2023
2022
08-08: John Bern fortæller -Hvordan får man succes som senior.
22-08: Kirsten Jørgensen fortæller om det gamle Vejby.
05-09: Tur til fjernvarmeanlæg i Vejby
19-09: Jørgen Fogelstrøm foredrag om Gibraltar og Andalusien.
03-10: Tommy Sejer: “Da strømmen kom til Helsinge”. Foredrag i ord og billeder.
17-10: Foreløbig ikke programsat.( skolernes efterårsferie)
31-10: Georg Metz : “Der var engang en barndom” – Om hans nyeste bog.
14-11: Opsamling på sæsonen og hyggeligt samvær.
28 11: Kilimanjaro – Set og fortalt af Jørgen Lindehøj.
12-12: Julefrokost.
TIDLIGERE MØDER
04.04.22
2022-04-04 Ref. Hemingway
Hej alle medlemmer.
Vi nærmer os påsken og så er jo en mulighed for at holde et møde 2.påskedag d.18/4. Inden vi beslutter at købe ind og holde åbent, vil jeg godt have en melding om hvor mange vi bliver. Så – til dem der ved de kommer -send venligst et svar til mig snarest, så vi kan tage en beslutning og give de fremmødte en ide om, hvad man kan forvente.
Ved sidste møde holdt Claus jo en vældig oplysende orientering om Ældrerådets arbejde under de love og bestemmelser som er givet.
Det var derefter meningen at Jørgen L. skulle stå for et musikalsk indslag, men teknikken kunne desværre ikke vise billeder fra et medie og spille musik fra et andet på samme tid. Jeg vil sammen med Jørgen prøve at finde en løsning, så vi kan gennemføre det en anden gang. I stedet blev der mulighed for at et nyt medlem -Søren Simonsen -fra Helsinge, fortalte om sig selv og hans mangeårige liv ved politiet.
Om ikke før, så ses vi den 2. maj til fugletur. Regner med vi mødes i Sognegården kl. 0930. Om vi drikker kaffe først eller tager den med, får I nærmere besked om.
God Påske.
Bertil
21.03.22
Det antikke Grækenland. Billeder og foredrag af Mikal Alex. En fortælling med billeder fra Athen og rundt i landet fra historiske steder, gennem tusinder år.
7.03.22
Om Claus Deleuran (forfatter) ved Steen Johansen
21.02.22
Rejse til Påskeøen ved Jørgen Lindehøj
Møde den 7.02.2022
Tilstede 14 medlemmer plus et nyt ansigt: Mogens Rasmussen.
Efter morgensang var det Bertils tur til at fortælle om den elektriske Freddy-guitar.
Der blev fremstillet ca. 110 af her i Helsinge i slutningen af 60erne.´
Der var både nogle billeder samt lyd – og videoklip fra tiden og historien om el-guitaren.
Vi fik i slutningen af mødet besøg af repræsentant fra DGI.
I samarbejde med Gribskov Kommune bliver der lavet gå-ture i området “Gribskov går
sammen”. Vi opfordres til at lave lokalt motionsarrangement med gå-, løbe- eller cykelrute.
Vi opfordrer til at Lokalrådene tager bolden op, og at vi kan støtte op om det.
Næste møde er mandag den 21.02 hvor Jørgen L. vil fortælle om en rejse til Påskeøen.
Øen med de mystiske stenfigurer.
I sidste uge havde Jørgen R. og Bertil møde med en it-mand fra Hemingway Gentofte.
Vi fik en del gode tip om drift og muligheder i foreningens regi. Det medførte også at Bertil
tog på besøg til Frivillighedscentret i Helsinge. De gav os flere gode ideer til hjælp til
organisering, som vi tager op efterfølgende.
Møde den 24 januar 2022
Der var 10 fremmødte medlemmer og vi startede med at synge: “Det er i dag et vejr
et solskinsvejr”.
Derefter var det Allan Dalvin’s tur til at fortælle om sit mangeårige arbejde som dansk
embedsmand i EU.
Vi fik først en historisk gennemgang af hele forløbet op til skabelsen af EU.
Derefter lidt om de fordelingsnøgler man havde brugt, for at tilgodese også de
mindre lande.
Så beskrev han de sprogproblemer og kulturforskelle, der er med til at
vanskeliggøre og forlænge de arbejdsprocedure, der skal behandles inden et
forslag kan fremlægges på højere plan.Det var oplysende at høre om, hvordan de forskellige landes egne interesser kan
være årsag til de underligste regler, hvad enten det gælder formen på agurker eller
emballage af ost.
Med endnu nogle sjove historier om hvorledes sprog – kultur og personlige
relationer kan være både fremmende og forvirrende i arbejdet, når de 150 milliarder
euro skal fordeles, sluttede et meget oplysende foredrag.
Vi mødes igen d. 7. feb. hvor Bertil har ordet til et lille historisk tilbageblik om
tiden – el.guitaren og musikken, som den var her på egnen, da Freddy byggede sine
ca.120 guitarer.
Møde den 10 januar 2022:
Tilstede 11 medlemmer.
1. Morgensangen var i dag: Den blå anemone.
2. Jan fortalte at et besøg på destilleriet i Kagerup ville koste 180 kr. pr næse. Om dette er
det forholdsvis store beløb værd, tages der stilling til senere.
3. Ole arbejder stadig på en tur til stålvalseværket i Frederiksværk, men har endnu ikke
fået et endeligt tilsagn.
4. Ulrik opfordrede derefter til at udvide kredsen med nogle flere nye medlemmer. Dette
er hermed givet videre.
5. Derefter var ordet givet frit og jeg fornemmede en livlig privat snak ved bordene indtil
man sivede langsomt af sted efter en hyggelig formiddag, hvor der blev ønsket
mangen et : Godt Nytår !
6. Vi ses igen d. 24 januar hvor vi skal høre om arbejdet i EU.
Møde den 13 december – julefrokost
Så blev det julefrokost og 15 medlemmer havde meldt sig.
Efter borddækningen var klaret, blev der fortalt nogle julehistorier indtