraftteknilogi til bl.a. Tyrkiet, Finland og AsienCa 20% af EU’s atombrændsel kommer fra Rusland

Fremtiden (Generation IV anlæg):

Der er fokus på at ændre produktionsmetode fra enkeltstyksværker til mindre odulopbyggede og serieproducerede værker.
En nyere teknik er højtemperaturværker med øget virkningsgrad.
En lang række producenter af mindre værker er undervejs, fx danske Seaborg Technology. Deres reaktor baserer sig på smeltet salt-teknologi og forventer det første værk i drift i 2028 i Sydøstasien.

/Svend Thomsen

06.10.2022
Den Vestindiske forbindelse-En familiehistorie
v/ Axel Bredstorff

Familiehistorien:

AB´s interesse/nysgerrighed for familiens Vestindiske forbindelse tog udgangspunkt i navnet ”Hjardemaal”, som halvdelen af familien havde som mellemnavn, og et fotografi af 5 personer med mulattræk. Den ene er AB´s oldemor. AB´s far ville ikke tale om relationen, men efter dennes død fik AB lidt information fra sin mor.

AB´s far havde mørkt kruset hår og flere fætre, kusiner var mørke i huden, hvilket yderligere pirrede nysgerrigheden.

Navnet Hjardemaal kunne AB spore tilbage til en præst, der virkede i den lille landsby Hjardemaal i Thy. Børnene tog navnet Hjardemaal. 4. generation Hjardemaal etablerede i begyndelse af 1800 tallet en plantage på St. Jan (senere St.John). Øen var ikke særligt velegnet til plantagedrift, så bortset fra opførelsen af et særdeles flot beliggende landsted på ”America Hill”, var der ikke meget at glædes over.

En nevø (AB´s tipoldefar) hjalp onklen ved at købe plantagen. Han gifter sig med en frikøbt slave, med hvem han får 6 børn. Familien flytter fra Vestindien til Danmark i midten af 1800 tallet. Den ene datter gifter sig med en præst i Vester Skjerninge og der kommer 2 søskende og moderen også til at bo.

En søn Mathias Hjardemaal (AB´s oldefar) født 1848 opholder sig på St.Thomas til han er 6 år. Herefter i England til 1864 (kostskole ?). I 1864 konfirmeres han i Holmens kirke og samme år køber han jord på den spanske ø Vieques (tæt på Dansk Vestindien). I 1872 får han det første barn med frislaven Josephina. I de følgende  7 år tilkommer yderligere 4 børn. Han er en dygtig plantageejer, der tjener gode penge på driften. Plantagen ved navn Central Playa Grande udvikler sig til den største og mest succesrige plantage på øen. I 1892 sælger han plantagen til naboen. I 1896 føder Josephina det 6.barn, som i modsætning til de øvrige forbliver på Vieques. De øvrige sendes til Danmark, hvor de kommer i pleje hos en officersenke Maria Jocoba Erritzøe. Hun understøttes økonomisk af Mathias Hjardemaal og opdrager foruden sine egne 3 piger, Mathias og Josephines 5 børn.

Maria Jacoba dør i 1886. Da børnene ikke er gamle nok til at klare sig selv, er der fortsat behov for pasning, så Mathias rejser til Danmark og arrangerer, at Maria Jacobas ene datter Dagmar overtager opgaven. Arrangementet sikres via ægteskab mellem Mathias og Dagmar, der nu bliver en Hjardemaal. Mathias vender tilbage til Vieques og dør i 1904.

For nylig blev AB kontaktet af en Hjardemaal fra USA, der mente de var i familie. AB var skeptisk, da det ikke kunne passe ud fra de officielle annaler, men som det fremgår af ”Hjardemaal” slægtshistorien er ”uofficelle” relationer ikke ukendte. Her var der tale om resultatet af ikke ægteskabeligt samvær mellem en stuepige og en Hjardemaal.

Kolonihistorie

AB kom også ind på Vestindiens historie. Danskerne havde øerne fra 1665-1917. Trekantshandelen blev drevet af Dansk Vestindisk Guinesisk Kompagni. Plantagedriften bestod først og fremmest af sukkerrør,men også bomuld, indigo og kaffe. Den store indtægt kom fra raffineringen af sukker, der foregik i København. Danmark nød godt af sin neutralitet i 1700 tallet, hvilket gjorde at vi kunne sejle som neutrale for de krigsførende lande.

Slavehandlen fandt sted fra 1680 til 1803. Den var ikke indbringende og op til ophøret søgte man at haves så mange slaver, at de kunne reproducere sig selv. Der var flere slaveoprør. Nogle udsprang af særdeles hårde vilkår og i visse tilfælde helt urimelige afstraffelser. Andre gange kunne der være tale om konflikt mellem forskellige afrikanske stammer.  Koloniherrerne hjalp hinanden med at slå oprør ned – således fik Danmark ved flere lejligheder hjælp fra franske soldater. Slaverne boede i små hytter på særligt område, der typisk var adskilt fra plantageejerens store veludstyrede ejendom med en mur. De fik ingen løn og skulle selv vedligeholde boligen og sørge for mad. Dertil havde de nogle mindre jordlodder, hvor de kunne dyrke afgrøder.

På øerne var der et hierarki med den hvide plantageejer i toppen og i bunden Maroner (slaver, der var stukket af fra plantagen).  Plantageejernes hustruer fandt sig ofte ikke til rette. De tog ofte tilbage til Danmark bl.a. pga klimaet og manglen på meningsfuld beskæftigelse. Således udgjorde mænd 85% af hvide på øerne.

Tidens syn på ikke hvide folkeslag illustrerede AB ved et billede af en tamilsk familie, der havde ophold i Zoo og der var udstillet på linje med dyrene. Ved verdensudstillingen i Paris ”udstillede” man 8 folkeslag – en illustration af Frankrigs store kolonirige. Vor store satire og vittighedstegner Storm P havde begået en plakat med tegninger af ”sorte” i samme lidet flatterende tidsånd. Mathias og Josephines 5 børn blev ikke uvenligt i pressen betegnet som ”mulatterne på Frederiksberg”. Den ene blev i øvrigt gift med en mand, der var kåret som Københavns smukkeste mand !!

 Sukkerraffineringens indbringende forretning afspejles i de såkaldte ”sukkerhuse” – Knabstrup Hovedgård, Dronninglund Slot, Det Schimmelmandske palæ (Odd Fellow palæ) og AG Moltkes palæ (Chr. D.7.´s palæ). Fra sidste halvdel af 1800 tallet var der nedgangstider på øerne. Danmark solgte dem i 1917 til amerikanerne, hvis hovedinteresse var at sikre at tyskerne ikke besatte dem. Ved handlen lovede amerikanerne at støtte Danmarks krav på Grønland, hvilket medvirkede til at vi og ikke Norge fik suverænitet over Grønland. 

Befolkningen Virgin Islands er ikke amerikanske statsborgere. AB har besøgt øerne – set ruinerne af familiens plantager og de 5 Hjardemaal grave i Charlotte Amalie. Øerne lever næsten udelukkende af turister. Området er udsat for voldsomme og ødelæggende orkaner, hvilket kombineret med fravær af håndværkere bevirker mange ødelagte, ikke reparerede bygninger. Befolkningen er venlig og ser ikke den danske koloniperiode som en dårlig tid. Snarere tværtimod. Der flages ofte og gerne med dansk og amerikansk flag.

/ref. Karsten Hjelt

29.09.2022
Demokrati og medier – Public Service i krise
Michael Christiansen

 

Michael Christiansen er fhv. departementschef i Forsvarsministeriet, fhv. direktør for Det Kongelige Teater og fhv. formand for bestyrelsen i Danmarks Radio m.m. I dag aktiv samfundsdebattør og med forskellige betroede ad hoc hverv.

Indledning

Foredraget omhandlede Danmark Radios (DR) og senere TV2s historie samt mediers behandling af nyhedsstof rundt om i verden i dag. Det er MCs opfattelse, at verdens demokratier er i krise og fællesskaber under opbrud som følge af udviklingen, hvor nyheds- og billedstof præsenteres unuanceret, misbruges og manipuleres af magthavere og forskellige interessegrupper. Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? ”There are no facts, only opinions.”

Udviklingen i Danmark fra DRs etablering til i dag

Danmarks Radio startede med udsendelser i 1925 baseret på krystalapparatet, som var helt ny teknologi. Det var begyndelse for lydbranchen i Danmark. Men lydkvaliteten var meget ringe, og det var svært at høre, hvad der foregik. Man måtte lægge øret helt tæt til apparatet for at få noget ud af det, og det var besværligt for de fleste. Men mediet fik alligevel hurtigt stor betydning for folkeoplysningen, hvor de primære formidlere i lokalsamfundene, præster og lærere, nu havde adgang til information om, hvad der skete uden for sognet, og kunne fortælle herom til borgerne. DR fik fra starten monopol på den brede folkelige lydformidling (”Statsradiofonien”), hvor oplysning til befolkningen var baseret på Grundvigs og folkeskolens idegrundlag. Nyhedsstoffet var naturligvis væsentligt, men der blev også lagt vægt på formidling af Danmarks kulturskat, herunder ved oplæsning af bøger og noveller m.v., musik, sang, gymnastik.

Senere kom radioen, som blev hvermandseje. Udsendelserne blev centrum i familielivet, og befolkningen havde et fællesskab herom. Interessen for radioudsendelser blev for alvor stor under besættelsen, hvor især radioudsendelser fra London, som besættelsesmagten ikke formåede at dæmme op for, bidrog til at holde befolkningen orienteret om, hvordan krigen forløb rundt om i verden. DR havde også i efterkrigsårene frem stor fokus på oplysning og fællesskaber.

I slutningen af 50’erne kom fjernsynet, og det var en epokegørende revolution. Med fjernsynet blev politikeres fremtræden på skærmen fantastisk vigtig, ofte afgørende for deres muligheder. Tænk bl.a. på JF Kennedy’s uventede sejr over Richard Nixon ved præsidentvalget i USA i 1960 og Danmark i slut 50-60’erne med Jens Otto Krag/Helle Virkners mediesucces.  Ord og billede påvirker forskellige centre i hjernen og kan i den grad udnyttes politisk.

70’erne i Danmark var præget af voldsom politisk debat. DR havde stadig monopol og var eneste danske kanal. Den navnkundige politiker Erhard Jacobsen og hans parti (Centrumdemokraterne) førte an i et felttog mod de ”røde lejesvende”, og mange i befolkningen delte hans og partiets opfattelse, nemlig at venstreorienterede synspunkter og holdninger i al for høj grad prægede såvel nyheds- som kulturformidlingen.

I 1983 kom den borgerlige regering til magten med Poul Schlüter i spidsen, og en af regeringens mærkesager, at bryde med DRs monopol, blev gennemført i1985 med etablering af TV2 med uafhængig ledelse og baseret på delvis reklamefinansiering. TV2 havde fra starten en liberal og udad skuende tilgang, og med en masse entusiastiske unge fremadstræbende mediefolk blev TV2 allerede efter 6 måneder større end DR. DR var dog fortsat dominerende på radioområdet og er blevet ved med at være det.

I begyndelsen af 90’erne fik man mulighed for at kunne trække udsendelser ned fra satellitter, men det slog ikke rigtig igennem. I Danmark var vi mest optaget af sport på TV2, og her kunne DR ikke være med, da DR ikke som TV2 måtte være baseret helt eller delvis på reklameindtægter.

Så kom internettet, som gav adgang til al kommunikation i verden. Op gennem 0’erne sad TV2 og DR dog stadig på 80-90 % af nyhedsformidlingen i Danmark, indtil internettet for alvor fik global udbredelse. Nyheder, sandheder, usandheder og rygter blev nu spredt på nettet med og uden redigering.

I Danmark ændrede brugen af DR og TV2 sig. De enkelte familiemedlemmer ser ofte hver sit program. Man samles ikke så tit som før om de samme nyhedsudsendelser, men mere om sport, film, serier eller underholdning. Man ser tv på forskellige tidspunkter og på hvert sit medie, nogle på tv’et, andre, særlig de unge, ser alternativt nyhedsstof via mobile  enheder, såsom iphones, ipads og lignende. De unge opbygger egne relationer via sociale medier på nettet.

For at konkurrere har DR ønsket at spare på kulturstoffet. Efter nedlæggelsen af Kanal K skulle DRs øvrige kanaler tage sig af dette område, men det er efter MCs opfattelse ikke sket i tilstrækkelig grad.

På radiosiden har DR gennem årene haft mere succes. DR4 er blevet den primære nyhedskanal, når det kommer til at nå ud til flest lyttere samtidig.

Hvad angår de sociale medier mister Facebook udbredelse. Utube er på vej op. Udbyderne af alverdens sociale medier udvikler logaritmer, der samler data om den enkelte, med henblik på målrettet reklame. DR er på vej i samme retning med en funktion, hvor man via login selv kan vælge, om man vil have sine programvalg registreret med henblik på guidance mod tilsvarende programmer.  

Sagerne mod FE chef Lars Findsen og tidl. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen repræsenterer helt nye udfordringer for medierne, som ikke kan komme videre med nyhedsformidlingen på grund af forbud mod at opsøge og videregive, hvad myndighederne betegner som fortrolige oplysninger.  

Demokratier i krise

Det er MCs opfattelse, at demokratier er i krise og fællesskaber under opbrud som følge af udviklingen, hvor nyhedsstof præsenteres unuanceret, misbruges og manipuleres af magthavere og forskellige interessegrupper. Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? ”There are no facts, only opinions.” Nyheder fremstilles uigenkendeligt. Billeder kan nemt manipuleres med.

Magthavere sætter sig på nyhedsstrømmen og manipulerer med henblik på at påvirke befolkningen i bestemt retning og undertrykke opposition. Vi ser det overalt i verden, f.eks. i Rusland, Kina og andre diktaturstater, men også i USA og visse lande i Europa.

I USA er udviklingen uhyggelig med to næsten lige store befolkningsgrupper, der lever i hver deres nyhedsboble, henholdsvis med appel til det demokratiske parti og det republikanske parti. CNN’s og FOX’s gengivelse af nyheder er vidt forskellige. F.eks. fra støtte til demonstrationer modstand.  Der er næsten ingen steder at gå hen, hvis man vil finde neutrale, nuancerede nyheder. 75 % af republikanerne mener, at ”Biden ikke lovligt valgt”, og at han derfor er en illegitim præsident. Omkring 1/3 af befolkningen anser sig ikke som en del af USA, men som del af et parallelsamfund (sorte og latinoer). MC er netop vendt hjem efter et ophold i USA, og det har været meget deprimerende. Amerikanerne bliver vildledt af medierne i et omfang, man ikke troede var muligt. Mistilliden til myndigheder og institutioner er udbredt. MC forudser voldelige konfrontationer mange steder i USA sydlige stater som i 60’erne i de kommende år.

Vi kæmper med samme tendenser i Europa. Alt bredes ud på internettet. Spin af løgne eller sandheder. MC har for nylig været formand for en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle analysere arbejdspresset for politikere i Danmark. Det viste sig, at mange politikere stod op meget tidligt om morgenen for at gå på nettet og finde ud af, om der var nye sandheder, løgne eller rygter om deres person, som de skulle forholde sig til. Politikerne brugte i gennemsnit ca. 4 timer om dagen på dette og på at kommunikere med partifæller og hovedkontor. Som jaget vildt, der konstant skal svare på spørgsmål og forholde sig til rygter, er det vanskeligt at fungere som politiker.

Ifølge MC er engelske BBC et eksempel på en tv-station, der prøver at tage sin public service forpligtelse alvorligt. BBC bestræber sig på at præsentere nyhedsstof med nuancerede analyser, hvor modsatrettede holdninger og kommentarer kan komme til orde. Det samme gør DR og TV2.

Hvordan kan manipulation og misinformation, opfordringer til vold m.m. på internettet bekæmpes? Det må ske via regulering, men f.eks. er USA ikke indstillet på at regulere. Og hvem skal afgøre, hvad der er sandt og falsk eller retfærdiggjort? I Kina, Rusland og Iran lukker magthaverne ned for adgang til internettet eller dele heraf for at forhindre uønskede nyheder og analyser i at komme ud til befolkningen og for at derved at lukke munden på oppositionen.

Ref. Michael Landberg

 

22.09.2022
Ukraines historie
v/ambasadør Friis Arne Petersen
Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Dagens foredragsholder er tidligere ambassadør Friis Arne Petersen. Han er nu pensioneret efter en lang karriere i Udenrigsministeriet, hvor han bl.a. har været ministersekretær for flere udenrigsministre, direktør for ministeriet og ambassadør i Washington, Beijing og Berlin. Friis er en efterspurgt foredragsholder og udenrigspolitisk ekspert i medierne.

Krigen har skabt stor usikkerhed i en verden, der i forvejen er ramt af en voksende geopolitisk rivalisering og konfrontation mellem USA og Kina. Hvad er EU´s rolle og muligheder med en ny tysk regering, der har foretaget det største strategiske skift siden 2. verdenskrigs afslutning med sit Zeitenwende?

Dagens emne var således ikke så meget krigen i Ukraine, dens årsag og mulige udfald, men snarere et blik på, hvordan verden rundt om krigen ser ud og kan tænkes at reagere på den.

De væsentligste nedslagspunkter var:
EU’s rolle, og specielt Tyskland, som er på vej imod en væsentlig større forsvarspolitisk rolle. Hvis EU kan fortsætte med at optræde nogenlunde samlet omkring sanktionspolitikken, vil det bidrage væsentligt til en afslutning af krigen.

USA’s dalende interesse i at engagere sig i konflikter udenfor egne grænser, og hvis det endelig sker, er det rivaliseringen med Kina, der fokuseres på. USA har handlet klogt i denne konflikt med at undlade at sende soldater, men til gengæld meldt klart ud om, hvad man vil og hvad man ikke vil.

Kina følger 2 grundlæggende udenrigspolitiske doktriner: 1. Territorial integritet er ukrænkelig, og 2. Indblanden i andre landes styre er lige så umuligt. Ruslands angreb på Ukraine er i modstrid med begge doktriner. Derfor er Kinas hidtidige neutralitet måske på vej til at svække Putin

Udviklingen af et frihandelsområde i Asien med Kina og Indien som de væsentligste deltagere. Lykkes det, vil det skabe et frihandelsområde, som omfatter ca 42% af klodens befolkning.

Internt i Rusland har Putin’s seneste udmelding om begrænset mobilisering vist befolkningen, at Ukrainekrigen ikke umiddelbart ser ud til at lykkes. Det kan føre til mindre opbakning til Putin, og dermed måske til et knap så aggressivt Rusland.

Ref./ Svend Thomsen

15.09.2022
Svære ord i sproget
v/ Carsten Wiedemann

Intet referat

08.09.2022
Aboretet i Hørsholm

Intet referat. Fotos af Bernard Hoch

01.09.2022
Grundtvig – en gigant i dansk kultur og åndsliv
v/ professor emeritus, lærer og forfatter Ove Korsgaard15

Indledning

Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872, var en dansk forfatter, teolog, præst, digter, filosof, historiker, debattør og politisk skikkelse. Hans tanker om folkelighed, religiøs tro, samfundsliv, nationalitet og folkeoplysning har fået afgørende betydning for dansk åndsliv, politisk kultur, folkeskoler og højskoler, kirkeliv og tro.

N.F.S. Grundtvig var yngste søn af Johan Grundtvig, præst i Udby, og Catherine Grundtvig (født Bang). Han selv var gift 3 gange og fik i alt 5 børn.

De af Grundtvigs hovedtanker, som har haft størst virkning på eftertiden, er et vidtrækkende krav om frihed til forskellighed, samt en forestilling om et dansk politisk demokrati forankret i en folkelighed med langtrækkende historiske rødder. Tilsvarende vigtig er hans tanke om en rummelig folkekirke bygget på friheden i den enkeltes kristne tro og idéen om en folkeoplysning på grundlag af ’det levende ord’.

Grundtvig var blandt meget en af initiativtagerne til folkehøjskolen, og han er den hyppigst repræsenterede digter i højskolesangbogen og i Den Danske Salmebog med mere end 1.500 salmer.  

I sin bog ”Grundtvig rundt – en guide” opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vores land, meninger og holdninger. Grundtvigs relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Det vil komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Grundtvig levede i en dansk ”guldalder” med andre store personligheder som Kierkegaard, Oehlenschläger, H.C. Ørsted, H.C. Andersen, Thomas Kingo, H. A. Brorson m.fl., men modsat de nævnte var han ikke ret kendt internationalt. 

Grundtvigs begravelse i 1872 blev en stor national begivenhed. Kisten blev fulgt af en stor skare gennem København og blev herfra bragt med toget til Køge. Her gik det ad blomsterbestrøget vej til begravelsesstedet Gl. Køgegård. Ved selve begravelsen holdt Bjørnstjerne Bjørnson en tale, hvor han erklærede, at ”over denne grav skal der ikke lyses fred – der skal lyses kamp”.

Korsgaards foredrag havde fokus på Grundtvig som debattør og politisk skikkelse i tiden op til og efter 1. slesvigskrig i 1948-50, grundlovens vedtagelse i 1949 og 2. slesvigske krig i 1864, herunder hans tanker om frihed, demokrati og nationalstat og i forbindelse hermed det slesvig-holstenske spørgsmål.

Frihedstanker, grundlov og demokrati

Grundtvig mente med rette, at han levede i en politisk overgangstid, en tid med store forandringer.

Frihedstankerne var fremherskende i Europa med den franske revolution i 1789-99, som dog udviklede sig til et terrorregime. Napoleon tog derefter magten, og der kom krige, som varede frem til Napoleons nederlag ved Waterloo i 1814. Efter krigene satte de sejrende magter sig ved forhandlingsbordet ved Wienerkongressen for at skabe en ny magtbalance, der skulle forhindre, at én stat i igen blev stærk nok til at drive resten af Europa ud i krig, som Frankrig under Napoleon havde kunnet. Holland/Belgien, Polen og Italien opstod som selvstændige stater. Frankrig blev reduceret.  Det Tyske Forbund blev dannet og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater). 

Grundtvig blev født under en enevældig styreform og en multinational og flersproglig statsform, den såkaldte helstat (kongeriget), hvis grænse gik ved Elben, og hvis område bestod af Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Danmark havde 4 stænder: Aristokratiet, gejstligheden, borgerskabet og bondestanden. Samfundet var grundlæggende baseret på ulighed. Eksempelvis skulle kun mænd af bondestanden være almindelige soldater. Vi levede i et kastesystem, hvor man hørte til i det stænder, hvori man var født. Aristokratiet og gejstligheden anså sig for at være hævet over folket. Kongehuset var øverst over alle, men en nationalstat kunne man ikke tale om.

Grundtvig ønskede at gøre op med dette og kæmpede for et samfund baseret på lighed og med religionsfrihed i stedet for religionspligt, hvor man skulle kunne Luthers katekismus, og hvor man blev straffet, hvis man ikke bestod eksamen heri.

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki med en relativt demokratisk styreform. Baggrunden for loven og kongens accept heraf var de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa.

Grundloven fastslog magtens tredeling i den udøvende, lovgivende og dømmende magt og indeholdt bl.a. følgende centrale vedtagelser: Rigsdagen skulle bestå af to kamre, Folketinget og Landstinget og med indførelse af begrænset stemmeret hertil (samlet set fik kun ca. 15 % af Danmarks befolkning adgang til at stemme), borgerlige frihedsrettigheder, der omfattede ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling. Samtidig blev den evangelisk-lutherske kirke grundfæstet som var Danmarks folkekirke.

I årene 1849-1852 og igen fra 1854-1858 var Grundtvig medlem af folketinget, og i 1866 sad han i landstinget.

Grundtvig regnes normalt som en af ophavsmændene til det danske demokrati. Det skyldes, at han var med på de møder, hvor man forberedte og vedtog grundlovsforslaget (den grundlovgivende rigsforsamling 1848-1849). I virkeligheden så han skeptisk på overgangen fra enevælde til folkestyre. Han frygtede, at demokratiet ville bryde ud i “pøbeloprør”, som det var sket under den franske revolution, og han så hellere, at stænderforsamlingernes rådgivende funktion blev bibeholdt i et oplyst enevælde. Hverken Grundtvig eller de nationalliberale havde tiltro til, at almuen kunne styre landet. Det krævede, ifølge Grundtvig, at almuebevidstheden blev omformet til en folkebevidsthed. Fra sit første politiske skrift i 1831 og frem til 1848 var frygten for pøblen, hoben og mængden et gennemgående motiv hos Grundtvig. Grundtvig frygtede også, at private særinteresser ville vise at være i modstrid med det fælles bedste for folket. Han endte dog med at acceptere grundloven – han stemte hverken for eller imod.

Grundtvig ændrede dog holdning og blev en fortaler for demokratiet. I 1866 blev der gennemført en ændring til grundloven, som indebar yderligere begrænsning af valgretten til Landstinget, idet magten i dette ting kom helt i hænderne på godsejere, embedsmænd og byernes overklasse. Grundtvig kæmpede stærkt imod denne ændring.

Grundtvig blev ved med at være politisk aktiv til sin død, og hans ideer om ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til at sige magten imod har haft stor betydning for det danske demokrati og det politiske liv helt op i nutiden.

Slesvig – Holsten spørgsmålet

Første politiske skrift fra Grundtvig kom i 1831. Det omhandlede forholdet til Holsten. Grundtvig mente ikke, at Holsten skulle være en del af en dansk nationalstat. Holsten var grundlæggende tysk, og befolkningen måtte derfor selv træffe beslutning om deres fremtidige tilhørsforhold. Grundtvig var meget optaget af, at nationalstaten skulle baseres på et fælles sprog.    

I 1848, hvor grundloven var under forberedelse, stillede Grundtvig selv spørgsmålet, ”Folk! Hvad er vel folk i grunden?” Hvem udgjorde folket i helstaten? Var folket lig med befolkningen? Eller var der flere folk i staten? Grundtvig var således enig med de nationalliberale i deres syn på holstenerne som et tysk folk, der ikke kunne (eller ville) indgå i det folk, der skulle styre i Danmark. Han var derimod uenig med de nationalliberales Ejderpolitik – i hvert fald frem til sommeren 1848 – idet han protesterede mod tanken om at indlemme hertugdømmet Slesvig i kongeriget, uden at slesvigerne blev spurgt om, hvad de selv ønskede. Slesvigerne skulle ikke tvinges til at være danskere.

I København rejstes der imidlertid krav om, at den nye forfatning også skulle sammenknytte kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Det førte til et oprør blandt de tysksindede i Slesvig og Holsten, som i stedet ønskede et samlet Slesvig-Holsten. Resultatet var 1. Slesvigske Krig, der stod på fra 1848 til 1850/51. Krigen, der havde karakter af en borgerkrig, endte med en delvis dansk sejr, hvor det lykkedes Danmark at holde hertugdømmerne adskilt.

Slesvigskrigen løste imidlertid ikke det grundlæggende problem om Slesvigs skæbne som enten dansk eller tysk land, og i begyndelsen af 1860’erne brød konflikten ud igen. Da Danmark i 1863 søgte at udskille det tysksindene Holsten og samtidig knytte Slesvig tættere til det danske kongerige, stødte det på ny på protester sydfra, og i begyndelsen af 1864 erklærede Preussen og Østrig krig mod Danmark (2. slesvigske krig). Danmark tabte stort set hele Slesvig samt de to tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg, som blev samlet i det nye Tyske Kejserrige, der blev skabt under preussisk ledelse i 1871. Det dansk dominerede Nordslesvig blev dog genforenet med Danmark i 1920 efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig.

Folkeoplysning

N.F.S. Grundtvig havde fra 1830erne udviklet sine tanker om det, der sidenhen er blevet kaldt folkelig dannelse. Det handlede om at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet. Den første danske folkehøjskole åbnede i Rødding i Slesvig i november 1844. Efter Den Anden Slesvigske Krig i 1864 var der et boom i antallet af højskolegrundlæggelser. Mange af de mest betydningsfulde skoler blev grundlagt af folk, hvis væsentligste inspiration var Grundtvigs idéer om dannelse og oplysning.

Ref. Michael Landberg

25.08.2022
Grønlands nyere historie del II
v./ Jørgen Taagholt

Foredragsholderen er ingeniør og fysiker og har beskæftiget sig med grønlandske forhold hele sit lange liv.
Foredraget er en fortsættelse af Jørgens tidligere foredrag om Grønlands historie og fangerkultur. (Se 10. marts 2022)
Nu er fokus i stedet på Grønland i nyere tid, efter 2. verdenskrig og med først hjemmestyre og senere selvstyreordningen. Jørgen kommenterer også debatten om selvstændighed både i et økonomisk og geopolitisk lys. Undervejs er foredraget spækket med interessante og nogle gange overraskende facts samt masser af smukke naturbilleder.
Grønlands økonomiske udvikling er grundlæggende betinget af landets enorme størrelse, de barske klimaforhold og en lille og spredt boende befolkning. Grønland er større end hele vesteuropa og har en befolkning på størrelse med Rudersdal kommune. Heraf bor halvdelen i Nuuk. Den grønlandske befolkning skrumper, primært fordi de unge flytter til Danmark eller andre lande. Der er en del gæstearbejdere fra Asien, især Kina.
Fiskeriet er mængdemæssigt styret af kvoter og tilrådeværende fangst.
Bearbejdningen af fangsten er flyttet fra landbaserede fabrikker til automatiserede fabriksskibe med heraf følgende færre jobs i land.
Minedrift. Trods lovende forekomster af mineraler og uran er udvindingsomkostninger og
miljøkrav hindrende for en væsentlig indkomst på dette område. Kina forsøger med en vis succes at sikre sig langsigtede udvindingsrettigheder.
Serviceerhvervene domineres af udenlandsk arbejdskraft.
Alt i alt er der ikke udsigt til en økonomi, som kan finansiere selvstændighed.
Geopolitisk har 2 stormagter både kapacitet og interesse i en større tilstedeværelse i Grønland. Det er Kina, som har interesser i udnyttelsen af sjældne jordarter, og USA, som geografisk hænger sammen med Grønland (og Canada) og dermed har en forsvarsstrategisk interesse i landet.
USA vil sikkert under alle omstændigheder øge sin aktivitet i Grønland, og bliver det i forbindelse med at Grønland løsriver sig fra Syddanmark, vil den danske tilstedeværelse og økonomiske støtte sandsynligvis blive erstattet af en tilsvarende amerikansk, men på den amerikanske måde. Se fx Alaska.
Jørgens anbefaling til grønlænderne er: Bliv i Danmark!

Ref: Svend Thomsen

18.08.2202
Ukraines historiee
v./ Lars Peder Poulsen Hansen

Ukraines historie er præget af dets beliggenhed som et sletteområde mellem øst og vest magter (Mongoliet,Rusland,Østrig,Ungarn,Tyskland) nord og syd magter(Osmanniske rige,Polen,Litauen).   

 

Oprindelse.

Iflg. myten blev Ukraine grundlagt af skandinaviske handelsfolk, som sejlede mellem Østersøområdet og Sortehavet med varer via flodsystemer. Imidlertid kan en sådan sejlads ikke lade sig gøre uden omladning og træk over land pga vandfald på Dnepr floden, og det er bemærkelsesværdigt, at man ikke har fundet vikingeskibe i Ukraines område. Snarere er transporten foregået via slæder på tilfrosne floder.

Perioden fra 1200-1900.

Kiev omtales som ”de russiske byers moder” og området betegnes Rus i omkring år 1000. I 1200 tallet invaderede mongolerne området i 3 omgange og dominerede gennem ca 300 år. De blev først trængt helt ud i 1680érne.  I 1340´erne erobrerede den Polsk Litauiske stat området i et rige, der strakte sig fra Litauen til Sortehavet.

I 1478 erobrerede osmannerne Krim.  I 1600 tallet bekæmpede Ukraine Polen og i 1700 tallet blev området presset både fra nord (Polen), øst (Rusland) og syd (osmanner). Området har gennem århundreder (fra ca.1400 og frem) også været præget af kosakker, der var tidligere livegne bønder, der var ”deserteret” og rejst sydpå til Ukraine, hvor der var frie områder de kunne dyrke som selvstændige bønder. Kosakkerne støttede Peter d. Store under dennes kampe mod svenske og polske styrker. I 1783 underlagde Rusland Krim halvøen (Katarina d. Store). 

1900 og frem.

I 1921 indtog Polen Vestukraine og i 20´erne indtog sovjet den østlige del. 

Stalin solgte korn som led i styrkelse af økonomien. Samtidig foranstaltede man tvangskollektivisering og denne kombination medførte massiv hungersnød i Ukraine med flere millioner dødsfald til følge.  Under 2.verdenskrig besatte Tyskland Ukraine. Under krigen likviderede tyskerne ca. 850000 ukrainske jøder.  I 1954 donerede Krustjov Krim til Ukraine i forbindelse med 300 året for Ukraines indlemmelse i det russiske rige.

Religion.

Som billede på Ukraines beliggenhed mellem øst og vest er der i Ukraine en slags ”hybrid” kirke – den såkaldte Unerede kirke, hvis religiøse indhold er en kombination af den græsk katolske og romersk katolske kirke. Paven er det religiøse overhoved.

Selvstændighed.

Ukraines selvstændighed som stat er kortvarig. Første gang (kun 4 år) for ca 100 år siden i forbindelse med czar Ruslands fald i 1917 og overgang til bolsjevismen og senere i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1990. Russerne ser generelt ned på Ukrainere. På den anden side havde flere ukrainere høje positioner i det sovjetiske magtsystem (Krustjov var ukrainer!). Den ukrainske nationalfølelse opfatter foredragsholderen som stærk – nationaldragter kommer frem ved valgafholdelse. De har en stor sangkultur præget af nationale temaer.  Det blågule flag er fra 1992 og farverne er inspireret af de galisiske fyrsters våben fra 1848. Den blå farve illustrerer himlen og den gule stepperne.

/Ref. Karsten Hjelt

 

15. Juni 2022
Udflugt og sommerfrokost på Furesøbad i Farum

Niels Trier og Poul-Eric Hartvigsen havde tilrettelagt denne udflugt med sejltur på Furesøen og  efterfølgende sommerfrokost på furesøbad i Farum.

25 friske fyre mødtes på p-pladsen ved Furesøbad og gik ned til søen hvor båden ”Hjortholm” lå til kaj. Kaptajnen og en guide viste os ombord på båden der skulle give os en dejlig sejltur på en times tid.

Vejret var med os på hele turen, og stemningen var høj.

Vi sejlede forbi Jægerhuset på den anden side af søen og fortsatte forbi Næsseslottet, hvorefter vi kom gennem kanalen til Holte Havn og videre forbi Birkerød sejlklub for til slut at returnere til Furesøbad.

Undervejs serverede Niels øl og vi prøvede at synge et par sange som Poul-Eric havde delt rundt. Det gik nogenlunde.

https://www.dropbox.com/s/v8ogaijputv9gx9/sejlturen.mp4?dl=0

 

Efter sejlturen blev der serveret en god frokost og formanden takkede for god orden og ønskede alle en god sommer til vi ses igen 11. august 2022

 

Ref: Bent

9. Juni 2022
Orientering om Rudersdal kommune
v/ Borgmester Ann Sofie Orth

Ann Sofie Orth fra Det Konservative Folkeparti tiltrådte 1. januar 2022 som ny borgmester i Rudersdal Kommune, hvor hun afløste Venstres Jens Ive. Konstitueringen af hende skete som led i en bred konstitutionsaftale mellem flere partier efter kommunalvalget i november 2021.

AS Orth er jurist og sad i Søllerød Kommunalbestyrelse fra 1998 til sammenlægningen med Birkerød i 2007. Hun har arbejdet i Dansk Industri, senere i Det Konservative Folkepartis sekretariat på Christiansborg og har derefter i mange år været tilknyttet Danske Fysioterapeuter. Hun er gift med Flemming Orth, advokat hos Kammeradvokaten.  

Økonomiaftale og investeringsbehov

Der er netop indgået økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om rammer for kommunernes service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning og yderligere finansiering. Aftalen indgås for kommunerne under ét. For Rudersdal Kommune indebærer aftalen bl.a., at anlægsbudgettet reduceres fra DKK 229 mio. til 180 mio., hvilket er drastisk, da det skal ses på baggrund af inflationen med voldsomt stigende priser og kommunens åbenbare behov for investeringer i nye plejeboliger, institutioner, skoler og idrætsfaciliteter. Børnetallet i kommunen stiger eksplosivt.

Som eksempel på inflationens virkninger kan nævnes Børnehuset Gøngehuset i Vedbæk, hvor et udskudt byggeprojekt nu vil koste ca. 56 % mere i forhold til tidligere indhentet tilbud.  

Det bliver svært for kommunen at prioritere ved den kommende budgetlægning. Hvad idrætsfaciliteter angår ligger Rudersdal i bunden sammenlignet med omgivende kommuner. Her mangler haller/gulvpladser. Kommunen overvejer muligheder for finansieringsaftaler med private (”OPS”-løsninger, dvs. offentligt-privat-samarbejde), f.eks. omkring en Holtehal3, hvor der også er mulighed for statslig medfinansiering.

Orth går ikke ind for stigninger i grundskylden.

Skoleområdet  

Rapporten om skoleområdet i Rudersdal offentliggøres i de kommende dage. Der vil bl.a. være vurderinger af konsekvenserne af de gennemførte skolesammenlægninger, hvor der er særligt politisk fokus på Holte Skole (Dronninggård Skole og Nyholte Skole) og Søholm Skole (Toftevangskolen og Bistrup Skole). De konservative stod uden for aftalen om skolesammenlægningerne, men Orth mener dog ikke, at der kan blive tale om at rulle sammenlægninger tilbage.   

Orth har konstateret, at mange forældre i kommunen ikke har tillid til, at skolerne sikrer et tilstrækkelig højt, fagligt niveau. Seneste forældretilfredshedsundersøgelse var meget negativ. Over 10 % køber privat ekstraundervisning som supplement til folkeskolen.

Kommunen har direkte svigtet såkaldt ”sårbare børn”, herunder børn med diagnoser. Det er så alvorligt, at området undersøges af Kammeradvokaten. Der er foreløbig identificeret 60 sager og yderligere 29 sager undersøges. Børnene har ikke fået den støtte, som de har haft behov for og lovmæssigt krav på, hvilket har sat mange af dem meget tilbage. Orth beskrev dette som ”helt forfærdeligt”.

Skoleområdet var et af de væsentligste valgtemaer ved kommunalvalget i november 2021.

Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft er et meget stort problem i Danmark og således også i Rudersdal Kommune. Der skønnes i 2030 på landsplan alt andet lige at mangle omkring 90.000 personer. Her taler vi alene kvantitet, ikke kvalitet. Kommunen har nedsat et udvalg med deltagelse af embedsmænd og borgere, der skal komme med forslag. 

Mange unge sender ikke egentlige ansøgninger, men nøjes med korte ”SMS-ansøgninger”, når de skal søge job i kommunen.

Et problem er de meget høje huspriser/boligudgifter. Almennyttige boliger i kommunen udgør 17-18 %. Der skal ses på, om det er muligt at etablere flere af sidstnævnte. Endvidere skal der ses på muligheden for at få arbejdskraft tilført fra andre EU-lande. 

Sygefraværet blandt kommunens ansatte ligger over landsgennemsnittet og også over Allerød kommune til sammenligning. 

Der skal undersøges nærmere, om der er mulighed for i højere grad at imødekomme dem, som ønsker helt eller delvis at arbejde hjemmefra.

På SOSU/hjemmepleje-området er der indført uniformspligt, uden at der er passende uniformer til mange af medarbejderne. Dette har medført betydelig utilfredshed, og det skal der ses på.

Ledelsesspændet er blevet for stort forstået derhen, at nøglepersoner har for omfattende et ledelsesansvar, hvilket giver udfordringer i de daglige med relationer mellem ledelse og medarbejdere, ved gennemførelse af MUS-samtaler, og opfølgning m.v.

Det er et meget stort problem for mange pendlere, at kystbanen fra Vedbæk Station er gået over til ½ times drift.

Den manglende arbejdskraft går ikke alene ud over velfærdsområdet, men f.eks. også Teknisk Forvaltning, hvor behandlingstiden nu er utilfredsstillende langvarig og længere end hos andre sammenlignelige kommuner i Nordsjælland. 

Trafikale forhold

Kommunen drøfter med Nordsjællands politi muligheder for yderligere fartbegrænsninger på udsatte steder. Der skal også ses på muligheder for at iværksætte forsøgsordninger. På Helsingørmotorvejen er dette et fælles anliggende for Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Der er plan om cykelsti på Hørsholm Kongevej. 

Orth ville se på sagen om stiforbindelse mellem Furesøen og Sjælsø, der tilsyneladende er gået i stå.

Varmeforsyning

Der er krav om, at alle borgere inden 1. januar 2023 skal have at vide, om og i givet fald hvornår der kan etableres fjernvarmeforsyning til deres bolig. For Rudersdal bliver rapport med oplysninger herom udsendt en af de kommende dage. Vi afventer svar på, hvor meget kapacitet der kan bygges op og hvornår.

Orth er ikke tilhænger af tilslutningspligt til fjernvarme.

I Rudersdal er der ca. 11.000 husstande med naturgas opvarmning. Det skal klarlægges, hvordan forsyningen her sikres, indtil der bliver muligheder for alternativer. Norfors, der er et fælleskommunalt affaldsselskab, som Rudersdal deltager i, har som formål at drive en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne, og Norfors kikker på alle aspekter af energiforsyningen. Kommunen forventer, at selskabet i fremtiden vil spille en mere fremtrædende rolle.

Der ses på muligheder for ”Ø”-fællesskaber om større varmepumpeanlæg omfattende husstande i større afgrænsede område, f.eks. Ravnsnæsset.

Demokrati, medbestemmelse, borgerperspektiv

Rudersdal havde landets højeste stemmeprocent ved seneste valg om forsvarsforbeholdet, men dog en smule lavere end ved seneste afstemning om forbehold i 2015, ligesom stemmeprocenten var faldet noget ved kommunalvalget i november 2021 i forhold til valget i 2017.

Det overvejes, hvordan borgerne kan inddrages endnu mere i kommunens beslutningsprocesser. Måske kan lokale folkeafstemninger i visse tilfælde være relevante, f.eks. om rammelokalplaner (eksempel: Nærum området). Hensyntagen til naboer ved høje husbyggerier og plankeværk skal der måske også ses på i højere grad. Kommunen har nedsat et udvalg om borgerinddragelse. Udvalget har deltagelse af udvalgte borgere, der har udvist interesse.

Kommunen modtager mange borgerhenvendelser om mange forskellige forhold, der spænder vidt, f.eks. om for få pædagoger på daginstitutioner, trafikforanstaltninger, etablering af klatrevæg osv., og kommunen bestræber sig på i alle tilfælde at tage stilling og besvare. Borgerne kan også skrive direkte til Orth, hvor det er relevant.

Det er Orths opfattelse, at der er et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. 11 af 23 medlemmer af byrådet er nyvalgte. Afgået borgmester Jens Ive har været meget hjælpsom og sikret en problemfri transition, hvilket Orth har sat stor pris på. Kommunalbestyrelsesmøder kan følges live på TV.      

Ref. Michael Landberg

2. Juni 2022
Demokrati og Udenrigspolitik
v/ Professor Jørgen Ørstrøm Møller

 

Jørgen Ørstrøm Møller (JØM) er fhv departementchef i Udenrigsministeriet. Herefter professor ved universitet i Singapore i 20 år.

Målet med et demokratisk samfund er iflg. JØM at skabe størst muligt råderum til at skabe det samfund vi ønsker. Imidlertid er magtforhold en meget vigtig og styrende faktor for et lands råderum. Vi står overfor et skifte i magt, hvor bl.a. de asiatiske lande (Kina, Indien, Indonesien ) vokser frem økonomisk mens USA og Vesteuropa efter ca 500 års dominans er vigende.  Det afspejles bl.a. i landenes holdning til krigen i Ukraine, hvor ca. 50% af verdens befolkning ikke vil ”fordømme” Ruslands indtrængning. FN´s resolution udtrykker derfor kun ”beklagelse”. JØM definerer magt som ”evnen til at få andre til at gøre noget andet end de oprindelig havde tænkt sig”.  Magt kan udøves gennem militær, økonomi og sociale medier. I den aktuelle krig i Ukraine er alle 3 elementer i spil.

Vort demokrati giver staten monopol på at udøve magt og vold ligesom staten har afgørende regulerende indflydelse på de økonomiske forhold.  Derimod har staten ikke synderlig indflydelse på sociale medier ligesom pressen har tendens til at være næsten ”overkritisk” overfor statsmagten.  Dataselskaber kan være en trussel mod ytringsfriheden.  I Danmark reduceres den lovgivende instans (Folketinget) indflydelse via rotation af magten foranlediget af valgsystemet. Ejendomsretten giver også den enkelte en vis beskyttelse om end udøvelse af ejendomsretten er omfattet af regelsæt fastsat af staten.  Vi har en god balance mellem borger og stat præget af tillid.  Det er betinget af erfaringer fra interaktionen borger-stat og vor høje grad af fælles kultur.  Vort demokrati er opbygget gennem de sidste ca 350 år. Det er tilpasset dansk kultur herunder folkelige bevægelser såsom arbejder – og andelsbevægelsen.  I et velfungerende demokrati beskytter staten minoriteterne. Demokrati er ikke altid en garanti herfor. JØM nævnte at mindretalsbeskyttelsen i Iraq er reduceret efter Saddams fald. Lignende er sket i Indonesien efter Suhartos afgang.

International sikkerhed er betinget af en stabil magtbalance mellem landene.  Typisk vil små lande indgå alliancer med større lande for at opnå beskyttelse et såkaldt patron/klient forhold. JØM nævnte mange eksempler på opståelse af konflikter i forbindelse med store magters fald – f.eks.det romerske rige, det britiske imperium og aktuelt Sovjet.  I det 19.århundrede lagde landene i Europa vægt på ikke at skabe usikkerhed. Man gik forsigtigt frem med små skridt. Ved magtforskydninger er det vigtigt ikke at ydmyge den tabende part. Et eks her er Versailles freden, der lagde grobunden for 2. verdenskrig.  Etablering af Folkeforbundet var en god nyskabelse, men det blev tandløst, idet det var uden magtbeføjelser. 

Den økonomiske globalisering nødvendiggør internationale regelsæt. Her kan EU få en stor rolle pga dets økonomiske kapacitet jf. Margrethe Vestagers arbejde med internationale firmaers skattebetaling og Tech firmaernes ansvar for databeskyttelse og dataanvendelse.

ref: Karsten Hjelt

19. Maj 2022
Dansk Slavefart og andre langfarter i sejlskibstiden
v/ Seniorforsker Erik Gøbel

Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie, herunder bogen ”Under sejl”.

1. Dansk slavefart

Mellem 1525 og 1866 transporterede europæerne omkring 12,5 millioner afrikanske slaver over Atlanten. Den danske del af slavesejladsen fandt sted fra 1660’erne til 1803. I den periode fragtede sejlskibe under dansk flag ca. 111.000 slaver over Atlanten på ca. 430 skibe. Den danske andel udgjorde 2,3 procent af hele den internationale slavehandel til Vestindien.

Den danske Guldkyst var en del af Guldkysten i nuværende Ghana, som blev koloniseret af Danmark, først indirekte under det ”Vestindisk-Guineanske Kompagni” og senere som koloni under den danske krone. Der ikke var tale om en europæisk erobring af Guldkysten. I stedet lejede man jorden af de lokale herskere og ofte på hårde betalingsbetingelser. Kun få forter og handelspladser langs kysten var omfattet af kolonien. Udover at fungere som central lokation for handel med slaver blev der ved kolonien fra slutningen af 1700-tallet satset på at udvikle plantagedrift, og denne virksomhed fortsatte, indtil de danske rettigheder blev solgt i 1850.

De danske slaverejser foregik oftest ad den berygtede trekantrute. Den gik fra Danmark til Guldkysten, derfra ad den såkaldte mellempassage over Atlanten med slaver til Vestindien og derpå med råsukker tilbage til Danmark. Trekantfarterne varede som regel omkring 1½ år, hvoraf overfarten fra Afrika til Vestindien med menneskelasten ombord tog 2-3 måneder. I 1790’erne begyndte købmænd og redere i Dansk Vestindien selv at udsende skibe direkte derfra til Afrika for at hente slaver.

Voldsom brænding gjorde, at transporten ind til og fra Guldkysten foregik i kanoer styret af indfødte med mange druknede. Europæerne opholdt sig i fortet og ventede på slavekaravaner ført af sorte slavehandlere. Man bevægede sig altså ikke selv ind i landet. Skibene skulle ofte sejle op og ned ad kysten for at fylde op med slaver og måtte vente op til et halvt år herpå.

Skibet ”Frederiksborg” var et af de danske slaveskibene. 3 fuldriggede master. 3 cylindere i sejldug med åbninger forover gav primitiv udluftning til slaverne under dækket. Kraftige palisanderplader på tværs 2 steder over dækket, hvor mange kunne opholde sig på en gang.  Besætningen bestod af 40-50 mand, som kunne tage 3-400 slave, der ofte var fodlænket 2 og 2 sammen.

Forholdene ombord på de tætpakkede skibe var rædselsfulde, og i gennemsnit døde 16-20 procent af slaverne undervejs af sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri, der havde let spil blandt de fysisk pressede, liggesår, dårligt ernæring og dehydrering. Hertil kom, at slaverne ved ankomsten til Vestindien var så afkræftede, at mange døde i løbet af deres første år på øerne. Allerede forinden var adskillige døde under indfangning og i karavanerne i Afrika. Slaverne blev solgt til sukkerrørsplantager i Vestindien/Caribien. Danskerne var hverken værre eller bedre end andre europæiske kolonimagter. Der var sparsomme rationer af vand og mad og betydelig varme om bord. Slaverne blev forsøgt ”fedet op” efter ankomst til Vestindien, men ca. 1/3 af de, som overlevede sejladsen, døde senere. Slaveoprør forekom kun sjældent, og i så fald ved land eller i starten af sejladsen. Ca. 10 oprør er omtalt i dansk regi, men ingen succesfulde.

Slaveindkøbene på Guldkysten foregik som ren byttehandel. Udover slaver efterspurgte europæerne guld og elfenben. De mest efterspurgte varer af de lokale afrikanske herskere og slavehandlere var kulørte ostindiske bomuldstekstiler og andre tekstiler. Desuden var der god efterspørgsel på skydevåben, krudt og brændevin, foruden småting som spejle, koraller, hatte og tobakspiber. De fleste danske slaver blev taget ombord ved Fort Christiansborg eller de andre danske handelsstationer på Guldkysten, men i tilfælde af mangel på slaver blev skibene nødt til at handle på andre nationers pladser for at få lasten fuld. Efter ankomsten til Vestindien solgtes afrikanerne på auktion til lokale slaveejere. Som betaling fik europæerne det meget efterspurgte råsukker med hjem til Europa. Skibene blev ombygget til transport heraf, mens de lå for anker i Vestindien.

I 1792 besluttede Danmark – som den første slavehandlende nation – at forbyde slavehandel. Det skete dog først med virkning fra 1803. Handlen med slaver fortsatte  internt på de tre Dansk-Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix frem til 1848. Hensynene bag beslutningen i 1292 var:  1) humanitære 2) økonomisk (faldende rentabilitet), og 3) politiske strømninger i Europa, primært fra England. Paradoksalt nok var resultatet, at netop i overgangsperioden fra 1793 til 1802 hentede danskerne forholdsmæssigt flere slaver i Afrika end nogensinde før eller efter. Det drejede sig i alt om ca. 25.000 slaver på omkring 125 svarende til et skib med 200 nye slaver hver eneste måned.  

Blandt de mest kendte danske slavehandlere var Zacharias Allewelt (1682-1744) og senere slavehandleren Bernt Jensen Mørch (1729-1777), Familien Bargum byggede og boede i Det Gule Palæ i København i slutningen af 1700-tallet, hvor de nærmest havde monopol på den transatlantiske slavehandel mellem de danske besiddelser på Guldkysten og De Dansk Vestindiske Øer.

2. Andre danske langfarter i sejlskibstiden (Asien)

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt, og en række europæiske lande etablerede handelsposter, bl.a. i Indien. Det første danske skib afgik i 1618. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med en lokal hersker om at opføre en fæstning ved landsbyen Tranquebar, som derefter i mere end 200 år blev centrum for de danske aktiviteter i Asien. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse til Danmark, og selv i storhedstiden omkring 1700 var der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark, og lokale forhold spillede derfor en langt større rolle. Der var kun relativt få danskere blandt beboerne på Tranquebar.

Fremgangsmåden ved den danske kolonidannelse var at oprette statsstøttede, men private handelskompagnier med kongelig deltagelse, tildelt omfattende eneret på handel og skibsfart på de støttepunkter, som det lykkedes dem at sikre. De eftertragtede varer fra Asien var krydderier, te, kaffe, sukker, tobak. Asiaterne var især interesseret i bomuldstekstiler og sølv, som europæerne havde købt i Cadiz og Sevilla.  

Asiatisk Kompagni var oprindelig det største af den danske merkantilismes store handelskompagnier. Det blev stiftet i 1730 med kongelig bevilling fra 1732 til afløsning for det Ostindiske Kompagni. Asiatisk Kompagni fik 40 års monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb og fik ansvaret for handel med og forvaltning af kolonien i Tranquebar, og med Trankebar som udgangspunkt oprettedes i 1750-erne en række “loger” andre steder i Indien. Asiatisk Kompagni fortsatte i den “florissante” periode som handelskompagni med handelen på Kina. Det havde efter 1772 eneretten på handel hermed. 

Langt senere kom Østasiatisk Kompagni til, stiftet i 1897. I sin storhedstid var ØK et globalt konglomerat, der omfattede alt fra rederidrift, skibsbygning, slagterier, plantager, medicinalindustri, industriselskaber og agenturer for utallige globale virksomheder. 

Kinahandlen, der foregik ad søvejen fra 1700-taller og fremefter, omfattede te, silke og porcelæn som de vigtigste kinesiske eksportartikler. Europæernes betalingen var fortrinsvis i sølv. Handelen var reguleret af de kinesiske myndigheder og henlagt til byen Canton, hvor den blev varetaget af en gruppe officielt udpegede købmænd under overvågning af en statslig embedsmand. Tilgangen til Canton foregik op ad floden 125-140 km, hvor sejlskibene blev bukseret af kinesiske robåde. De europæerne skibe fik ikke lov til anløbe selve Canton. men lå for anker udenfor, hvorfra kun særligt udpegede handelsfolk blev sejlet ind. Søfolkene måtte ikke komme i land, og ofte lå skibene der i måneder. Livet var hårdt om bord, og der var relativt høj dødelighed. Mange arbejdsulykker. Ombord var bl.a. skibsdrenge fra 11 år. Kvinder var forbudt om bord, bortset fra når skibet lå i havn.

Ref. Michael Landberg

 

12. Maj 2022
Udflugt til frihedsmuseet

PROLOG.

Museet for Danmarks modstandskamp under krigen i 1940-45 brændte i 2013 efter en påsat brand. Det blev efter branden udskrevet en konkurresne om opførelse af et nyt museum på samme sted.

https://www.tv2lorry.dk/kobenhavns-vilde-bygninger/frihedsmuseet-dode-i-skaebnebrand-i-dag-far-rane-willerslev-noglerne

Konkurrencen blev vundet af arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg.

Heldigvis overlevede alle de uerstattelige genstande fra besættelsestiden branden. I dag er de enten udstillet på museet eller sikkert opbevaret på magasin.

Arkitektonisk er det nye museum anderledes end det museum, som brændte, blandt andet fordi udstillingsarealerne befinder sig under jorden. Adgangen sker gennem en ankomstbygning med info, butik og på toppen en café. Bygningen er beliggende på et rekreativt areal, der fastholder det gamle museums placering i Churchillparken.
En spændende løsning

Peters Referat
Vi mødtes kl. 10.45 foran bygningen og gik ”under jorden” i bogstaveligt forstand anførte af vores guide Magnus.
Os fra Hemingway Klub 1 Rudersdal havde bestilt en guidet rundvisning, og det var en god investering, da rundturen i museet ellers forudsætter, at man bærer en høretelefon, hvorigennem man får en forklaring på, hvad man ser. Museet adskiller sig nemlig fra de fleste andre museer ved ikke at have mange udstillede genstande og kun få forklarende tekster. I stedet er der nogle ”stationer” som illustrerer forskellige begivenheder og dagligt liv under besættelsen. Vores unge guide Magnus gav en glimrende tur rundt i selve museet, som ligger i niveau -2. Vi stoppede ved godt en halv snes ”stationer”, hvor han fortalte engageret, klart og fakta-mættet om besættelsestidens historie med hovedvægten på modstandskampen.

Jeg vil ikke gå i detaljer med alle de mange facts og begivenhedsforløb, som guiden fortalte om, men spændende var det. Måske var der ikke så meget nyt for os i vores generation og dog. Fx vidste jeg ikke, at Oprop- flyvebladet ikke var en fejlskriving, men skyldtes at tyskernes effektive krigsmaskine samtidig besatte Norge, og så måtte teksten i flyvebladet skrives på en blanding af norsk og dansk, så borgerne i begge lande kunne forstå meningen. Jeg havde heller ikke før tænkt over at kravet om mørkelægning skulle sikre, at allierede tropper ikke kunne benytte danske byer til at navigere efter, når de ville angribe tyskerne stillinger i Norge. Vi fik også sat tal på, at flygtende jødiske familier betalte fra 1-2.000 kr. pr. person for plads på en flygtningebåd til Sverige. Det svarer til 20-40.000 nutidskroner pr. familiemedlem.

Efter rundvisningen på en god times tid, gik vi op på 1. sal, hvor museets cafe havde sørget for en dejlig lun flæskestegs- sandwich, som vi indtog under en hyggelig frokost godt bænket omkring på forhånd reserverede borde. Det var en superfin dag i selskab med de 16 medlemmer, der i Bededagsferieugen havde givet prioritet til klubturen til Frihedsmuseet. Hvis du ikke har besøgt det nye museum endnu, kan det bestemt anbefales at besøge det.

Peter Skov

 

 

 

 

 

5. maj.2022
Den transiranske Jernbane
v./ Jacob Saxild

Jacob Saxild (JAS) er barnebarn af Jørgen Saxild (JS), der var den ingeniørmæssige hovedkraft i bygningen af den transiranske jernbane. JS blev ingeniør i 1913. Det var svært at få et udfordrende arbejde i DK, så JS rejste til Paris og blev ansat som ingeniør. Her lærte han om jernbetons gode egenskaber til byggeri. Ejeren af det franske ingeniørfirma blev indrulleret i hæren (1.verdenskrig) og JS avancerede til direktør. Byggede bl.a. en bro i Provence i jernbeton. Kom tilbage til DK i 1917 og stiftede Kampsax sammen med ingeniørerne Kierulff og Kampmann. De dannede et velfungerende triumvirat, hvor Kampmann var meget visionær (bl.a.en hovedkraft i etablering af SAS), Kierulff god til tal og økonomi og Saxild som projektleder. De byggede bl.a. spritfabrikkerne, vandkraftværket Tange ved Gudenåen. I 1923 etablerede firmaet sig også i England, hvor de opførte havne, veje og Waterloo bridge og en dækfabrik for Michelin.

I Tyrkiet ville Kemal Atatyrk modernisere landet herunder forbedre infrastrukturen. Kampsax fik opgaven af bygge en jernbane fra Ankara til Sortehavet og en fra den Anatolske højslette til Middelhavet -i alt 500 km jernbane. Projektet startede i 1924 og involverede 15000 arbejdere. Familien boede de 8 år projektet varede i Istanbul.

I Iran ville Shahen tílsvarende forbedre infrastrukturen. Her ville man have en nord-syd gående jernbane fra det Kaspiske hav til den Persiske golf – en strækning på 1394km. Shahen havde forsøgt sig med flere forskellige ingeniørfirmaer, men de magtede ikke opgaven. JS drog til Iran og tilbød at udføre opgaven – med sig havde han en anbefaling fra Atatyrk. I 1932 blev kontrakten underskrevet og året efter gik det i gang. Hele projektet var projekteret til 6 år. Det var en stor udfordring med høje bjerge, floder og stor højdedifference. Ydermere var dele af området ikke kortlagt. JS var hovedmanden – chef, projektleder, personaleleder, ingeniør og problemknuser.  Man ansatte bl.a. ingeniører fra det tyrkiske projekt og ingeniører fra det meste af Europa. I et uvejsomt område var der problemer med lokale ”bander”, der bortførte medarbejdere og krævede løsesum. JS løste problemet ved at ansætte dem som lokalt vagtværn. Herefter var der ikke problemer med overfald, tyveri etc.. I et sydligt sumpområde med risdyrkning vanskeliggjortes arbejdet pga Malaria udbrud blandt medarbejderne. JS overtalte shahen til at ophøre med risdyrkning under byggeprocessen. Det var også nødvendigt at oprette støttefunktioner som hospitaler, butikker til personalet. Der var mange italienere ansat, så man opførte en pastafabrik!

Kampsax var hovedentreprenør, men man brød projektet op i mindre enheder (50 stk.), som blev sat i udbud. På den måde opnåede man konkurrence og bedre priser.

Hele projektet omfattede 245 tunneler (80 km i alt), 251 større broer og 4000 mindre samt 60 stationer. Under hele byggeriet arbejdede i alt 500.000 personer på projektet! For at udføre beregning og kortlægning stationeredes ingeniører for hver 20 km.

Der var særlige udfordringer såsom Tatardalen, hvor man over 28 km skulle stige fra 1488 m til 2109 m. For ikke at få en for stejl stigning, som togene ikke magtede måtte man ”bestige” bjergene i bueformede formationer. To andre udfordringer var Vresk broen over en dyb slugt og Abidiz slugten på 69 km, hvor man opførte 47 tunneler over 36 km samt 35 større broer.

Projektet blev færdigt 8 mdr. før tid og d.25.8 38 kunne shahen skrue den sidste bolt i på Teherans hovedbanegård.

Kampsax forlod Iran efter shahens fald. I dag bor den iranske præsident i Kampsax tidligere hovedsæde i Iran !

Jernbanen havde stor betydning under krigen, hvor de allierede benyttede den til at transportere krigsmateriel til Sovjetunionen. Den har stadig stor betydning og fungerer i bedste velgående. I 2018 var JAS sammen med andre danske interessenter i Iran til jernbanens 80 års jubilæum og kunne ved selvsyn konstatere at jernbanen stadig var velfungerende og højt værdsat af iranerne. I 2021 blev jernbanen opført på Unescos verdensarv liste som en af det 20. århundredes store ingeniørbedrifter.

Ref. Karsten Hjelt

28. April 2022
For og imod Elbiler
v./ Søren W Rasmussen FDM

Halvdelen af alle nye biler i 2021 er helt eller delvist eldrevne. Hvis der ikke var leveranceproblemer ville andelen være langt højere!

Elbil-salget er fordoblet i forhold til sidste år, blandt andet på grund af, at der er skabt politisk sikkerhed om afgifterne. En ny elbil er fritaget fra registreringsafgift og dermed væsentlig billigere end samme model med benzinmotor.

Den grønne omstilling af personbilparken i Danmark er godt i gang, siger Søren Rasmussen, FDM, som har testet over 3.500 nye bilmodeller siden 1990.

Bilfabrikkerne følger med. De kendte mærker sælger kun elbiler senest fra 2030. Derudover introducerer en række nye producenter elbiler på det europæiske marked.

I forbindelse med overvejelser om en elbil er der 3 faste spørgsmål: Pris, rækkevidde og ladetid.

Pris: Elbiler er fritaget for registreringsafgift.

Rækkevidden oplyser producenten selv. FDM tester alle nye modeller og når typisk frem til en rækkevidde, som er ca. 100 km kortere målt ved 20 grader. For hver grad under 20, forringes rækkevidden typisk med 1%.

Ladetiden ved hjemmeladning er typisk 6 timer. Ved hurtigladning i en ladepark, som der i øvrigt kommer flere og flere af, kan man typisk lade til 200 kilometers kørsel på 15-20 minutter.

Hvad koster det så at køre i en elbil?

Hjemmeladning koster typisk 3-9 kr for strømforbrug svarende til 1 l benzin, og ladning ved ladestander koster 15-30 kr uden abonnement. I praksis kan man regne med at det koster ca det halve at køre i elbil fremfor benzinbil. Serviceomkostningerne er typisk 80% af en tilsvarende benzinbil. Desuden er både ejerafgift og forsikring billigere.

Hvor grøn er en elbil egentlig?

Det afhænger i høj grad af, hvor grøn der strøm er, som anvendes ved produktion af bilen og ved efterfølgende opladning. I bedste fald, dvs ved ren grøn strøm fra vind, sol og vand, skal man køre over 50.000 km i elbilen, før den er grønnere end benzinbilen.

Det er godt at vide, men alligevel er der ikke noget valg. Indenfor en kortere årrække vil alle nye biler være eldrevne. Om 10 år skal vi i stedet se på brintdrevne biler. Så er den teknologi moden,  slutter Søren Rasmussen.

Stort bifald for et spændende foredrag. Mere information findes på FDMs hjemmeside.

Ref: Svend Thomsen

21. April 2022
Power 2 X
v/ Rasmus Bramstoft,DTU

Hvad er Power 2 X

“Det er et rigtig godt spørgsmål!” – og dem var der mange af.

Det handler om at fremskaffe brint, og masser af det, ved at anvende strøm, og masser af det, fra de vedvarende energikilder, især vind og sol.

Brinten er vigtig, fordi den kan opbevare den vedvarende energi, som ellers er fraværende om natten, i gråvejr og i vindstille, men også fordi brinten er velegnet som brændstof, enten som brint eller forarbejdet til ammoniak eller methanol.

Det er især den tunge del af transport, både nationalt og internationalt, der vil kunne bruge disse løsninger. Det undersøges dog også, det danske naturgasnet kan omstilles til brint i stedet.

Vindkraftpotentialet alene i Nordsøen er 8 gange større end det danske behov i 2030. Derfor bliver der også basis for eksport af grøn energi til andre lande.

Power2X anlæggene producerer samtidig så meget overskudsvarme, at det kan dække 20-30% af varmeforbruget i fjernvarmenettet. Af samme grund er placeringen af anlæggene vigtig.

I EU og andre lande er interessen for grøn energi stor, og der forskes intenst. I forhold til andre EU- lande er den danske regerings planer ambitiøse.

Mange spørgsmål og stort bifald til Rasmus Bramtoft. Præsentationen fra mødet må gerne deles.

7. April 2922
Det Dansek Alkoholparadoks
Ved: Lars Iversen

Vi starter med konklusionen og titlen for foredraget:

Udviklingen i alkoholforbruget i Danmark er vidt forskellig fra udviklingen i vore nabolande og andre sammenlignelige områder.

Alkoholforbruget pr voksen indbygger faldt drastisk i 1917 pga store afgifter. Sundhedsgevinsten som samfund var så stor, at skiftende regeringer fasthold dette indtil slutningen af 1950-erne hvor en kombination af øget velstand og liberalisering førte til et stigende forbrug igen, som toppede i 1983 med 14 liter alkohol pr voksen (over 15 år).<

Herfra er forbruget faldet til 10 liter alkohol pr voksen og det falder stadig.

Årsagen til det store fald i perioden fra 1917 til -50’erne er primært afgiftpolitikken.

Årsagen til stigningen fra 1950-erne til 1983 er primært en kombination af stigende velstand og liberalisering af både afgifter og tilgængelighed.

Faldet fra 1983 til i dag og senere skyldes en kombination af ændrede normer på flere områder, og offentlige kampagner (uge 40).

Blandt årsagerne er blandt andet et ophør af alkoholsalg på offentlige og store industrielle arbejdspladser, ændret holdning til spirituskørsel (på vej imod nul-tolerance), ændret holdning til alkoholindtagelse under graviditet, og ændret holdning til tidspunkt for introduktion af alkohol overfor de unge.

Under overfladen, forstået som totalforbruget (og samme pr voksen) ligger der nogle store skift:

• Alkohol på arbejdspladsen er stort set væk, bortset fra enkelte fejringer efter arbejdstid. Det er et stort skifte væk fra store industrivirksomheder, hvor øl ad libitum til frokosten var et personalegode.
• Blandt de voksne er forbruget flyttet hjem i privaten og primært skiftet fra øl til vin.
• Blandt de unge er introduktionsalderen nok steget, men til gengæld er forbruget præget af hård spiritus (shots) og en gå-i byen kultur.

Sidstnævnte er hjulpet godt på vej af kommercielle virksomheder, som fx REKOM, som ejer ca 300 barer, hvoraf måske 50 er i indre København, hvor barerne ligger så tæt, at der i gennemsnit kun bor 18 mennesker pr udskænkningssted.

Enhver, som går gennem Gothersgade ved aften/nattetide vil se fortove og kørebaner fyldt med unge som fester med masser af hård spiritus købt i barerne, men til butikspris, fx 10 shots for 50 kr.

Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for ”risikofrit” alkoholindtag revideres jævnligt og altid nedad i takt med at forskerne bliver klogere på skadevirkningerne.

Den nuværende grænse, 10 genstande pr uge, uanset køn, indeholder en forenkling, idet en overskridelse, fx op til 14 genstande, har væsentlig højere skadevirkninger for kvinder end for mænd.

Generelt er forbruget pr voksen faldet i alle aldersgrupper, bortset fra voksne over 70. Det er nok også den aldersgruppe, som har båret en stor del af forbrugsudvidelsen fra -50’erne og fremad.

De aktuelle tal:

Langt størstedelen af de voksne i Danmark, som drikker alkohol, indtager mellem 1 og 2 genstande pr dag i gennemsnit.

Desværre er der herudover en gruppe af storforbrugere, som drikker væsentligt mere. Det er ca.  860.000 voksne, hvoraf de 140.000 er fysisk afhængige, og de øvrige 720.00 ”blot” (dvs er socialt og vanemæssigt afhængige), drikker for meget og tager skade af det.

En enkelt spørger ville lige høre, om en vis aldring betød, at alkoholen ikke skadede så meget?

Svaret er ret kontant: Alkohol er et organisk opløsningsmiddel på linie med acetone og renset benzin. Det påvirker hjernen og andre organer direkte, og kan desuden forandre virkningen af ordineret medicin.

Ref: Svend Thomsen

31. Marts 2022
Retsopgøret efter besættelsen
Ved arkivar, forfatter og seniorforsker Peter Birkelund

Den tyske besættelse af Danmark varede fra 9. april 1940 til 4. maj 1945, og de efterfølgende år var præget af retsopgøret med landsforrædere, værnemagere, tyske krigsforbrydere, og tjenestemænd i det offentlige, som havde samarbejdet med tyskerne.

Forberedelsen af opgøret

Juli-august 1943 var præget af omfattende generalstrejker, massedemonstrationer og voldsomme gadeuroligheder, i danske byer, hvor almindelige mennesker gjorde åbent oprør mod besættelsesmagten. Tyskerne reagerede bl.a. med krav til den danske regering om at indføre forbud mod strejker og hårde straffe, herunder dødsstraf for sabotagehandlinger og våbenbesiddelse. Den danske regering med statsminister Erik Scavenius, der hidtil havde stået for den såkaldte samarbejdspolitik, ville imidlertid ikke imødekomme de tyske krav, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand. Den danske regering gik af, og Folketinget og kongemagten ophørte med at fungere.

I løbet af 1942 begyndte modstandsgrupper at dukke frem. Modstandsgrupperne agiterede mod besættelsesmagten og udførte sabotageaktioner mod både værnemagten og danske industrivirksomheder, der forsynede tyskerne.  De havde i begyndelsen især rødder i henholdsvis konservative kræfter med stærkt nationalt sindelag og kommunistiske kredse.

Senere i forløbet fandt repræsentanter fra modstandsbevægelsens hovedfløje imidlertid sammen indbyrdes i organisationen Frit Danmark, der fra september 1943 blev til Danmarks Frihedsråd. Frihedsrådets formål var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Frihedsrådet omfattede repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer, herunder Danmarks Kommunistiske Parti, Frit Danmark, Dansk Samling og Ringen. Bestræbelser på at få politikere til at indtræde mislykkedes. 

Rådet holdt møder på forskellige adresser i København, og der nedsattes en række underudvalg til at tage sig af områder som våbenfordeling, illegal presse, kontakt til politikere og forberedelse af retsopgøret efter besættelsen, herunder udarbejdelse af lovforslag og indsamling af oplysninger om personer, som man mente skulle retsforfølges. Frihedsrådet udgav det månedlige ”Frit Danmark”, hvis oplagstal i marts 1945 var oppe på ca. 144.000, suppleret med ”Frit Danmarks Nyhedstjeneste”. Herudover udsendtes en række proklamationer i form af ”pjecer” til befolkningen. 

I november 1943 udsendte Frihedsråd pjecen “Naar Danmark atter er frit”. Heri fastslog Frihedsrådet, at den forestående fred allerede skulle planlægges under krigen. Formålet med pjecen var ifølge Frihedsrådet at bidrage til et retfærdigt opgør efter krigens afslutning samt sikre, at samfundet hurtigt og sikkert blev genoprettet. Især frygten for selvjustits og tegn herpå i sommeren 1943 var argumenter for pjecens tilblivelse, og selvjustits kunne ifølge Frihedsrådet undgås, hvis befolkningen på forhånd var forsikret om, at de skyldige ville blive straffet.

Overordnet for Frihedsrådets planer for efterkrigstiden var, at demokratiet skulle genindføres, de skyldige drages til ansvar og straffeforanstaltningerne være i overensstemmelse med dansk retsbevidsthed. Ifølge Frihedsrådet skulle der som noget nyt gives mulighed for at dømme efter love med tilbagevirkende kraft. Den maksimale straf skulle stadig være fængsel på livstid, og Frihedsrådet åbnede således på dette tidspunkt ikke op for muligheden for dødsstraf.

Frihedsrådet vurderede, at politikerne først og fremmest skulle dømmes i den politiske valgproces, det vil sige af vælgerne i stemmeboksene. En særlig parlamentarisk kommission skulle afgøre, om der i visse situationer også var behov for at stille politikerne for en juridisk domstol. Danske landsforrædere skulle drages til ansvar gennem domstolene. Frihedsrådets juristudvalg udarbejdede senere et udkast til straffelovstillæg, der kunne vedtages i forbindelse med forræderi og landsskadelig virksomhed. Udkastet omhandlede blandt andet love med tilbagevirkende kraft, men inkluderede nu også dødsstraf, hvilket ikke var foreslået i pjecen “Naar Danmark atter er frit”.

Frihedsrådet nedsatte en række underudvalg, herunder i 1944 ”Arrestationsudvalget”, der skulle forberede og udarbejde retningslinjer for de arrestationer, der skulle finde sted efter besættelsen. Udvalget etablerede ”Centralkartoteket” med registrering af oplysninger, som via modstandsgrupperne indsamledes om landssvigere med henblik på det kommende retsopgør. Udvalget gennemlæste bl.a. også offentligt tilgængeligt materiale, herunder tyskervenlige udgivelser som f.eks. ”Fædrelandet”. Arbejdet blev fortsat efter befrielsen, hvor man kunne inddrage nyt materiale i form af beslaglagte tyske arkivalier mv.

Centralkartoteket kom til at omfatte ca. 40.000 personer, hver med navnekort og noter, og kartoteket blev grundstammen i retsopgøret. Kartoteket endte med at fylde 17 fag af 7 hylder hver. Der kunne være flere kort på hver enkelt registreret person, i visse tilfælde op til 20-30 kort. Der var dog den ulempe ved at benytte kortene i kartoteket, at de indeholdt såvel rigtige som forkerte oplysninger. Nogle af de rygter, der cirkulerede om tyskvenlige personer, viste sig senere unøjagtige eller grebet ud af luften. Hvilke beskyldninger der var hold i, måtte retsopgøret i sidste ende afgøre. Kartoteket blev opbevaret flere steder og flyttet rundt. Kopier af kartoteket blev sendt til Sverige, men disse kopier forsvandt.

I foråret 1944 påbegyndte Frihedsrådet forhandlinger med politikere, og allerede 5. maj 1945 kunne der dannes en befrielsesregering, som skulle regere frem til det kommende valg, der fandt sted 30. oktober 1945. Befrielsesregeringen kom til at bestå af 18 medlemmer, herunder 9 fra Frihedsrådet og 9 fra de politiske partier.   

Arrestationerne

Der herskede en betydelig hævnfølelse i befolkningen, og de første dage efter befrielsen bliver de blodigste under hele forløbet med mange dræbte. Ca. 21.800 personer blev arresteret i løbet af den første uge og ca. 8.000 de efterfølgende. De arresterede blev interneret på skoler, i fængsler og i Frøslev Lejren. Man gik bl.a. frem efter Centralkartotekets registreringer. Modstandsfolk og medløbere stod for arrestationer og interneringer frem til 13. maj, hvor det danske politi trådte i funktion og tog over. Indtil besættelsens afslutning var ca. 2.000 danske politifolk deporteret til Tyskland, mens resten var gået under jorden eller flygtet til Sverige, men de facto i beredskab.

Forræderiloven (værnemagerlov I)

Justitsministerium fik afsluttet det lovgivningsarbejde, der var blevet forberedt i løbet af 1944-45 frem til besættelsens ophør.  1. juni 1945 trådte ”Forræderiloven” i kraft som ”Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed”. Loven blev sat i kraft af befrielsesregeringen 1. juni 1945 og siden ratificeret af folketinget efter valget i oktober 1945. 

Efter folkeligt pres og med støtte fra alle landsdækkende aviser var der fra Frihedsrådets side og med prof. dr.jur. Stefan Hurwitz i spidsen stillet krav om indførelse af dødsstraf for de alvorligste krigsforbrydelser, og det blev resultatet. Loven fik tilbagevirkende kraft fra 9. april 1940, og minimumsstraffen blev fastsat til 4 år, dog med mulighed for strafnedsættelse under særlige omstændigheder (allerede hen i 1946 blev praksis, at 4 års minimum blev til 2 år).  Afgørelserne skulle træffes af de almindelige domstole, dog uden medvirken af lægdommere og nævninge, og af en tjenestemandsdomstol i sådanne sager. De sigtede forblev varetægtsfængslede frem til domsafsigelse. Frifindelse medførte ikke ret til erstatning for varetægtsfængslingen. Der var straffrihed, hvis man havde handlet efter ordre, anvisning eller godkendelse fra regeringen eller andre myndigheder. Der kunne ikke idømmes betingede straffe.

I alt blev 13.521 dømt, heraf 12.877 mænd og 644 kvinder. Der var tale om følgende hovedgrupper.

Danske, der havde deltaget i tysk krigstjeneste (typisk ved østfronten). Her blev ca. 7.700 personer dømt. Hjemvendte under krigen faldt typisk også ind under andre kategorier, fordi de havde bistået tyskerne herhjemme.

Danskere, der havde deltaget i tysk polititjeneste, herunder Gestapo, Schalburgkorpset, Hipo korpset m.fl. Her blev ca. 2.300 personer blev dømt, stort set alle mænd.

Angiveri. Her blev ca. 1.300 personer blev dømt, heraf ca. 900 mænd og ca. 400 kvinder (herunder de kendte Grethe Bartram og Nina Danielsen).

Drab, terror, mishandling, tortur og lign. Her blev 570 personer blev dømt, heraf 530 mænd og 40 kvinder.

Tjenestemænd, som ”udover, hvad der fulgte af ufravigelig Instruks for pågældende Embede, havde ydet Besættelsesmagten en upaakrævet og ikke uvæsentlig Hjælp”.  I alt blev der ført ca. 600 sager, hvoraf ca. 200 personer frifundet, ca. 300 afskediget blev med fuld pension og ca. 100 personer fik andre sanktioner.

78 personer blev dødsdømt, og heraf blev 46 henrettet; den første Flemming Helweg Larsen 5. januar 1946, den sidste Ib Birkedal Hansen, 20. juli 1950. 30 af disse henrettelser fandt sted i København (Bådsmandsstræde Kaserne) og 16 i Viborg. 7 personer fra den berygtede Petergruppe blev henrettet samme morgen 9. maj 1947. Alle eksekveringer blev udført af frivillige politifolk ved skydning. Der blev ikke foretaget registreringer af de involverede politifolk. Efter kremering blev urner udleveret til pårørende.

66 personer fik livsvarigt fængsel, mens 415 fik domme fra 10-20 års fængsel. 9947 fik domme på ½-4 års fængsel.

De hårdest belastede dømte, dvs. mere end 8 års fængsel, afsonede i Horsens Statsfængsel. Personer under 24 år, hvis dom ikke oversteg 6 år, afsonede i nyopførte straffelejre Møgelkær, Kragskovhede og Hjøllund. Øvrige afsonede i Fårhuslejren (tidl. Frøslev), Horserød og straffelejren ved Nyborg (siden St. Grunnet og Kærhovedgård).

Af de 13.521 dømte blev 5.526 løsladt i 1947, dømte med straf op til 6 år benådet i 1948, dømte med straf op til 10 år, bortset fra ca. 1.000, benådet i 1949, dømte med straf op til 14 år benådet i 1950, dømte med straf op til 16 år benådet i 1952, flere med straf op til 20 år + 26 med livstid benådet i 1953, 60 fanger sad tilbage i 1954, 9 tilbage i 1958, 3 tilbage i 1959 og ingen tilbage i 1960.

Benådningerne medførte protester i befolkningen og hed debat i Folketinget, men blev gennemført for at skaffe plads i fængslerne, i erkendelse af, at der havde været betydelige forskelle i strafudmålingerne i sager, der mindede om hinanden, og for at give mulighed for resocialisering og reintegration af de dømte.

Krigsforbryderloven

I juli 1946 vedtog Folketinget den såkaldte ”krigsforbryderlov” som tillæg til straffeloven.  I henhold hertil fik 12 personer op til 5 års fængsel, 24 personer 5-10 års fængsel, 9 personer 10-15 års fængsel, 11 personer over 15 års fængsel, mens 7 personer fik dødsstraf (alle senere benådet) og 6 blev frifundet. De mest prominente tyskere var Dr. Werner Best, arresteret 5. maj 1945, dømt til døden i 1948 og benådet/udvist i 1951, og SS general Günther Pancke, idømt 20 års fængsel i 1950 og efter 8 år i fængsel i Danmark løsladt i 1953.

Værnemagerlovene II-IV

I forbindelse med retsopgøret vedtoges yderligere en række særskilte såkaldte værnemagerlove. Værnemagerlov II rettede sig mod “utilbørligt” samarbejde med tyskerne og skulle fange de sager, der nok skulle give fængselsstraf, men mindre end fire år. Værnemagerlov III indebar, at virksomheder og enkeltpersoner kunne beordres til at betale deres tyske betalinger tilbage, helt eller delvis, mens Værnemagerlov IV gav mulighed for at inddrage urimelige avancer på tyske ordrer ved konfiskation.

Ved afgørelsen af, om samarbejdet var ”utibørligt”, blev der bl.a. lagt vægt på initiativet, forholdet til fjentlige og danske myndigheder samt på fortjenesten. Anklager var den kendte statsadvokat og kommunist Carl Madsen. Opgøret løb ind i vanskeligheder fra starten, idet han måtte opgive at forfølge de store virksomheder, hvor det især viste sig vanskeligt at afgrænse det strafbare område, der krævede utilbørlighed, særlig på grund af den danske regerings samarbejdspolitik frem til 29. august 1943. I alt 34 blev dømt efter værnemagerlov I og 1114 personer efter værnemagerlov II. De fleste blev straffet med 1-6 måneders fængsel, mens 75 personer blev dømt til fængsel i 1-4 år.

Værnemagerlovene III og IV gav ca. 10.300 kendelser om tilbagebetaling af 318 mio. kr. (ca. 6,36 mia. kr. i 2020 værdi).

Karakteristik af retsopgøret

Selve retsopgøret blev præget af, at den hektiske stemning efter befrielsen hurtigt fordampede. I begyndelsen blev der idømt strenge straffe, men disse mildnedes hurtigt. Retsopgøret blev ofte kritiseret i samtiden. Nogle mente, at straffene var for milde, og andre, at de var for strenge og vilkårlige. De sager, der kom for domstolene først, gav hårde straffe, mens de sager, der kom for senere, nød godt af det generelle stemningsskift. Både dengang og efterfølgende er det blevet debatteret, om det var rimeligt at indføre dødsstraf med tilbagevirkende kraft.

Eftertiden har påpeget, at Danmark trods den megen kritik og de mange kontroverser slap relativt godt fra sit retsopgør. Stemningen i befolkningen krævede et opgør, og i forhold til mange andre lande blev udstrakt selvjustits fra befolkningens side undgået. Det var tale om et strengt opgør – især i begyndelsen, og forløbet var ikke ganske retfærdigt. Dødsstraf med tilbagevirkende kraft blev gennemført i strid med danske retsprincipper, men anset for nødvendige skridt under usædvanlige omstændigheder. De ”små” blev ramt hurtigt og hårdt, mens der var mildere domme efter 1947. De store værnemagere gik for det meste fri, mens de små blev dømt. Krigsforbryderne blev dømt – men relativt hurtigt løsladt. Mange embedsmænd blev dømt for bagateller. Politikere blev undtaget – gik helt fri (samarbejdspolitikken).

Der blev ikke taget stilling til likvideringer udført af modstandsfolk under krigen. Beslutninger om likvideringer blev taget på alle niveauer i modstandsbevægelsen, i visse tilfælde helt ned på gruppeniveau.

Ref: Michael Landberg

24. Marts 2022
“Julefrokost”

Nyt fra ”Julefrokosten”

Julefrokost 2021 corona-udsatte vi og den blev i torsdags afholdt i sædvanlig sikker stil, tilrettelagt af Jørgen Riber og Niels Friis godt bistået af kaffeholdet og øvrige tidligt fremmødte. Det var dejlig mad og selskabet var fortræffeligt, helt som det skal være. Vi sang sange udvalgt af Jørgen Risum -første gang vi synger i laaang tid og det føltes godt!

Af begivenheder, der fortjener at nævnes fra mødet er for det første, at styregruppen fra morgenstunden holdt konstituerende møde efter generalforsamlingen i februar. Det kommer til at fremgå af hjemmesiden, hvordan opgaverne er fordelt på aktive i klubben, men én ændring fortjener i den grad opmærksomhed: Bent Høgsberg har besluttet, at han ikke ønsker at være vores formand længere, da han har nået den konklusion, at en anden aktiv må tage over på den post. Han vil dog heldigvis stadigvæk være med i styregruppen og oplære os andre i de mange opgaver, som han varetager, således at vi ikke risikerer at gøre alt for mange fejl, når vi stille og roligt tager over på flere opgaver.

Undertegnede, der afløser Bent som formand, holdt en kort takketale for Bent, hvor jeg på vegne af klubben fremhævede den unikke rolle, som han har påtaget sig ved oprettelsen af Hemingway Club Rudersdal og mindst lige så vigtigt i driften siden af foreningen og af Klub 1, i oprettelsen af Klub 2 og 3, i Hemingway Club Danmark og i meget mere. Af gruppen af stiftere i 2016 må Bent fremhæves som den enkeltperson, der har været og stadigvæk er krumtappen i samarbejdet om at drive Klub 1. Jeg fremhævede også, at Bents personlighed gør ham uhyre vigtig for den stemning af fællesskab og imødekommenhed, som jeg synes præger møderne i klubben. Efter Bent fik overrakt en vingave som tak for indsatsen so far, modtog han den fortjente store påskønnelse i form af stående bifald fra samtlige 50 deltagere. Bent kvitterede med en takketale i bedste Oscar stil (dog uden at uddele en flad), hvor han begrundede sin beslutning kort og sagde, at han glædede sig til det fortsatte klubliv.

En anden ting, som må nævnes er, at planlægningsgruppen (Finn Zeuthen, Poul-Eric Hartvigsen og undertegnede) omdelte en liste med forslag til foredrag og udflugter i det kommende efterår. Som noget nyt beder vi blot om, at man krydser de aktiviteter af, som man gerne vil have på programmet. Man skal altså ikke give point fra 1-3, som vi har brugt det i tidligere runder. Forklaringer er, at vi på den måde får frasorteret fejlskud og står lidt friere i planlægningen.

Vi fik en stor del udfyldte skemaer tilbage efter frokosten, men bare rolig: alle får mulighed for at komme til orde, også med egne forslag. Vi omdeler skemaer igen på det kommende møde og udsender pr. mail skema til alle i starten af april. Vi har hele april måned til at udvælge de aktiviteter, som vi går videre med.

Styregruppen vil gerne supplere planlægningsgruppen med to klubmedlemmer mere, så  meld jer venligst til at være med til at løse planlægningsopgaverne, det er rigtigt fornøjeligt at være med.

Med venlig hilsen

Peter Skov

17.marts 2022
Besøg på Norfoss

Vores gruppe på 30 mand blev modtaget af Merete Aaselund, der hurtigt viste sig at være en både kyndig og rent ud sagt indtagende formidler, som charmerede os og bibragte os megen relevant viden om vores kombinerede affalds-, energi-, og fjernvarmeselskab. Under den indledende gennemgang af facts og strategier og planer var spørgelysten kæmpestor og vi fik svar på alt, som vi med rimelighed kunne forvente svar på. Det var et meget positivt bekendtskab med formidleren, som havde været i jobbet i 2 corona-år efter en karriere som lærer med speciale i biologi og idræt.

Norfors er et hvile-i-sig-selv virksomhed, altså skal interessentskabet ikke generere overskud til ejerne, som er kommunerne omkring os, nord og vestpå til og med Helsingør, som dog har lidt af en særstilling. Borgmesteren i Hørsholm kommune er født formand. Man forbrænder ca. 140.000 ton affald og biomasse årligt og den mængde falder relativt i takt med bedre sortering og genanvendelse af affaldet. Man supplerer i dag med gas, hvis der mangler kalorier i affaldet, men Putin har ikke betydet højere varmeregninger for de mange fjernvarmekunder i kommunerne, da høje elpriser kompenserer den stigende gasregning. Leverance af fjernvarme vil komme til at stige markant i de kommende år på grund af incitamenter som klimaplaner og Putin, men også gennem forbedret teknologi, så man kan sende fjernvarmen ud med væsentlig lave temperatur end i dag og/eller komme længere omkring med varmen.   

Forbrændingen af vores affald efterlader ca. 30.000 ton slagger, som genanvendes på forskellig vis (metaller og vejmaterialer) på kommunernes virksomhed AFATEK, mens ca. 3.500 ton røggasrensningsprodukter sendes til saltminer i Tyskland, hvor de modvirker sammenstyrtning af gamle miner. Samlet genanvendes ca. 70 procent af vores affald i dag, mens 25 procent går til energifremstilling og i alt 5 procent til deponi og specialbehandling (især farligt affald i AFATEK).

Efter en instruktiv rundgang på anlægget iført gul vest, hjelm og lytteudstyr så vi ubesværet kunne følge instrukser og få forklaret, hvad vi så, blev vi – lidt forkomne af kulde og blæst – budt på glimrende kaffe og wienerbrød, der ærlig talt var af væsentlig bedre kvalitet end den vi normalt får til torsdagsmøderne. Så en super dag med en betryggelse om, at vi gør det meget godt sammen i området, når det kommer til affaldshåndtering, og med viden om, at Norfors har fået sig en første klasses formidler i Merete.

Peter Skov

10.marts 2022
Grønland i dag
x./ Jørgen Taagholt

Peter Skov bød velkommen og fortalte, at alle medlemmer havde fornyet medlemsskabet ved at betale kontingent for 2022. Endvidere orientering om næste møde den 17. marts, som er hos Norfors i Hørsholm. 34 har tilmeldt sig, der er kun plads til 30 og Norfors vil ikke have flere end det. Peter håbede det løste sig inden torsdag. 24. marts er der udsat julefrokost.

Herefter gav han ordet til Finn Zeuthen som introducerede dagens foredragsholder Jørgen Taagholt (JT).

JT præsenterede sig selv. Er 88 år og bosat i Rudersdal. Han er uddannet geofysiker fra polyteknisk læreranstalt (nu DTU), hvilket ikke er den oplagte uddannelse til at blive Grønlandsekspert. Men som relativ nyuddannet kandidat blev han udvalgt til på Danmarks vegne at få overdraget flere forskningsstationer i Grønland, grundlagt af USA ifm. anden verdenskrig, til videre drift. Derfra kom han til at virke som en slags forbindelsesofficer mellem Danmark og USA om grønlandske forhold. Har boet i Grønland i flere perioder, bl.a. i Narsarsuaq og Thule og rejst på hele øen. Har siden da været betragtet som grønlandsekspert og derfor spurgt i mangfoldige sager med relation til Grønland. Har bidraget, helt eller delvist, til mere end 50 udgivelser om grønlandske forhold.

Derefter gennemgik JT meget kort Grønlands historie og erhvervsmuligheder. I syd er det muligt at dyrke en del grøntsager og have får og heste. Længere mod nord af vestkysten og på østkysten er det kun muligt at drive fangst og fiskeri (ref.: og turisme). JT viste en film om fangerliv og byttedyr med billeder fra Thuledistriktet i 1960. Når man lever under så udfordrende forhold bliver alt – alt – udnyttet, absolut intet går til spilde. Træ fik man som drivtømmer fra de russiske floder, bragt til Grønland af drivisen. Blev ikke brændt, men brugt til fx slæder og konebåde.

Befolkningen levede traditionelt i meget små samfund. Der var derfor stor risiko for indavl, så når en fremmed mand kom forbi, skulle han helst kunne bidrage med nye gener. Så i dag er der ikke ”rene” eskimoer tilbage.

Der er sket meget gennem årene, gennemsnitslevealderen steg fra 39 år i 1969 til 69 år i 1999, en stigning på 30 år over 30 år !! Befolkningen har skullet omstille sig fra et naturdrevet liv til et industrisamfund på bare 2 generationer, hvilket har givet mange udfordringer. Flytningen fra tørvehytter på udsteder til etageejendomme i Nuuk har været meget problematisk.

Det er stadig sådan, at når det fx er godt fiskevejr tager ”alle” ud og fisker, uanset andre aftaler. Og når så fangsten bliver leveret til fiskefabrikkerne er der ingen medarbejdere, de er jo selv ude at fiske. Derfor er en del fra Vietnam ansat i fiskeindustrien i Grønland.

Det har ikke været muligt at rekruttere grønlændere til Sirius-patruljen (der har gennem årene kun været en grønlænder !), da det meget strukturelle liv patruljen lever under ikke passer til et naturfolks psyke.   

Hovedstaden Nuuk/Godthåb rummer i dag ca. 1/3 af Grønlands befolkning, der primært arbejder med administration, undervisning og serviceerhverv. Der er ingen industri i Nuuk.

Fiskeindustrien består hovedsagligt af 3 meget store firmaer med fabrikker verden rundt. De ejer også store trawlere. Ligesom i DK er der kvotekonger og andre tvister omkring erhvervet.

I de grønlandske bjerge øen rundt er der fundet mange forskellige mineraler. Der har været minedrift efter kryolit, kul og enkelte andre ting, men der er p.t. ikke aktiv minedrift. Planerne har været mange, men det meste er opgivet, dels pga. klimaet og svær tilgængelighed, dels pga. fundene har været små eller med lav lødighed og dels pga. miljøspørgsmål. Kineserne har opkøbt en del rettigheder til når andre nemmere tilgængelige miner løber tør. JT tror der i svært tilgængelige Østgrønland er store forekomster af olie, guld, sølv og platin, der bare ikke er udforsket endnu.

Herefter blev JT afbrudt for tiden var gået, han havde stof til flere foredrag. Måske vi ved en senere lejlighed får chancen for at høre JT igen med mere om Grønlandske forhold.

Mødet var med knap 40 deltagere.

Ref./ Niels Trier

03. marts 2022
Farvel til dansk Landbrug
v./ Kjeld Hansen

Lige nu er der 30 mio. svin i Danmark, og det lugter! 

Sådan indledte Kjeld Hansen(KH) sit indlæg, som nogle nok vil kalde polemisk. KH er stærkt kritisk, ikke overfor det at drive landbrug, men måden det gøres på.

Dansk landbrug beslaglægger 62% af landets areal, leverer kun 1% af bruttonationalproduktet og har en indtjening, der er mindre end den EU støtte, som erhvervet henter hjem.

Samtidig står (den animalske) landbrugsproduktion for 36% af CO2 udledningen.

Ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde er ca 1/3 af alle landbrug urentable og burde lukkes, men landbrugsorganisationerne stritter imod. Det var aldrig gået indenfor industrien. Et holdningsskifte er nødvendigt, både hos befolkning, organisationer og politikere.

De produkter, der kommer ud af al aktiviteten er primært til eksport, og er lavpris/lavkvalitets produkter. Til sammenligning er værdien af Hollands landbrugseksport ca. 8 gange større og produceret på et mindre landbrugsareal. De har satset på høj kvalitet i stedet.

Hvad kan vi gøre ved det?

KH’s forslag er at reducere mængderne og til gengæld eksportere produkter af høj kvalitet, og gerne plantebaserede i stedet for animalske. 

Efter KHs oplæg var spørgelysten stor, og der blev debatteret livligt.

Et par spændende timer!

Ref.: Svend Thomsen

24.februar 2022
Moderne klosterbyggerier i Danmark
v./ Finn Zeuthen

Peter Skov bød velkommen og fortalte – med stor tak – at klubmedlem Finn Zeuthen var sprunget til med mindre end 24 timers varsel, som følge af corona-afbud fra oprindelig indlægsholder.

Endvidere orienterede Peter om at forårsprogrammet har undergået en række ændringer (se hjemmesiden), at der mangler nogle bekræftelser til julefrokosten d. 24. marts, at det er tid at betale det årlige kontingent på 100 kr. via MobilePay og deltagergebyret på 20 kr., ligeledes via MobilePay.
Herefter gav han ordet til Finn.

Til indledning viste Finn et kort over klostre i Danmark (incl. Skånelandene og Slesvig) i 1536 umiddelbart inden reformationen. Der var talrige fra forskellige ordener, bortset fra på den jyske hede og på Bornholm. Både munke og nonne-klosterne var aktive som den tids socialvæsen, der hjalp fattige og syge, udover deres religiøse indsats. I forlængelse af reformationen overtog kongen alle klostrene og deres værdier.

Derefter fik vi præsenteret typiske byggeri og indretning af datidens klostre, med karmelitterklosteret i Helsingør som eksempel (i dag domkirken Sct. Mariæ kirke).

Karmelitterklostrene i Danmark før reformationen (bl.a. i Helsingør) var alle munkeklostre. I 1999 kom de første karmelitternonner til Danmark fra en orden i Sverige. De slog sig ned i Hillerød, hvor den købte Kildegaard i Hammersholt til ombygning til kloster. Finn Zeuthen blev tilknyttet som arkitekt. I 2001 blev klosterkirken indviet, mens de øvrige byggerier gik trægt med mange stop, da alle byggerierne skulle finansieres af gaver til klosteret. I 2006 var klosteret dog færdigbygget og Sankt Josef s Karmel kunne indvies. Der er p.t. 9 søstre med 8 nationaliteter.

Finn har også været involveret i modernisering af Benediktinerklosteret i Høsterkøb, hvor bl.a. køkkenet er fornyet. Klosteret har p.t. 5 nonner, primært af brasiliansk oprindelse.

I forlængelse heraf fik Finn opgaven at tegne en udvidelse af et Benediktinerkloster i Brasilien i bjergene mellem Rio og Sao Poulo. Finns første tegninger til udbygningen blev forkastet, da byggeriet var for højt i forhold til de eksisterende klosterbygninger. Han tegnede derefter en ny version en etage lavere, som det blev besluttet at opføre. Ved et inspektionsbesøg på byggepladsen opdagede Finn, at man var i gang med at opføre klosteret efter det første sæt tegninger. Priorinden havde udleveret de oprindelige tegninger til byggefolkene, bestilt materialer dertil osv., uanset at det var den mindre version hun havde fået bevilget. Også der er det tilsyneladende nemmere at få tilgivelse end tilladelse !!

Før reformationen var der to Birgittinerklostre i Danmark, i hhv. Maribo (Marias bo) og Mariager (Marias ager). I Mariager er der ikke meget tilbage, men i Maribo er den nuværende domkirke kirken der var en del af klosteret. Birgittaordenen blev grundlagt af den svenske Birgitta omkring år 1370. Det første kloster – det eksisterer stadigt – ligger i Vadstena ved Vätteren. Alle ordenens klostre skulle ifølge Birgitta ligge ved vand. Der var både Birgittinermunke og nonner i Maribo, men de levede afsondret fra hinanden i to klostre beliggende hhv. nord og syd for domkirken.

Ordenen kom tilbage til Danmark i 1995, hvor nogle få nonner flyttede ind i det daværende kloster i Næstved. De havde planer om at skabe et kloster i Maribo igen. Finn blev tilknyttet projektet og den daværende Maribo kommune var positivt indstillet til planerne. Da ordenen lever efter løfterne kyskhed, fattigdom og lydighed, har ordenen ingen egne midler at bygge for. Med andre ord skulle der findes sponsorer før planerne kunne realiseres. I Rom var en katolsk præst af svensk oprindelse, som tilfældig vis er fra en rig skibsreder-familie. Han blev mæcenen på klosterprojektet.

Grunden ned til Maribo sø blev købt billigt af kommunen i 2002. Der var en nedslidt bygning på grunden som det – mod arkitektens råd – blev besluttet skulle indgå i det kommende kloster. Denne bygning, ”gæstehuset”, blev renoveret i foråret 2003 og nonnerne fra Næstved kunne flytte ind i juli 2003. Derefter tegnede Finn videre på selve det nye kloster og i februar 2005 blev projektet godkendt med underskrift af pave Johannes Poul – dagen inden han døde.

Byggeriet gik i gang i sommeren 2005 og klosteret kunne indvies i eftersommeren 2006. Når der undervejs opstod spørgsmål om detaljer og fx merudgifter i forhold til oprindeligt projekt kontaktede Finn mæcenen, som hver gang bevilligede de ekstra midler. Der er anvendt dansk design møbler, lamper osv. og håndværkerydelser er efter ønske fra klosteret ydet af lokale i det omfang det var muligt, alt i høj kvalitet.

Ved både grundstensnedlæggelsen og ved indvielsen deltog bl.a. den katolske biskop i Danmark og den lokale folkekirkebiskop fra Maribo stift – samt den stolte arkitekt.

Mødet var med ca. 40 deltagere.

Ref./ Niels Trier

10. Februar 2022
Generalforsamling

https://www.dropbox.com/s/p2hnhq3nk4hua1k/Ref.%20af%20HCR%20generalforsamling%2010.2.22..pdf?dl=0

3. Februar 2022
Mozart-Mirakel, mysterium og myte
v./ Peter Filtenborg.

 

Peter Filtenborg er uddannet i musikvidenskab og har arbejdet 43 år i Danmarks Radio. Foredraget var visuelt ”krydret” med klip fra Milos Forman´s film ”Amadeus”, malerier og billeder af originalpartiturer.
Som menneske har Mozart hverken fysisk eller dannelsesmæssigt hørt til de største. 156 cm høj og verbalt i skrift og tale ofte ganske ”latrinær”. Mere positivt var hans humor (hvilket i øvrigt også skinner igennem i musikken) og fra tidlig barndom en berettiget tro på egne musikalske evner. Mozart voksede op i et hjem
præget af musik. Faderen Leopold var en berømt musikpædagog og fra tidlig barndom – 4 års alderen – var der sammen med søsteren ”Nannerl” musikundervisning og – udøvelse på skemaet – klaver, violin og søsteren sang også.
Familien var ansat hos ærkebispen og fyrsten af Salzburg. Men under ansættelsen havde de mulighed for også at rejse rundt til de europæiske hoffer for at optræde. Som 5 årig skrev Mozart sin første symfoni og 7 år gammel 1.klaverkoncert og 11-12 årig 2 operaer og som 13 årig en messe.
PF gav flere eks. på Mozart helt usædvanlige evner. Mozart skrev noder som andre skriver ord i breve – musiksprog så at sige. I Peterskirken i Rom hørte Mozart som 8 årig sammen med far og søster for første gang et 9.stemmigt korværk ”Miserere” af Allegri. Samme aften kunne han fra hukommelsen skrive værket ned på noder – 7200 toner!
Livet som omrejsende musiker med transport i hestevogne ad ujævne veje og overnatning i herberger, der ikke altid var lige propre, har været hårdt og formentlig har det bidraget til Mozarts sarte helbred.
Ansættelsen ved bispedømmet i Salzburg blev en belastning for Mozart, da en ny biskop tog over. Denne behandlede familien dårligt og nedsatte deres mulighed for ekstra indtjening ved at rejse rundt til fyrstehuse og hoffer. I brev til søsteren ”Nannerl” betegnede Mozart biskoppen som ”ærkerøvhullet”.
Biskoppen ville ikke give slip på sin musikalske juvel, men da Mozart efter gentagne forgæves anmodninger om at blive sat fri betegnede biskoppen som en ”stivstikker og ”fatsvag” hersker, blev han til sin store lettelse fyret.
Mozart gifter sig som 19 årig med Constance og flytter til Wien, hvor han ernærer sig som pianist og komponist. I filmen ”Amadeus” trækker Milos Forman konflikten mellem geniet Mozart og den middelmådige hofkomponist Salieri hårdt op. Efter PF´s mening også for hårdt. Dog er enkelte af episoderne i filmen autentiske. Salieri havde skrevet en march til kejseren. Mozart hørte kejseren spille det en enkelt gang og satte sig til at spille det uden noder (efter hukommelse) samtidig med, at han gav udtryk for, at det var et kedeligt stykke musik, hvorefter han på stedet ved klaveret gav sig til at ”friske det op”. Et andet sammenstød med Salieri udløstes af kejserens kommentar til Mozarts ”Cosi Fan Tute”, som kejseren fandt lang (4,5 time). Med Salieris hjælp formuleredes, at der var ”farlig mange toner”. Mozart ville vide hvilke han tænkte på, og hermed udstilledes Salieris (og kejserens) musikalsk lavere niveau.
Et eks. på Mozarts musikalske selvstændighed var opførelsen af ”Bortførelsen fra Seraillet”. Kejseren havde forbudt balletmusik i opera. Dette var meget brugt hos Ludvig. D.14 (den franske ”solkonge”), der selv deltog i dansen på scenen. Ved opførelsen strøg Mozart derfor musikken, mens dansen stod på. Herefter fik han tilladelse til at kombinere ballet og musik.

Mozart var i konstant i bevægelse fysisk med trippende ben og hovedet komponerende musik, mens han foretog sig andre ting såsom billard og keglespil. F.eks. udtænkte han ouverturen til Tryllefløjten under keglespil og ”Keglebanetrioen” på samme vis.
Der er usikkerhed om Mozarts dødsårsag, men på det tidspunkt hærgede i Wien en epidemi med mange dødsfald, hvor der forud var udtalt væskeansamling (ødemdannelse) – måske betinget af infektion. Det er formentlig den mest sandsynlige dødsårsag, idet han netop havde sådanne udtalte ødemer op til sin død.
PF fandt ikke andre fremsatte årsager såsom forgiftning (Salieri) særligt sandsynlige.
Mozart var anerkendt som et musikalsk geni af sin samtid. Ved hans død udtalte Haydn, at der vil gå mindst 100 år før man ser et sådant geni igen og PF mener, at vi stadig venter. Vor egen komponist Vagn Holmbo (død 1996) udtrykte over for PF, at hvis ikke Mozart havde levet, måtte vi opfinde ham. Alle senere og samtidige komponister er inspireret af ham. Constance gifter sig efter Mozarts død med den danske konsul i Wien Christian Nissen og med sig til København medbragte hun originalpartituret til Tryllefløjten, der befinder sig på det Kgl. Bibliotek.
I et lille hus kaldet ”Vaskeriet” (eksisterer stadig) ved Mølleåen spillede Constance og konsul Nissen
Mozarts musik.

/ref. Karsten Hjelt

27. januar 2022
Slægtsforskning-Alle slægter har en historie
v/ fhv. chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen

Foredragsholderen har arbejdet med slægtsforskning i omkring 40 år. I sin politikarriere har han primært været efterforsker, og det har haft stor betydning for hans tilgang til slægtsforskningen. Sten gik på pension i 2018.

Hvis man hverken er forholdsvis nær efterkommer af kongelig, adelig, gejstlig eller militær slægt, er der grænser for, hvor langt man kan komme tilbage i tid i de offentlige arkiver, og hvor mange generationer man kan kortlægge. På trods af den udfordring er det muligt at finde interessante historier om slægtens aner. Netop dette var været Stens fokus i slægtsforskningen. At finde spændende historier om sin slægt og finde evidens for, om historierne er rigtige, eller om det i virkeligheden har forholdt sig anderledes.

Hvordan griber man det an? Sten henviste her til Rigsarkivets vejledning Ny i slægtsforskning – sådan kommer du godt i gang (sa.dk)

En stor del af de centrale arkivalier er tilgængelige på internettet. Rigsarkivet stiller hele tiden flere og flere digitaliserede arkivalier til rådighed online. Se linket.

Arkivalieronline – se originale dokumenter på nettet (sa.dk) Herudover kan du også finde indscannede arkivalier via arkivdatabasen Daisy Arkivdatabasen Daisy – Find og bestil arkivalier fra Rigsarkivet. Benyt også Dansk Demografisk Database (dda.dk).

Først lidt om de vigtigste kilder.

Kirkebøgerne er præsternes protokoller over de kirkelige handlinger, som de har foretaget. I kirkebøgerne findes derfor oplysninger om fødte/døbte, konfirmerede, trolovede, viede og døde/begravede. Der er også afgangslister over fraflyttede, og tilgangslister over tilflyttede i sognet, og altergangslister. Herudover findes også (i kirkebøgerne indtil 1812) sporadiske oplysninger om vaccination, introduktion (kvinders første kirkegang efter en fødsel) og ”absolution”, som er tilgivelse for begåede synder, fx for ”lejermål” (uægteskabelige samlejer, resulterende i en barnefødsel). 

Den tidligste danske kirkebog er fra 1573, men først i 1646 blev det ved lov bestemt, at der skulle føres kirkebøger i hele landet. Desværre er der en del kirkebøger, som er gået til grunde, fx som følge af brand eller andre skader. Indtil 1812 blev der nemlig kun ført én kirkebog i hvert sogn, og hvis præstegården brændte, ja, så brændte kirkebogen også. Efter 1812 blev det bestemt, at der altid skulle føres 2 kirkebøger, nemlig en hovedministerialbog, som præsten førte, og en kontraministerialbog, som degnen førte. Og de to kirkebøger måtte ikke opbevares samme sted om natten. 

Lægdsrullerne er også vigtige kilder. Her finder du oplysninger om soldaterudskrivningen i Danmark. Rullerne blev ført fra 1706-1931 af centraladministrationen med oplysning om værnepligtige mænd i hele landet. De er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst, ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Du kan også finde oplysninger om faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab), føde- og opholdssted, højde, eventuelle legemlige skavanker, hvor værnepligten blev aftjent, eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund, dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen, og militære straffe.

De danske folketællinger, der er offentliggjort på internettet, går fra 1787 til 1940, er en fantastisk kilde for slægtsforskere, fordi de giver et fuldstændigt overblik over samtlige personer i hver enkelt husstand i hvert enkelt sogn på tællingstidspunktet. 

I Det Danske Udvandrerarkivet er der mulighed for at søge efter personer, der er udvandret fra Danmark. Der findes også oplysninger om personer, som er indvandret til Danmark (her også muligheder på Immigrantmuseet).

I Retsbetjentarkivet findes dombøger og justitsprotokoller (både civil- og strafferet), politiprotokoller, pasprotokoller, der kan dokumentere hvornår, hvorfra og hvorhen personer er rejst, notarialprotokoller med oplysninger om bl.a. testamenter og udstedelse af veksler, overformynderiprotokoller og lokale lægdsruller.

Danske håndværkssvende begav sin fra den sene middelalder ”på valsen”, det vil sige rejste rundt for at få arbejde, også i andre lande, inden de typisk slog sig ned og blev gift. Oplysninger om udstedte udrejsepas til disse håndværksfolk findes også på Rigsarkivet. 

Sygehusjournaler. Rigsarkivet har patientjournaler fra en række sygehuse og behandlingsinstitutioner. Mange patientjournaler ligger dog stadig ude på sygehusene eller, hvis det drejer sig om kommunale sygehuse og institutioner, på kommunale stadsarkiver. Alle data er tilgængelige digitalt. Ifølge arkivloven er visse data frit tilgængelige, når de er ældre end 20 år. For data med personfølsomme oplysninger, som fx sundhedsoplysninger, gælder, at data skal være mere end 75 år gamle, før de er tilgængelige. Der er dog visse dispensationsmuligheder.

Mediestream giver online adgang til Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger af aviser, radio og tv samt reklamefilm. Mediestream indeholder de aviser, der blev digitaliseret i Det Kgl. Biblioteks (tidligere Statsbiblioteket) avisdigitaliseringsprojekt. I perioden 2014-2017 blev 35 millioner avissider fra Statens Avissamling digitaliseret. 

Mediestream – Liste over aviser (statsbiblioteket.dk)

Regnskaber aflagt af selvstændig næringsdrivende til offentlig myndighed kan også være meget interessante til at afdække levevilkår, økonomiske forhold og mellemværender.

Som nævnt har det været Sten Skovgaards fokus i slægtsforskningen at finde spændende historier om sin slægt og finde evidens for, om historierne er rigtige, eller om det i virkeligheden har forholdt sig anderledes. Kilderne har været de forannævnte.

Sten kom med konkrete eksempler på historier fra sin slægt, som han havde gravet frem, og som ofte handlede om ”død og ulykke”, f.eks. kusken på en hestevogn, der var omkommet efter et sammenstød med en sporvogn!  

I sin slægtsforskning er Sten stødt på masser af fejlinformation. F.eks. var der en Rasmus Larsen fra Holbæk, der ifølge arkivet var 16 år, da han blev gift. Sten mente ikke, at det kunne passe, og fandt også ud af, at den pågældende meget unge mand var blevet forvekslet med en noget ældre mandsperson af samme navn, som Sten fandt i register over uægte børn i Holbæk kirkebog.

Sten fortalte, at han med sin baggrund hele tiden føler sig bundet af fakta. Derfor ville han være udfordret, hvis han skulle skrive en historisk roman, der bygger på både fakta og anekdoter (”hvad ved jeg, og hvad tror jeg”). 

Derfor har han valgt at skrive en bog om sine forældre og bedsteforældre, hvilket han er i gang med. De ”10 bedste historier”. Det, som han selv har været en del af, og det bedste, som han har kunnet finde. Målgruppen er familien og lokalhistorisk interesserede.

/Referent Michael Landberg

 

 

20.januar 2022
Royal Navy´s nyere historie
v/ Niels Storringgård

Op til 2. Verdenskrig havde England verdens største flåde – mere end 1000 skibe, der medvirkede til at binde Englands besiddelser sammen. De omfattede 25% af jordens landområder og befolkning.

Under 2. verdenskrig var England afhængig af import af våben, råstoffer, olie til militæret og fødevarer til civilbefolkningen – egenproduktionen dækkede kun 50%. Forsyninger kom fra Canada og USA med udskibning fra Montreal, Halifax, Boston og New York. Importen fandt sted i Liverpool og Glasgow. Transportfartøjerne udførte i starten af krigen rejsen over Atlanten uden ledsagelse af krigsskibe med store tab til følge. Senere etableredes konvojer, der blev ledsaget af flådefartøjer. Således blev en konvoj på 60 handelsskibe ledsaget af 2 destroyer og 4 korvetter. Det reducerede tabene.  Det var vigtigt at sejladsen foregik i ensartet tempo, hvilket var intervallet mellem 9 og 15 knob.  Skibe med hastighed uden for den ramme sejlede alene, hvilket var risikofyldt. Under krigen byggede Canada og England i alt 205 ekskortefartøjer.

Tyskernes vigtigste marine våben var U – både.  I neddykket tilstand var de batteridrevet og kunne kun sejle 8 knob, mens de i overfladen kunne sejle 16 knob. Disse u både sænkede i alt 175 krigsskibe og 2825 handelsskibe under krigen. Ved USA ’s indtræden i krigen i 42 øgedes produktionen af flådefartøjer markant og man fik langtrækkende fly. Dertil kom, at man havde held til at afkode tyskernes hemmelige kodeapparatur ”Enigma”, således at man kendte til tyskernes planer. Disse forhold bevirkede en ændring af styrkeforholdet. I alt mistede tyskerne 784 ubåde. Konvoj sejlads til Rusland foregik ad den nordatlantiske rute til Murmansk og Arkangelsk i afstand fra Norge, så man var uden for Luftwaffes rækkevidde udgående fra Nordnorge. En af disse konvojer (Arctic convoy PQ17) var skæbnesvanger. Man frygtede angreb fra det tyske slagskib Tirpitz, der befandt sig i Nordnorge og den engelske admiral opløste konvojen for at kunne tage kampen op med Tirpitz, der imidlertid aldrig forlod Nordnorge. Derimod blev hovedparten af handelsskibene nu lette ofre for tyske u både, der sænkede 24 af 35 skibe.

Tyskernes andet store slagskib ”Bismarck” udkæmpede et søslag i Danmarksstrædet med 2 engelske krigsskibe – slagkrydseren ”Hood” og ”Prince of Wales”. ”Hood” blev sænket – af 1418 besætningsmedlemmer overlevede kun 3! ”Bismarck” led også skade og sejlede mod Brest, men blev senere opsøgt af kampfly, der havde held til at beskadige roret, så ”Bismarck” nu kun kunne sejle i cirkler og blev som et let offer sænket af slagskibet ”Rodney”. Et 3. tysk slagskib ”Admiral Graf Spee” opererede i det sydlige Atlanterhav. Det blev angrebet af 3 engelske krigsskibe ud vor Uruguays kyst. Skibet blev beskadiget i slaget og søgte til Montevideo´s havn. Englænderne lod tyskerne vide, at en større engelsk flåde var på vej for at eliminere ”Admiral Graf Spee”. Det var ”fake news”, men tyskerne reagerede ved at sænke skibet.

Slagskibenes storhedstid fik en brat ende i 2. verdenskrig. De havde stor slagkraft men var langsomme og ikke så manøvredygtige, hvilket gjorde dem sårbare over for fly, der fik en stor rolle i krigsførelsen under 2. verdenskrig. Sårbarheden blev udstillet ved japanske flys sænkning af 2 engelske slagskibe ud for Malaysias kyst. U- både udgjorde også en risiko. Det lykkedes en tysk u båd at ”snige sig ind” på det engelske slagskib ”Royal Oak”, der lå for anker i Scapa Flow i Orkney-øgruppen. Slagskibet blev sænket med torpedo.

Det var englænderne, der udviklede hangarskibet, der demonstrerede sin effektivitet ved at være base for engelske fly, der bombede den italienske kystby Otranto. Dette inspirerede japanerne til angrebet på Pearl Harbour. I dag er u bådene atomdrevne, kan dykke til 500 m og er bl.a. bestykket med 16 missiler, der hver har 12 atombomber med en slagkraft svarende til 7 Hiroshima bomber, rækkevidde 12000 km. En engelsk atomubåd var sidst i kamp under Falklandskrigen, hvor den sænkede det argentinske slagskib ”Belgrado”.

England har stadig en stor flåde – den næststørste i verden. USA er nr.1.

/Referent Karsten Hjelt

 

9. december 2021
Inspirationsmøde
Alle

Ved ankomsten skulle vi trække log om hvilket bord vi skulle sidde ved, så vi ville komme til at møde ”nye ansigter”. Også forplejningen var ny med nogle – lidt tørre – juleboller.

Formand Bent Høgeberg bød velkommen og oplyste, at formandsskabet under indtryk af de seneste coronarestriktioner havde besluttet at udsætte årets julefrokost til d. 24. marts 2022. De tilmeldtes indbetalinger bliver som udgangspunkt i klubkassen indtil marts. Mere om den udsatte frokost til marts.

Der forventes ikke at blive afholdt et alm. møde d. 15. december, mere om det kommer i mail. Møderne i 2022 indledes i uge 2 d. 13. januar.

Herefter overtog Peter Skov med en orientering om aktivitetsholdets opgaver. De vil meget gerne have inspiration og ønsker fra medlemmerne. Hvert bord blev anmodet om at komme med forslag til 5 foredrag eller udflugter på et stykke papir. Til dette var der afsat ca. ½ time.

Da den halve time var gået, havde Bent og Peter varm glögg til forsamlingen som tak for det kreative arbejde.

Derefter præsenterede Bent os for de forskellige grupper i klubben:
“KLik her”

• Styregruppe
• Aktivitetsgruppe
• Referatgruppe
• Lys/lyd/video-gruppe
• Regnskabsgruppe
• Forplejning (udskiftes ca. hver 3’ måned)

Endvidere orienterede Bent om den forestående generalforsamling i klubben der afholdes 10. februar 2022 og evt. ændringer til kontingent og deltagergebyr. Klub 2 vil fra 2022 ændre til et årligt kontingent på 400,- kr. og ingen betaling for det enkelte møde (p.t. hhv. 100,- og 20,- kr.). Det blev aftalt at høre erfaringerne fra klub 2 inden vi evt. ændrer princip i klub 1.

Herefter delte Peter en liste med forslag til foredrag og aktiviteter ud til bordene. Vi fik besked på at pr. bord at blive enige om en pointgivning om stor, lille eller ingen interesse til hvert emne (ikke helt nemt, vores interesser går i mange retninger).

Til slut lidt hyggesnak – og tak for i dag.

Mødet var med desværre kun 32 deltagere.

Ref./ Niels Trier

2. December 2021
Brug og misbrug af facebook
v./ Søren Grinsted

Bagsiden af de Sociale medier, v/ direktør Søren Grinsted

Introduktion

Klubben havde besøg af Søren Grinsted (SG), som bistår offentlige myndigheder, institutioner og private virksomheder i brug af sociale medier til forskellige kommunikationsopgaver. SG er oprindeligt cand.phil. i nordisk litteratur, men startede for 35 år siden i reklame- og kommunikationsbranchen. I dag er SG CEO i bureauet PUBLIC, public.dk.

Om brug af sociale medier

Sociale medier (”SoMe”) er med årene blevet enormt populære, mest hos de yngre generationer, men generelt også hos den øvrige del af befolkningen. I takt hermed er udbuddet af forskellige typer af sociale medier vokset. De mest kendte i dag er Facebook, Linkedin, Instagram, Snapshot, Youtube, Pinterest, WhatsApp og Twitter.

Brugeren kan på de sociale medier producere og distribuere indhold til et afgrænset publikum, herunder ved at lægge faktiske oplysninger og holdninger ud og ved at dele indhold fra andre brugere, politikere, medier m.m. 

Brugeren kan via de sociale medier vedligeholde og være i kontakt med et stort netværk af venner, bekendte og familie. Det kan blandt andet ske gennem det indhold, brugeren lægger ud på sociale medier, hvor venner/følgere kan følge med i, hvad brugeren ”har gang i” – og omvendt. Samtidig har flere sociale medier en messenger-funktion, som gør det muligt for brugeren at sende og modtage privatbeskeder til og fra andre brugere eller grupper af brugere.

Brugeren kan finde inspiration og søge viden om deres interesser, herunder hobbyer, samfund, kultur, sport, politik og andet, ligesom han/hun kan indgå i diverse grupper og fællesskaber med andre brugere, som deler samme interesser.

Med årene har flere og flere virksomheder, organisationer og politikere fået en tilstedeværelse på sociale medier, som giver mulighed for direkte kommunikation med interessenter. De fleste nyhedsmedier er også til stede på sociale medier, hvor de blandt andet deler links til artikler og andet indhold. Det giver derved brugerne adgang til nyheder og aktualitetsstof.

En rapport fra Videnskabsministeriet (2020) viser, at danskerne (> 11 år) i 2019 havde oprettet profiler på sociale medier som følger: Facebook (77 %), Linkedin (41 %), Instagram (40 %), Snapshot (40 %), Youtube (37 5), Pinterest (18 %), WhatsApp (17 %) og Twitter (17 %).

Det er dog som bekendt ikke alle, der er aktive brugere. Mange har blot en eller flere konti med profiloprettelse for ikke at være udenfor det sociale fællesskab.

Facebook er det sociale medie, som bruges oftest. 64 % af danskerne bruger Facebook dagligt/flere gange dagligt. Til sammenligning bruges YouTube dagligt/flere gange dagligt af 26 %.

De sociale medier besidder en stor mængde data om de enkelte brugere, som de baserer deres forretningsmodeller på. Brugernes data bliver videresolgt til virksomheder m.m., der kan bruge data til at lave målrettet markedsføring. 

Sociale medier benytter algoritmer, der er uigennemskuelige for brugeren, til at filtrere og udvælge indholdet, så det opleves så relevant som muligt for den enkelte bruger. Brugeren vil derfor typisk kun bliver eksponeret for synspunkter og indhold, han eller hun formodes at være positiv over for eller have interesse for. 

”Bagsiden” af SoMe 

SGs virksomhed bruger sociale medier til at tilrettelægge og gennemføre reklame- og brand design kampagner for sine kunder. De sociale medier fungerer på den måde som et slags reklamebureau.

Opgaven for kunden omfatter typisk fastlæggelse af kampagnemålsætning, kampagnenavn (evt. slogan), budget og tidsplan og målgruppe (interesser, brancher, demografi m.m.) og gennemførelse af kampagnen. Med den rigtige tilrettelæggelse og det rigtige indhold kan kunden via de sociale medier opnå stor gennemslagskraft. Det handler om at tilrettelægge en kampagne, som kan skabe engagement hos brugerne. 

Et eksempel: SG har haft en kampagne for Styrelsen for patientsikkerhed med det formål at øge ægdonation fra kvinder. Målgruppen var 590.000 danske kvinder mellem 18-35 år. 487.999 (82 %) kunne nås via FB og Instagram. Der blev registreret 58.500 klik (med en betaling til SoMe på DKK 1,37 pr. klik). De anvendte slogans var ”Ægdonation er god karma” og ”Giv liv” med ideen: ”Du kan hjælpe andre kvinder ud af barnløshed”. Kampagnen medførte ca. 12.000 nye ægdonationer og var dermed en succes.

Man kan som kampagneleder hele tiden følge med i, hvordan kampagnen forløber via nøgletal for kampagnens annoncer. Man kan også se, hvor længe brugerne har været inde på siden. 

SG mener, at der mangler tilstrækkelig regulering af sociale medier. I dag er der ikke lovgrundlag til at holde sociale medier juridisk ansvarlige for indholdet på deres platforme, hvilket kan betyde, at ulovligt indhold som fx opfordringer til kriminalitet kan få lov at blive liggende, indtil det sociale medie bliver opmærksom på dette og vælger at fjerne det. 

Referent Michael Landberg

25. November 2021
FN´s verdensmål – Vand og Sanitet
v./ Jørn Rasmussen

Emne: Vand og global udfordring i det 21. århundrede.

Jørn Rasmussen har hele sit aktive liv været beskæftiget med vand. Startede i 1974 i Dansk Hydraulisk Institut, der siden er vokset til en verdensomspændende virksomhed. Er i dag leder af eget konsulentfirma Water Advice. I Dk bruger vi gennemsnitlig daglig 100 l vand per person i direkte vandforbrug – hygiejne, drikkevarer, madlavning mm.. Dertil kommer det indirekte forbrug eller virtuelle forbrug. Vandforbruget til en kop kaffe er således ca. 135 l dvs inkl kaffedyrkning, transport, emballage etc.. Klodens vandmængde er konstant og har været det i milliarder af år – volumen svarer til kugle med 1400 km i diameter (ca 10% af jordens diameter!). Vigtigheden af vand afspejles i, at det indgår fast blandt top 5 prioriteringen ved World Economic Forum møderne.

Ca. 50% af jordens områder lider af vandmangel minimum 1 md. årligt.  Vandmangel kan være rent fysisk (f.eks. Nordafrika), men også økonomisk betinget (ikke råd til at udnytte vandressourcerne – f.eks. flere områder i Afrika). Vi bliver nødt til at tilpasse os et klima under ændring, hvor våde områder bliver vådere og tørre mere tørre ligesom forekomsten af ekstremt vejr øges. Ved naturkatastrofer er vand den hyppigste årsag til tab af liv og økonomiske omkostninger. Vandforsyningen er problematisk i større områder af Afrika og Asien med mangel på rent drikkevand. Vandmangel er forbundet med dårlig sanitet. Det skønnes at 0,5 milliard mennesker må forrette nødtørft i naturen. Indtagelse af forurenet vand giver anledning til sygdomme især diare.  I Danmark er landbruget årsag til problemer med næringssalte, pesticider og veterinærmedicin i vandet. Således opfylder ca. 50 % af overfladevandet ikke EU´s standardkrav.

En større del af vandet anvendes til at udhente energi f.eks. biobrændsel, fracking (olieindvindingsmetode) og kølevand. Den øgede befolkning og velstand medfører øget vandforbrug.  Derfor vigtigt at udnytte vandressourcerne så effektivt som muligt. Danske ”vandeksperter” har udviklet et styringsredskab (IWRM – International Water Ressource Management) til forbedring/optimering af ”vandeffektivitet” f.eks. større høstudbytte per anvendt vandmængde (more crop per drop), reduktion af vandspild i processen fra dyrkning til det færdige produkt (from field to fork), øget cirkulær vandøkonomi (affald, spildevand), reduktion af øget fødeindtag (jf. fedmeepidemi).

Rovdriften på vand illustreres ved at ca. 50% af ferskvandsarterne er forsvundet i det 20. århundrede og store floder er blevet så vandfattige, at de ikke når havet. Søer er indskrænket – f.eks. er Aralsøen næsten forsvundet pga bomuldsproduktion i Usbekistan.

Hvordan kan vi forbedre vandsituationen? JR pegede på vigtigheden af klimamålenes opfyldelse, øget bevidsthed i befolkningen, forbedret teknologi, realistiske vandpriser. JR så hellere at man betalte den reelle pris og subsidierede fattige områder. I 1992 vedtog man de såkaldte Dublin principper for vand: ferskvand er en begrænset ressource, udvikling og styring af denne ressource skal foregå på laveste kompetente niveau, vand er et økonomisk gode.  Det er vigtigt at anvende IWRM redskabet i styringen og planlægningen.  SDG (Sustainable Development Goals) målene bør implementeres. Vand indgår i mange af disse mål – rent drikkevand, gode toilet, sanitet og hygiejne forhold.

I Danmark er der en lang tradition for viden om vand. I alt 350 virksomheder med ca.18000 ansatte. I 2019 eksporterede disse virksomheder for 21 milliarder (2,4% vor eksport). Det er målet at øge til det dobbelte i 2030. Det er således ikke tilfældigt at IWA (International Water Association) World Water Congress i 2022 afholdes i København.

Referent Karsten Hjelt

18. November 2021
Naturkatastrofer og klimaændringer
v./ Helge Scholts

Intet referat

 

11.November 2021
Trump og Biden
v./Jacob Nielsen

Jacob Nielsen (JN) har været chefredaktør for netmediet Altinget i ca. 5 år. Inden da var han ansat på Politiken i mange år, bl.a. som korrespondent i Washington D.C./USA i 3 år 2011 – 14.

Ved JN’s ankomst til USA var en af overraskelserne hvor meget racespørgsmål fortsat betyder (det var under Obama). Gennemsyrer næsten alt i amerikansk politik.

Familien flyttende ind i et hvidt middelklassekvarter lidt nord for byen. I kvarteret var en grundejerforening-drevet pool, da JN ville melde familien ind i pool-klubben fik han at vide, at der var 3 års ventetid, selvom poolen ikke var særligt meget benyttet. Denne procedure var standard for at holde tilflyttere væk – især evt. sorte tilflyttere. Dette på trods af en lov fra 1940-erne som forbyder diskrimination på boligmarkedet. JB bemærkede i sine 3 år i kvarteret kun et hus beboet af sorte. Et helt tilsvarende kvarter i nærheden var derimod næsten udelukkende beboet af sorte.

Vejen til Trump

Demokraten Obama blev som den første sorte præsident i januar 2009 efter 8 år med republikanske George W. Bush. De første 2 år af hans embedsperiode havde han flertal i kongressen, men mistede flertallet ved midtvejsvalget i 2010. I de 2 år satsede han på at få gennemført en sundhedsreform, der primært gik ud på at alle skal have en sundhedsforsikring. Obamas øvrige valgløfter blev udskudt.

Efter midtvejsvalget indledte republikanerne et ”veto-krati”, dvs. de sagde nej til alt der kom fra Obama. Resultatet var at Obama ikke fik andre væsentlige reformer igennem, så alle Obamas løfter om mere lighed blev ikke vedtaget og ulighederne mellem rig/fattig og sort/hvid fortsatte.

Sundhedsreformen blev også meget upopulær blandt især republikanerne og forsøgt saboteret. Dette begrundes:

Forsikring er eget ansvar. Har du ikke job og dermed ingen forsikring er det egen skyld (opfattes som doven). Sorte har lavere beskæftigelse end hvide.

Man skal generelt kunne klare sig selv.

I sydstaterne blev implementering af reformen saboteret. Meget af modstanden skete med racemæssig baggrund.

I forbindelse med valgkampen til præsident- og kongresvalget i nov. 2012 oplevede JB, at mere ekstreme republikanere arbejdede i baggrunden for mere racediskrimination. Påstande om Obama:

Han er ikke amerikaner (fra Kenya)

Han er muslim, ikke kristen

Han er sort (korrekt !!!!)

Han er doven (holdt ind imellem weekend-fri)

Der var advarsler imod at stole på main-stream nyhedsmidler og mange konspirationsteorier. Men det var stadig i små kredse dette florerede.

Det var disse kredses påstande Trumf byggede meget af sin valgkamp ved nomeringsvalget og senere ved præsidentvalget i nov. 2016. Der var vilde påstande og løgnehistorier mod Hillary Clinton. Selvom han talte ned til kvinder, ikke var religiøs og generelt var usympatisk og løgner blev han som bekendt valgt.

Trump som præsident

Mange troede, at når han kom i embedet ville de mere ekstreme sider af ham blive overrulet. Men han holdt fast i sin erklærede politik under overskriften America First.

Årene som præsident var præget af hans manglende politiske erfaring. Han fortsatte løgnehistorierne (en af de mere kendte er den om hvor mange der havde overværet indsættelsen), hans medarbejdere blev hyppigt skiftet ud eller rejste selv, for omverdenen uforudseelig politik, selvovervurdering mm.

På baggrund af republikanernes sabotage under Obama, lykkedes det ham at stå for udpegning af 3 nye medlemmer af højesteret, hvilket i USA er meget væsentligt. Og i Trumps første år red USA på en økonomisk positiv bølge der blev igangsat af Obama efter finanskrisen. Trump tog selv hele æren for det.

Frem mod præsidentvalget i 2020 fortsatte løgnene. Længe før valget sagde Trump at han ikke ville acceptere et evt. nederlag, at han skulle tabe ville kun kunne ske ved valgsvindel. Han kunne ikke andet end at vinde.

Efter valget nov. 2020

Som erklæret før valget påstod Trump at han havde vundet og at alt andet var valgsvindel. Stormen på Kongressen d. 6. januar 2021 opfatter JN som forsøg på et statskup fra Trumps side.

En hel del af Trumps politik videreføres af Biden, bl.a. at USA har trukket sig fra Afghanistan. Andre ting som fx covid19- og klimapolitikken er meget forskellige.

Biden har meget travlt med at indfri sine valgløfter, da den siddende præsident typisk mister sit flertal i kongressen ved midvejsvalget (i nov. 2022). Mister han flertallet kan han ende som en lame duck som Obama gjorde efter 2010. Det virker dog som om demokraterne har svært

at holde sammen på det simple flertal de har p.t., nogle vil tilsyneladende hellere ødelægge det for Biden end et internt kompromis.

JN forudser at Trump bliver valgt igen i 2024. Han har det republikanske parti ”i sin hule hånd”, der er ikke seriøse modkandidater med mindre Biden ikke er for gammel og valgregler ændres løbende i republikanske stater for at besværliggøre demokratiske (sorte) stemmer.

Baggrunden for ovenstående er bl.a.

Flertalsvalg i enkeltmandskredse

Øget polarisering

Kompromisser ”ulovlige”

Demokratiet i USA kan ifgl. JN være på vej mod en langsom opløsning. Og hvis Trump bliver genvalgt (stor sandsynlighed) vil det være en mere erfaren og dermed mere farlig Trump som præsident.

Derefter stor spørge- og kommentarlyst.

——

Mødet var et tilløbsstykke med 52 deltagere.

Ref./ Niels Trier

November 2021
Er Stavnsbåndets opløsning en myte?
Foredrag af fhv. historielektor, cand.mag.
Søren Rønhede.

Se om baggrunden – enevælden I Danmark 1660-1849 og stavnsbåndet 1733-1788 – i afsnit 2 nedenfor.

1. Søren Rønhede om stavnsbåndets ophævelse

Stavnsbåndet indebar, at værnepligtige mænd – og dermed deres familier på landet – ikke uden godsejerens tilladelse kunne forlade det gods, hvor de var født.

Med ”Forordning om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkjøn i Danmark” fra 20. juni 1788 blev det vedtaget at ophæve stavnsbåndet i årene frem til år 1800.

Men stavnsbåndets ophævelse er ifølge SH en myte. Stavnsbåndet blev reelt overtaget af kongemagten og skærpet, men lanceret som “frihed”. Myten er efter SHs opfattelse ”stadig fast inventar i skolen og respekteres af historikere, som gerne – når det er opportunt – skriver mod kilderne.”  Ordvalget “stavnsbåndets ophævelse” ser SH som en misvisende omskrivning af ‘stavnsbåndets løsning fra godserne’. Der var reelt tale om en centralisering af magten, hvor administrationen af stavnsbåndet overgik til staten, og ændringerne i landbefolkningens vilkår blev reelt meget beskedne.

I forordningens præambel (indledning) hedder det, at hensigten er ”omhyggeligen at beskierme og med Kraft haandthæve Vore kiere og troe Undersaatter af Bondestanden i deres Rettigheder, især den personlige Frihed,”

Herved benytter den enevældige konge/statsmagt sig i sin lancering af den administrative reform med held af oplysningstidens tale om frihed (USA’s uafhængighedserklæring 1776 og optakten til den franske revolution i 1789). Denne retorik tiltalte det håbefulde københavnske borgerskab. Deraf Frihedsstøtten, der sætter et monument over den alliance mellem kongehus og borgerskab, der har dybe rødder.

Den reelle hensigt med forordningen var imidlertid ikke at give bønderne større frihed, men at effektivisere og dermed sikre rekruttering af soldater til hæren. Godserne havde bl.a. udstedt for mange ”fribreve. Sessionsmyndigheden blev taget fra godserne og overgik til ”distriktet” (udskrivningsområdet) administreret af kongens embedsmænd. Hvor de omhandlede mænd før ikke havde kunnet slå sig ned uden for godsets området, udvidedes ”territoriet” nu til stavnsbinding inden for ”distriktet”, som typisk omfattede flere godser, men således, at Amtmanden skulle kontrollere og i princippet godkende skift fra et gods til et andet inden for distriktet.

Hele forordningen omhandler reelt session, kontrol med værnepligtige og rekruttering af bønder som soldater. Værnepligten var typisk 8 år. Dog var sønner af adelen, præstestanden, lærerstanden, embedsmænd og købsdalsborgere, fæstebønder og ”kloge hoveder” fritaget fra at blive udskrevet som soldat, og de mest velhavende inden for bondestanden kunne købe de fattigste til at udføre deres militærtjeneste.

Med forordningen forsvandt godsejernes formelle magt over bondestanden således til et statsligt sessionsvæsen inddelt i større eller mindre distrikter.

Forordningens § 1: ”Alt Mandskab, som ikke er heftet til Godserne indtil Aaret 1800, bør, saalænge det staaer enten i Reserve-Rullen eller i virkeligt Num­mer, forblive i det Amt, hvorunder det hører, og de, som uden Tilladelse begive dem derfra, førend de af Sessionen have faaet Afskeeds eller Friheds-Passer, skulle anses og straffes som Rømningsmænd.”

Stavnsbåndet var således reelt ikke ophævet.

• Baggrund

Enevælden 1660 – 1849

Det danske kongedømme var indtil 1660 et valgkongedømme. Vælgerne var dog ikke folket, men de i alt ca. 20 medlemmer af rigsrådet. De var blevet udpeget af kongen blandt landets rigeste og mest velansete adel. Også en geografisk spredning skulle tilgodeses. Sådan havde det været i flere hundrede år. Svenskekrigene fra 1657 – 1660 havde imidlertid vist, at rigsrådet og den øvrige adel ikke havde formået at magte deres opgaver. Krigene havde bragt Danmark på fallittens rand. Der indkaldtes en stænderforsamling, der skulle få statens finanser bragt i orden. Dens borgerlige og gejstlige stand tilbød kongen, Frederik 3., arvekongedømmet den 13. oktober 1660 i håb om at få adelens privilegier stækket og sine egne fåtallige kraftigt udvidet. Kongen tog imod, og i juni 1661 gav han de tre stænder hver sine privilegier. Det vigtigste var, at adelen beholdt mange af sine, så som myndigheden over bønderne, alle godsherligheder og skattefrihed – medmindre nøden tvang kongen til noget andet. Men de fik ikke et adeligt rigsråd igen og heller ikke ønsket om som eneste stand at måtte besætte rigsembederne.

Med enevælden var al magt og myndighed formelt hos den absolutistiske monark, og Danmark blev nu et arvekongedømme. Ifølge den enevældige forfatning, Kongeloven fra 1665, havde kongen den samlede statsmagt som både lovgiver, regent og øverste dommer. I princippet kunne kongerne bestemme enerådigt, men de færreste gjorde det, for de støttede sig til rådgivere i form af ledende embedsmænd. Enevælden var under afvikling fra år 1847/1848, men som styreform i Danmark afskaffes den først formelt med Junigrundloven 5. juni 1849. Ifølge grundlovens § 2 blev enevælden erstattet med en indskrænket-monarkisk styreform. 

Stavnsbåndet 1733-1788

Med forordningen af 4. februar 1733 blev det den 4. februar 1733 indført, at de unge mænd på landet omfattet af værnepligt ikke uden godsejerens tilladelse måtte forlade det gods, hvor de var født. Forordningen genindførte de nationale udskrivninger til militærtjeneste, men bandt samtidig bønderne til deres godsejers jord (”stavnsbinding”).

Det var godsejerens pligt at sørge for, at der for hver 20 tønder hartkorn af hans land stillede én karl til session. Karlene stak ofte af, når de skulle stille til session, og denne praksis skulle stavnsbåndet modvirke. Samtidig var Danmark i 1730’erne ramt af en landbrugskrise. Bønderne kunne ikke sælge deres varer, og yngre bønderkarle søgte lykken andre steder end på landet. Dette gjorde det svært for godsejerne at få nye bønder til at fæste gårdene på deres jord. Stavnsbåndet tvang bønderkarlene til at blive på godset, fra de var 14 til 36 år gamle, og dermed fungerede forordningen som en krisepakke, der hjalp godsejerne med at få befæstet deres gårde. For bønderne betød forordningen, at de ikke kunne søge ind på et andet gods, hvor arbejdsvilkårene var bedre, medmindre deres egen godsejer tillod det. Stavnsbåndet blev ændret flere gange. Fra 1742 bandt loven bønderne til godset fra de var 9-40 år. Fra 1764 blev de mandlige bønder bundet helt fra de var bare 4 år gamle.

Ud over stavnsbåndets praktiske betydning for den enkelte karls udfoldelsesmuligheder var det samtidig det ydre tegn på bondestandens mangel på frihed og lavere placering i forhold til alle andre befolkningsgrupper i landet, som ikke var underkastet noget tilsvarende. Denne ulighed stred mod de fremherskende ideer i Europa, der med oprindelse i naturretten krævede frihed og lighed for alle.

En fæstebonde (fæster) var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.

Ref/ Michael Landberg

28. Oktober 2021
Besøg i den jødiske Synagoge

Temaet var dels at høre om jødisk levevis og dels at se selve Synagogen.

Vores guide brugte sin egen historie som datter af en flygtet tysk jødisk mand og en dansk kristen kvinde til at illustrere både jødisk levevis og de dilemmaer der er.

Mange jødiske familier, også i Danmark, blev hårdt ramt af nazisternes udryddelsesforsøg og har forsøgt at håndtere det på forskellig vis, som ikke altid er lige hensigtsmæssig for efterkommerne.

Internt i det jødiske samfund debatteres, hvilken udvikling der skal være, og hvor hurtigt et skal gå, eksempelvis med kvindernes ønske om mere ligestilling. Traditioner og leveregler er vigtige! Religionsudøvelsen i synagogen er vist et område, som kun flytter sig langsomt.

I selve synagogen fik vi forevist en tora-rulle og forklaret rummets indretning og hvordan gudstjenesten foregår. Debatten for eller imod omskæring af drenge blev også berørt.

Historien om terrorangrebet i 2015, hvor Dan Uzan blev dræbt, blev også berørt, ligesom historien om at tora-rullerne i 1943-45 blev holdt skjult i krypten under Trinitatis kirke.

Alt i alt et spændende besøg med stor spørgelyst og en meget informativ guide.

Besøgsaftaler arrangeres ved henvendelse til synagogen, som sørger for en guide.

Ref /Svend Thomsen

21. Oktober 2021
Efterårsferie – intet møde

14. Oktober 2021
Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni.
Et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt.
Ved Erik Bøgh Christensen

Danmarks interesse for søfart og handel på østen startede med etablering af Dansk Ostindisk Kompagni i 1616 af ChrIV, der var inspireret af hollandske handelsfolk, der talte om gode muligheder i Ceylon. 5 skibe blev sendt østpå, men det viste sig, at Ceylon ikke var interesseret i yderligere handelsforbindelser, så ekspeditionen fortsatte op ad Indiens østkyst til Trankebar, som de næste 225 år var handelsstation for Danmark.

Handelen med Asien tog fart i 1700 tallet og Chr.VI startede Dansk Asiatisk Kompagni med monopol på handel med Indien. ØK´s hovedperson er HN Andersen (HNA), der kort efter uddannelse som skibstømrer i Nakskov drog til søs, læste navigation og senere blev kaptajn på en af Thailands konges skibe, der med stor succes transporterede teak til Europa. HNA fik pga den gode royale relation koncession på fældning af teakskov i Thailand på en område svarende til Fyn og i 1884 dannedes firmaet Andersen & Co i Bangkok.
I 1897 etablerede HNA Det Østasiatiske Kompagni, der således er det 3. i ”kongerækken” af danske handelsselskaber med fokus på østen. Firmaet Andersen og Co indgik i ØK, der havde 3 forretningsgrene: skibsfart Europa-fjernøsten og på Østersøen med Københavns nye frihavn som omdrejningspunkt samt træfældning (teak), savværk og rismøller i Thailand.  HNA var en meget viljestærk, visionær og globalt orienteret personlighed, hvilket afspejler sig i flere bon mot´er fra hans pen: ”jorden er ikke større end den kan omspændes af tanken”, ”viljen til at ville avler evnen til at kunne”, ”pligterne over rettighederne” og ”sagen over personen”. HNA var også risikovillig, hvilket ledte til økonomisk krise i 1902-4. I 1904 brød den russisk-japanske krig ud. Rusland fik behov for skibstransporter og her fik russisk ØK dannet i 1899 særdeles lukrative kontrakter, der ”reddede” ØK.  HNA’S   forretningskoncept baseredes på vekselvirkning, hvor virksomheden skulle deltage i alle led og tjene på dem f.eks. fælde træer, forarbejde og transportere. Lignende med andre produkter som soja (fra Kina)(Sojafabrikken i København var en ØK virksomhed), palmeolie og gummi (fra Østen). De 3 store forretningsgrene var rederi, handel og industri. ØK var globalt repræsenteret, hvilket blev brugt til en omfattende agentur virksomhed. Medarbejderne i ØK kom ind som ganske unge og fik hurtigt et globalt udsyn og stort ansvar. Man lagde vægt på lokalt engagement. HNA var meget globalt orienteret med et stort netværk også inden for royale kredse, der under 1. verdenskrig havde stor betydning. Han forsøgte sig således som fredsmægler – desværre uden større succes.  HNA trådte tilbage i 1937, hvorefter Prins Axel blev formand og Hakon Christensen direktør. Ved udbruddet af 2.verdenskrig fik ØKs skibe besked på at søge neutral eller allieret havn. Mange af skibene sejlede i allieret tjeneste og ØK mistede 13 skibe under krigen.  Den nye ledelse lagde vægt på konsolidering, men også ekspansion. Det var svært at værdisætte mange af ØK´s aktiviteter og Hakon Christensen mente derfor ikke at aktiekursen afspejlede den reelle værdi.
For at undgå fjendtlig overtagelse oprettedes derfor ØK holding, der kontrollerede ØK.  Mogens Pagh blev direktør i 1964 og lagde vægt på udvikling af et industrikonglomerat. ØK udvidede markant og var dømt på omsætning nordens største virksomhed. Man havde aktiviteter inden for fødevarer, medicinalindustri, bryggeri, handel (træ,uld og plantager), agentur (udnyttelse af global tilstedeværelse) og shipping. Økonomisk var buen spændt for hårdt og i 1981 blev Pagh afskediget. Herefter begyndte det at gå ned ad bakke for ØK. Der var interne stridigheder mellem bestyrelse og direktion, vekslende strategier, der desværre ikke var succesfulde. Foredragsholderen lagde vægt på, at ØK ikke gik fallit. Ved afviklingen af selskabet blev aktionærerne forgyldte ved salget af Dumex til 9 milliarder udbetalt i dividende. Foredragsholderen gav via sin personlige ØK historie et billede af ”ånden” i firmaet, da han som ganske ung 23 år gammel blev kontaktet af Pagh med den opgave at oprette en repræsentation i Beijing i 1970!

Der er skrevet mange bøger om det store selskab. Den sidste i rækken er af Martin Iversen: Udsyn, ØK, Danmark og Verden.

Ref. Karsten Hjelt

7. Oktober 2021

Ensomhed og savn
v/ social-humanitær konsulent David Vincent Nielsen

Dagens foredragsholder David Vincent Nielsen er ensomhedskonsulent i ÆldreSagen, et job som han bestrider på baggrund af en højst usædvanlig karriere. Han er uddannet kemiingeniør, men efter fem år i faget, besluttede han at læse filosofi og teologi i Frankrig med henblik på at blive katolsk præst, noget han virkede som i nogle år, hvorefter han blev munk. Senere brød han ud af munkeordenen, giftede sig og fik børn. Han er en livlig og let forståelig foredragsholder, og mødet havde tiltrukket en pæn skare af medlemmer trods den lidt dystre titel om Ensomhed og savn.

Han slog fast, at mennesket siden Aristoteles er set som et intelligent væsen, hvis evne til at tænke over tilværelsen og løse udfordringer ved at bruge sin intelligens, adskiller mennesket fra dyrene. Men sideløbende med den filosofiske tænkning, er det også blevet klart, at mennesket er et socialt dyr – en person – som i høj grad har brug for at tage hensyn til sine følelser og indgå i relationer med andre mennesker. Vi er ikke skabt som individer, men som personer, der er destineret til fællesskaber. Det er svært at leve sammen med andre, men endnu sværere for ikke at sige umuligt at leve helt alene.

Med det udgangspunkt gennemgik David en række statistikker bl.a. fra Harvard – studier og fra det danske Lykke Centret med tal for lykke, trivsel, levealder og sundhed, alle tal der alle viste betydningen af at have relationer, altså ikke at være ensom. Ensomhed kan sammenlignes med følelser som sult og smerte. Det er en følelse, og hvis man ikke opfylder behovet, som følelsen styres af, går man til, ikke konkret og relativt hurtigt som ved sultedøden, men på sigt, hvor fx mænd, der er ensomme, dør 9 år før mænd, som ikke er det. Hvis vi mister vores nære ved skilsmisse, død eller brud, og hvis vi ikke kan udvikle andre relationer, så koster den langvarige ensomhed dyrt i levealder og livskvalitet.

Desværre forstærkes ensomhed ofte af ensomhed, idet man som offer bliver stresset, og man bliver derfor dårligere til at knytte nye relationer, fordi man virker afvisende og bitter. Derfor er det en kæmpetjeneste, man gør sig selv og ensomme mennesker i ens bekendtskabskreds eller uden for den, hvis man rækker ud og viser tegn på interesse for andre. David understregede, at man ikke skal være bange, ræk ud og prøv at være med i fællesskaber fx i foreninger, kontakt gamle kolleger, og brug også de digitale fællesskaber til kontakt.

Ved sorg, brug dog sorggrupperne og husk også i tide at vaccinere dig så i øvrigt imod ensomhed ved at få nogle kompetencer uden for jobbet, fx madlavning. I foreninger som fx Hemingway Club kan man også gøre en medmenneskelig indsats ved at – udsende imødekommende og venlige invitationer om at være med, – hjælpe andre medlemmer med transporten, hvis det er et problem, – sørge for at alle føler sig velkomne og set, når de møder op, – sørge for alle får et godt møde – og husk at sige farvel med en ny invitation.

David sluttede af med at konstatere, at ensomhed er en folkelidelse med 55.000 ældre ensomme, og endnu flere i de unge år mellem 15 og 29, og det er ikke blevet bedre efter Corona. Han opfordrede til, at man taler sammen om ensomhed, er modig og åbner op for andre og rækker ud, uanset om man selv lider under ensomhedsfølelsen eller fornemmer at andre i ens kreds gør det. Expect the best!

Ref: Peter Skov

30. September 2021
Emne: Erik den Røde og hans efterkommere.
Ved: Jette Arneborg, Nationalmuseet.

Nordboerne grundlagde 2 bygder på sydvestkysten af Grønland. Vesterbygden ca 885 og Østerbygden ca 985. Indvandringen var et logisk følge af udforskningen af havet vest for Skandinavien. Færøerne koloniseredes i 825 og Island 875. De mandlige indvandrere var af skandinavisk afstamning, mens en del af kvinderne var keltiske. Nordboerne var kristne ved ankomsten – det ses af gravene, der er grupperet omkring kirkerne. Da Østerbygden var størst bestod den af ca. 500 gårde – dog ikke alle aktive samtidig. Man skønner, at bygderne på deres højdepunkt bestod af ca. 2500 personer i alt. Motiveringen til at drage mod vest var søgning efter land. Foruden landbrug og fiskeri – ikke mindst sæl – handlede nordboerne med hvalrostænder, narhval, isbjørneskind og hvide falke –  efterspurgte luksusvarer i Europa. Husdyrene bestod af køer, heste, grise, får, geder, hunde og katte. Bygningerne var opført af drivtømmer og lokal ved fra småtræer og buske samt vægge bygget op af tørv. Senere tilkom egentlige stenbygninger.  I begyndelsen mere spredt bebyggelse, men senere i takt med at vejret blev koldere ændredes bebyggelsen til tætsammensluttede enheder. De var selvforsynende bortset fra jern. Om sommeren kunne vinden tørre markerne ud, og derfor anlagde man i Østerbygden kunstvanding. Der var ingen egentlig interaktion mellem nordboer og inuit, der kom ind nordfra ned langs kysten i 1200 tallet.  Årsagen til bebyggelsen ophør var formentlige flere: i 1257 fandt et stort vulkanudbrud sted i Indonesien – solen var formørket i flere vækstsæsoner, klimaet blev koldere og blæsende med øget erosion til følge, vintrene blev længere og dermed mindre græs, sejlads fra Norge mere besværlig. Sidstnævnte var nordboerne helt afhængige af – bla. tilførsel af jernværktøj og eksport af førnævnte luksusvarer. Varehandel i 12-1300 tallet ændredes til i større omfang at være mere almindelige varer end luksusvarer – det var mere lukrativt jf. Hansestædernes handelsimperium. Hvalrostand var mindre efterspurgt, efter at elfenben fra Afrika gjorde sit indtog i Europa.

I den sidste tid af koloniseringen kan man se, at nordboerne i øget omfang ernærede sig af marin føde og man opgav at holde køer.

Vores viden om nordboerne hidrører fra mangeårig arkæologisk aktivitet i området begyndende i 1880 – ja egentlig allerede med Hans Egede, der kom til Grønland i 1721 og ledte efter ”gamle norske”. I 1880 undersøgte Daniel Bruun ruinerne og 1921 fandt Poul Nørlund en intakt middelalderdragt. Al denne danske aktivitet talte på plussiden ved afgørelsen ved Haag domstolen, hvor Danmark og ikke Norge fik tildelt herredømmet over Grønland. I 1982 oprettedes Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Den arkæologiske teknologi har udviklet sig over tid og omfattet C14 dateringer, anvendelse af isotoper og DNA samt studier af Strontium indhold i tænder og knogler. Materialet i tænder giver information om personens ernæring de første 8 år af livet, mens knoglernes indhold beskriver hele livsperioden. Studier af møddinger giver information om fødevarer, afgrøder og husdyr.

Et spændende foredrag med viden baseret på videnskabelige observationer og betoning af, at sagaernes underholdningsværdi er større end deres sandhedsværdi.

Referent

Karsten Hjelt

 

23. September 2021
Københavs nyere befæstning og første verdenskrigs udbrud
v/Søren P.Petersen

 

 

 

 

 

Baggrunden for at styrke befæstningen af København var historisk erfaring, der rakte helt tilbage til Stormen på København i 1659, slaget på Reden 1801, Københavns bombardement i 1807, hvor englænderne angreb både fra land – og søsiden. I 1864 observerede vi, hvordan Dybbøls jordskanse kunne holde i 6 uger. Det var vitalt for landet, at København med alle regerings – og styringsfunktionerne ikke blev erobret, idet det ville betyde at landet som sådan var erobret. I 1858 nedlagde man Københavns gamle fæstning. Det nye anlæg blev anlagt over en periode fra midten af 1800tallet til 1922 og kostede skønsmæssigt 13 % af BNP. Ved afslutningen måtte man indse, at den militærtekniske udvikling havde medført, at anlægget var forældet – bl.a. kunne nye
kanoner, som vist i 1. verdenskrig, række betydeligt længere og således nå København ved affyring uden for anlæggets rækkevidde. Endvidere havde de første krigsflyvemaskiner varslet en ny angrebsvinkel fra luften. Anlægget strækker sig i en bue uden om København fra Avedøre til Klampenborg. Befæstningen er opført efter den polygonale model med forter (land og vand) – der kunne beskyde 360 gr rundt, batterier rettet mod angriberen (180 gr) og Kaponer, der bestrøg i lige baner. Der var etableret projektører og kikkerter. Opbygningen havde karakter af et løg med flere lag – inderst Trekroner og Middelgrunden og yderst Vestvolden. Sidstnævnte bestod set indefra i tværsnit af en grøft, jernbane, hovedvold med kanon, en vandfyldt grav og en forvold. En vigtig del af den nordlige del af befæstningen var oversvømmelse af lavtliggende arealer via vandtilførsel fra Furesøen.
Opførelsen skete over årene med vekslende intensitet. Forsvarskommissionen i 1872 sikrede at bevilligede penge blev gemt i tider med lav bygningsaktivitet. Private indsamlede penge og i 1885- 94 satte Estrups provisorieregering ”turbo” på byggeriet.

Tyskerne havde via spionage særdeles godt kendskab til anlægget, og en central del i deres planer var ved hurtig indsats at ødelægge jernbanenettet til København og således forhindre en effektiv mobilisering af personel til befæstningen, der krævede ca 50.000 mand, hvoraf en stor del skulle komme fra jylland og fyn.

Under 1.verdenskrig var befæstningen i relativt stort omfang bestykket med indkaldt personel – man stolede ikke helt på tyskerne!
SPP fortalte levende, illustreret af kort og billeder fra hele anlægsperioden og med fotos fra anlæggene, som de kan beses i dag.

Ref./ Karsten Hjelt

16.september 2021
Rudersdal kommunes planlægning
v/Borgmester Jens Ive

Den 16. september 2021 havde vi i Hemingway Club 1 besøg af Rudersdal Kommunes borgmester Jens Ive, der fortalte om kommunens forhold og hvad der set fra et borgmesterperspektiv bliver de største udfordringer for kommunen i de kommende år. Efter borgmesterens indlæg var der mulighed for at stille spørgsmål, og det benyttede rigtig mange sig af.

Referatet er inddelt efter emner.

Økonomi, skat, beskæftigelse, tilflytning

Rudersdal står ifølge Jens Ive i en meget gunstig situation. Kommunens økonomi er bomstærk, og der er markant tilflytning, herunder af familier med børn. I første halvår er der i alt kommet 305 børn til i alderen 0-5 år.

 

Skole-, daginstitutions- og ældreområderne og idrætsanlæg prioriteres, og der er planlagt betydelige investeringer i de kommende år.

Rudersdal har den næstlaveste kommunale skatteprocent i landet. Skattegrundlaget er godt, herunder fra kommunens borgere og private selskaber og virksomheder. Skatten vil ikke blive nedsat i de næste 4 år på grund af behovet for udvikling af kommunen med de nævnte investeringsbehov.

196 nye boliger på Forsvarskommandoens gamle arealer har skabt øget omsætning i Vedbæk området, der ellers har ligget lavt på salg af ejerboliger

Der tales i Hørsholm kommune om mulighed for sammenlægning med Rudersdal. Jens Ive oplyste, at han har en afventende holdning hertil. Hørsholm må beslutte sig for, om de ønsker at gå videre, og hvis det bliver tilfældet, må Rudersdal se på fordele/ulemper.

Coronakrisen

Samarbejdet med Region Hovedstaden under krisen har været fantastisk. Derimod har der været knas med de statslige myndigheder, der ifølge Jens Ive har været for længe om at udsende retningslinjer og vejledninger efter politiske beslutninger.

Testcentrene er under nedlukning.

Kommunens medarbejdere i administrationen fortsætter med 2 hjemmearbejdsdage som udgangspunkt.

Daginstitutioner, skoler

Der er store investeringer forude. Der er behov for yderligere kapacitet på daginstitutionsområdet, og daginstitutioner skal søges integreret i skolerne. Der er mangel på uddannede pædagoger. Målet er 68 pct. af normeringerne. P.t. ligger kommunen på 56 pct..

På skoleområdet er Rudersdal gået fra 12 til 8 skoler ved sammenlægninger, hvilket sammen med daginstitutioner inden for skolerne reducerer udgifter til administration og giver flere penge til børnene. Der er planlagt en betydelig udbygning af Holte skole.

Rudersdal ligger i top 3 – 5 i kvalitetsniveau i undervisningen blandt danske kommuner ifølge måling. Afgangsprøveresultater i 2021 er ifølge Jens Ive de bedste nogensinde.

På idrætsområdet er der afsat ca. 40 mio. til ombygning af Holte hallen.

Sundhed, ældreområdet, fællesskaber

Der arbejdes med kunstig intelligens i ældreplejen baseret på samtykke fra de omhandlede borgere, f.eks. på plejehjemmet Frydenholm, hvor personalet derved bl.a. har mulighed for at registrere den ældres natlige bevægelsesmønstre. 

Kommunens tilbud med opmærksomhedshenvendelser til ældre borgere i eget hjem skaber tryghed, så de ældre borgere i videst muligt omfang kan blive boende hjemme.

Ældre borgere i andre kommuner, som har børn eller børnebørn bosat i Rudersdal, tilbydes i vidt omfang flytning til ældreboliger eller plejehjem i Rudersdal, så de kan komme tæt på familien.

Der forestår en større ombygning af plejecenter Hegnsgården.

Rudersdal gør en stor indsats for at styrke fællesskab og forenings- og kulturliv i kommunen.

Klima, trafik, natur, miljø

Kommunen forbereder en klimaplan, der forventes færdig i juni 2022. Det overordnede mål er at reducere Rudersdals udledning af drivhusgasser.

Rudersdal har et særligt samarbejde med en række af de mest klimaambitiøse kommuner i landet.

Staten har hidtil prioriteret naturgas, men det er ændret. Frem mod 2030 skal en stor del af landets gasfyr konverteres til grøn fjernvarme. I Rudersdal er der et stort potentiale, hvor mange tusinde gasfyr kan konverteres. Varmepumpeanlæg er under udrulning, og antallet af private ejendomme med solceller stiger.

Problemer med spildevandsproblemer/overløb blev drøftet, bl.a. ved Lokeshøj. Kloaksystemet i hele Rudersdal Kommune er generelt gammelt og nedslidt. Det skal renoveres og klimasikres – ikke mindst for at reducere antallet af overløb med urenset spildevand til søer, vandløb og hav.

Kommunen forsøger at bekæmpe trafikstøj ved at anvende en særligt støjdæmpende asfalt, hvis effekt dog aftager efter ca. 12 år. Herudover arbejdes med muligheder for fartnedsættelser.

Rudersdal har det største antal elbiler i landet. I 2023 skal alle kommunens biler være eldrevne.

Hvad angår støjbegrænsende foranstaltninger på Helsingørmotorvejen er staten ”ikke til at flytte”.

Jens Ive oplyste, at en ny flagstang af stål vil blive opsat på Rudersdal stadion inden 16. november (valgdatoen), hvilket mange i idrætten lægger stor vægt på.

Kommunen arbejder for tilgængelighed for borgerne i naturen. I den forbindelse omtaltes den kommende vandresti, der vil forbinde Furesø og Sjælsø.

Politisk samarbejde, kommunevalg

Der er ifølge borgmesteren et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Ca. 94 % af alle beslutninger vedtages i enighed.

Jens Ive pegede på følgende områder som valgtemaer ved det kommende kommunalvalg 16. november:

• Skoleområdet
• Kommunens gældsforøgelse
• Spørgsmål om salg af Mariehøjcentret
• Omfanget af investeringer på daginstitutionsområdet

Hvad angår gældsforøgelsen nævnte Jens Ive, at kommunen er blandt de 15-18 kommuner i landet med lavest gæld, og at en væsentlig post i regnskabet er teknisk og ikke reel i den forstand, at den vedrører indefrysning af grundskyld, som hæfter på grundene, som på et tidspunkt skal betales af grundejerne til kommunen, og hvor staten i givet fald har lovet at dække kommunen ind.

vRef: Michael Landberg

Den 09. september 2021
Plastens succeshistorie og bagsiden af medaljen
v/ Peter Skov, fhv.dir.for Plastindustriens brancheforening

Peter Skov har en fortid som direktør for plastbranchens brancheforening Plastindustrien i Danmark, og han beskrev i billeder og med ord den udbredelse plast fik til et utal af anvendelser i årene efter 2. Verdenskrig. Han fortalte om, hvordan plastens vandt udbredelse som emballage, hvortil 40% af al plastråvare anvendes, idet det vurderes at 80-90 % af alle forbrugsvarer pakkes i plast. Plastemballage rummer et utal af fordele såsom bl.a. højere fødevaresikkerhed. Han belyste også brugen af plast inden for sygeplejen, hvor den betød en hygiejnerevolution og øgede produktiviteten markant.

Tilsvarende har den stigende anvendelse inden for byggeri, elektronik, sport, transportmidler, sejlads, vindmølleindustri, møbelindustri, beklædning og legetøj og meget andet betydet, at brugen af plast er øget med i gennemsnit 3-4 % om året siden halvtredserne kun afbrudt af energikrisen i 1973 og finanskrisen i 2008. Man kan sige, at plastforbruget følger den økonomiske vækst i verden, og det er også vigtigt at slå fast, at hvis man ikke havde plast, ville man have brugt andre materialer med de energimæssige og affaldsmæssige problemer for miljø og klima, som det ville have medført. Peter Skov belyste også kort med grafer og tal, hvor meget plast, der produceres, hvor og til hvilke formål, der bruges mest plast samt hvor meget plastindustrien bidrager til økonomien i Europa.

I anden halvdel af foredraget lagde Peter Skov – også med tal og grafer – op til debat af, hvad vi gør ved de kraftige spor plasten afsætter i klodens miljø og klima og i hvilket omfang miljøvenligt design samt indsamling og sortering af plast med efterfølgende genanvendelse kan være med til at løse nogle af udfordringerne. Det gav anledning til en livlig og konstruktiv debat, der dog naturligvis ikke gav klare svar på de kæmpe udfordringer, som plast og vores forbrug i almindelighed i den vestlige verden indebærer for hele kloden, hvor indbyggerne i alle øvrige lande gerne vil op på vores levestandard.   

Den 2. september 2021
Henning Tjørnehøj om PH -er han ikke lidt overvurderet?

Mødet havde tiltrukket knap 40 medlemmer, der trodsede det smukke sommervejr, og tilbragte en god times tid indendørs i hinandens selskab for at høre Henning Tjørnehøjs foredrag. Vi satte stemningen med at høre PH´s revyvise Ølhunden glammer, sunget af Oswld Helmuth.
Henning Tjørnehøj, der er blevet kaldt Socialdemokratiets uofficielle historiker, argumenterede med det udgangspunkt for, at PH var overdrevent kritisk overfor Socialdemokratiet og stærkt sympatisk overfor kommunismen, som mange af den tids kulturradikale flirtede med. Han belyste med eksempler, at Poul Henningsen i sit virke tog kommunisterne parti, samtidig med, at han i hårde vendinger kritiserede Socialdemokratiet på en unfair måde, uden at give partiet kredit for sin historiske indsats for samfundets svage.
Henning Tjørnehøj var dog også af den opfattelse, at PH blev klogere med alderen og bl.a. varmt støttede Danmarks medlemskab af NATO, og at PH havde sat sig et varigt positivt spor som grundlægger af det kritiske forbrugermagasin TÆNK og som lampedesigner. PH blev ikke en velhavende mand, men designrettigheder til PH – lamperne betød, at han kunne leve en økonomisk uafhængig tilværelse. Han blev født i 1894 som søn af forfatterne Carl Ewald og Agnes Henningsen, og moderen betød rigtig meget for PH, mens han voksede op med en anden far.
Efter foredraget fulgte en debat, hvor flere stillede sig kritisk til det politiske udgangspunkt for foredraget og især til, at PH´s kæmpe betydning for frisind og ytringsfrihed, moderne design og hans kulturkritik af det forlorne, blev stærkt underspillet i foredraget. Henning Tjørnehøj medgav, at han i sit foredrag fokuserede på de sider af PH´s virke, som han fandt frastødende, og at han skam havde respekt for Poul Henningsens betydning for sin samtid

Ref/ Peter Skov

Den 26. August 2021
Henrik Pontoppidans liv og forfatterskab v/ Preben Etwil

Henrik Pontoppidan er født 1857, døde 1943. Voksede op i børnerig præstefamilie i Randers. 3 ældre brødre fik akademisk uddannelse (læge, præst), men der var ikke økonomi til HP´s  videre uddannelse. Fik præliminæreksamen og læste herefter nogle år på polyteknisk læreanstalt uden at færdiggøre studiet. I 1861 realiserede han sit ønske om at blive forfatter med novellen ”Stækkede vinger”. Fik stilling som lærer på Hjørlunde højskole, blev gift i 1884 med pige fra landet. Under opholdet i Hjørlunde får HP rig lejlighed til at observere de fattige landarbejderes kår. Senere skilt i 1892 og gift med kvinde fra borgerskabet. Man kan sige at bl.a. gennem ægteskaberne fik HP indsigt i de forskellige klassers og kvindernes livsvilkår. HP´s forfatterskab kan kronologisk og tematisk inddeles i 3 perioder: 1881-90 (socialkritiske værker), 1891-1904 (beskrivelse af individuelle og psykologiske forhold), 1905-1927 (kulturkritik). Emnerne kredsede ofte om de 3 K´er: Klasseskel, Kirken og Kvinder. HP var ateist, men havde et indgående kendskab til præstestand og religion via opvækst og familie. Kvindernes situation (gifte og hos HP ofte de ugifte) – socialt, seksuelt, placering i samfundet – belyses indgående i forfatterskabet. Af større begivenheder i HP´samtid kan nævnes Provisorietiden (1884-1894), hvor Estrups højreparti regerede via provisorier uden om folketinget. I 1901 kom en venstreregering til og folketinget blev inddraget i den politiske beslutningsproces (øget demokrati omend stemmeretten var reserveret til de få). I 1870 holdt Georg Brandes en forelæsningsrække under titlen: ”Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes litteratur”.  Emnerne var bl.a.”mening med livet”, seksualitet, demokrati, ligestilling, personlig og religiøs frihed, kønsdiskrimination, teknologi. Brandes mente, at litteraturen skulle være realistisk og afspejle tidens problemer/udfordringer.

HP kan ikke sættes i bås mht syn på politik, samfundsforhold og kunst/litteratur.  HP observerer og beskriver skarpt forholdene fra begge sider, men dømmer ikke. Tværtimod håner han fasttømrede livsanskuelser. HP: ” Hvor meninger råder holder tænkningen op”.

HP´s forfatterskab er særdeles omfattende. HP rettede og omskrev livet igennem sine værker, der således typisk har flere udgaver. HP´s litterært set største romaner er ”Lykke Per” og ”De dødes rige”. I den første beskrives samtidens teknologiske fremskridt, religiøse forhold, kærlighedslivet, seksualitet, kvindernes vilkår, livet på landet og hos det bedre byborgerskab samt det enkelte menneskes tanker og følelser. Her høster HP af sine personlige erfaringer (opvækst, teknisk uddannelse, ægteskaber). ”De dødes rige” var hans sidste store roman skrevet i perioden 1912-16. Her beskrives bl.a. politiske intriger og studehandler, men også kærlighedslivet. HP kendte de politiske cirkler (Viggo Hørup, Georg og Edvard Brandes). HP udtaler at han har ringe tro på  ”lovgivningsmagtens og maskinteknikkens evne til at frembringe menneskelykke”.  Af HP´s mange novellesamlinger kan nævnes: ”Fra Hytterne”, hvor novellen ”Naadsens brød” giver en gribende skildring af sognets fattighus, ”Skyer” omhandler revolutionære aktiviteter og personer, hvor sidstnævnte ofte puster sig op for så at falde ned igen (”For sådan er det jo i det lille Danmark), ”Isbjørnen” omhandler en ”ener”, der vil være præst og hvis sociale engagement i sognet giver anledning til bagtalelse og modarbejdning fra provst og biskop. Som afsked skriver han på døren: ” I har de tyranner som I fortjener”. I ”Krøniker” er novellen ”Ørneflugt” en omvendt ”Grimme ælling” historie, hvor ørnen bliver skudt og falder ned i møddingen. Budskab: Omgivelserne bestemmer, hvem man er.

HP havde periodevis kontakt til Martin Andersen Nexø, hvis roman ”Ditte menneskebarn” var tilegnet den ”store mester” HP.  Ganske vist var temaet – de fattiges kår – fælles, men HP ville ikke sættes i Martin Andersens Nexø´s socialistiske bås.

Ref: Karsten Hjelt

Den 19. august 2021
Universet v/Astrofysiker Helge Kastrup.

Grundstenene til vores forståelse af universet blev lagt af Einsteins unikke relativitetsteori publiceret i 1915. Universet blev dannet for 13,8 milliarder år siden. Jorden blev til for 4,6 milliarder siden. Universet er fyldt med galakser, der optræder i grupper. Vi er del af en af de små, der består af vores mælkevej, Andromeda og Trianglen. Galaksen har form som en pandekage (der roterer) med en central kugle. Galaksen består af støv, gas og stjerner. I midten gas, der bliver til stjerner, udenom støv, der falder sammen og danner planeter. I vores mælkevej er der et sort hul, der svarer til 4 millioner solmasser. Det er et ret lille sort hul, idet der er huller i andre galakser, der 1000 gange str.. Iflg. Hubble (1928) udvider universet sig liniært med en hastighed, der er proportionalt (Hubble´s konstant) med afstanden fra jorden. Hubble baserede sin teori på observationer af galaksers ”redshifts” – dvs jo længere galakser er fra jorden, jo mere udtalt er forskydningen. Forinden havde Friedmann (1922) og Lemaitre (1927) på basis af teoretiske overvejelser argumenterer for universets udvidelse. En logisk følge af universets udvidelse vil være, at det oprindeligt er opstået ud fra et meget lille legeme. I 1948 fremsatte Alper, Bethe og Garmow teorien om Big Bang. I 1957 fremkom teorien om grundstoffernes tilbliven i relation til Big Bang (Burbigde, Burbidge, Fowler og Hoyle). Samtidig med grundstoffernes opståen måtte Big Bang også have givet anledning til stråling. Det var først i 1965 at sådan kosmisk stråling blev observeret. De forekommer ved meget lave temperaturer (lidt over det absolutte nulpunkt). Iflg. teorien opstod strålingen relativt kort efter Big Bang (ca. 380.000 år efter).

Iflg. Kepler bevæger planeterne sig langsommere jo længere væk de er fra solen. Senere er observeret, at hastigheden aftager til en given afstand fra solen. Herefter konstant. Vor sol, der er en lille stjerne vil ende som en tåge, mens str. stjerner (>8 gange vor sol) vil danne supernovaer ved eksplosion.

Ved Big Bang dannedes partikler og deres korresponderende antipartikel. Heldigvis er forholdet ikke 1:1 – i så fald ville de ophæve hinanden og stof ville ikke opstå. Den russiske fysiker Sakharov fremsatte ud fra teoretiske overvejelser den teori. I et stort opsat eksperiment har japanske forskere i Kamioka observeret neutrinoer og antineutrinoers egenskaber. De reagerer forskelligt. Således opstod der ikke kun stråling, men også stof ved Big Bang.

Referent Karsten Hjelt

Den 12. augusti 2021
Udflugt til Rådvad

35 raske gutter mødte op i dejligt vejr i Rådvad den 12.august 2021

Rådvad ligger i et meget naturskønt område og vejret var med os i dag.

Niels Peter Stilling der er kulturhistoriker og forhenværende museumsleder for Rudersdal museerne  fortalte indlevende om Rådvads historie hvor den første fabrik blev bygget i 1648 med opførelse af et hammerværk og en slibemølle. Hvordan møllen ved svenskerkrigen blev ødelagt og senere opbygget som krudtmølle.

Rådvads bygninger stammer fra forskellige tidsepoker og har indeholdt mange aktiviteter, bl.a har Rådvad krudtmølle gennem mange år leveret krudt til den danske hær. 

Fabrikken gik konkurs efter første verdenskrig og i 20-erne blev det overtaget af et a/s og omdannet til knivfabrik. Billedkunstneren og sølvsmeden Georg Jensen er født og opvokset her og boede her i hele sin barndom.

I dag er bygningerne hjemsted for forskellige kunstnere som malere, billedhuggere, keramikere, og konservatorer der alle har deres værksteder og virke her. Disse værksteder bliver sponsoreret af staten da der er oprettet et “center til bevarelse af håndværk”.

Efter rundvisningen indtog vi en dejlig frokost på Rådvad kro, med hyggeligt samvær.

Ref: Bent Høgsberg

 

Den 10. juni 2021
Besøg på Næsseslottet

En fin afslutning på et befængt forår med corona, der nu næsten er overstået
Vi mødtes på p-pladsen foran Næsseslottet kl. 11.30
Kl. 12.00 var der frokost i slottets fine hvælvede og hvidkalkede rum i kælderen med efterføægende kaffe i salonerne ovenpå. Herefter et  detailieret foredrag af kulturhistoriker Niels Peter Stilling der har skrevet flere bøger om slotte og herregårde og især Næsseslottes historie der går tilbage til 1782 hvor slottet blev bygget. Arkitekterne bag byggeriet er ukendte, men bygningen tilskrives både Joseph Guione og Andreas Kirkerup, der begge hørte til den tids mest betydningsfulde klassicistiske arkitekter.

Herefter gik vi en tur i den romantiske have og skovarealet rundt om bygningen hvor der forefindes en del minnedsmærker fra begivenheder gennem tiden.

Alt i alt en dejlig solbeskinnet dag.
Bent

Den 3. juni 2021
Håndtering af COVID-19 i foråret 2020
ved: professor Jørgen Grønnegaard Christensen

Corona-rapport skyder forklaring fra Mette Frederiksen ned:
Myndighederne anbefalede ikke en nedlukning.

Der var kollisionskurs mellem statsministeriet og Sundhedsstyrelsen, da coronaen ramte Danmark. Jørgen Grønnegaard Christensen (JGC) har med en ekspertgruppe kulegravet corona-forløbet i de afgørende måneder i foråret 2020. Arbejdsgruppen har nærlæst dokumenter fra ministerier og styrelser og har derfor fremlagt et billede af, hvad der rent faktisk skete. –

I den politiske kommunikation bliver det formuleret på den måde, så man må forstå, at den måde, som nedlukningen er udformet på, afspejler de indstillinger, der kom fra sundhedsmyndighederne. Og det gjorde det ikke. –

Statsministeren skulle have sagt det, hun sagde i andre sammenhænge. At det var et politisk ansvar at træffe politiske beslutninger og lave politiske afvejninger. I de afvejninger indgår rådgivning fra mange sider, inklusiv rådgivning fra myndigheder, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Ved statsministerens side på pressemøderne står Sundhedsstyrelsens direktør. Rapporten giver ham klar besked og han skal stille op, når statsministeren kræver det. Han er regeringens mand og måske ikke verdensmester i at samarbejde med andre myndigheder, i følge rapporten. –

Der var klart forskellige holdninger. Det var en meget centraliseret proces, hvor Statsministeriet spillede en meget aktiv rolle og var meget årvågen i forhold til situationen. Fra regeringens side lagede man sig fast på en tolkning af situationen, hvor man skulle anvende en forsigtighedsvurdering.

Sundhedsstyrelsen havde en anden opfattelse. De sagde, at vi også skulle have for øje, at når vi prioriterede indsatsen i forhold til COVID-19, kunne det have konsekvenser for andre patient grupper og andre dele af sundhedsvæsenet. Det skulle med i overvejelserne. Der var klart nogle spændinger, siger JGC.

Når der er truffet en politisk beslutning, der er helt legitim, er det embedsmændenes opgave at bakke op. Også hvis det indebærer, at de må stå frem og forklare, hvad beslutningen går ud på, og hvad konsekvensen er, siger JGC

Statsminister Mette Frederiksen har svaret skriftligt på kritikken. Hun skriver: –

Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen. Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig på 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder for den sags skyld. –

På pressemødet d. 17.03.2020 sagde jeg: “Oven på den sundhedsfaglige rådgivning, og oven på den vurdering og de anbefalinger vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt vi sætter ind, og hvor hårdt vi sætter ind i Danmark. Og der er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er politisk ansvar. 

Vi har gentagne gange understreget, at regeringens beslutninger var udtryk for politisk valg. At regeringen anlagde et forsigtighedsprincip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede for hurtigt end for langsomt.

Rapporten omhandlede 3 faser:
Overvågning fra 2019/20 til 26.01.2020
I denne periode er sundhedsmyndighederne beroligende og henholdende

Inddæmning fra 27.02.20 til 10.03.20
En kortvarig satsning på inddæmning

Afbødning fra 11.03 til medio maj
Delvis nedlukning holder smitten nede og sikrer sygehusene kapacitet

Magtede den danske regering krisestyringen?
JA – fordi der var hurtig og effektiv omstilling med statsministeriet som aktiv projektejer
NEJ – hastværkspres fra nedlukningen og hele marts måned og dermed et parlementarisk underskud

JGS ser i fremtiden, at den parlementariske kontrol skal styrkes.
Ref: Poul-Eric Hartvigsen

Den 27. maj 2021
Informationsmøde

Så kom vi igang igen efter den lange corona nedlukning. Der har på grund af regeringens strenge restriktioner ikke været afholdt ordinær mødeaktivit siden 22. oktober sidste år.

Derfor startede vi op med et informationsmøde den 27. maj 2021

Formandens beretning. Restriktioner er ophævet, idet alle medlemmer er vaccinerede. Ikke grund til mundbind ved møderne. Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
Formand: Bent Høgsberg,
Arrangement af foredrag mm : Peter Skov, Finn Zeuthen og Povl Eric Hartvigsen , Teknik: Jesper Kolding
Referent: Karsten Hjelt
Kommunikation og økonomi: Preben Tobiasen og  Bent Høgsberg 
Foreningens økonomi er god: status d.1.5-21: +31.022 kr. Det sidste år er 5 medlemmer afgået ved døden. Mindedes med 1 min stilhed. Aktuelt medlemstal er 84. Vi har ikke et sikkert tal for fremmøde, idet en del desværre glemmer at skrive sig på. Foreningen er medlem af paraplyorganisationen Hemingway Club Danmark. Denne har fået 2 millioner fra Veluxfonden til udbredelse af konceptet. Ideen har krydset bæltet og en klub er under etablering i Århus. Inden sommerferien (10.6-12.8) har vi et møde næste torsdag samt afslutning ugen efter med frokost på Næsseslottet.

Tilfredshedsundersøgelse. Peter Skov havde udarbejdet et spørgeskema til belysning af medlemmernes tilfredshed med arrangementer. Endvidere mulighed for at anføre nye initiativer. Se: https://www.dropbox.com/s/e9htpglvpsrs68l/Tilfredshedsunders%C3%B8gelse%20HCR%20klub%201%2C%20maj%202021%20final.pdf?dl=0

Medlemmernes forslag til nye aktiviteter. Her fremkom mange forslag:
Affaldssortering – hvad sker der med det?, Kapitalfonde (historie, omfang), Virksomhedsdrift, (entreprenørskab, offentlig virksomhed), Oversigt over coronaforløbet (f.eks. af Lone Simonsen), Skattevæsenets udfordringer, Historiske temaer, Forfattere (beskrivelse af egne værker, deres tilblivelseshistorie), Facebook, algoritmer (f.eks. Vincent Hendricks), Demokrati under pres (f.eks. Prof. Malene Wind), ”Låne” en forsker fra Universitetet til at fortælle om sit projekt, Kulturhistorie (Palæstina, Israel konflikten), Uviklingen i USA, ”Os selv” (helbred, afslutning af livet), Sommeren 1945 (Per Stig Møller), Birkerøds historie (Axel Bredsdorff), Marsprojektet, Trafikudvikling, Rockmusikkens historie, Ernest Hemingway, Psykiatri/psykologi, Aktier – finansverdenen, Søfartens hilstorie, ØK´s historie -relation til Kina, Modstandsbevægelsen  (Anja Olsen), Himmelrummet, Verdens skabelse, Bæredygtighed, Rejseforslag, Rusland (Leif Davidsen).

Medlemmernes evaluering af bestyrelsens forslag til foredrag og udflugter i efteråret 21. Forslaget er baseret på tidligere møder, hvor medlemmerne har givet input. Evalueringen udførtes via skema med mulighed for pointgivning.

/ ref. Karsten Hjelt

Den 22. Oktober 2020
Mavesåret der gik væk
Ved: Overlæge,dr.med Peter Matzen

Det første danske beskrevne tilfælde af mavesår er fra 1781, hvor det blev fundet ved obduktion. Mavesåret er oftest placeret i den nederste del af mavesækken og øverste del af tolvfingertarmen, der udgår fra mavesækken. Symptomerne består i smerter lokaliseret opadtil i maven i ”trekantsområdet” – ofte om natten. Smerterne kan lindres ved måltid og indtagelse af mælk. Før i tiden havde mavesårspatienten ikke sjældent en kiks og et glas mælk stående på natbordet! En tidligere opgørelse fra lægepraksis viste at 3% af mænd og 1% af kvinder havde mavesårssymptomer. Tidligere mente man, at mavesækkens saltsyreindhold var årsagen til symptomerne og at stress kunne udløse dem. Schwartz dictum lød: ”no acid- no ulcer”. Den medicinske behandling bestod i sengeleje, ro, diæt (f.eks. æggemælk) og flere læger fremhævede Bismuths positive effekt. Komplikationer er blødning fra såret og perforation til bughulen. Disse symptomer kræver akut kirurgisk behandling. Den tyske kirurg Billroth anviste metoder til reduktion af mavesækken, så der ikke produceredes så meget syre. Senere fremkom metoder med overskæring af nervus vagus, der stimulerer syreproduktionen. I 70´erne fremkom lægemidler, der effektivt hæmmer/blokerer syreproduktionen.

Gennembruddet for den patofysiologiske forståelse af mavesåret kom med J Robin Warren og Barry Marshall´s opdagelse af bakterien helicobacter pylori som årsag. Tidligere havde man afvist, at bakterier kunne spille en rolle, idet man mente, at de ikke kunne trives i det stærkt syreholdige miljø. Imidlertid kan Helicobacter pylori danne enzymer urease, der faciliterer nitrat dannelse, der neutraliserer syren. Robin Warren dokumenterede med sig selv som forsøgsperson, at helicobacter opfyldte Kochs kriterier som patogen. RW indtog bakterien, der gav anledning til mavesår med fund af helicobacter. Herefter indtog RW antibiotika, der eliminerede bakterien og kurerede mavesåret. Patienterne smittes med helicobacter i barndommen og forekomsten er klart forhøjet i miljøer med dårlig hygiejne. Smitten overføres fra mund til mund. Bakterien slår sig ned i den nederste del af mavesækken og den øverste del af tolvfingertarmen svarende til lokaliseringen af sår. Infektionen bliver hos ca 20% symptomgivende i 20 – 30 års alderen. I 40´erne kan der optræde mavesækscancer.

I dag kureres patienterne med antibiotika. Når bakterien er elimineret heler såret op hos hovedparten. Tilbagefald efter vellykket behandling er sjælden. Cancer og evt. sårinducerede forsnævringer kræver kirurgisk behandling. På europæisk plan anbefaler man elimination af bakterien.

Undersøgelser af forekomsten af helicobacter pylori viser reduktion globalt – mest tydelig i vestlige, udviklede lande, men også i udviklingslandene. Udviklingen relateres i forbedringen af de hygiejniske forhold. En dansk undersøgelse har påvist at stress ikke har sammenhæng med mavesårssymptomer.

Helicobacter pylori reducerer hos de inficerede syreproduktionen. I forbindelse med den udtalte reduktion i forekomsten af infektionen er symptomer på syreholdigt materiale i spiserøret – de såkaldte reflukssymptomer – øget i den ældre befolkning. Syren kan medføre slimhindeforandringer – typisk i den nederste del af spiserøret – og senere cancer i spiserøret. Så det kan anbefales ældre med refluxsymptomer at indtage syrehæmmende medicin.

/ref. Karsten Hjelt

Den 8. oktober 2020
H.C.Ørsted og elektromagnetismen
Ved: Professor emeritus, Helge Kragh, Bohr Instituttet

HCØ blev født 1771 i Rudkøbing. Voksede op med den 7 år yngre bror Anders Sandøe. Faderen var apoteker. Studerede filosofi og farmaci ved Københavns universitet og fik doktorgrad i filosofi i 1799. Blev professor i fysik og kemi i 1806. Fagene var helt nye ved universitetet, og HCØ var på feltet selvlært. HCØ havde den naturfilosofiske ide om ”Ånden i Naturen” (titlen på en af hans skrifter). En fornuftens ånd gennemtrænger naturen herunder mennesket.  HCØ var inspireret af E. Kant.  I 1833 skriver HCØ i en stambog til HC Andersen, at det sande (videnskab), det gode (etik), det skønne (æstetik) besad en fælles fornuft. HCØ og HC Andersen var i øvrigt nært knyttede til hinanden- den unge Andersen beundrede HCØ, der var som en mentor for ham. HCØ indså som en af de første HC Andersens store litterære talent.
Et eks. på denne naturens fornuft (orden) fandt HCØ i de  klangfigurer,

der fremstår, når fine partikler sættes i svingninger (f.eks. via violinbue) på en metalplade, og der dannes forskellige mønstre.  Allerede i 1812 var HCØ inde på sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet. I 1800 havde A. Volta opfundet batteriet. I 1820 udførte HCØ sit berømte eksperiment, hvor en strømførende ledning føres hen over en kompasnål, der slår ud. Han var klar over, at det var en banebrydende iagttagelse og forfattede på latin (det internationale fællessprog i lærde kredse dengang) en privat kommunikation, der blev rundsendt (ca 40 stk.) til ledende fysikere i Europa. I artiklen refereres med navn og titel, at førende, agtværdige borgere havde været sandhedsvidne til forsøget. HCØ gjorde en anden stor opdagelse i 1825: fundet af Aluminium – om end i uren form. Metallet blev udvundet af lerjord og beskrives af HCØ som en metalklump, der ” i farve og glands nærmer sig tinnet”. Dengang var aluminium dyrere end guld. I dag er det det mest anvendte metal i industrien. I 1920 var det genforeningens år, men også 100 året for HCØ´s påvisning af elektromagnetismen. Denne lejlighed benyttedes til at promovere dansk videnskab, industri og teknik bl.a. med baggrund i jubilæet for elektromagnetismen og også fundet af aluminium, der på det tidspunkt havde vundet indpas i industrien.

Den videre udvikling af elektromagnetismen blev foretaget af engelske, tyske og franske forskere. HCØ var aktiv inden for det organisatoriske felt med stiftelse af ”Selskabet for Naturlærens Udbredelse” i 1824 og Den Polytekniske Læreanstalt i 1829.  Endvidere mangeårig formand for ”Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab”. Han var en ledende skikkelse i de skandinaviske naturforskermøder. Således var HCØ hovedtaler ved mødet i Roskilde i 1847 (man mødtes i København og drog herfra via den nyanlagte jernbane (samme år) til Roskilde) illustreret ved et kendt maleri af Erik Henningsen, hvoraf det selskabelige element i disse møder også fremgår.

HCØ og brygger JC Jacobsen, der i den periode via mere systematisk og videnskabsbaseret produktion udviklede Carlsberg til et betydningsfuldt bryggeri, havde en nær relation. HCØ forfattede bl.a. en bog med títlen: ”Grundsætningerne for Ølbryggeriet”. Brygger Jacobsen oprettede i 1876 Carlsbergfondet, og i forbindelse hermed fremhævede han betydningen af HCØ´s videnskabelige tilgang. Carlsberg fondet er i dag stadig en vigtig finansiel kilde for naturvidenskabelig forskning i Danmark.

HCØ´s interesser omfattede også litteratur. Han forsøgte sig med ”Luftskibet, et digt.” Det var spækket med naturvidenskabelige iagttagelser og fik beskeden succes. HCØ og Grundtvig var uenige om det meste. HCØ opfattede Grundtvig som en religiøs fundamentalist – iflg. HCØ forstod Grundtvig hverken bibel eller naturvidenskab! Sidstnævnte må siges at være ganske rigtigt, idet Grundtvig i skrift af 1837 ud fra bibelen argumenterede for, at jorden var centrum og ikke solen – dvs. solen drejede om jorden (ca. 300 tidligere havde Kopernikus påvist det heliocentriske system).

HCØ havde også svagheder. Således formåede han aldrig at beskrive sine iagttagelse i matematiske termer. Han var svag på det matematiske felt. Han var også en arg modstander af atombegrebet. Hævdede at verden ikke består af stof, men af kræfter. Således tog HCØ afstand fra J. Daltons atomteori fra 1807 – den var udtryk for materialisme, der ikke gav plads til ånd.  Efter HCØ´s død fortsatte naturvidenskaben udført på Polyteknisk Læreanstalt  i HCØ´s ”ånd” og de flg. årtier stagnerede udviklingen.

Elektromagnetismen har fået kolossal betydning. I 1830´erne fremkom telegrafen, i 1840 ´erne  elektromotoren  og generatoren.  I 2017 skiftede en af verdens største vindmøllebaserede energiselskaber- det danske DONG Energy- navn til Ørsted! 200 år efter sin fødsel er Ørsted stadig aktuel!

Ref. Karsten Hjelt

Den 17.september 2020
Novo Nordisk historie
Ved: Anders Jensen

Det var en fantastisk historie, som forhenværende afdelingsleder
i Novos juridisk afdeling, adv. Anders Jensen kunne fortælle.
Og han fortalte den uden PowerPoint med så stort engagement og viden, at han fik nærmest tryllebundet forsamlingen i de 60 minutter, han havde ordet uden en eneste afbrydelse fra salen.

Han fortalte historien om de mange følelser, der oven i videnskab, købmandskab samt teknologisk og farmaceutisk viden, lagde grunden til det fantastiske eventyr, som Novo Nordisk er. Tallene taler:  119 mia. kr. i omsætning og 38 mia. kr. i overskud samt 40.000 ansatte i 75 lande.

Referenten vil end ikke forsøge at gengive de mange vedkommende og ofte også rørende detaljer i Anders Jensens beretning, men blot gengive nogle facts om Novo Nordisk. Virksomheden blev grundlagt i 1923 af nobelpristageren August Krogh og hans sukkersyge kone Marie Krogh, der selv var dr. med. August Krogh benyttede sin Nobelprisværdighed til at få lov til at producere insulin i Skandinavien på grundlag af en ”opskrift” udviklet af et hold Canadiske forskere. Selvfølgelig var August Krogh motiveret af sin kones kroniske sygdom, som på den tid var lig en dødsdom. Med i de første år var også farmaceuten Hans Christian Hagedorn og pengemanden bag opstarten af produktionen, var den driftige apoteker fra Løve Apoteket, August Kongstad, der havde tjent en formue på masseproduktion af medicin, der var noget nyt på den tid. Deres initiativ blev til den fondsejede virksomhed Nordisk Insulinlaboratorium

Senere i 1923 kom maskinmester Harald Pedersen og hans bror Thorvald blev også ansat, men den temperamentsfulde Hagedorn fyrede i 1924 Thorvald, og de to brødre startede derfor sammen Novo Terapeutisk Laboratorium, som voksede sig den største af de to.

Efter intens indbyrdes konkurrence, fusionerede de to succesfulde virksomheder i 1989, kort tid før Anders Jensen blev ansat i virksomheden. Han blev på sin første dag hilst velkommen af den adm . dir. Mads Øvlidsen, hvilket siger noget om Øvlidsens berømmede evne til personalepleje. Han fik i øvrigt som svigersøn til den driftige Hallas- Møller topjobbet i konkurrence med Jan Lesley, der ud over at spille godt tennis også endte op som Danmarks mest fremtrædende erhvervsmand internationalt. Anders Jensen slog fast, at Novo Nordisk stadig er en dansk virksomhed trods den voksende ejerfamilie af Novo gennem tiden, fordi A-aktierne ejes af Novo fonden. Mødet var godt besøgt med over 40 medlemmer til stede trods Coronatiden!

Ref: Peter Skov.

Den 10.september 2020
Store bygherrer i Søllerød
Ved: K.Preben Olesen

Lauritz de Thurah (1706-1759) er en af barokkens betydeligste danske arkitekter – kendte værker er Eremitageslottet og Vor Frelsers kirkes snoede spir. Han var også Danmarks første arkitekturhistoriker med udgivelsen af Den danske Vitruvius i 3 bind indeholdende kobberstik af bygninger og slotte med opmåling, grundtegninger og opstalter. Et af hans sidste bygningsværker blev Gl. Holtegård – lystejendom med barokt haveanlæg skabt til ham selv. Symmetrisk anlagt, midterakse med broderipartere, buegange og bosquetter som vigtige elementer. Brændevinsproduktion var en vigtig indtægtskilde – i nogen grad for Thurah og især for kongemagten.
I Rørvig har han forestået istandsættelse af Lodsoldermandsgården i 1730’erne.

Nicolai Eigtved (1701-1754) arkitekt og hofbygmester indførte rokokostilen i Danmark, hvor Frederiksstaden med de 4 palæer er velkendt, Amalienborg.
Han var medvirkende ved opførelsen af det første Christiansborg slot, hvor bl.a. marmorbroen er hans værk. Arbejdet med slottes udsmykning og interiør blev delt med Lauritz de Thurah.
Eigtved havde sat sine få midler i et norsk marmorbrud, der skulle levere til den nye kirke i Frederiksstaden (Marmorkirken), men rod og uorden i sagerne blev opdaget, så efter hans død led enken store tab.

Frédéric de Coninck (1740-1811) nederlandsk handelsmand, der påbegyndte rederi- og handelsvirksomhed med oversøiske produkter, herunder slaver. Han forstod til fulde at udnytte tidens mange krige for det neutrale Danmarks handel. Hans flåde omfattede 64 skibe. Englandskrigene gav vanskeligheder og i 1822 lukkede firmaet de Coninck.
Næsseslottet opførte han i 1783 efter opkøb af ruinerne af en tidligere lystgård, Dronningård bygget af Fr. IIIs dronning Sophie Amalie. Bygning opført i Louis Seize stil med 8 lige udsigtslinier. Han ansatte landskabsarkitekten J.H.F Drevon fra Flandern, en landsmand med inspiration fra engelske herregårdsparker – og det blev til Danmarks første romantiske have – eksotiske træer, slyngede stier og udsigtspunkter over Furesøen. En obelisk blev rejst i 1785, hvor Drevon rejste tilbage til Flandern.
På Næsseslottet blev holdt mange store middage med 40-50 personer omkring bordet i den rigt udsmykkede spisesal. Den store bygning skulle rumme de Conicks store famile, tjenestefolk, venner, bekendte og forretningsforbindelser.
Slottet blev solgt i 1822 og forfaldt stille og roligt gennem årene.
Næsseslottet er i dag kontorhotel.

Ref: Poul Eric  Hartvigsen

Den 3.september 2020
Hvor står dansk økonomi lige nu
ved. Professor emeritus Jesper Jespersen

Jesper Jespersen tog en godt fyldt sal (44 deltagere) på en nogenlunde letforståelig rundtur i det økonomiske univers, som vi taler meget om, men som vi kun sjældent får sat os grundigt ind i. Det forsøgte Jesper Jespersen at gøre, og trods et nok berettiget ry som økonom af den ventreorienterede slags, så bar præsentationen præg af hans fokus på at forklare nøgterne sammenhænge, og om hvad vi ved og hvad vi bare tror på. Men foredraget byggede godt nok op til at argumentere for Jesper Jespersens personlige konklusioner, der er, at vi sagtens har råd til at bekæmpe corona, udbygge velfærdsstaten og opfylde klimamålene, hvis vi bedre udnytter Danmarks bomstærke økonomi.  

Han startede med at slå fast, at økonomi, modsat hvad mange mener, ikke er en eksakt videnskab trods de mange tal og kurver. Han forklarede forskellen på markedsrealisterne (fx Keynes) og markedsidealisterne (fx Hayek). De sidste ser groft sagt statens økonomi som en husholdningsøkonomi, som staten har til opgave at holde i balance, mens markedet klarer resten. Markedsrealisterne mener, at staten har en meget større opgave, idet den skal sørge for at holde beskæftigelsen oppe, og sørge for private og offentlige investeringer holdes på et nødvendigt højt niveau, så produktionsapparatet, uddannelsen og infratrukturen fornys og styrkes.

Det er husholdningsøkonomerne, der de seneste 20 år har haft bolden, og bl.a. styrer indholdet i Budgetloven, som kopierer kravene i Eurolandenes aftale om statsfinanserne efter den økonomiske krise i 2008. Det er Budgetloven, der pt definerer det økonomiske råderum i Danmark. Men der er opbrud i rækkerne, og i de økonomiske initiativer, som EU- landene har vedtaget senest, brydes den husholdningstankegangen lidt op og EU landende påtager sig et større ansvar for at rette økonomien op mens markedet tildeles en mindre rolle.

Jesper Jespersen konstaterede, at dansk økonomi er aktuelt udfordret, og at både BNP og beskæftigelsen er på vej ned og ingen ved, hvor det ender trods prognoserne. Vi klarer os bedre herhjemme end i udlandet, takket være en resolut politisk indgriben i vores adfærd, men også takket være en robust økonomi med bl.a. en stærk eksport af fødevarer og medicin, som kun påvirkes i mindre grad af den reducerede købekraft på eksportmarkederne. Med en nedgang i BNP på 5-6 pct. er vi lysår fra situationen i fx UK, hvor tilbagegangen er over 20 pct. Kun Norge og Litauen har mindre tab af BNP end Danmark. Danmark har også en lav brutto- og nettogæld og betalingsbalancen er i nærheden af 200 mia. kr. penge som i dag hovedsageligt bruges til at opkøbe statsobligationer for og til andre passive investeringer.

Med andre ord pengene fosser ind i dansk økonomi, men investeres i udlandet(Jesper Jespersens ord!). Og han gjorde opmærksom på, at en af vores svagheder er, at vi ikke fået bugt med ledigheden efter finanskrisen, og den er nu stigende igen med fare for at efterlade mange på perronen. Han rejste spørgsmålet: skal vi holde os til råderummet i markedsidealisters forstand, eller skal vi se på de ledige ressourcer, arbejdsløsheden og betalingsbalanceoverskuddet og tildele staten og de private virksomheder større investeringsevne- og tilskyndelse, så vi kan nå klimamålene og øge beskæftigelse og velfærd.

I 2. halvleg af foredraget forklarede Jesper Jespersen om FinanslovsforslagetDK2025, hvor regeringen udnytter råderummet fuldt ud ved at afsætte 5 mia. kr. pr. år som skal bruges til at reducere det strukturelle underskud, så vi ikke bryder budgetloven ved at bruge ”flere penge end vi har” til at bekæmpe effekterne af Corona og styrke det grønne. Jesper Jespersen ironiserede over, at de økonomimodeller, regnedrengene i finansministeriet benytter, viser vi i 2045 vil have et strukturelt underskud på 50 mia. kr. svarende til at Danmarks nettogæld når op på 20 pct. af BNP, langt lavere end lande vi normal sammenligner os med. Jesper Jespersen mente nok, at vores børnebørn ville tilgive os den forsyndelse, især da der er tale om en modelberegning af fremtiden – en fremtid om hvilken Keynes konstaterede, at heller ikke økonomer vidste noget om!

Jesper Jespersen konkluderede for sit vedkommende, – at det ville være fornuftigt at investere en del af betalingsbalanceoverskuddet på pt 170 mia. kr.  i bl.a. grøn omstilling og bedre ældrepleje, uddannelse og private investeringer,- at fjerne fradrag til pensioner (50 mia. kr. årligt), og hvorfor skal man ikke aktivere pensionsselskabernes formue på samlet 1.500 mia. kr. der i dag investeres mere eller mindre passivt?

Ergo Jesper Jespersen konkluderede, at der er masser af økonomisk mulighed for at bruge en større eller mindre del af Danmarks bomstærke økonomi til at forbedre nulevende og kommende danskeres livssituation uden at vi bruger flere penge end vi har.

Ref: Peter Skov

Den 27. august 2020
Ældresagen
ved. Gerner Nielsen

Dagens foredragsholder kom i god tid. Det var vores første møde, der blev holdt i vores sædvanlige mødelokale. Stolene var sat op i en biografopstilling. PeterSkov havde købt vandflasker, og han sørgede for Coronasprit ved indgangen. Han havde også købt mundbind og tilbød alle, at tage dem på. Ingen tog dog imod det tilbud.,

Inden foredragsholderen tog ordet viste det sig, at der opstod IT problemer. Vi fik ikke tekst og billeder op på skærmen.

Da vi var fuldtallig var kun 17 medlemmer mødt op.

Peter Skov startede med at informere om alle de Corona-regler, som er besluttet i vores klub, og derefter fortalte Bent Høgsberg hvorfor Mobil Pay er indført og hvordan det virker.

Vores foredragsholder var Gerner Nielsen fra ældresagen i Rudersdal. Han begyndte med at fortælle om såvel den landsdækkende organisation og derefter den lokale. Mange var helt sikkert overrasket over hvor mange, der er involveret, og ikke mindst hvor mange og meget forskellige opgaver der løses.

Vi blev orienteret om de økonomiske rammer for opgaverne og de markedsføringsmæssige løsninger, som stort set når alle husstande i kommunen.

Gerner var en god fortæller og overraskede os med de mange muligheder ældresagen giver os.

På mange punkter bygger ældresagen på et værdigrundlag, som til en vis grad ligner vores. Personligt fik jeg tanker om hvordan det er muligt at opnå vores succes i lyset af ældresagen virke.

Til sidst fik vi mulighed for at drøfte om vi eventuelt af og til skal nå fremnogle mere kreative løsninger og undgå for mange planlagte aktiviteter. Gennemgående var der enighed om, at vores foredrag var de bærende elementer. Måske skal vi arbejde på, at gøre dem lidt kortere således, at der blev mere tid til samtaler om det enkelte emne.

Trods de omtalte indledende problemer og det svage fremmøde blev slutresultatet bedre end forventet.

Referent
Helge Dissing.

Den 20. august 2020
Udflugt til Frilandsmuseet
ved. Peter Skov

Udflugten til Frilandsmuseet tiltrak kun en lille snes af klubbens medlemmer trods den gode frokost i museets restaurant. Vi blev mødet af vores velinformerede og søde guide Anne, som var fra Hobro og læste bl.a. kommunikation i København. Hun førte os til gården fra Lundager på Fyn, som er opført i sidste halvdel af 17-tallet af en velhavende bonde. Guiden gav os en levende og detaljerig orientering om livet på en sådan gård på den tid. Vi kom herefter til hest, eller rettere op i en slags Jagtvogn, hvor der netop var plads til alle. Under Annes kyndige kommentarer, kom vi i hestevogn hele museet rundt med stop undervejs. Vi endte i købstaden, hvor vi besøgte brugsen og sang Jeg ved en lærkerede
i forsamlingshuset med klaverakkompagnement. Frokosten var fin og vi fik en hyggelig sludder sammen som altid. Stemningen var absolut i top.
Ref: Finn Zeuthen

13. august 2020 
Akademisk Skytteforening i Holte.
Intet referat

————————————

Den 5. marts 2020
“Om  EU”
ved: Jens Kristian Lütken (forfald)
stedfortræder Peter Veltzè

Foredragsholderen havde fået forfald. Dagens emne var EU. Peter Veltzé sprang ind med historier fra sin tid som embedsmand i Grønlands- og senere Fiskeriministeriet i relation til EF og EU. Berettede om opnåelse af et klækkeligt tilskud til Nuuk´s lufthavn fra EF. Problemer med bifangstregler og senere som indkøbsansvarlig kontorchef erfaringer med EU´s udbudsregler. Steen Sverdrup-Jensen supplerede med at fortælle, at vi skal takke fiskerne for opgørelse af oppustede store fangster, der senere dannede baggrund for vores lukrative kvoter !

Herefter fortalte man ”bordvis” om historier/oplevelser fra fortiden, der havde gjort indtryk. De enkelte borde valgte en historie, som så afslutningsvis blev fortalt til hele forsamlingen. Sådanne samtaler/diskussioner medlemmerne imellem var der stemning for ind imellem at udøve som afveksling til foredragene.

Steen Sverdrup- Jensen berettede om Røde Kors besøgsvenner, hvor mandlig deltagelse desværre lå på nogle få procent. Selv besøgte Steen en frisk, selvhjulpen hundredårig, hvis største udfordring var, at han var den sidste overlevende i sin generation og derfor havde behov for en samtalepartner.

/Karsten Hjelt

Den 27. februar 2020
“Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle”
Ved: Professor Kathrine Richardson.

Professor Kathrine Richardson (KR) er leder af ”Bæredygtighedscenter ved Københavns universitet”.

Foredraget fandt sted for fuldt hus i Hawarthigårdens store sal. KR´s baggrund er forskning i biologisk oceanografi. I de senere årtier har KR´s forskning koncentreret sig om klima og bæredygtig udvikling. KR blev sammen med 14 andre forskere i 2015 bedt om – som ekspertgruppe – at stå for FN´s rapport vedrørende klima og bæredygtig udvikling. Rapporten udkom i efteråret 2019.  KR erklærede fra start, at hun ikke vil diskutere, hvorvidt den globale opvarmning skyldes homo sapiens aktiviteter på kloden. Det var nu slået videnskabeligt fast, at det med mere end 95% sandsynlighed var tilfældet. KR fortalte om vigtigheden af at forstå den videnskabelige tilgang til sådanne spørgsmål. Ekspertgruppen havde over 3 år gennemgået mere end 10.000 forskeres arbejder med varieret tilgang til problematikken, og det var grundlaget for rapporten. Man kan altid finde en enkelt artikel, der peger i en anden retning. Sådan er det nu engang inden for videnskaben. Derfor er det vigtigt både at have en bred og en dybdegående tilgang til emnet.

  KR viste kurver over temperaturforløb over de sidste ca. 200.000 år. Denne viden stammer bl.a. fra iskerneboringer i Grønlands indlandsis. Der har tidligere været + 4 gr stigninger. Disse er indtruffet med flere tusinde års intervaller. I de sidste hundrede år kan man se, at temperaturen er steget lidt over en grad og CO2 er også steget markant.  Prognosen er, at temperaturen vil stige yderligere 4-6 grader, hvis vi ikke reducerer CO2 udledningen.  Selv hvis Paris aftalen overholdes vil stigningen blive ca 3 gr.. Konsekvenser kan vi allerede spore nu med smeltning af iskapperne ved polerne og gletsjere. På sigt vil det føre til store havstigninger og områder, hvor det er så varmt, at de er ubeboelige for mennesker. KR talte om såkaldte ”tipping points”. Et eks er afsmeltning af iskapperne, hvor man kan nå et punkt, hvor processen så at sige går i selvsving og fortsætter trods opbremsning i temperaturstigningen.

 I dag anvender vi 40% af klodens isfri jord til fødevareproduktion – hovedparten til animalsk produktion. KR påpegede den intime sammenhæng mellem klima og biologi. I takt med landbrugsproduktionens intensitet og udbredelse samt forurening er klodens biodiversitet forringet.  Vi påvirker den dynamiske interaktion mellem klima og biologi. Et eks. er fordelingen af hvirveldyr. 65% består af domesticerede dyr dvs. dyr i landbrugsproduktionen. 32% er homo sapiens. Rest: 3% vilde dyr. Et eks. på samspil mellem klima og biologi er, at ilten i atmosfæren for millioner år siden blev produceret af blågrønne alger.

Den svenske forsker i international sundhed Hans Rosling har belyst den positive udvikling mht levetid, spædbarnsdødelighed mm inden for de sidste 50 år.  Desværre er sådanne gode fremskridt belagt med en pris: øget CO2 (og dermed opvarmning), nedsat biodiversitet og øget ulighed mellem mennesker. Brundtlandrapporten fra 1987 pegede på økonomi, miljø og sociale forhold som ”pillars of sustainability” og på nødvendigheden af at se på ”intergenerational equity” (hensyntagen til kommende generationers levevilkår) dvs. når vi skal belyse klima udfordringerne, skal disse forhold alle indtænkes.  Hvis hele kloden brugte jordens ressourcer, som vi danskere gør, skal jordens befolkning råde over 4,3 jordkloder.  For at ændre vores adfærd fandt KR det bydende nødvendigt, at det skal koste at bruge jordens ressourcer.  CO2 udledningen i Danmark fordeler sig således: 59% varme,el, 7% affaldshåndtering, 2% naturgas, 16% transport, 16% landbrug. I 2030 skal CO2 iflg. vedtaget klimalov reduceres med 70% og for 2 år siden vedtog folketinget, at nettoudledningen skal være 0 i 2050.  Opfyldelsen af disse mål vil kræve markante ændringer af vores adfærd inden for de nævnte CO2 udledende områder. Vores fælles udfordring er, at få brøken menneskelig velfærd/ forbrug af jordens ressourcer så stor som mulig. Altså mest mulig velfærd ved anvendelse af mindst mulig af jordens ressourcer.

Ref:Karsten Hjelt

Den 20. februar 2020
“Bag Kulisserne”
Ved: Thorkild Dahl     

Foredragsholderen har været med fra begyndelsen af TV2s levetid med start oktober 1988 og gav os et kalejdoskopisk indblik i en journalists arbejde. Han har brugt det meste af sit virke i den politiske genre – med hovedvægt i det europæiske. Han har mødt et stort felt af personligheder fra ind- og udland og derigennem fået opbygget et net af kilder. Og har gennem deltagelse i et hav af topmøder, konferencer og seminarer fået afkodet det diplomatiske og politiske sprog, så vi seere kan forstå indholdet. Og har sovet på de fineste hoteller og de hårdeste gulve for at være dér, hvor det skete.

Det største scoop var under EU udvidelsen i 2002 i Bellacenteret, hvor forhandlingerne var hårde med Anders Fogh Rasmussen i spidsen. Thorkild Dahl havde fået opsnuset, at en aftale var landet, så som den første gik Thorkild Dahl på live for TV2 og fangede den svenske statsminister Göran Persson, der var kilden til historien, på vej ud og fik et improviseret interview.

 Vejen til TV2 gik via dagbladet Vestkysten, Ritzaus Bureau og Berlingske tidende.  Efter korrespondent tiden i Bruxelles vendte han tilbage til Odense/København som journalist på finansstoffet. Og næsten 27 år blev det til på TV2 nyhederne og TV2 News. Thorkild Dahl stoppede som 67 årig efter en spændende karriere.

Ref: Poul-Eric Hartvigsen

Den 13. februar 2020
Udflugt til Dieselhouse
Ved: Helge Dissing

26 interesserede medlemmer mødte op til en demonstration af, hvad Dieselhouse kunne levere af store oplevelser.

DieselHouse museet fortæller historien om B&W helt tilbage til 1843, hvor det hele startede med et enmands smedeværksted. Senere hen udviklede B&W sig til at være en af Danmarks største arbejdspladser og beholdt denne titel i hundrede år frem.

DieselHouse er ikke blot et museum, men også et oplevelses og videnscenter, hvor besøgende kan komme og lære om dieselteknologien, den historiske og nuværende betydning for samfundet, samt dens fremtidsperspektiver.

Præcist kl. 13.52 kom den første oplevelse.

Den gigantiske dieselmotor B&W 2000 startede først stille og rolig for derefter at sætte farten op for fuld udblæsning. Motoren er 4 etager høj ,har udvikler 22.500 Hk. Den var verdens største da den blev bygget i 1932 for at kunne levere strøm til H.C.Ørstedsværket i Københavns sydhavn.

8-10 mand med små smørekander sørgede for, at alle delene i stempler, pumper og ventiler m.v. blev smurt medens maskinen kørte. Maskinen kørte i ca 20 minutter og rystede hele bygningen indtil støjen stille og roligt lagde sig til ro.

Motoren blev taget ud af drift i slutningen af 60érne, men er omhyggeligt plejet og smurt siden da, og er i dag stadig virksom.

Så var det tid til at opstarte B&W Nr.1. En forbrændingsmotor fra 1904. hvor alene kompressionsvarmen antænder den indsprøjtede og fint forstøvede olie. Den blev efter ca. 20 års drift solgt til en pumpestation (afvandingsanlæg) i Hørslev Jylland, hvor den fortsatte med at arbejde problemfrit. I 1943 var den gamle motor dog blevet til en museumsgenstand, men blev i forbindelse med B&W´s 100 års jubilæum renoveret og istandsat og indsat i Dieselhouse museet.

Herefter fik vi en grundig gennemgang af hvad dieselmotoren fik af afgørende betydning for den voksende industrialisering i verden. Dieselmotoren fordrev langsomt dampmaskinen som drivkraft, og videreudviklede sig således at brændstofforbruget blev halveret, og behovet for mandskab til at drive maskinerne gik ned til 1/10 del

Dieselmotoren  er nu udviklet til at anvende alle former for brændstof, både flydende men også luftformige, eksempelvis naturgas, sprit, brint, planteolier etc. Og vil i fremtiden være en uundværlig fremdrift af skibe og i sammenhæng med andre industrivirksomheder.

En fin gennemgang og en oplevelsesrig dag var til ende, og alle forlod stedet i godt humør.

Ref: Bent  Høgsberg   

Den 6. Februar 2020
Generalforsamling
“Klik her”

Den 30. Januar 2020
Hvad der kan tænkes kan tegnes
Ved: tegner Jens Hage

Jens Hage har altid tegnet. Voksede op i en familie, hvor begge forældre kunne tegne. Moderen var et naturtalent og faderen arkitekt. Det har været den mest betydningsfulde læreplads for JH, der også har gået på grafisk skole. JH har arbejdet inden for mange områder af tegnekunsten. Hans væsentligste er portræt og karikatur tegning.
Han tegner til dagblade (Berlingske Tidende) og Svikmøllen samt til fester og bryllupper. En anden form er ”graphic facilitation”. Her understøtter tegneren et verbalt budskab. Det viser sig, at netop billedet/tegningen fremmer forståelsen og erindringen af det talte. Denne form anvendes f.eks. i virksomheders work shops. JH tegner også Croquis (levende modeller). JH har (næsten) altid en blyant eller pensel i hånden. Fortalte om, hvordan han på en fortovscafe eller på stranden skitserede de forbipasserende. Ikke sjældent opstod der en hybrid figur af flere forbipasserende. Ved portrættegninger er JH´s ”modeller” altid tegnet seende mod venstre – det falder mest naturligt for en venstrehåndet tegner. JH fortalte, at det kunne virkende hæmmende for hans kreativitet, hvis han læste for intensivt om et givent emne før han tegnede. Det låste hans fantasi. Han skulle blive i helikopterperspektivet – dvs. have et overordnet indtryk af problemstillingen, men ikke en detaljeret viden. JH er p.t. en af 3 satiretegnere, der deler opgaven med dagens satiretegning på bagsiden af Berlingske Tidende. 

JH understregede at humoren er vigtig, og han vil ikke udføre satiretegninger af nogen, der ”ligger ned i forvejen”. Tegningen ledsages af en tekst, som tegneren også står for. De 2 skal spille op til og forstærke hinanden. Foredraget var spækket med billeder af JH´s tegninger. En satiretegner fanger en offentlig persons fremtoning herunder især ansigtet og nærmest ikoniserer vedkommende. F.eks. tegnes Lars Løkke altid med et stort åbent øje og et lukket – et billede af ”the evil eye” (en man ikke helt kan stole på). Thulesen Dahl har handsker på – han skal ikke have snavsede fingre dvs. ikke tage det endelige ansvar. Mette Frederiksen har sin personlige rådgiver placeret på skulderen i form af en ravn (nordisk mytologi Hugin og Munin).

Ref  Karsten Hjelt

Den 23. Januar 2020
Grundlovsændringen i 1953
Ved: Knud Bjørn Eriksen

Knud Bjørn Eriksen er søn af Erik Eriksen, advokat og journalist. KBE har således stor indsigt i forløbet – dels via kendskab til sin far og dennes arkiver og dels som jurist.  Erik Eriksen er født 1902. Var gårdejer på en middelstor gård ved Ringe på Midtfyn. Gik i Ryslinge friskole og herefter på Dalum landbrugsskole. I 1930 blev han formand for Venstres ungdom og i 1935 valgt ind i folketinget. I 1945 medlem af befrielsesregeringen. Hans Hedtoft gik af i 1950 og Erik Eriksen dannede som formand for Venstre en mindretalsregering med de Konservative.
I 1951 nedsatte regeringen forfatningskommissionen. EE indså behovet for en grundlovsændring. Stauning havde forsøgt tidligere, men opnåede ikke den nødvendige vælgeropbakning. EE´s indstilling til politiske forhandlinger og arbejdsform kan sammenfattes i hans 3 ”bon mot”er: ”change of winds” dvs. være opmærksom på forandringer i tiden og samfundet, ”den stille magt” dvs. forhandle, lytte og overbevise ved argumenter (give og tage), indgå kompromiser og ”sejle med historien ind i fremtiden” dvs. være opmærksom på og tage hensyn til den baggrund nutiden har i fortiden og dermed forme fremtiden.

Man ønskede flg. ændringer i grundloven:

1. Grundlovsfæste parlamentarismen. Hvis en regering får et flertal imod sig i Folketinget må den gå af.
2. Afskaffe Landstinget. Man fandt Landstinget udemokratisk. Dels var valgretsalderen til Landstinget 35 år og dels blev en del af medlemmerne udpeget af siddende medlemmer. De øvrige var på valg.
3. Indførelse af folkeafstemningsinstitutionen og dermed øge niveauet af demokratiet.
4. Grønland skulle være en ligeberettiget del af Danmark og ikke en koloni. Man ønskede at forbedre forholdene på Grønland bl.a. uddannelsesniveauet.
5. Mulighed for afgivelse af suverænitet i henhold til internationale regler og institutioner.
6. Etablering af ombudsmandsfunktionen.
7. Ændringer i tronfølgeloven.
8. Lov om valgretsalder blev taget ud af grundloven og overladt til folketinget.

Inden ændringerne kunne komme til afstemning skulle der foreligge valg. Venstre gik lidt frem, men de konservative en del tilbage. Socialdemokratiet gik frem og kunne danne en flertalsregering med de radikale. EE gik af, men sikrede afstemningen om grundlovsændringer ved at få Bertel Dalgård fra de radikale til at love at give grundlovsændringen første prioritet og lade alt andet ligge til efter afstemningen.  EE turnerede landet rundt for at overbevise vælgerne om nødvendigheden af ændringerne, hvilket ikke altid var lige let.

Alt tyder på at ændringen i tronfølgeloven var løftestangen for den nødvendige deltagelse. Der var flertal for ændringen og minimumsgrænsen i form af at 45% af alle stemmeberettigede skulle stemme ja blev opfyldt med plus 20.000. D. 5.6.1953 blev grundloven underskrevet på Christiansborg.

EE beskrev de mange prominente, der havde besøgt gården – Khrusjtjov (der havde rødder i Ukraines  landbrug), Frederik d. IX, Krag og såmænd også Axel Larsen, der søgte den erfarne politikers råd mht til dannelse af nyt parti (SF). Det var et politisk hjem – moderen var før ægteskabet politisk journalist. EE havde et godt og fortroligt forhold til kongeparret, der var meget taknemmelige for håndteringen af tronfølgeloven. Også arveprins Knud havde EE et godt forhold til. Da denne kontaktede ham (i 1967) for at spørge til Ingolf´s mulighed for fortsat at få apanage efter indgåelse af ægteskab med en borgerlig. Arveprins Knud havde på vegne af sin søn indgivet en formel indsigelse (der i øvrigt blev tilsidesat af de prominente jurister i forfatningskommissionen (bl.a. Alf Ross)) mod ændring af tronfølgeloven. EE mente, at det i forarbejdet til ændringen var implicit, at man skulle behandle arveprinsens søn ”ordentligt”. Ifølge KBE kontaktede EE formentlig Krag og sikrede således ”ordentligheden”. KBE fortalte en lille anekdote om Knud Christensen (tidligere statsminister), der i ophidselse over afskaffelsen af Landstinget sendte sin udmeldelse af Venstre til EE. KBE kunne ikke finde brevet i arkivet, men det dukkede op ved et antikvarudsalg – brevet lå i en landbrugsfaglig bog om ”grisens røgt og pleje”.

/Karsten Hjelt

Den 16. Januar 2020
Femern Bælt forbindelsen
Ved: Gregers Jensen

Gregers Jensens baggrund er økonomiuddannelse (cand polit),  budgetchef i Øresundskonsortiet og senere økonomi – og HR direktør i Femern Bælt.  Femern projektet har en lang historie. Forbindelsen er led i et europæisk trafikalt netværk – Scandinavian Mediterranean Corridor fra Helsinki til Malta. Allerede i 95 indledte man studier af Femern forbindelsen. I 01 kom ”Sund og Bælt” ind i arbejdet. Sund og Bælt er et statsejet selskab, der er moderselskab for Storebælt, Øresund og Femern selskaberne. I 03 forelå interessetilkendegivelse fra dansk og tysk side. 04 ny trafikprognose og 05 miljøundersøgelser. I 07 forelå den politiske aftale mellem Danmark og Tyskland. Det stod klart at den billigste finansiering var statsfinansiering. En sådan model havde Tyskland svært ved at etablere, idet finansiering skulle foretages af Land Schleswig Holstein med 2,5 millioner indbyggere og her ville et stort støttebeløb til infrastruktur fra Berlin give problemer i relation til krav fra øvrige Länder i forbundsrepublikken. Så finansieringen blev, at Danmark finansierer egne landanlæg og tunnelen, mens Tyskland står for egne landanlæg. Til gengæld tilfalder afgifter for anvendelse af anlægget Danmark. I 09 blev aftalen ratificeret politisk. Tyskland har et meget omstændeligt system med udvidede muligheder for høring og indvendinger. Det afspejles i ansøgningen om Byggetilladelse på 12000 sider, mens den danske anlægslov blot fyldte 2000 sider.  I 17/18 afsluttedes høringsprocessen og den tyske myndighedsgodkendelse forelå. Der er stadig enkelte ikke afsluttede klager/indvendinger, men GJ slog fast at projektet bliver realiseret. Tidshorisonten er 8,5 år fra foråret 20, hvor man begynder at grave kanalen, hvori sænkeelementerne skal ligge. År 2028 skulle anlægget kunne indvies.https://www.youtube.com/embed/tlJzqH_5ikQ?feature=oembed

Tunnelen bliver 18,1 km og dermed verdens længste sænketunnel. Gravedybde mere end 45 m. Der skal anvendes 89 tunnelelementer, der hver vejer 73500 tons. Vi har erfaringer med produktion af sænkeelementerne fra Øresundsforbindelsen og GJ viste film af konstruktionen fra bygningen af stålskelet og indstøbning af beton, senere indlægger man tomme balasttanke så elementet kan flyde og blive bugseret på plads, tankene bliver herefter fyldt med vand og elementet sænket ned i den udgravede kanal. Herefter støbes yderligere beton, så elementet bliver på bunden. Elementerne kobles sammen via gummimuffe, hvor vandpresset klemte dem sammen. Standardelementet indeholder 2 sporet elektrisk jernbane og 4 sporet motorvej samt nødspor. 10 af elementerne er forsynet med en kælder til teknisk udstyr. Efter nedsænkningen fyldes op med sand og grus og på toppen sten. Fra Øresundsforbindelsen ved man i øvrigt, at sådant stenrev er et eldorado for fisk og fauna. Det udgravede materiale anvendes til strandanlæg på begge sider. Danmark står for bygningen af tunnelen og elementerne bygges på anlæg i Rødby. Arbejdsstyrken vil være ca 3000 på dansk side og 1000 på tysk. Man gør meget ud af ordentlige arbejds – og fritidsforhold (bolig, kantine mm). I tunnelen bliver hastighedsgrænsen 110 km/tm. Jernbanen kan befærdes med 200 km/tm. , hvilket indebærer 2,5 time fra København til Hamborg.  GJ fremhævede, at finansieringen beroede på meget konservative og pålidelige skøn over trafikmængden. Man påregnede, at anlægget var tilbagebetalt efter 36 år. I budgettet indgår også EU støtte. Vi er mange, der ser frem til 2028 !

/Karsten Hjelt

Den 12. december 2019
Julefrokost

•  
•  
•  
• 
  Den 6. december 2018
  om:  Fra Dong til Ørsted
  Foredrag af Poul Dons Christensen
  
  Foredragsholderen (PDC) havde gjort hele udviklingen med som en af de først ansatte (ingeniør og kommunikationsmedarbejder) i DONG, der blev dannet i 1972.
  
  Danmark har de sidste 40 år haft et konstant energiforbrug trods en fordobling i BNP (inflationsjusterede tal). Imidlertid har energisammensætning ændret sig væsentlig fra overvejende olie og kul til gas og vedvarende energi. Dog fortsat et stort olieforbrug pga transportsektoren. Udvinding af olie kom i gang på initiativ af AP Møller, der fik koncession på udvindingen i 1960 for 40 kr. Dengang må Staten/folketinget siges at være lidet visionære. I 1970 produceredes gas fra Ekko feltet (tilhørte Norge). Herhjemme havde man svært ved at tage stilling til anvendelse af gas, der var taget i brug i bl.a. Holland og Tyskland.
  
  I 70´erne diskuterede man fremtidens energiform – olie, kernekraft, gas. Ulykken på 3 mile øen ved Washington (lækage fra atomkraftværk) og Irans politiske revolution med præstestyrets overtagelse af magten og dermed stop for øvrige landes import af Irans olie gav vind i sejlene til fortalerne for naturgas, som blev indført i 1977 i Danmark, hvor man etablerede ledninger fra felterne i Nordsøen og internt i Danmark frem til aftagerne. DUC (AP Møllers olieselskab) havde indtil 1984 eneret på udvinding, men måtte i 1984 afgive felter. 
  I 2018 har Mærsk helt afviklet sin olieforretning. DONG´s styrke og indflydelse øgedes via ekspertise inden for både energiudvinding og produktion, infrastruktur og energihandel.  Tidligere havde Auken som bl.a. miljøminister været en varm fortaler for vindenergi. I 2006 anlagde DONG ved direktør Anders Eldrup den strategi at satse på vind – primært havvind. Man udviklede ekspertise i JOA – Joint Operating Agreements, hvor man evner at kombinere såvel teknik som økonomi i projekterne, der omfatter mange partnere. Da det kom formanden for DONG for øre, at Anders Eldrup havde bevilliget lukrative økonomiske ordninger for ansatte i DONG med særlige evner og ekspertise inden for dette vigtige felt blev Eldrup fyret. De pågældende personer forlod DONG og etablerede eget selskab CIP (Copenhagen Infrastructure Partners). I dag er DONG omdøbt til Ørsted og beskæftiger sig udelukkende med store vindprojekter. Begge selskaber har stor succes. Staten ejer 50,1% af Ørsted. Den danske stat har tjent 340 milliarder på Olie- gaseventyret. I dag er der ingen dansk deltagelse i olie-gas udvinding i Nordsøen og vore lagre er ved at være udtømte. Det ”sorte” eventyr er slut og det ”grønne” begyndt.
  Et spændende foredrag om et vigtigt emne fra en velinformeret ”insider”.
  /ref. Karsten Hjelt
  
  Den 29. november 2018
  om:  Skibsfart – Danske Rederier
  Foredrag af Niels Storingaard
  NS har været shippingmand i flere større danske rederier igennem 45 år. NS tog os gennem de sidste 100 års danske skibsfartshistorie. Fra Selandia i 1912 til de kæmpestore containerskibe i dette årti. Selandia var første dieseldrevne motorskib. Det blev bygget på BW til ØK, hvis stifter og leder HN Andersen viste det frem i London bl.a. til en imponeret ung flådeminister ved navn Winston Churchill. Søsterskibet Fiona blev den flådebegejstrede Kejser Wilhelm så imponeret over, at han købte det af ØK. Som en gestus fik det navnet ”Kristian d. X” – det var lige før 1. verdenskrig. En af ØK´s skibe ”Europa” kom på en hemmelig mission, idet det fragtede Nationalbankens guldbeholdning til Washington i 39. NS beskrev de forskellige former for skibsfart. Linietrafik går i fast rutefart fra A til B. Alle de store containerskibe går i horisontalfart – øst- vest, idet 90 % af verdens befolkning bor på den nordlige halvkugle. De mindre går vertikal – nord – syd. I modsætning til liniefart er trampfart (”tramp” engelsk ”vagobond”), der dirigeres rundt fra en transport opgave til den næste af rederiet. Containerskibstrafikken tog for alvor fart i midthalvfjerserne med Mærsk som det rederi, der mest konsekvent gik ind i den trafik.  Man ville gerne have skibene så store som muligt (bedre indtjening), men Panamakanalen´s dimensioner satte en øverste grænse (”Panamax”), som Mærsk som storkunde imidlertid fik ”strukket” noget. Verdens længste skib er 458 m langt. Selv store skibe kan ”slå sig på bølgerne” – navnlig kan bølgerne ved Durban være så  store, at stævnen på selv store skibe kan tage skade.  En anden transportform er ”bulkcarrier”- tørlast f.eks. kul, korn, malm.  De 3 store danske rederier Norden, J Lauritzen og Clipper er engageret i denne skibsfart. Tankskibe deles op i ”dirty” (råolie) og ”Clean” (raffinerede produkter). Skibet kunne godt gå fra clean til dirty, men ikke omvendt. Skibsrederiet A Sørensen specialiserede sig i sejlads i de nordlige og sydlige have og havde ekstra ”isforstærkning” af skroget.  Rederiet ”C Clausen” transporterede bl.a. levende dyr – f.eks. får fra New Zealand til mellemøsten til ”halalslagtning”. For at få fårene ud af skibet krævede det et førerfår. En gang havde de kun fået et førerfår, der således kom på overarbejde. Reefer fart er skibsfart med køleskibe – i dag i aftagen, da containerne kan køles særskilt. ØK´s fald fra tinden skyldtes en række uheldige dispositioner herunder bygning af såkaldte flexskibe, der viste sig kun at kunne klare den enkelte opgave halvt. En dårlig fusion mellem ØK og Scandutch – formentlig bl.a. pga dårlig kemi mellem lederne – bidrog også.  Forholdene ombord var ikke særlig behagelige i forrige århundredes midte og før bla. pga manglende aircondition. Til gengæld kunne skibene være i havn i længere perioder under lastning og losning – op til 3 uger var ikke ualmindeligt. Helt i top for søfolkene kunne være en tur op ad river Parana (fra Buenos Aires i Argentina til Asuncion i Páraguai) med landgangsmuligheder. NS viste nogle elegante skibe, men de var ikke alle lige behagelige at sejle med, idet elegancens pris kunne være en større tendens til at rulle  i søen.
  Shippingfolk handler også med skibe – såkaldt ”assethandel”. Her kunne der med en forudseende og nok også lidt heldig hånd tjenes store penge.
  Det var en interessant indføring i ”det blå Danmarks” univers.
  / ref. Karsten Hjelt
  Den 22. november 2018
  om: “ TV – ØL og EU
  Foredrag af Ole Andreasen
  
  Vi indledte dagen med ”Ole sad på en knold og sang”, hvor Ole fårehyrde drømmer sig ud i den store verden. Vores fordragsholder Ole A. kom ud i den store verden og beskrev sit arbejdsliv i en kauserende stil fyldt med anekdoter, der ofte kaldte på smilebåndet. Hans familie førte geografisk en lidt omtumlet tilværelse mellem landsdelene under OA´s opvækst – OA tilskrev det faderens psykiske påvirkning af ophold i Neuengamme. En konsekvens blev, at OA altid har fået at vide, at det var svært at ”lokalisere” hans accent. Startede sin karriere i den trykte presse. Arbejdede ved Vestkysten og siden Børsen og Kristelig dagblad. Stod bla. for ”dagens navne”. Fik under ophold på Børsen besked på at udlade præster. Da han senere kom til Kristelig dagblad stregede han præster over, men det blev af trykkeren opfattet som at de skulle sættes i kursiv. En redaktør var kommet til at sætte et kryds over et ord (det skulle udelades), hvilket imidlertid blev trykt som et x – da det var i sammenhæng med følgende sætning blev overskriften i Kristelig dagblad: ”Sex det er sagen.”
  OA kom til TV aktuelt under fjernsynets unge dage i begyndelsen af 60érne. Journalisterne var dengang ret så frit stillet og kunne finde på at sende ”live fra Saltholm”, spørge folk på gaden (voxpop) om de var for eller imod at flytte valutabalancen til Saltholm. Et andet indslag – nærmest i Aprilnargenren – var at nu havde man så småt begyndt indfasning af højre kørsel i Sverige. Man startede med lastbilerne. På TV avisen ville man så vidt muligt illustrere oplæsningen med levende billeder, hvilket blev et problem ved Kennedy´s død, da der i arkivet kun varen lille film, hvor Jackie K. i blæsevejr forsøgte at holde fast i en storskærmet hat. I midt 60érne ansatte man flere journalister ved TV  – de ”gamle” sagde, at det var som asparges i bundter – med og uden hoved.
  
  En jyske venstrebonde kaldte i et indlæg som kommentar til et TV indslag journalisterne (herunder OA) for ”røde lejesvende”. Det synes journalisterne var for meget, så de anlagde injuriesag, som de vandt – de havde krævet 1 kr i erstatning. Senere triumferede OA overfor Hartling, at nu havde han rettens ord for ikke at være en rød lejesvend, hvortil Hartling replicerede – næh, du har nu rettens dom for, at man ikke må kalde dig rød lejesvend. OA ledsagede Hartling (som journalist) til Kinabesøg hos formand Mao og hos Jens Otto Krag i New York, hvor han efter sin udtræden af dansk politik var EF ambassadør – desværre var JOK allerede der begyndt sin personlige deroute.  Uffe Ellemann foreslog, at journalisterne stillede op til radiorådet. Uffe som kandidat og OA og Ib Rene Cairo som suppleanter. Uffe blev valgt, men forlod kort efter DR, det samme gjorde  OA og tilbage var Ib Rene, der jo ikke befandt sig særligt tæt på København. OA   blev ansat som chefredaktør på Fyns tidende. Her skulle han bl.a. fortælle JP Jensen, at han skulle stoppe som chefredaktør og i stedet være politisk redaktør – JP skrev lidt modstræbende under på aftalen og tilføjede ”når det nu ikke kunne være anderledes.” Da konditionerne for at drive avisen ikke var de bedste slog han til på Schleimanns opfordring om at komme til radioavisen.
  
  Efter kort tid der opfordrede Povl Svanholm ham til at blive direktør i de forenede bryggerier bl.a. med ansvar for kommunikation. TV havde et indslag om alkoholproblemer på arbejdspladsen, og her ville man gerne interviewe medarbejdere ved bryggerierne. OA blev anbefalet at foreslå en omfangsrig bryggeriarbejderske, der ordknapt, men præcist forklarede journalisten, at hun aldrig havde oplevet problemer med alkohol på Carlsberg, hvor hun havde arbejdet i næsten samtlige afdelinger i produktionen, og man havde altid fået det, der var brug for!
  OA´s stemme var kendt og skattet. Balling spurgte om OA ville indtale resume af handlingen før hvert afsnit i Matador. Det fik OA 6 flasker god whisky for. 
  
  Som 60 årig forlod OA Bryggerierne og sluttede sin karriere af som EU parlamentariker for venstre. Her mødte han Freddy Black, der stiftede ” provinsforeningen mod københavneriet”. FB forsøgte også at få Helle Thorning Smidt med, da man ”manglede en der kan lave kaffe.” Det responderede HTS ikke på. OA havde foreslået en navngiven revisor i foreningen – nemlig hans hund. Det gik ikke, så FB foreslog, at de anmodede folketingets formand Ivar Hansen om at blive revisor. Imidlertid døde IH, så det blev Christian Meidahl. Da Danmark havde formandskabet blev CM officielt inviteret til Bruxelles, og den røde løber blev rullet ud.  Senere blev det kutyme, at man inviterede formanden for parlamentet i det land, der havde formandskabet til Bruxelles på officielt besøg. FB var ”formand for budgetkontrol” i EU parlamentet og kunne ikke døje kommissær Povl Nilsson, hvilket gav anledning til en del verbale udvekslinger.
  OA sluttede af med citat fra Mark Twain om ”at han da var løbet ind i mange problemer, men ingen af dem var rigtig blevet til noget” og endelig en arabisk gammel fortælling om døden, hvor en tjener havde mødt døden på markedet. Døden havde gjort et tegn, som han opfattede som, at nu gjaldt det ham. Tjeneren ville derfor skynde sig væk til Samaria. Hans herre gik derfor til markedet og spurgte døden, hvad tegnet havde betydet. Nå, døden var bare en lidt overrasket over at se tjeneren her – regnede med at de skulle mødes i Samaria.
  /ref Karsten Hjelt
  
  Den 15. november 2018
  om: “ Lyst hele livet
  Foredrag af sexolog Lene Alexander
  
  
  LA er oprindelig sekretær uddannet, men har siden suppleret med uddannelse til kognativ sexolog og parterapeut hvad det nærmere indebar fremgik ikke. LA var en meget åben og livlig foredragsholder, der talte entusiastisk om emnet – levede i høj grad op til egen specifikation af det feminine –”spontanitet” og mindre struktur.  
  Hendes indgang til emnet udsprang af personlige hændelser i form af et handicappet barn og et barn, der er transkønnet.
  LA gav nogle gode råd, hvortil de fleste nok vil nikke genkendende, men på den anden side er de så generelle og vigtige, at de næppe kan gentages for tit. Hermed et udpluk, som medlemmerne med næsten garanteret succes kan anvende overfor deres partner (og såmænd også andre medmennesker): Anerkendende ord, giv dig tid til den anden (lyt, vær opmærksom), give gaver (den berømte buket blomster, der blødgør de feminine knæ), gør den anden en tjeneste (jeg tager opvasken kære) og ikke mindst kærlig berøring. 
  LA beskrev manende behovet for sidstnævnte ved ordet ”hudsult” (det anbefales dog ikke at bide i partneren – og dog – måske et lille forsigtigt nap kan gøre godt! (ref. egen overvejelse)). Herefter kom LA ind på, at vi bør booste vort selvværd/selvkærlighed, idet vi så har mere overskud til at give kærlighed (her skal man dog ikke gå over gevind ad modum Trump f.eks. (ref. egen overvejelse)).  
  
  Tilbage til det fysiske. LA underviste i knibeøvelser dvs. stramning/afslapning af bækkenbund – fremmer angiveligt erektionsevne og reducerer inkontinens (sidstnævnte mener ref. er påvist). Endelig blev 2 typer krammer demonstreret af LA og klubbens kasserer (havde fødselsdag, så det var helt naturligt at det var Bent, der skulle krammes).
  
  Den ene kan man kalde en ”afstandskrammer”, hvor man forsigtigt uden at ramme briller eller barm læner hovederne mod hinanden. Den rigtige krammer er en ”helkropskrammer”, hvor der ikke alene er tæt brystkontakt, men også kontakt under navleniveau. Vi fik også lejlighed til at kigge ind i sidemandens sjæl, idet den iflg. LA befinder sig i venstre øjes synscortex – så vi kiggede ind i hinandens venstre øje.  Vi kom ikke nærmere ind på definitionen af sjæl endsige dens anatomiske placering og hvad med sjælevandring?  LA er på det sidste blevet meget optaget af Tantra massage og tantrisk seksualitet. Førstnævnte er en helkropsmassage dvs. også de eksterne kønsorganer, mens den tantriske seksualitet består af gensidig berøring af kroppen, og her er egentlig sex i form af penis- vagina interaktion ikke central.
  Et foredrag hvor medlemmerne fik kontakt til deres underliv og et godt øje til hinanden!
  Ref Karsten Hjelt
  
  
  
  Den 8. november 2018
  om: “ Ellehammer
  Foredrag af Lars Gudmand Pedersen.
  
  LGP er formand for Ellehammerfonden og langt ude i familie med Ellehammer. Fonden blev stiftet af opfinderens søn Hans E., der i modsætning til faderen var mere iværksætter end opfinder og derfor også formåede at tjene en mindre formue, der er basis for fonden, der hvert år uddeler 1 million til tekniske museer og videnskaber. Ellehammers far var entreprenør og virkede på sydsjælland og lolland-falster. En af faderens navnkundige glansnumre som entreprenør var tømningen af Vålse vig for vand på 25 dg. Dertil konstruerede han en stor Archimedes skrue drevet af vindmølle og ”bingo” han opfyldte til alles beundring kontrakten. Ellehammer blev uddannet som urmager. Meget tidligt besat af at løse tekniske udfordringer. Ellehammer var ikke akademisk uddannet, men meget opfindsom/fantasifuld og i stand til at materialisere sine ideer. Arbejdsmetoden var at prøve sig frem. Bag opfindelserne stod ofte mange forsøg med fortsat forbedring af produktet. Han optog i Danmark over 50 år 49 patenter og i udlandet 400 – altså en håndfuld om året. Der var ikke den tekniske udfordring han ikke gav sig i kast med. Hermed et udpluk: forlystelsesautomater (et røntgenapparat, hvor man kunne se knoglerne i hånden – strålehygiejne var ikke noget man kendte til !!), cigaretrullemaskine, sav til at flække grisekroppe, poststempelmaskine, luftpudebåd, skumslukkere, koredningsmaskine (en del staldbrande, hvor kreaturerne brændte inde), redningsbådskonstruktion ( en del af et større skib kunne afkobles fra moderskibet og fungere som redningsbåd (Titaniculykken), Tivolibådene drevet vhja trykluft (fri for benzinos og motorlarm), lystavle, der kaldte bådene ind mm.. Ellehammer samarbejdede en overgang med Viggo Knuth, der formidlede adgang til finansiel støtte, der desværre blev Knuths ruin. Ellehammer gik fra projekt til projekt, hvor forretningsmodellen typisk var salg af patent og licens af produceret enhed. På den måde klarede han sig nogenlunde økonomisk i et halvt århundrede. En undtagelse her var produktion af en motorcykel, hvis dele alle var konstrueret af Ellehammer. Den producerede han i 200 eks. og senere i 1000.
  Forsøgte sig også med en lille let bil i 1910, men den kom ikke i produktion. Ellehammer udviklede en succesrig karburator, som forbedrede bl.a. Fordbilers ydeevne. Forsøgte at sælge patentet til Ford, der imidlertid ”stjal” ideen i USA, mens han dog fik solgt karburatoren til Ford biler i Europa og til DKW – senere Audi.  En anden succes var udvikling af pumper bl.a. en der kunne drives vhja en drivrem påsat Fordbilens aksel, men også større pumper til nødslukningsanlæg til skibe. De mest kendte opfindelser fra Ellehammer er inden for flyvningen,  hvor det lykkedes at konstruere en let motor (stjernemotoren), et styresystem med selvoprettelig evne samt en anvendelig vingeform.  D. 12.9.1906 svæver maskine og pilot 1, 5 fod over jorden over 42 m. Det er dog ikke godkendt som den første flyvning i Europa, da en franskmand fløj lidt før. Ellehammer var også en af pionererne inden for helikopterkonstruktionen, men heller ikke her den første. En del af Ellehammers mange opfindelser findes på teknisk museum i Helsingør. Et spændende foredrag om en fascinerende personlighed.
  /ref Karsten Hjelt
  Den 1. november 2018
  om: “ Amalienborg
  Besøg på Amalienborg Museum
  
  Vi blev vist rundt af en entusiastisk kunsthistoriestuderende. Amalienborg er skabt som led i Frederiksstaden, der skulle markere 300 året for den Oldenburgske kongeslægt i Danmark.
  Initiativtager var således Frederik d.5 – der ses til hest midt på Amalienborgpladsen – berømt statue udført af Saly. Det var grev Moltke, der stod for det organisatoriske og arkitekt Eigtved for byplan og bygninger. Adelen fik økonomisk fordelagtige vilkår for opførelsen af bygninger – et privilegium, der varede i 20 år. I 1794 brændte Christianborg slot, og på det tidspunkt var det blevet kostbart at besidde bygningerne, så kronprins Frederik (senere Frederik d.6) købte Amalienborg og omdannede det til royalt palæ. I dag udgør det et smukt hele med aksen til Marmorkirken, Amaliehaven og Operaen.
  
  Kronprinsen var den reelle leder af landet, idet faderen Christian d. 7 var psykisk syg og uegnet til at regere. Det er også årsagen til at arkitekt Harsdorff byggede en arkade mellem kronprinsens og kongens residenser, så kronprinsen i det skjulte kunne ”smutte over” til kongen og få de formelle underskrifter. I dag består Amalienborg af Christian d.7, Christian d. 8, Frederik d. 8 og Christian d. 9´s palæer. Museet ligger i Christian d. 8.´palæ og indeholder dele af den Glücksburgske kongeslægts private gemakker.  Museet viser således arbejdsværelserne for Frederik d. 9., Christian d. 9., Christian d. 10 og Frederik d. 8. samt dronning Louise (gift med Christian d.9) private stue og Christian d. 10 og dronning Alexandrines spisestue. Frederik d. 9´s arbejdsværelse var udsmykket med maritime billeder og en større pibesamling og klaver. Dronning Louises rum var spækket med nips og billeder af den store familie (Christian d.9 og dronning Louise børn blev gift ind i de europæiske royale dynastier (bl.a. England, Rusland) ligesom en søn blev konge af Grækenland).
  I Christian d.10´s spisestue og kontor udspilledes en stor del af påskekrisens drama (i 1920 – uenighed mellem konge og folketing om, hvor meget land Danmark skulle have tilbage fra Tyskland efter 1. verdenskrig). Der var en time sat af, så vi nåede herefter kun hurtigt at passere Frederik d.8 ´s arbejdsværelse.
  En interessant tur, hvor man fik opfrisket Amalienborgs konge – og bygningshistorie.
  /Karsten Hjelt
  
  
  
  Den 25. oktober 2018
  om: “ Afrika” 
  Ved: Holger Bernt Hansen
  Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden?”
  HBH´s viden og interesse for Afrika går tilbage til 60érne, hvor han underviste i 3 år på Kampala universitet i  Uganda. Senere professor ved Københavns Universitet med speciale i Afrikastudier. 22 år i Danidas bestyrelse heraf 12 år som formand. Afrikas udvikling i nyere tid kan opdeles i 3 faser.
  1880 til 1960. Kolinimagterne ”deler” Afrika ved en konference i Berlin med Bismarck som vært. Opdelingen var uden hensyntagen til stammer, sprog, historie og naturlige skillelinier. Her grundlagdes en del af de udfordringer som landene slås med i dag.
  1960- 90 ”Nationbuilding” – meget afhængig af bistand.
  1990 – … ”Second liberation”. Efter den kolde krigs ophør blev landene mere fritstillet til at søge alliancer og de fik adgang til det internationale system. Fokus rettedes mod øget privat engagement og reduceret statsindflydelse. Etablering af et civilsamfund med organisationer herunder fagforeninger. En demokratiseringsproces med valg. Der er nye aktører i verden – ikke blot de gamle kolonimagter – BRIC og MINT, Kina og Rusland mm.. Udviklingen har været vanskelig for mange lande og i 2000 betegnede ” The Economist” kontinentet som ”hopeless”. Det er gået frem siden og i 2010 var overskriften ” Africa rising”. Afrika er arealmæssigt det største kontinent. Der er store naturressourcer og et stort marked. Dertil kommer en kraftig befolkningsvækst. Sidstnævnte også problematisk – i 2013 var befolkningstallet 1,1 milliard. Det skønnes at stige til 4,2 i 2100 og dermed udgøre 35 % af verdens befolkning. Det lægger stort pres på udvikling af fødevareproduktion og skabelse af job. Og netop fødevareproduktionen er utilstrækkelig og ineffektiv i Afrika. Målet er således øget vækst, reduktion af fattigdom, øget uddannelse og øgede investeringer. Man søger at frigøre sig fra bistand. Desværre fortsat stor afhængighed af råvareproduktion uden forarbejdning af varerne. Der sker flere steder en vækst uden tilsvarende øgning af jobtal. En stor del af befolkningen er ung ( f.eks. Uganda ca. 50% under 15 år).Mange søger til byerne (man skønner at i 2050 bor 50% i byerne), hvor man søger at ”overleve”. Det kniber med arbejde. Denne kombination af mange unge arbejdsløse kombineret med en stor udbredelse af mobiltelefoner gør, at man meget hurtigt kan skabe ”opstande” – demonstrationer og uro. Endvidere basis for rekruttering til terrororganisationer, fundamentalisme (islam).  
  
  Kina er begyndt at investere i Afrika. Mens vesten stiller betingelser om demokrati, reduktion af korruption er Kina mere uforbeholden. Kinas interesse er langsigtet – en stor del af råvarerne til Kina´s produktion kommer fra Afrika og som nævnt er markedspotentialet stort.  I kølvandet er der bekymring for den indflydelse, som Kina kan få. Kan landene f.eks. ikke betale lån tilbage kan Kina bl.a. gøre udlæg i landenes naturressourcer.
  
  HBH kom også ind på migrationen til Afrika. Der er en rute fra Subsahara gennem Sahara  først og fremmest til Libyen. Europa står som det forjættede område – det kan unge bl.a. se på nettet. Flere går til under turen gennem Sahara end på Middelhavet. De unge støttes ofte økonomisk af familierne, der til gengæld håber på penge retur fra den migrerede. Penge sendt fra migranter til Afrika udgør mere end bistanden og private investeringer tilsammen ! Derfor har migrationen landenes stiltiende accept – samtidig reducerer det ungdommens pres på de hjemlige regimer. Den enkelte migrant har svært ved at indrømme sit nederlag og de problematiske forhold i Europa, og der er tendens til at man sender positive meddelelser til familien, der kan motivere yderligere migration. Tilbagekomst af migranten er også en stor udfordring såfremt vedkommende ikke har udfyldt de økonomiske forventninger og ”familieinvestorerne” ser deres penge tabt. Disse forhold har fået Europa til at revurdere relationen til Afrika – der er brug for en ”marshallhjælp” for at få yderligere gang i Afrika, så befolkningen ikke i desperation motiveres til at emigrere og landene kan komme i en stabil udvikling med muligheder for den unge befolkning.
  Et meget spændende og aktuelt foredrag.                                       
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  Den 18. oktober 2018
  WorkShop vedr. Foredrag og udflugter foråret 2019
  Indledningsvis blev der informeret om ændringer i klubbens styregruppe.
  Peter Skov overtager uformelt opgaven som næstformand. Formelt erstatter han Ebbe
  Taudorf fra den kommende generalforsamling.
  Jesper Kolding overtager også uformelt den tekniske styring som er nødvendig
  når vores møder gennemføres. Formelt erstatter han Niels Holten-Tinglev efter vores næste
  generalforsamling.
  Vores Workshop.
  Helge startede med at forklare proceduren fra A til Z. Proceduren fra ønsker til færdige
  aftaler med hver enkelt foredragsholder.
  Det var en anderledes dag for medlemmerne, fordi vi i fællesskab skulle lægge grundlaget for aktiviteter i første halvår 2019.
  27 medlemmer arbejde særdeles aktivt omkring 4 borde, som hver valgte en bordformand.
  Der blev arbejdet særdeles aktivt. Flere havde ikke tid til at holde pause. Arbejdet sluttede
  med, at hver bordformand oplyste de fælles ønsker i prioriteret orden, og alle forslag blev
  ført til protokols.
  Det totale indtryk er, at der blev skabt et godt grundlag for den kommende arbejdsproces.
  Ref: Helge Dissing
  
  
  
  
  
  Den 11. oktober 2018
  om: Demens
  ved: Connie Engelund
  
  Connie Engelund er sygeplejerske, nu pensioneret og konsulent i Alzheimerforeningen. CL har arbejdet på plejehjem med demente. CL redegjorde for stigningen i demens ( 85.000 i 16 og skønnet 123.000 i 2030) dog med den opløftende tilføjelse at stigningstakten synes i aftagen. Der er en kønsovervægt af kvinder. Demens skyldes en progressiv hjernelidelse med tab af færdigheder. Omfanget og udbredelsen afhænger af lokalisation og type. Alzheimer udgør 65%, Vasculær demens 17%. Øvrige former er demens ved Parkinson, Lewy Body (her ses synshalucinationer – lidelse primært lokaliseret til synsbarken i hjernen), frontallapsdemens. Sidstnævnte er særlig problematisk, idet frontallappernes funktion bl.a. er kognitiv dvs. overblik, eftertanke, hæmning af impulser. Disse patienter kan derfor komme til at gøre/sige problematiske, ukontrollerede ting.
  Det er ikke kun hukommelsen  – her navnlig korttidshukommelsen, der er påvirket, men også tale, forståelse, overblik, udførelse af praktiske opgaver, genkendelse, orientering, øget latenstid. Der kan forekomme humørsvingninger, irritation, påvirket følelsesliv. Dog også trods alt livsglæde, tilpassethed – især i den sidste fase. Den dementes adfærd spejler i høj grad omgivelserne – her har vi alle en opgave med at møde dem med forståelse, tolerance, tålmodighed, venlighed og gerne med godt humør. CL slog her et slag for at vi alle bør være demensvenner.
  CL forklarede om den intellektuelle og den følelsesrelaterede hukommelse. Sidstnævnte mere vedvarende. Det er en god ide at synge, danse, tale om tidligere liv/fortiden (huskes bedst) med den demente.
  Prognosen er dårligst jo tidligere sygdommen debuterer. Der er i dag medicin, der kan forsinke progressionen, men kausal behandling haves endnu ikke.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  
  Den 4. oktober 2018
  om: Jyllandsslaget.
  ved: Knud Jacobsen
  
  Jyllandsslaget fandt sted d. 31.5. – 1.6.1916 som led i 1.verdenskrig. Det er historiens største søslag med involvering af 250 skibe, hvoraf 25 blev sænket  – ca. 10.000 sømænd omkom.  Slaget stod mellem den engelske og tyske flåde. Englænderne havde lukket Tysklands adgang til søs ved at spærre kanalen og den nordlige del af Nordsøen. På de måde kunne Tyskland ikke få forsyninger af søvejen, hvilket var medvirkende til hungersnød i den tyske civilbefolkning under krigen. Tyskernes flåde må siges at være den mest effektive i dette slag vurderet ud fra faldne og sænkede skibe  – dette til trods for  at den numerisk var underlegen. Englænderne havde i øvrigt ved et tilfælde via russiske dykkeres fund af materiale fra sænket tysk krigsskib fået adgang til tyskernes signalkoder, hvilket var en stor fordel.  Foredragsholderen fortalte levende om slaget, så man nærmest fornemmede krudtrøgen, den ulidelige varme i kanontårnene og ved de kulfyrede dampmotorer i maskinrummet.  En af de militærtekniske årsager til tyskernes relative succes var deres formular for krudt såkaldt ”korditbrand”, hvor englændernes krudt havde en øget tendens til selvantændelighed.
  Endvidere var englændernes mandskab dårligere uddannet. De faldne ligger på kirkegårde etableret tæt på findestedet i Danmark, Norge og Sverige. Slaget fandt sted i Nordsøen – en del af det ud for Tyborøn, hvor der er oprettet ”Sea War Museum Jutland” , hvor en del effekter fra slaget kan besigtiges.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  Den 27. september 2018
  Om: Fremtidsforskning
  ved: Niels Bøttger-Rasmussen
  
  Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) i København er en uafhængig og non-profit global forsknings- og konsulentvirksomhed, grundlagt i 1969. Thorkild Kristensen var deres første formand. Niels Bøttger-Rasmussen er cand. Polit. og efter flere ansættelser i det private erhvervsliv blev han ansat på Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Når man skal forsøge at se ind i fremtiden, beskæftiger man sig blandt andet med Megatrends i nutiden, som f.eks. Dele økonomi, individualisering, kreative man og robotteknologi for at nævne nogle få af de trends der blev gennemgået.
  Mængden af informationer var overvældende og kan give anledning til mange uddybende foredrag. Gennemgangen var inspirerende og krydret med flere meget humoristiske lysbilleder, som understøttede budskaberne.
  Referent Ebbe Taudorf
  Den 20. september 2018
  Om: Mænd der mister
  ved: Mads Christoffersen
  Mads Christoffersen (MS) berettede om sin allerstørste livskrise, hvor han sank ned i et dybt sort hul, da hans kone igennem 26 års lykkeligt samliv døde af kræft. MS gennemgik hele sygdomsforløbet fra de tidlige symptomer til diagnosen blev stillet og det videre behandlingsforløb indtil døden.
  Han beskrev den rejse han havde været på for at komme videre og op og ud af mørket. Efter sin kones død mødte han en kvinde som havde mistet sin datter ved selvmord. Denne kvinde havde taget et aktivt valg. Hun følte at hun stod ved en skillevej – hun kunne enten vælge lysets vej eller mørkets vej. Hun valgte ”lysets vej”.
  MS prøvede først at få professionel psykologhjælp, men psykologen var bortrejst på ferie og kom først tilbage efter 3 uger. Da gik han i gang med at finde litteratur skrevet af mænd som havde mistet en kær. Der var ingen, men masser af bøger skrevet af kvinder om samme emne. MS satte sig for at skrive bogen: ”Mænd der mister”, som udkom for et par år siden. Det blev samtidig en personlig sorgbearbejding. I bogen beskriver han foruden sin egen historie om det smertelige tab af sin kæreste også 7 mænds historie der havde været ud for det samme. Han finder en påfaldende lighed imellem disse forskellige mænds sorgforløb.
  I figuren nedenfor er beskrevet de faser man bevæger sig ud og ind i, – gennem sorgperioden.
                                                                               Aktiv                                                                Troen/Religion
                                       ”Desperadoen”                                       ”Krigeren”
  Fortvivlelse ————————————————————————————————- Håb
                                        ”Offeret”                                                    ”Fatalisten”
                                                                               Passiv      
  Efter foredraget var der en meget livlig og udbytterig samtale om det at miste en man har kær.
  Ref: Ebbe Taudorf
  Den 13. september 2018
  Om: Mit arbejde i Afrika
  ved: Claudius Jensen
  Claudius Jensen (CJ) har i en periode på flere årtier arbejdet i flere lande i det sydlige Afrika. Udgangspunktet var uddannelse som lærer med speciale i fysik. Han har således etableret fysik undervisning ved flere skoler. Berettede om de ofte ret så primitive vilkår, som med opfindsomhed og teknisk snilde alligevel kunne danne baggrund for udvikling og god undervisning.  CJ medvirkede også til biogasanlæg og forbedring af toiletforhold. Desværre var det ikke altid, at løsningerne var langtidsholdbare, idet efterfølgere ikke besad samme egenskaber og herefter gik udviklingen i stå/ tilbage. Gav indblik i forhold med planøkonomi efter sovjetisk mønster, som absolut ikke fremmede udviklingen.
  Ref Karsten Hjelt
  
  
  
  Den 6. september 2018
  Nordisk Film
  Endnu en dejlig dag.
  Vi mødtes uden for porten til Nordisk Film i Valby, hvor Karoline tog imod os.
  Karoline var en guide, der var inde i sit stof, og var en kyndig omviser.
  Efter at have set en del gamle stumfilmklip fra Ole Olsens barndom og begyndende karriere som instruktør, fik vi en kavalkade af udklip fra gamle dage og frem til i dag.
  Siden Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Film i en mose i Valby, har selskabet i et over i helt århundrede bragt historier til live gennem levende billeder. 
  Ole Olsen var en ihærdig og fantasifuld underholdningsentreprenør, der havde øje for at kombinere den gode fortælling og de tekniske ny-skabelser, som begyndelsen af århundredet bød på i en ny industri – filmindustrien. Og da filmene var stumme, kunne de udbredes over hele verden på tværs af sprog. 
  Derefter gik vi over til lydstudiet, hvor vi fik grundig undervisning i, hvorledes man lavede lyd og eftersynkroniserede de forskellige optagelser fra locations i bl.a. Danmark og udlandet. En filoptagelse tager ca. 26 dage i gennemsnit fortalte Karoline, men herefter kommer så eftersynkroniseringen der, alt efter de originale optagelsers kvalitet kan tage længere tid.
  
  På Ole Olsens filmimperium, der nu er Nordik Film, har i tiden med stumfilmens dominerede markedet foran konkurrenter som Hollywood, siden skabt stribevis af folkelige succeser som Matador, Olsen Banden, Huset på Christianshavn og mange andre, og har også udruget mange af de talenter, der har sat deres præg på både dansk og international filmkunst. 
  Ref: Bent Høgsberg
  30. august 2018
  Om frivilligt, kulturelt arbejde.
  Ved: Kaj Elkrog
  Kaj Elkrog er fhv. direktør i Told/Skat. Kaj gennemgik sit liv som frivillig kulturelt “fyrtårn” i Rudersdal kommune
  • 1969-1989 var han medlem af Søllerød Sogns Menighedsråd, heraf 10 år som formand og ansvarlig for opførelsen af Søllerød Sogns Sognegård.
  • 1984-1998 var han formand for Teaterforeningen Søllerød Scenens Venner.
  • Fra 2000-07 formand for Kulturelt Forum for Søllerød. Ved kommunesammenlægningen ændret til Rudersdal Kulturparaply (nu fællesforening for kulturelle foreninger i Rudersdal kommune) som formand til 1.4.2016).
  • Initiativtager til de tre egnsspil, ”Fiskerkongen” (1993) ,” Hotel Holte”(1996) og ”Cirkus Koenig”(1999), samt “Tryllefløjten” (2007) opsat på Mantziusgården i Birkerød
  • Har gennem mange år arbejdet for et kultur/medborgerhus i Søllerød/Rudersdal kommuner. Delvist realiseret ved indvielsen af Mariehøj Centret i 2015.
  • 1995-2010 kystvandringer i Danmark. 
  Medforfatter til bogen ”Søllerød Scenen. Det nære teater. Deres teater” i anledning af teatrets 50 års jubilæum, til artikler til Søllerødbøgerne om Socialdemokratiets lokalhistorie; endvidere forfatter til artiklen ”Nærums Industrialisering i efterkrigstiden. Fra landsby til industriby i det 20ènde århundrede, Søllerødbogen 2015.
  Ref: Bent Høgsberg
  23. august 2018
  Om Politiskolen
  ved: Steen Skovgaard Larsen
  
  Politiet skal arbejde for sikkerhed og tryghed, men er borgerne mere utrygge end de har grund til at være?
  Med udgangspunkt i det aktuelle kriminalitets- og trusselsbillede satte Steen perspektiv på, hvad årsagen kan være og hvem der kan gøre noget ved det. Er politiet selv med til at skabe utryghed i samfundet, når de argumenterer for flere ressourcer? Hvilken rolle spiller politikerne, pressen og borgerne selv?
  Og så en tur ud i trafikken.
  Færdselssikkerhedskommissionen har et mål om, at antallet af trafikdræbte ikke overstiger 120 i 2020. Det er tvivlsomt om det mål bliver nået. Det er Sten Skovgaard Larsens opfattelse, at trafikkulturen er elendig, og at en dårlig trafikkultur skaber flere ofre. Det kan flere politibetjente ikke løse alene og er enig med færdselssikkerhedskommissionen i, at det er et fælles ansvar, at færdes hensynsfuldt i trafikken. Men man kan godt sige tingene mere direkte. Stens påstand var, at der er kommet flere dårlige bilister. Og når der så sker ulykker, er der travlt ved håndvasken.
  Med risiko for at komme salt i såret hos trafikofre og deres pårørende, vil udgangspunktet for dette tema være, at det ikke er vejret (og sjældent udefra kommende omstændigheder), men bilisterne der kører rundt og slår sig selv og hinanden ihjel  mente Steen – med de ulykkelige konsekvenser det har for mange familier.
  Ref: Bent Høgsberg
  
  
  
  16. august 2018
  Om seniorrådet
  Ved: Ib Hedegaard Sørensen
  Ib Hedegaard Sørensen Formand for Seniorrådet Rudersdal.
  Ib gik på pension som Kammerherre og oberst fra jobbet som chef for Gardehusarregimentet i 2009. Han blev samtidig præsident for Danske Gardehusarforeninger, som er paraplyorganisation for 11 foreninger med i alt 1300 medlemmer fordelt over hele landet. Det var frivilligt arbejde!
  I foreningernes regi lavede Ib kurser for traumatiserede veteraner, som havde vanskeligt ved at komme ud af deres ”adrenalinkick”. Han har også en aktiv periode i Rotary, som er et fint eksempel på frivilligt arbejde, dels som præsident for sin klub, dels som vicepræsident. I Rotary tog Ib initiativ til at reaktivere netværksideen og søgte at skabe et erhvervsnetværk for medlemmerne i 10 klubber nord for København, men rotarianerne mistede interesse, på trods af megen interesse fra erhvervsaktive. Dermed sluttede Ibs interesse for det arbejde. Den fineste udfordring som frivillig modtog Ib med udnævnelsen til kammerherre.
  
  Heri ligger bl.a., at kammerherrerne er til rådighed forHofmarskallatet til opgaver efter behov. I 2017 blev han opfordret til at lade sig opstille til valget til Seniorrådet i Rudersdal – et upolitisk råd, som har til opgave at rådgive Kommunalbestyrelsen i anledninger, der vedrører seniorer i kommunen. Han blev valgt sammen med 8 andre kandidater ud af en samlet gruppe på 16.
  Seniorrådet arbejder med Økonomi, tanker om plejehjem, Trafik & tilgængelighed, Demens, Sundhed & forebyggelse, IT & kommunikation. og endelig et madpanel, som følger med i, hvorledes kosten er for vores ældre medborgere i kommunens institutioner.
  Resultaterne offentliggøres på Seniorrådets hjemmeside og i lokalpressen, og generelt nævnte han, at underernæring, manglende energi, ringere livskvalitet, og vanskeligheder ved at modstå sygdomme, alle er udtryk for en negativ spiral.
  Derfor opfordrede han på en elegant måde medlemmerne til at gå aktivt ind i hjælpearbejdet. F. eks mangler Rudersdal kræfter til at danne et Hospice, og han vil også gerne tættere på ældre for at undgå, at de bliver anonyme.
  Der er specielt brug for frivillige med en juridisk baggrund – specielle evner til kommunikation – og gode baggrunde omkring sundhed.
  Alt i alt var det et godt og særdeles indholdsrigt foredrag, og når vi dømmer efter antal spørgsmål var det tydeligt, at medlemmerne fik meget inspiration med hjem. Flere fik udleveret visitkort og viser sikkert interesse for aktivt arbejde.
  Referent: Helge Dissing
  Sommerferie 
  31. Maj 2018 
  Afslutning af forårets aktiviteter – Sommerferie til 16. august 2018
  Rundvisning på Frederiksborg slot med efterfølgende frokost på Restaurant Leonora
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  Foto: Bernard Hoch
  
  
  
  24. Maj 2018
  Den Aldrende hjerne.
  Ved Ellen Garde.
  Der var talstærkt fremmøde til forårssæsonens sidste møde. EG forsker i hjernes funktion og anatomi med fokus på MR skanning. Hjernen er et sultent organ – bruger ca 15-20 % af energien. EG indledte med at konstatere at vi bliver ældre og ældre, Antallet af 100 – årige er steget markant. Dog er der massiv overvægt af kvinder (faktor 6 flere). Det skyldes formentlig tidligere livsvilkår. I dag er livsvilkårene for mænd og kvinder ikke så forskellige, så i fremtiden vil denne forskel formentlig udjævnes. Vi fødes med en overvægt af hjerneceller (neuroner) – grå substans. Den hvide substans er forbindelsessystemet mellem neuronerne og de stiger i omfang og topper i ca. 40 års alderen. Aldring manifesterer sig meget forskelligt hjernemæssigt. Det er vigtigt at holde sig i gang intellektuelt, men også fysisk, idet særligt hjernens blodforsyning skal være intakt. Søvn og den rette kost har også stor betydning. Netværk/samvær med andre er vigtigt for hjernens trivsel. EG refererede et studie over 3mdr. med 2 grupper, hvor den ene var aktivi socialt og den anden mere passiv –  hjernen viste positiv udvikling i den første gruppe. Forsamlingen og foredragsholderen blev enige om, at klubber som Hemingway klubben gjorde sit til at holde hjernerne i gang.
  Foredraget var velillustreret og EG er en rigtig god formidler.
  /Karsten Hjelt
  
  
  3. Maj 2018
  Sønderjylland en særlig landsdel
  ved: Peter Veltzé og Erik Adolphsen   
  eter Weltzé
  Mødet startede med sangen ”Det haver så nyligen regnet”. Begge foredragsholdere havde rødder i Sønderjylland.
  PV trak historien op fra 7. århundrede med Hedeby og  Kovirke –senere Danevirke til 1864, hvorefter EA tog over. Landsdelens store betydning for Danmark spejler sig i fundet af nationalklenodiet Guldhornene i Galdehus ved Tønder. Området er Danmarks eneste landegrænse mod kontinentaleuropa, og det præger historien.
  I 1460 blev Ribedokumentet formuleret hvorefter Schleswig Holsten skulle være ewig ungedelt. Det dokument lagde kimen til stridighederne i 1. og 2. slesvigske krig. Efter det tyske nederlag i 1806  til Napoleon voksede den tyske nationalisme og senere i 1840 blev Holsten medlem af det  tyske forbund. Preussen med Bismarck i spidsen blev den fremmeste magt i det tysktalende Europa efter militær sejr over Østrig i 1866.
  Erik Adolphsen
  I 1864 fredstraktaten var der adgang for indbyggerne i Sønderjylland (Nordslesvig) at stemme sig hjem tilbage ved en folkeafstemning, men en sådan blev forhindret af Preussen. Danskerne blev på mange måder undertrykt under den tyske dominans. Hvis man sendte børnene til danske skoler risikerede forældrene at miste opdragelsesretten til børnene, der kom i pleje hos tysktalende, dansk presse blev undertrykt, danske forsamlingshuse lukket, det var forbudt at skilte med de danske farver. Sønderjyderne var tvunget til militærtjeneste. Ved skoleloven i 1888 var undervisningssproget tysk. For at bevare det danske sprog stiftede sønderjyderne i 80érne sprogforeninger – man samledes på Skamlingsbanken. I 1.verdenskrig var 30.000 sønderjyder i felten – 5000 døde. Ved krigens afslutning fik den danske sønderjyske politiker HP Hansen tilsagn fra rigsdagen i Berlin om en afstemning om tilhørsforholdet for sønderjyder. Zone 1 sydlige linie svarer til nuværende grænse. Her stemtes en bloc – 75% stemte for Danmark. Zone 2 stemte kommunevis. 75% for Tyskland herunder også Flensborg.
  Efter 2. verdenskrig formulerede en gruppe fra det tyske mindretal i Danmark 4 punkter der kendetegner et velfungerende mindretal: anerkender grænsen, loyal overfor værtslandet, demokratisk sindelag, ophører med historiske stridigheder. Disse gælder stadig og karakteriserer de respektive mindretal nord og syd for grænsen.
  Ref. Karsten Hjelt
  
  
  26. april 2018
  “Mit liv som flygtning”
  Ved: Bernard Hoch
  Det var Bernard Hoch´s andet foredrag over samme flygtningetema. Det første foredrag beskrev baggrunden for immigrationen fra Polen. Aktuelle foredrag omhandlede tilværelsen i Danmark. For at få tilladelse fra Polen til at forlade landet måtte BH underskrive erklæring om, at han var zionist. Han vidste knap, hvad det betød – men det fandt han også underordnet for det vigtigste var at komme væk fra Polen, hvor han som jøde oplevede at være uønsket.
  Senere efter Østblokkens sammenbrud blev SB (Polens Stasi) arkiver åbnet og heri kunne han se, at han optrådte som aktiv konspirator mod den Polske kommunistiske stat. Han havde på ingen måde været aktiv i modstanden, men havde da nok ytret kritik i privat sammenhæng.  Det forekom BH at den kommunistiske stat blot selv skulle have et alibi for at stemple ham og i mangel af reelle fakta, fabrikerede de dem selv. D. 15.6.71 ankom BH sammen med sin kone til Københavns hovedbanegård, hvor de blev vel modtaget af politiet. Efter ophold på flygtningepensionat valgte BH og familie at flytte til Århus, idet de ville gøre alt for en hurtig integration dvs også undgå andre polakker og fokusere på danske relationer. Dansk flygtningehjælp (etableret i 1956 i forbindelse med Ungarnskrisen og immigration herfra)  stod for støtten til familien. Fam. fik 6 mdr.´s sprogkursus og fik kontakt til dansk familie i Århus, hvilket var en stor støtte. De er i dag nærmest integreret i denne familie –  kommer sammen ved alle mærkedage etc..
  I Århus fødtes deres datter. De valgte at tale polsk til hende, så hun ikke blev påvirket af deres polsk-danske accent, men i stedet i institutionen (vuggestue – børnehave) fik den sprogligt ”rigtige vare”. Det viste sig da også at være en god disposition. BH var i Polen uddannet gymnasielærer i kunsthistorie. Han fik kursus på Holbæk kunsthøjskole. Imidlertid var der ikke arbejdsmuligheder inden for det ”kunstneriske”. BH kom i arbejde på et lager i Århus og hurtigt spottede arbejdsgiveren, at evnerne rakte et godt stykke over det niveau. BH avancerede inden for ventilationsbranchen til indkøbschef i et stort firma. Forinden havde han suppleret sin uddannelse og målrettet den til de kommercielle opgaver, han skulle løse.
  BH kom ind på de kulturelle forskelle. Polen er et grundfæstet katolsk land og porno´en som florerede i Danmark på det tidspunkt var lidt af kulturchok. Inden for mad var rugbrød, marineret sild, flæskesteg med svær ( i Polen brugte man grisens hud til læder i sko), brun sovs og røde pølser mm. helt nyt. Også de danske skikke var på en række områder anderledes: tak for sidst, tak for mad, svar udbedes senest den … ( I Polen lavede man altid rigeligt mad så man var sikker på, at der var nok hvis alle og endda hvis lidt flere kom), hvad spiser man først og hvad sidst, tilbehør til retterne og dækketallerkner, bordplan, jantelov og hygge.
  15.6.77 blev BH dansk statsborger. Gennem flere år blev han imidlertid afvist af de Polske myndigheder, der ikke ville give indrejsevisum. Det viste sig, at det skyldtes ovennævnte stempling som ”konspirator” i SB´s arkiver. Det ophørte med Østblokkens sammenbrud og Polens indgang i EU, så nu kan BH frit besøge sin familie i Polen.
  BH krydrede foredraget med et stort billedmateriale. Endnu et spændende foredrag beskrivende en flygtningehistorie, hvor allerede 1. generation med succes etablerer sig i Danmark og meget hurtigt går fra at være bidragsmodtager til at være bidragsyder til samfundet.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  17. april 2018
  Byvandring i København
  Ved: Torben Frandsen
  21 var mødt op til en rigtig herretur i København. Vi mødte vores guide Torben Frandsen foran Københavns Byret kl. 10.
  Solen strålede fra en blå himmel – Torben var i hopla og øste af en fantastiks viden om historiske og saftige ” røverhistorier” samtidig med, at han viste rundt i den indre by.
  Det var overraskende at høre hvor meget alkohol betød – selv i finere kredse, og måske endnu mere overraskende hvordan prostitution var betydningsfulde indtægtskilder. Flere spændende eksempler er finansieret på denne baggrund..
  Han fortalte om bødler og straffemetoder, som blev gennemført for nogle spøjse forseelser. Lige fra forsøg på at smugle pølser fra landet og ind til byen – bordelpiger, som ikke artede sig på den rigtige måde, og om mulighed for skilsmisse hvis manden ikke var tilstrækkeligt udstyret.
  Jo – det var sandelig en herretur, som ikke havde sarte sjæle,
  Ref: Helge Dissing 
  
  
  
  12. april 2018
  Fra Jagerpilot i 1952 til officer
  Ved Morten F. Jørgensen
  Dagens foredrag var en fortælling om det Danske Flyvevåben og uddannelsen af dets piloter fra en længst forgangen tid. Noget som man normalt kun kan læse om i historiebøgerne. Og dog der står løjtnant og jagerpilot M.F. Jørgensen lyslevende foran os iført sin flyverjakke med flyveremblem og hjelm med visir fra 1953 tyggende på tyggegummi som man gjorde i 50erne – men han er ikke i tyverne – men 88 år gammel ”and still going strong”.
  Det blev en meget spændende livsvandring fra fødslen på Als til pilotskolen i Værløse 1951, hvor 4 ud af 8 flyverkadetter bestod prøven og blev sendt videre til USA for at uddanne sig til jagerpilot i 1952. Uddannelsen startede på Marana Air Base og fortsatte på Williams Air Force Base for advanced training begge beliggende i Arizona. Til sidst blev han overført til Luke Air Base, hvor han lærte at bruge jagerfly som kampvåben. Da han var udlært, gik turen med tog til New York, hvor han blev udnævnt til løjtnant i det danske flyvevåben. Som løjtnant rejste han på 1. klasse med skib hjem til København via Bergen.
  Foredraget var ledsaget af sort hvide billeder og farvebilleder taget først i halvtredserne – blandt andet med motiver fra de lufthavne, hvor han havde modtaget træning og af de fly han havde fløjet. Vi fik et levende indtryk af livet på luftbaserne og fritidslivet for de unge ludfattige flyverkadetter fra en længst forgangen tid. Et meget spændende og informativt foredrag.
  Ref:: Ebbe Taudorf
  22. marts 2018
  “Flygtning i Danmark”
  ved: Bernard Hoch
  
  BH havde så meget spændende og interessant at berette at foredraget blev delt i 2. Den første fandt sted i dag og omhandlede baggrunden for BH´s flugt til Danmark.
  Den næste beskriver tilværelsen som flygtning i Danmark.
  
  BH flygtede som 24-årig (1971) sammen med sine forældre til Danmark fra Polen. Baggrunden var en hetz mod jøder iscenesat af kommunistpartiet for at aflede opmærksomheden fra den egentlige årsag til uro i Polen – utilfredshed med det kommunistiske styre og de facto besættelse af landet fra Sovjet (i BH´s by Legnica var udstationeret ca. 50.000 russiske soldater!). Uroen startede i studenterkredse i 68. Gnisten var et teaterstykke fra czartiden, hvor den russiske undertrykkelse af Polen blev illustreret. Året inden i 67 havde de arabiske lande lidt et forsmædeligt nederlag til Israel i 6 dages krigen. På det tidspunkt havde Sovjet militær indflydelse på de arabiske lande i form af rådgivere og levering af militært udstyr. Så det var indirekte også et nederlag for Sovjet. Den polske regering (præsident Gomulka) hævdede i bedste løgnagtig propagandastil, at det var zionistiske kræfter, der stod bag uroen i Polen. Hos mange polakker antændte det et latent jødehad. Livet blev meget vanskeligt for jøder – BH illustrede det med, hvor vanskeligt det var for hans fars kolonialforretning at klare sig. Kunderne blev væk og leverancer vanskeliggjort. BH viste en dansk produceret film om problemstillingen. Her fortæller en flygtning, hvordan kammerater trak sig tilbage fra ham etc.. I perioden 69-73 ankom 2500 jøder til Danmark, der på det tidspunkt havde en helt åben, liberal flygtningepolitik. BH kom også ind på jødernes historie i Polen. Der har altid været tendens til jødeforfølgelser såkaldte progromer, der kunne blusse op – nogle gange iscenesat af magthavere som afledningsmanøvre (jøderne blev prügelknaben). Før 2.verdenskrig boede den største jødiske befolkning i Europa i Polen (3 millioner). De udgjorde 10% af Polens befolkning. Koncentrationslejrene og flugt reducerede antallet til 300.000 (10% tilbage). Pga forfølgelse (progromer) i efterkrigstiden flygtede yderligere 270.000 (mange til Israel) og i slut 60´erne var der ca. 30.000 tilbage, hvoraf hovedparten flygtede i forbindelse med forfølgelsen i 69-73. Ikke alle polakker er antisemitter. Under krigen reddede BH´s forældre livet ved at være stuvet sammen i et rum under grisestalden hos en bondefamilie i 2 år! På det tidspunkt var de dødsstraf for at hjælpe jøder !
  Dagens foredrag var en spændende og medrivende fortælling, der belyste nogle af de mørke sider af menneskets handlinger, når det gælder ”fremmede” – de der ikke er præcis som flertallet. Det illustrerede også, hvor let det er for manipulatorer at få folk til at tro på løgne. Paralleller til dagens begivenheder ligger lige for.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  22. marts 2018
  Hvorfor læser vi?
  ved. Lars Tonnesen
  LT´ s baggrund er først og fremmest en indgående interesse for litteratur. Var som barn en udpræget læsehest, hvilket siden materialiserede sig i uddannelse som cand. Mag. i dansk og mange års virke som dansklærer på Birkerød Gymnasium. Siden rektor for Østre Borgerdyds gymnasium, hvor han fastholdt  aktiv undervisning om end i mindre omfang.  Fortsat aktiv som underviser bl.a. på Folkeuniversitetet. Læsningsfrekvensen stiger med alder og uddannelsesniveau. Dog med kvinden i førertrøjen. LT kom ind på de mange former for læsning: først og fremmest den klassiske form som bøger, siden digitalisering og lydbøger. Herefter kom billeder ind som supplement til fortællingen. Udbuddet er enormt via TV, Netflix, HBO etc.. Oprindelig var læsning præget af at være privat – læser og forfatter i rum sammen. I dag foregår det også i sociale netværk – facebook bl.a. Motiv for læsning kan være underholdning, opnåelse af viden, æstetiske (f.eks. digtning) eller eksistentielle behov. LT beskrev den japanske specialitet Haiku digte, der er sproglige koncentrater, hvor læserens fantasi bygger videre på ordene. Nylig videnskabelig undersøgelse publiceret i det højt ansete naturfaglige videnskabelige tidsskrift Science viser, at vi efter blot 10-15 min læsning af kvalitetslitteratur f.eks. Dostojevskij fik øget indlevelsesevne og empati. Der er således mange gode grunde til at fortsætte med at læse god litteratur!
  
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  15. Marts 2018
  BUM – Percy van Halling Koch
  ved: Bent Høgsberg
  BH havde mødt Percy von Halling Koch (1914-92) alias BUM flere gange og havde sammen med Gorm (Hans-Georg Møller) lavet en kortfilm om ham.  BUM var en farverig iværksætter og ”styrvolt”. Gik ud af 3. mellem og stak til søs som telegrafist. BUM var selvlærd med et ukueligt gåpåmod. Blev en  landskendt  figur, idet hans nøgne kontrafej kunne ses som ”Samarinmanden” (en reklame for Samarin, der var lindrende medicin mod mavesurhed – et genialt billede af Rigmor Mydtskov, idet han selv udstråler en lysende kontrast til mavesurhed !) i det offentlige rum i 60érne).
  Han havde sans for kvalitet og design uden selv at udøve kunsten, men fik tiltrukket dygtige kunstnere (bl.a. Nana Ditzel, Gunnar Aagaard Andersen, Eva og Niels Koppel) til design af tekstiler til firmaet Unika Væv (1952)  og senere Kvadrat. Gik i produktionen fra kunsthåndværk til industriel fremstilling i samarbejde med Mads Eg Damgård. BUM var en ener, hvilket bevirkede at samarbejdsrelationerne ikke holdt så længe. Blev i 1963 fyret af Mads Eg Damgård. Det slog ham ikke ud, idet han igen ”poppede op” med etablering af ”Halling Kochs Designcenter”, hvor Nana Ditzel kreerede møbelstof til serien ”Hallingdal”.  Han var hele livet et glad legebarn med hang til fart, fest og farver – hurtige biler, motorbåde, men også sejlads sommer og vinter (isbåd). En signatur for ham var i øvrigt motorcyklen, som var hans foretrukne transportmiddel, når han skulle rundt til kunder. Længe før Jakob Haugård spøgte han med politik  med stiftelsen af partierne ”det dumme svin”, ”forståelsespartiet” og sidst ”forlystelsespartiet”. Han havde flere ”bon mot” er – ”grin for fa´n – smil  for fa´n”. Til kunderne af hans tekstiler sagde han ærligt : ”det falmer med garanti”. Det gjorde han ikke selv – var til det sidste en farverig og spændende person. Fik Nationalbankens pris på 50.000 for hans erhvervsindsats.
  /Karsten Hjelt
  
  
  
  8. Marts 2018
  Lesotho 
  ved: Ib Frausing
  IF fortalte først om sin opvækst i København og siden på Vallø slot, hvor familien drev slotskroen. Den skoletrætte IF fik tilbudt murerlærlingejob af den lokale mester. Det passede ham godt med arbejde i det fri. IF dyrkede også rosport. Siden blev IF uddannet bygningskonstruktør. IF´s interesse for U-landsarbejde startede på en af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejdslejre i Irland, hvor IF hjalp til med at udbedre en børnelegeplads. Herefter beskrev IF sit arbejde som ulandsfrivillig i Lesotho – en lille selvstændig stat lokaliseret inde i Sydafrika. Lesotho er på størrelse med Jylland, bjergrig med højder fra 1400 – 4000 m og en befolkning på ca 2 millioner. Et fattigt land. IF´s opgave var at udbedre ca 40 sundhedsklinikker lokaliseret ude på landet. Det skete ofte under vanskelige og primitive forhold bl.a. pga en vanskelig infrastruktur med dårligt vejnet og derfor logistiske besværligheder. IF gav et godt indblik i de udfordringer arbejdet medførte og hvor berigende det havde været for et ungt menneske at være med i projektet iøvr. sammen med flere andre u- landsfrivillige bl.a. fra Danmark. IF var i 2009 sammen med sin kone taget tilbage for at gense Lesotho og nogle af de steder han havde arbejdet. Foredraget var velillustreret med billeder fra det smukke, bjergrige og naturmæssigt barske land.
  Ref:/Karsten Hjelt
  
  
  
  1. Marts 2018
  Hemingways liv
  ved. Bo Tao Michaelis
  Hemingways betydning for europæisk litteratur har været ganske betydelig. Han regnes fortsat for en af USA største forfattere.
  Hemingway havde et meget spændende liv. Han nåede at være med i 5 krige og være gift 4 gange. Han var antiamerikansk (Nord Staterne) og boede fra 1940 i Havanna Cuba indtil sin død 1961.
  Den roman der medførte et litterært gennembrud var: ”Solen går sin gang”. Den er samtidig en nøgleroman i Hemingways forfatterskab. Herefter fulgte ”Farvel til våbnene”, ”Døden kommer om eftermiddagen” (om tyrefægtning), ”Hvem ringer klokkerne for”, ”Den gamle mand og havet” og mange flere.
  Hemingway fik Nobelprisen i litteratur 1954.
  Hemingways familie var plaget af depressioner og selvmord. Således begik hans far, søster, og søn selvmord. Hemingway led af bi polær lidelse. Fra 1940 til 1961 udviklede han stigende alkoholisme og hans psykiske lidelse blev mere fremtrædende. Han skød sig med en af sine jagtrifler i 1961.
  Det var en meget fængslende fremlæggelse af dagens emne med talrige spændende anekdoter. Tiden forsvandt så hurtigt og mange af os tilhørere kunne godt have fortsat mange timer endnu.
  Ref. Ebbe Taudorf
  
  
  
  15. februar 2018
  Læge uden grænse
  Ved: Søren Jepsen
  
  Som ung medicinstuderende fik Søren Jepsen udrejselængsel. Han købte derfor en brugt Tanus varebil, som var indrettet til at sove og lave mad i. Som nygift tog parret på en  ”dannelsesrejse” som gik i 1964 gennem Tyrkiet, Persien og videre af samme rute som Alexander den Store var draget til Indien. Beskrivelsen af denne årelange rejse igennem Indien blev krydret med mange spændende anekdoter og billeder.
  Tilbage i DK færdiggjorde SJ lægestudiet, som han i alt havde været 10 ½ år om. SJ er meget imod vor tids stramme økonomistyring blandt andet Fremdriftsreformen for studerende. SJ mener det er vigtigt at man under studiet også får lejlighed til at modnes som menneske ved blandt andet at have mulighed for at rejse ud og møde fremmede kulturer.
  Som ung læge mente SJ at han kunne udrette mere i ulandene end i DK. Det blev til 4 års arbejde som læge i Liberia i byen Buchanan lige ud til kysten. Her startede han et børnevaccinationsprogram og fik kortlagt de mest alvorlige sygdomme hos stedets børn.
  Dette har været grundlaget for resten af SJ’ faglige liv. I Danmark uddannede han sig indenfor infektionssygdomme og blev afdelingschef på Statens Seruminstitut. Titlen på foredraget sigter til at SJ har rejst overalt i verden undtage i Grønland og Antarktis. Han har arbejdet for Danida, UNDP og EU.
  Ref: / Ebbe Taudorf
  
  
  
  15. februar 2018
  Arveret
  Ved: Advokat Jane Heller
  
  Arveloven er sidst ændret i 2008, hvor ægtefælle blev stillet stærkere. Jane Heller definerede hvem er arving, beskrev forhold ved at sidde i uskiftet bo, testamente, tvangsarv, friarv mm.. Der er 3 arveklasser. Adoptivbørn adopteret før 1973 er underlagt særlige regler. Efter 1973 er de sidestillet med biologiske børn. Tvangsarvinger er ægtefæller, børn og børnebørn. Ved fælleseje har man ret til at sidde i uskiftet bo, mens der skal skiftes ved særbørn, dog kan man her merbegunstige ægtefælle, så denne kan beholde 15/16 og kun skifter 1/16 med særbørn i første omgang. Dog er det for det meste rimeligt at indføje kompensation ved egen død. JH kom også ind på regler for samlever, der kan arve ¾ ved udvidede samleverregler. Slægtninge bortset fra ægtefælle beskattes med 15%, mens ikke-slægtninge skal aflevere 36.5%. Man kan båndlægge udbetaling af arv til børnebørn og også specificere begrundelse for udbetaling – f.eks. udbetaling ved alder 20 år til udg. i forbindelse med studie etc.. Man kan pege på bobestyrer i testamentet, hvis ikke udpeger skifteretten en bobestyrer. Udbetaling af pensioner går til ægtefælle med mindre andet er beskrevet i testamentet feks. børn mm.. Der var en del spørgsmål efter foredraget, hvor flere nævnte fremtidsfuldmagter til brug for det tilfælde, hvor man bliver ude af stand til selv at tage vare på sine midler – f.eks. ved demens. En lille praktisk information: ved død lukker banken konti indtil de har fået information fra skifteretten. Vores lokale skifteret ligger i Lyngby og der havde man ´heldigvis speedet behandlingen op, så ventetid er 1-2 uger p.t. mod tidligere 2-3 mdr..
  Ref: /Karsten Hjelt
  
  
  
  8. februar 2018
  Grønland I gamle dage.
  Ved: Peter Veltzé
  
  Peter var fuldmægtig og siden ministersekretær. for Knud Hertling i Grønlandsminsteriet. Har således boet og rejst i Grønland gennem flere år i 60erne og 70 erne. Ydermere lærte PV sig grønlandsk, hvilket faciliterede dybere kendskab til landet/kulturen. PV ridsede historien op med indvandring nordfra først af Dorset (Tornit) folket (4000 år siden), hvis kultur var baseret på rensdyr. Siden kom inuitter – ligeledes nordfra via Beringsstræde over nordlige nuværende Canada til Grønland, hvor de koloniserede både øst og vestkysten. PV havde været i midtrusland (Krasnojarsk) og der oplevet at det lokale mongolske sprogs udtale mindede meget om det grønlandske ligesom enkelte ord – en supplerende underbyggelse af inuitternes afstamning fra sibiriske mongoler). I 1200 tallet kom nordboerne (Erik den røde), der koloniserede den sydlige vestkyst. Der eRr vidnesbyrd om nordboer i perioden 980-1530 – de kom helt op til Upernavik. Det skønnes at ca 6000 nordboere boede i Grønland. I 1700 tallet kom hvalfangere i store tal – i 1777 sad ca 100 hvalfangerskibe fast i storisen !. Siden kom missionærerne (Hans Egede i 1721) og også herrnhutter. Foredraget blev ledsaget af film fra PV´s rejser og afspilning af trommedans og sang af Angakoq (inuit åndemaner – sjaman). Filmen viste grønlændervending i kajak og PV kom ind på dragterne (kvinde og mands) og også den specielle dragt til kajak. Endnu et spændende foredrag baseret på personlige iagttagelser og erfaringer.
  Ref. /Karsten Hjelt
  
  
  
  1. februar 2018
  Billedforedrag om Rudersdals grønne områder
  Ved / Christian Mørup Jensen
  
  Oplev naturen i din nærhed.
  CMJ er uddannet landskabsarkitekt og i NF´s lokalbestyrelse. Vi fik en velillustreret gennemgang af de mange flotte og tilgængelige naturområder i vor kommune, som bl.a. skyldes lov af 1936 om fredning af de disse områder i Nordsjælland. Foredraget var en naturvandring langs en 25 km lang stirute i periferien af kommunen, der førte os igennem vaserne ,Furesøen, Mølleåen, Kikhanerenden, Høje Sandbjerg, Rudeskov, Femsølyng og ned til Sjælsø. CMJ berettede om et initiativ fra NF om at fortsætte stien, så ringen sluttes. Der skulle være realistiske muligheder for, at det lykkes inden for de næste par år. Endelig inviterede CMJ til dannelse af en undergruppe i klubben med fokus på ture i vor smukke natur. Medlemmerne får tilsendt kort over den beskrevne rute (email) samt tilmeldingsvejledning til undergruppen.
  Ref./Karsten Hjelt
  
  
  18. Januar 2018
  Besøg i Operaen
  Vi mødtes 9.45 i operaens aula under de farvestrålende lysskupturer  der måler 3 meter i diameter og er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliason, og hvorfra der var udsyn til aksen – Amalienborg – Marmorkirken. 
  Lars Halby, er ikke en hvilken som helst omviser, da han er indbegrebet af en operaformidler. Han har været opera formidler og rundviser i Operaen i adskillige år, og han har derudover været knyttet til adskillige andre teatre Han er et vidende menneske med god humoristisk sans. Vi fik en spændende tur rundt i den kolosalt store bygning. 
  Operaen er tegnet af Henning Larsen og med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, mæcen og bygherre. Opførelsen, der tog 3 år, var ikke uden problemer.  Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat.  ”Kølergrillen” ”Brødristeren” og hvad den store krumme glasfacade bliver kaldt var ikke Henning Larsens kop te.
  Lars fortalte om operaens tilblivelse og dens udfordtringer.
  Vi fik indblik i de komplekse procedurer der hersker ved tilrettelæggelse af en operas opsætning. Der går let 3 år fra den første skitse og ide opstår til publikum lukkes ind til den første forestilling.
  Kulisser skal fremstilles eller rekvireres fra andre teatre i verden. 
  
  
  I forhold til bygningens størrelse – ca 41000 kvm –  er tteatersalen og ilskuerarealet forholdsvis beskeden. Det er de store bagved liggende værksteder, kunstnergarderober, øvelokaler m.v. der optager pladsen.
  .
                                              
  Vi kom til sidst ind på takkelloftet, der er husets lille og eksperimenterende scene.
  Alt i alt en fremragende rundvisning 
  Ref./Bent Høgsberg     
  
  
  11.Januar 2018
  Emne: Kunstig intelligens.
  ved: Sven Kolstrup.
  SK er uddannet cand merc med bifag i IT. Har således været med fra starten inden for IT. Været ansat i flere firmaer med hovedområde inden for IT  – de sidste 18 år i IBM. Nu selvstændig. SK tog os igennem IT udviklingen fra Turingmaskinen over Deep purple,Watson og Alphago. Datamængden udvikler sig eksponentielt, og vi er nu i starten af kurvens stejle del. Data om forbrugere og deres adfærd er en økonomisk guldgrube og stærkt eftertragtet af firmaer til brug for målrettet marketing/salg. Området er i vid udstrækning det ”vilde vesten”, hvor de toneangivende firmaer sætter dagsordenen og lovgivning, den demokratiske indflydelse halter bagefter. SK beskrev de 3 former for kunstig intelligens: smal, generel og super. Sidstnævnte med en IQ milevidt højere end homo sapiens og værende i stand til at reproducere sig selv og selv videreudvikle. Den udbredte viden om vores liv som findes i de utallige elektroniske registreringer af vores aktiviteter kan bruges gavnligt og skadeligt for menneskene. Eks på det første er udvikling inden for robotter, søgemaskiner til gavn for administration, transport (selvkørende biler), jura, medicin etc.. Bagsiden er de etiske udfordringer f.eks. i diktaturstater, hvor ”big brother watches you” har fået en hel anden dimension.
  Et godt, tankevækkende og også noget foruroligende foredrag.
  Ref.: Karsten Hjelt
  14.December 2017
  Julefrokost
  
  
  
  07.December 2017
  Nelson Mandela. 
  v/Flemming Vestergård.
  
  Flemming var (som mange andre) fascineret af Nelson Mandela´s liv og gerning. Ud fra biografier – særlig Richard Stengel´s biografi baseret på 3 års dialog/samvær med NM- og via citater fra NM´s mange taler/ udtalelser – beskrev FV høvdingesønnen, ANC lederen, 27 års fangen i Robben Island, præsidenten Nelson Mandelas liv og store betydning for overgangen fra hvidt apartheidstyre til demokrati i sydafrika. Man kan ikke andet
  end beundre den store psykiske, åndelige styrke, det har krævet at tilgive sine massive undertrykkere og både i praksis og teori være hele sydafrikas præsident. FM kom ind på NM´s ledelsesstil, der udsprang af den fremgangsmåde han havde observeret i sin hjemstavn, hvor den lokale høvding gjorde meget ud af at høre alle involverede parter inden beslutninger blev taget.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  1.December 2017
  Omvisning i Folketinget
  Ca. en snes medlemmer var mødt op. Vi blev guidet igennem salene. Den lange vandrehal var dekoreret med en fortløbende 268 m-lang malet frise med forskellige figurer og sentenser. Begge ofte formuleret med ” et lunt smil på læben”. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21.  Foran en af mødesalene var der f.eks. malet en syltekrukke. Malerier af statsministrene i meget forskellige stilarter – det samme gjaldt formændene for folketinget. Endvidere beså vi de 4 grundlove (1849,1866,1915 og 1953) og den flotte frise til minde om besættelsen. Vi sluttede af med et besøg i tilhørerlogen,  hvor vi overværede diskussion af EU´s udsendte overvejelser om fællesskabets fremtid.  Ref: Karsten Hjelt  
   
  
  
  
  23. November 2017
  Tage Dalsgaard Jensen.
  Tage har arbejdet i Elfenbenskysten i 80érne og har i mange år været konsul for landet.
  Vi kom langt omkring fra geografi, historie – især kolonihistorie – og de aktuelle forhold/udfordringer: politik, landbrug, befolkningstilvækst mm.. En udvikling, der kommer til at have globale konsekvenser.
  Endnu et spændende foredrag.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  16.November 2017
  Elektricitetens historie
  Ved: John Birkelund –
  
  JB blev udlært som elinstallatør i 60´erne og har således været med i et halvt århundrede.
  Det første elværk blev opført i Køge i 1891 – 10 år efter det første elværk i verden (New York – Edison). Det var jævnstrøm. JB beskrev udviklingen fra jævn – til vekselstrøm, der blev opfundet af Tesla. En stor udfordring er at producere den el, der til enhver tid er behov for. Det skyldes at vi stadig har svært ved at lagre energi om end batterierne hele tiden udvikles. Vi kom også ind på kabelføring med overførsel af el-energi inden for Europa. Et spændende foredrag med god diskussion  og spørgelyst.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  9. November 2017
  Om at: Sejle fra Bergen til Nordkap
  Ved: Birgit og Helge Dissing
   Hurtigrutens historie går mange år tilbage, hvor skibsfart var ”livlinen” for de små samfund langs Norges langstrakte kyst. Dengang var der til mange af stederne ikke fly, veje eller jernbane – kun skib. Det forholder sig stadig sådan for flere småsamfund. Hurtigruten udgør i dag en kombineret fragt – og turistrute.  Foredraget var rigt illustreret af billeder fra det flotte skib, smukke fjorde, kystlinier, bjerge og byer. Tjente givet som inspiration til efterfølgelse for flere af tilhørerne.
  Ref: Karsten Hjelt2.
  
  November 2017
  
  Finn Orbe – Olieboring og – søgning
  
  FO har været beskæftiget i hele sin erhvervskarriere i olieindustrien som ingeniør. Det blev en indgående indføring i denne det 20. århundredes største energileverandør. Lige fra hvor der kan bores og hvordan de teknologiske løsninger har ført til, at man kan hente olien op fra flere km dybde og kreere et nærmest blæksprutteagtig netværk af fleksible rør under olieboreplatforme. FO kom også  ind på hvordan man sikrer sig mod udslip og belyste med eks. hvor det kan gå galt. Et spændende foredrag.
  Ref: Karsten Hjelt26. oktober 2017Bjørn Buchardt. – Hvilken kost fik du medens håret blev udviklet?
  
  Du er hvad du spiser
  BB er uddannet geolog. I de senere år af sin arbejdskarriere gik han fra den geologiske makroverden til den humane mikroverden med studier af N og C isotoper hos mennesket via udvikling og forfining af massespektrometri- metoden. Disse isotoper afspejler den føde vi indtager.
  
  Ud fra studier af negle, hår og tænder kan man kortlægge, hvad man indtog på det tidspunkt, hvor de pågældende væv blev dannet. Navnlig havde BB studeret forholdene i Grønland, hvor man kan se. at de gamle fangere stort set udelukkende levede af sæler mens ”moderne” grønlændere i byerne lever langt mere vestligt. Andre spændende resultater er f.eks. den nye viden om Egtved pigens oprindelse fra syd Tyskland – en viden der beror på indholdet af Strontium, som optages i vævet via føden. Meget små vævsstykker fra hår var tilstrækkeligt! Ovenikøbet kunne man kortlægge. at Egtved pigen efter ankomsten til Danmark atter var rykket ud af området jf forskelle i materiale fra spidserne af håret og hår tæt på kraniet dvs. hår udvokset relativt kort før døden.  Et meget spændende og velfortalt foredrag.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  
  
  19. oktober 2017
  Klaus Kiens. ”Om Faxe kalk”.
  Foredraget drejede sig hovedsagelig om KK´s karriere i FL Smidth og siden i Faxe kalk. KK havde stået for tekniske reparationer og rådgivning i udlandet gennem mange år for FLS. Sluttede sin karriere  i Faxe Kalk som administrerende direktør i Danmark. En hovedaktivitet var bl.a. forbedring af arbejdsmiljøet og kvalitetssikring af virksomheden (ISO). Vi så oversigtsdiagrammer over anlæggene og kom også lidt ind på kalks anvendelsesmuligheder.
  Ref. Karsten Hjelt
  
  12. oktober 2017”Danske malere- deres landskaber og miljøer” af  Claus Helweg Ovesen.
  Foredraget var rigt illustreret med malerier og fotos af ”åstederne”. Efter en kort gennemgang af det danske landskabs tilblivelse præget af istiderne og landhævning blev kunstnernes motivvalg og natursyn beskrevet. Vi kom igennem hele landet – Guldborgsund med billeder af Olaf Rude (hænger i folketingssalen), Røsnæs – Lumbye, Bornholm – Høst, Saltholm – Th. Philipsen, Isefjord – Poul S Christiansen, Vesterhavet, Thy-Jens Søndergaard, Fyn – Johannes Larsen, Sjælland – LA Ring. Det åbne land med græsningsoverdrev, strandenge, kysterne, dyrene, pløjning, fortidsminder (gravhøje). Spektret strakte sig over guldalder, impressionisme, ekspressionisme til det moderne maleri, hvor landskabet med knap så charmerende motorveje beskrives. Afslutningsvis diskuterede vi æstetik og landskab – hvad er det smukke landskab i dag? Et spændende foredrag og et engageret publikum .
  Ref: Karsten Hjelt
  Der blev budt velkomment til 2 nye medlemmer.
  Mødet var indkaldt til Brain storming med den hensigt, at få imput til fremtidige foredrag til næste år.
  Medlemmerne var opdelt  i 5 borde med 5-6 deltager i hver gruppe.
  
  
  05. oktober 2017
  Samtalen gik livrigt i grupperne og der fremkom en mængde forskellige og gode forslag.
  Disse vi nu blive analyseret, og styregruppen vil snarest fremkomme med forslag til program til foråret 2018.
  Det blev vedtaget at begrænse taletiden for de enkelte foredrag til ca. 3 kvarter, så der bliver rum for samtale før og efter foredraget.
  Ligeledes blev der tilslutning til, at vi skal have max.3 ”Ud ag huset”-arrangementer hvert sæson.  (Forår og efterår)
  Ref: Bent Høgsberg
  
  
  28. September 2017 –
  En søfarendes oplevelser i Handelsflåden gennem 50 år.
  
  
  
  Jan Hamilton hold foredrag om sit sømandsliv gennem 50 år på de 7 verdenshave. Foredraget fandt sted i flotte maritime omgivelser på Søfartsmuseet i Helsingør. Jan havde udlængsel og var skoletræt efter realeksamen og drog som 16 årig til søs som messedreng med ØK. Berettede om de hierakiske forhold om bord – i bogstaveligste forstand ”upstairs og downstairs”.
  Dengang tog det lang tid at laste og losse og man lagde ind ved mange havne. Det gav mulighed for at få indtryk af landene. Jan aftjente værnepligt på Dannebrog og Vædderen (med sejlads i Grønland), sejlede mange år med Skoleskibene Georg Stage og Danmark som gast og styrmand. Handelsflåden vinkede han farvel til med containerskibsfartens introduktion – det var for kedeligt! Ingen mulighed for landgang pga korte last og losningstider. Jan sluttede sin karriere af med at undervise på navigationsskolen og ansættelse i søfartsstyrelsen som skibsinspektør. Et meget spændende foredrag om et langt og begivenhedsrigt sømandsliv.
  Ref: Karsten Hjelt
  
  21. September 2017
  
  Mit liv som krigskirurg i Bosnien og Kabul
  ved. Ebbe ChristiansenMeget spændende møde med karkirurg Ebbe Christiansen. EC startede sin karriere i militæret og blev uddannet linie officer. Herefter læge og senere   speciallæge i almen kirurgi og karkirurgi. EC havde erfaring som krigskirurg i Bosnien – under FN – og Afganistan – under Nato. Foredraget var en kombination af historie, kultur, militære forhold og sundhedstjenesten. Vi fik et klart indtryk af, hvor kompliceret missionen i Afganistan er.  – 
  Ref: Karsten Hjelt
  
  14. September 2017Grønlands geologi ved Niels Henriksen tidligere leder af den geologiske kortlægning af Grønland. 
  Grønland er et ideelt sted at studere jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Niels tog os med på en rejse fra urtid til nutid. Hvis man forestiller sig at jorden er et æble, så er det kun skrællen geologien beskæftiger sig med. Derunder er bjergarter flydende. Vi blev kort indviet i hvordan kontinenterne og verdenshavene er opdelt i forskellige plader, der bevæger sig i forhold til hinanden. I urtiden lå Grønland ved Sydpolen og i løbet af disse mange millioner af år har Grønland bevæget sig mod nord over ækvator til dets nuværende placering.
  Niels har været med til kortlægningen af Grønland siden begyndelsen af halvtredserne og har opholdt sig i Grønland i alt 35 somre på feltarbejde. Han tog os med i tid og sted via en kavalkade af spændende og illustrative billeder. Vi fik indblik i hvor svære forhold geologerne lever under, når de er på feltarbejde. Planlægning og logistik har været meget krævende, men har ændret karakter i takt med den teknologiske udvikling. Det startede med skibstransport, senere med skib og helikopter, så med store special propelfly og sidst med små fly som kunne starte og lande på meget korte baner, som geologerne selv præparerede. Mirakuløst nok har der ikke været nogle alvorlige ulykker i hele denne kortlægnings periode af Grønland. Årsag: ”Rettidig omhu” – forklarede Niels.
  Ref. Ebbe Taudorf
  
  
  07.September 2017
  Erik Tingsøe – Om mellemøsten
  Erik havde som ung stor udlængsel, hvilket resulterede  i en flerårig backpackertilværelse i mange verdensdele – oftest steder med fattigdom og problemer. Han blev inviteret til Palæstina af PLO og opholdt sig i 1,5 år i 1981 i den sydlige del af Libanon, der er domineret af palistinenserne, der har oprettet deres egen ”stat” med hospitaler, social støtte, styring af infrastruktur etc.. Erik ridsede Mellemøstens historie op. Efter sammenbruddet af det osmanniske rige, som araberne hjalp England og Frankrig med, blev området opdelt efter de 2 stormagters planer uden hensyntagen til de lokale, som var blevet lovet frihed og selvbestemmelse og grænsedragning efter egne ønsker. Det har givet araberne en stor animositet mod de vestlige magter, som de følte svigtede dem. Det gjaldt også oprettelsen af den israelske stat, som fik næring af Europas jødiske Holocaust (fascismen, nazismen) – et overgreb som araberne ikke havde nogen andel i. Palistinenserne føler sig fordrevet, og som situationen er i dag, er udsigterne til fred dårlige – Israel perforerer Vestbredden med bosættelser (ganske vist ulovlige iflg. FN og internationale aftaler), men det får ingen konsekvenser pga USA´s veto. Konflikterne inden for det arabiske område følger i høj grad religiøse og etniske skel, og da de enkelte landes grænsedragningen ikke har taget hensyn til disse forhold, er der i de fleste lande indbygget konflikter. Et spændende foredrag om end budskabet var noget deprimerende.
  Ref/Karsten Hjelt
  
  
  
  31. August 2017
  Rundvisning TV2 Teglholmen 
  
  22 medlemmer samledes foran hovedindgangen.
  Ventetiden benyttede vi til at nyde havneudsigten og det meget dominerende nybyggeri i området.
  To meget venlige unge piger bød os velkommen i Højlunds Forsamlingshus. 
  De startede med at fortælle om husets historie, organisation, public service-forpligtelse, finansiering, programplanlægning, seertal, reklamer og konkurrencen med DR TV. Derefter gik turen rundt i huset, og her ser man bl.a. NEWS-studiet og fik et indblik i, hvordan TV 2 arbejder døgnet rundt. Turen går også forbi WEB-studiet
  Der var imponerende at opleve en så moderne virksomhed fyldt med en stemning af aktive, moderne og kvikke medarbejdere.  En rundvisning på TV 2 er et besøg i en virksomhed, der konstant påvirkes af begivenheder på nyheds- og sportsområdet, hvorfor der hele tiden forekommer ændringer.
  Vi så bl.a. et nyhedsstudie. Pludselig kom Allan Silberbrand stormende ind. Han gav sig lige tid til  et par ord til os. Derefter skulle vi hurtigt forlade studiet, fordi en vigtig  nyhed skulle sendes.
  Alt i alt 2 meget spændende timer i en helt anderledes verden.
  At dømme efter medlemmernes tilbagemeldinger var det hele umagen værd.  Nu var der plads til kollegaernes hjemtransport. Rundvisningerne for grupper på Teglholmen sker mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 18.00 samt lørdag kl. 10.30.
  Ref/ Helge Dissing
  
   
  
  24. August 2017
  Fiskeri på Mekong floden.
  Sten Sverdrup Jensen.
  
  Sten har gennem 25 år været engageret i et Danida projekt med biologisk videns indsamling om fiskeri på floden. Arter, mængder, vandring, gydeforhold. Fisk er en meget vigtig proteinkilde for de ca 65 millioner mennesker, der lever op til floden (Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam bl.a.). Den viden der er tilvejebragt bruges nu af landene til at administrere fiskeriet. Der er tale om århundreder gammel tradition for fisk – Angkor Wat er dekoreret med mange fiskerelieffer og navnet på Cambodia´s valuta er fisk. Foredraget blev ledsaget af flotte powerpointdias og en smuk film. Fremtidens problemfelt er konflikten mellem energi – og transportmæssig udnyttelse af floden (kraftværker, udretning af floden) og det traditionsrige fiskeri baseret på biologiske forhold.
  Ref/ Karsten Hjelt
  
  
  17. August 2017
  
  Rundvisning på Københavns Rådhus
  
  
  Vi var 29 medlemmer der mødtes  kl. 10.00 torsdag den 17. august 2017 til rundvisning på Københavns Rådhus.
  Rundvisningen blev sagligt gennemførst af rådhusbetjentene John og Flemming der livligt fortalte Rådhusets historie.
  København har haft sit rådhus liggende forskellige steder i byen op gennem tiderne, men først i midten af 1800-tallet tog planerne til den nuværende placering form. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om det nuværende rådhus hvor Martin Nyrup vandt.
  Nyrup blev inspireret gennem rejser til  bl.a. Sienna og Firenze. Huset blev bygget i en nationalromantisk stil med gode håndværkertraditioner der ses overalt i de mange fine detaljer med gedigne fyldingsdøre, kraftige paneler og rækværker. Flere af de mange relieffer, freskoer m.v. er udført af bl.a. Bindesbøl, Joakim Skovgaard m.fl.
  Vi blev ført gennem den store hal, til tårntrappen. 60 m over gadeniveau og 300 trin oppe er udsigten formidabelt. Tårnet er fra gadeplan 106 m. højt. Vi fik fortalt hvornår rådhusuret varsler nytåret. (Det første slag i forspillet – husk det) og godt nede igen  
  gennem de store sale, ind i Borgerrepræsentationen
  og endte i snapstinget hvor der var dækket op med kongeligt porcelæn og sølvbestik og hvor der blev serveret de berømte rådhus pannekager og et glas mouserende vin. Alt i alt en god dag.
  Ref/ Bent Høgsberg
  
  
  
  10. August 2017
  Fra pirat til migrant til fisker –
  et alternativt, privat udviklingsprojekt i Somaliland.
  FairFishing – ved Carl-Jørgen Bildslev
  I 2013 fik 3 privatpersoner i Dk en idé til hvordan man via kystnært fiskeri ud for Somaliland kunne opbygge en bæredygtig fiskeri industri og skabe mange jobs samtidigt med at man skaffede befolkningen en meget sund og næringsrig fødekilde. Projektet blev søsat under navnet FairFishing. Projektet har udelukkende fået privat støtte fra fonde og firmaer, men ikke fra Danida, som ikke ønskede at støtte projektet. Konceptet har hele vejen igennem været at lokalbefolkningen skulle være med og selv kunne varetage alle opgaver lige fra at fange fisken, bringe den i land i kasser med is, fileterer fisken på havnen, lagring af fisken i kølehuse og sørge for distribution ind i landet. Der har været utallige barrierer, som skulle overvindes før projektet kom op at køre. På 5 parametre for et lands udviklingstilstand scorer Somalia lavest af alle lande i verden.  Vi fik et levende indblik i den lange, trange og svære vej fra idé til virkelighed. På trods al modgang lykkedes FairFishing og der et i dag et fungerende kystnært fiskeri der har skabt mange arbejdspladser også på land. Fiskerne betaler nu selv deres grej, når det skal fornyes og de betaler arbejderne som behandler fisken på land.
  EU har fulgt projektet og synes det er så godt at de har doneret 3 millioner Euro på betingelse af at det dubleres flere steder ned ad den 800 km lange kyst.
  Ref/Karsten Hjelt
  Sommerferie til 10. august 2017 
  18.maj.2017
  Forårets møderække afsluttedes med en
  Skovtur på Aldershvile Slotspavillon og bådtur på Bagsværd og Lyngby sø
  Se Video: https://www.youtube.com/watch?v=H8lORBFwo-4
  
  Knap halvdelen af medlemmerne deltog på skovturen, der indledtes med kaffe og wienerbrød i den smukke Aldershvile Slotspavillon. Herefter en fin sejltur i strålende sol. Finale med øl og smørrebrød.
  En flot afslutning på en rigtig god sæson.11. Maj 2017 
  Georg Møller – også kaldet Gorm
  tog os med en tur til Afrika  nærmere bestemt til Ghana  i sin egenskab af frivillig ambassadør og storyteller for hjælpeorganisationen CARE
  
  Gorm forttalte medrivende om, at uhyggeligt mange mennesker i verden sulter. De kan hjælpes på mange måder, men allerbedst er hjælp til selvhjælp. 
  Gorm har flere gange fulgt CARE´s arbejde langt ude på landet i Afrika – der hvor behovet er størst og hvor klimaforandringerne rammer hårdest.   Han viste ved hjælp af fotografier fra besøg i landsbyer i Ghana og Nepal, hvad der for små midler kan give tusindvis af fattige en ny tilværelse.
  Hjælpeorganisationen Care har hjulpet 90 millioner mennesker gennem godt 900 forskellige projekter rundt om i verden og ca 3 millioner kvinder er blevet mere økonomisk selstændige gennem Cares spare-låne grupper. Det er hjælp til selvhjælp.
  
  
  4. Maj  2017
  “En postkort-historisk rejse”
  v/ Jens Bruhn
  Så kom vi igen til de vestindiske øer. Denne gang i form af gamle postkort, som Jens Bruhn havde samlet og som han guidede os igennem.
  I anledning af 100 året for salget af De Dansk Vestindiske Øer til USA blev vi taget med på en pragtfuld postkort- og kulturhistorisk rundtur på de tre vestindiske øer.
  Vi fik et indblik i de usle virkår som den farvede befolkning havde som markarbejdere, kulslæbere og bomuldsplukkere. Jens ledte os igennem gaderne i Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted, og vi besøgte byernes anløbsbroer og på postbådene, der sejlede mellem øerne.
  Alt i alt en fin samling af gamle postkort og en fin fortælling om øerne som de så ud på den tid.
  
  
  
  
  27.April 2017
  Hvad laver en Præst egentlig?
  Ja,  han står i kirken hver søndag og holder gudstjeneste- det ved vi godt, men Thomas Reventlow Bruun har travlt. Han gav os et blændende indblik i alle facetter af en præsts gerning.
  Thomas var oprindeligt uddannet jurist og virkede som sådan i nogle år, men blev så interesseret i teologien.. Han blev cand.theol. i 1986  hvor han sideløbende med studierne underviste i latin, dansk og historie.
  Efter teologistudiet valgte Thomas at blive præst, og han virkede i 10 år som sognepræst ved Vejlø Kirke på Sydsjælland. I 1997 forlod han Vejlø for at blive præst for den danske menighed i London samt sømands- og ambassadepræst. Ved siden af præstearbejdet var han engageret i undervisning i dansk, der finder sted ved Den Danske Kirke i London.
  I 2005 søgte han tilbage til Danmark, hvor han nu er sognepræst ved Søllerød Kirke. Her har han som en del af arbejdet i et travlt sogn interesseret sig særligt for sjælesorgsområdet, ligesom undervisningen, både af konfirmander og i studiekredse, stadig har en stor plads i hans hjerte.
  Et dejligt møde med et storartet og spændende  menneske.
  
  
  
  20. April 2017
  Lewis og Clark ekspeditionen 1803-1806
  Denne dag tog tidligere regionschef for Told og Skat i Nærum,
  Johan Bech Pedersen os med på en hæsblæsende, farefuld og hård tur igennem The Louisiana Territory. Der var tale om den ekspedition, som præsident Jefferson sendte ud for at fastslå mulighederne i det nyindkøbte landområde. Ekspeditionen blev opkaldt efter de to ledere Lewis og Clark.
  
  Vi kom alle med på turen ad floder,
   igennem indianerterritorier, over Rocky Mountains og helt frem til Stillehavskysten – og tilbage igen. En tur på næsten 12.000 km, gennemført på nærved 4 år i 1800 tallets begyndelse.
  Johan Bech Pedersen er godt inde i sit stof og fortalte medrivende og med mange detaljer den spændende historie, der er godt kendt i USA, men næsten ukendt herhjemme.
  
  
  6. April  2017
  
  
  Helge fortalte om den afsluttende skovtur 18.5. samt indbetaling af 250 kr i den anledning. Det kommende møde med konservativ politiker Birgitte Scherning Poulsen blev udskudt til senere, da vi lige havde haft borgmesteren på besøg.
  Efterårets arrangementer.
  Medlemmerne diskuterede herefter de kommende arrangementer med udgangspunkt i uddelt materiale med emner fra egen forening og emner fra andre Hemingway klubber.
  Forslagene blev prioriteret og udført ”bordvis”. Resultetet foreliggægges medlemmerne inden sommerferien.
  
  30. Marts 2017 
  Jens Ive (borgmester i Rudersdal kommune) fortalte om kommunen.
  Det er 10 år siden Søllerød og Birkerød kommune blev lagt sammen til Rudersdal kommune. Kommunens indbyggertal er øget noget siden. Der er også kommet flere erhverv til – især højteknologiske. Stadig er det grønne kommunens varemærke – udgør 2/3 af området. Borgmesteren talte om et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Vi ligger nær DTU og opfører et kollegium for DTU studerende i Nærum samt phd boliger.
  Kommunen har renoveret skolerne og udbygget børneinstitutioner, da det især er unge, der tilflytter.Kommunen bidrager væsentligt til den mellemkommunale udligning (700 mill. Årligt). Derudover 500 millioner til hovedstadsudligning. Beløbene vil stige fremover. Hovedstadsudligningen gav anledning til en skæv fordeling, idet man ikke i beregningsgrundlaget ved tildeling af midler medtog modtagerens indtjening fra erhvervsskatter. Borgmesteren arbejdede sammen med kommunalbestyrelsen for at få dette ændret.
  Der er fremover behov for udbygning af plejesektoren, udbedring af vejene. Man arbejdede på bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter, klublokaler og på sigt en tættere relation mellem børneinstitutioner og skoler. Efter indlægget var der stor spørgelyst blandt forsamlingen.
  
  
  Enne Taudorf
  23. Marts 2017
  Så havde vi igen fornøjelsen af at lytte til Ebbe Taudorf, der fortalte om sine 5 år som vikariserende overlæge, vikariater på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og distriktslæge vikariater på både Vest- og Østkysten af Grønland.
  Ebbe kom ind på nogle af de store udfordringer som det moderne Grønland står over for inden for Sundhedsvæsnet, Socialvæsnet, samt sprogpolitik og det politiske system.
  Grønland er verdens største ø hvor ¾ er dækket af en iskappe . Der bor kun godt 56.000 menneker deroppe og øen har således verdens laveste befolkningstæthed .
  Der er mange mytedannelser om grønlændere. Hvem er grønlænder? Den officielle definition er ”den der bor i Grønland”, men du skal kunne tale sproget for at være
  “rigtig “grønlænder fortalte han, og det grønlandske sprog er i tilbagegang. I skolen tales der dansk og engelsk..
  Ebbe fortalte om grønlændernes liv i den barske natur og man kunne forstå, at han elskede skønheden i landskaberne, de hvide isfjelde i det dybblå vand.
  Han fortalte små anekdoter fra sit virke som læge, om druk, drab og selvmord som er en del af virkeligheden i de små bygder hvor ensomheden kan drage lange skygger.
  
  
  
  
  16. Marts 2017
  Niels Friis-Hansen fra vores Hemingway klub fortalte historien om
  Hawarthigaarden.
  Gården var oprindeligt bygget sammen med 6 andre gårde i en rundkreds centralt i Øverød. Senere blev alle gårde flyttet ud så de lå mere centralt i forhold til deres respektive marker. Den nuværende Havarthigaard blev bygget i 1865 af Hans Nielsen. Denne var en meget driftig landmand og tjente blandt andet mange penge på teglværks drift. Hans kone Hanne oprettede en ostefabrikation i kælderen i stuehuset. Pigerne der tjente på gården blev uddannet mejerske og kunne som sådan tjene 4 gange så meget som karlene på gården. Den nuværende Havarthi ost har navn efter Hawarthigaarden, men denne ost er aldrig blevet produceret her.
  I 1973 blev der fremskaffet midler så kommunen kunne købe gården og omdanne denne til en selvejende institution ledet af et repræsentantskab bestående af medlemmer fra lokale institutioner, foreninger og kommunen.
  Dette kultur og fritidshus er forRudersdal borgere i alle aldre.
  Detalje over port
  har siden oprettelsen arbejdet gratis.Niels Friis-Hansen sluttede med en rundvisning på Havartigaarden.Det var en meget fin gennemgang af Havartigårdens historie og dets beboeres virke.
  
  
  
  9. Marts 2017
  Jazz
  Thomas Heilman fra Søllerød jazzklub holdt et meget interessant foredrag om Svend Asmussen, der igennem mere end et halvt århundrede begejstrede med sin violin swingjazz. Foredraget var krydret med musikalske indslag, film klip og optagelser fra diverse optrædender. Vi så  violinisten, sangeren, skuespilleren, entertaineren Svend Asmussen fra den første optræden 19 år gammel til en jamsession med Benny Goodman 70 år gammel og som 90 årig med sin kvartet. Endvidere scener og musik fra den 3 årige periode med de herostratisk berømte Swedanes – Alice Babs, Ulrik Neumann og Svend A..
  Publikum kunne ikke lade være med at klappe af musikken undervejs og sidde og nynne, vippe med foden.
  Et glimrende foredrag med god kvalitet og en passende mængde herlig nostalgi ved gensynet med Svend Asmussen..
  
  
  2. Marts 2017
  Slidgigt og alle de skavanker.
  
  
  
  
  
  33 medlemmer er lig med en mødeprocent på 61 %.
  Det må siges at være et godt resultat. Alle gik igen hjem med nogle gode oplevelser i rygsækken.
  Efter den sædvanlige start med kaffe og fællessang kunne Helge fortælle, at vores klub nu er sikret lokaler på Havarthigården helt frem til foråret 2018. Niels Friis-Hansen har samarbejdet med Rudersdal Kommune for at nå dette resultat. – Stort tak til ham.
  Derefter fik Peter Skov ordet. Han fortalte om sine tidligere problemer med slidgigt, og hvordan gode råd om motion og et efterfølgende motionsprogram, endte med et særdeles positivt resultat. Altså et godt råd til alle os andre.
  Derefter belyste han forskellen på kvinder og mænds brug af læger
  – ja i det hele taget sundhedsvæsnet. Emnet blev belyst med statistikker og opsigtvækkende tal. Det betød selvfølgelig en helt bestemt stemning af mandehørm i lokalet, fordi der blev sat fokus på forskellighederne.
  
  
  
  23. Februar 2017
  Denne dag var der hele to ting på programmet, nemlig et indslag som sædvanligt og vores ordinære generalforsamling i foreningen Hemingway Club Rudersdal.
  Der var som sædvanligt fint fremmøde og efter formandens velkomstord, var det tid for dagens indslag.
  Indslaget lå i Jørgen Ribers hænder og han havde bestemt sig for temaet ”At blive gammel”.
  Han slog temaet an ved at recitere PH’s vise fra 1941 ”I dit korte liv”. Visen blev oprindeligt sunget af Liva Weel, og vi har vel alle hørt den mange gange før, men fordi den her reciteredes, lagde man ekstra godt mærke til teksten.
  Niels Friis-Hansen havde samlet en række kendte menneskers udsagn om at blive gammel og opstillet en samling nøgleord, som hver især kunne være udgangspunkt for samtaler. Materialet blev uddelt til hvert bord.
  Samtalerne gik livligt for sig, indtil de måtte afbrydes for at give plads for generalforsamlingen (se referat heraf separat på http://hemingwayclub.dk/hcdk_old/)
  Referat af generalforsamling (Klik her) Se iøvrigt info til medlemmer(Klik her)
  
  
  
  16. Februar 2017
  Denne dag var der igen et flot fremmøde, men det lykkedes at finde plads til alle.
  Dagens emne var et foredrag af Pensioneret overlæge
  Ebbe Taudorf
  ”Hvorfor er vi nu som vi er?” med undertitlen:
  “Den personlighed vi hver især udvikler – hvad skyldes den?  Arv eller miljø?”.
  Ebbe begyndte med, kort, at gennemgå lidt om det menneskelige genom. Der efter så vi en film, ”Genetic me” af og med neurobiolog, videnskabsjournalist og forfatter Lone Frank.
  Filmen beskriver Lone Franks egne bestræbelser på at forstå – og om muligt – acceptere sine egne gener og den indflydelse, hendes opvækst har betydet. Det bliver til en rejse rundt i verden, til nogle af de fremmeste forskere inden for arv og miljø. Filmen er meget tankevækkende og belyser emnet både filosofisk og videnskabeligt.
  Det betød, at forsamlingen fremkom med talrige spørgsmål og udsagn.
  Ebbe Taudorf rundede af med nogle opsummeringer og betragtninger, som endte ud i, at ”Man bør vælge sine forældre med den allerstørste omhu”.
  
  
  
  9. Februar 2017
  Dette møde var klubbens første
  “ud af huset” arrangement.
  Der var et fint fremmøde til mødet, der begyndte i Rudersdal Frivilligcenters lokaler i Kulturcenter Mariehøj.
  Efter velkomst og fællessang, fik
  Jørgen Riber ordet. Ud over at være medlem af Hemingway styregruppen, er han forhenværende viceskoledirektør i Søllerød Kommune og var som sådan med til processen, da Gl.Holte Kommuneskole overgik til at være Mariehøj Centret.
  Med udgangspunkt i skoleudviklingen i kommunen fortalte han om skolens etablering i 1923 og frem til nedlæggelsen i 1988, hvor skolen blev overflødig på grund af faldende børnetal og den store Trørødskolen, der var blevet bygget 1,5 km derfra.
  Siden 1988 har bygningerne så rummet både Skole-og Fritidsforvaltning, Kulturforvaltning, Ældreområde, oplysningsforbund, musikskole, ungdomsskole samt talrige foreninger.
  Efter Ribers indlæg overtog en medarbejder fra Kulturforvaltningen, Katrine, ordet. Hun bød på en rundvisning i det næsten nyrenoverede kulturcenter, hvor vi fik set alle de mange forskellige afdelinger.
  
  
  
  
  
  
  
  2. Februar 2017
  Niels Kofoed Hansen – 40 år i Politiets tjeneste
  43 deltagere var mødt frem denne kolde februarmorgen.
  Efter formandens velkomst og den traditionelle morgensang, blev ordet givet videre til dagens foredragsholder, Niels Kofoed Hansen.
  Emnet var 40 år ved politiet, men Niels begyndte ved begyndelsen, nemlig hans opvækst på Bornholm, sluttende med en meget præcis beskrivelse af slutningen på 2. Verdenskrig, set fra Bornholm, først besat af tyskere og derefter af russere.
  Niels beskrev så nogle år i flyvevåbenet, efterfulgt af politiuddannelsen.
  I mange af sine år, var Niels tilknyttet Svendsgades Politistation på Vesterbro. Han beskrev levende en række episoder og hændelser, som politigerningen havde medført. Det var tydeligvis både et hårdt job, med mange både spændende og tragiske hændelser og udfordringer.
  Som slutsten på karrieren, fik Niels nogle år i paskontrollen i Kastrup Lufthavn.
  
  
  
  26. januar 2017
  Bakkens Pjerrot igennem 25 år,
  Kurt Flemming var dagens foredragsholder.
  40 deltagere var mødt på denne torsdag.
  Kurt fortalte, i jævne ord, fortællingen om sit liv.
  Om sin opvækst på landet, om sin interesse for trylleri og om sin skolegang.
  Dernæst om læretid som mekaniker, inden han kunne hellige sig trylleriet.
  To store vendepunkter i form af ægteskab og barn med en bemærkelsesværdig kvinde og rollen som pjerrot, først i Aalborg, senere på Bakken.
  En særdeles interessant menneskehistorie.
  
  
  
  19. januar 2017
  John Bern Nielsen – “En samtale om livets spørgsmål” en speciel form for samtaleteknik.
  Der var mødt 38 mand op.
  Efter formandens velkomst og afsyngelsen af dagens sang, fik John Bern Nielsen ordet. Han begyndte med en kort præsentation af sin baggrund, begyndende med revisor og frem til kursus- og foredragsholder.
  Foredraget var en kombination af indlæg og oplæg fra John, efterfulgt af praktiske eksempler og øvelser, hvor deltagerne fik prøvet forskellig kommunikation i praksis.
  Det første emne var netop kommunikation, som blev belyst på forskellig måde.
  Dernæst var overskriften livets store spørgsmål, hvor John, med udgangspunkt i Frans af Assisi’s liv, fortalte om nogle seminarer, han havde været med til at afholde i Assisi. Ud fra dette oplæg, fik deltagerne til opgave at tale sammen på kryds og tværs, om de store spørgsmål.
  Salen summede af alle samtalerne og alle var optagede af at kommunikere og dele viden og oplevelser.
  12. januar 2017
  
  Kund Holscher: Arkitektur og Design
  
  Denne, første mødedag efter nytår, var der mødt 42 tilhørere op.
  Formanden bød velkommen og kunne meddele, at Hemingway Club Rudersdal nu er anerkendt som forening af Rudersdal Kommune. Der skal være generalforsamling i februar.
  Arkitekt og designer Knud Holscher holdt foredrag om arkitektur og design. Knud Holscher er en af de mest vindende blandt arkitekter og designere i Danmark og internationalt.
  Foredraget var illustreret af fotos af nogle af højdepunkterne i Knuds karriere og han fortalte levende og inspirerende om universitetsbyggeri i flere lande, museum i Bahrein, lufthavnsbyggeri og byggeri af egne huse. Desuden om industrielt design af busskure, dørgreb, badeværelsesinventar og meget andet.
  En flot karriere. Selv om Knud Holscher nu er nærved 87 år, arbejder han stadig både med sit eget designfirma og med arkitektarbejde.
  Afholdte møder i 2016
  01-12-201
  Helge Dissing:  “Frimureri”
  24-11-2016
  Vagn Langebek:  “Havarirapport under lup”
  17-11-2016 
  Preben Etwill:  ”Martin Andersen Nexøs forfatterskab”
  10-11-2016
  Jan Poulsen:  ”Landstræner i fodbold i bl.a. Danmark, Singapore, Tanzania og Jordan”
  03-11-2016 
  Leif Jürgensen:  ”8 intelligenser”
  27-10-2016
  John Bern Nielsen:  “At lykkes som senior.”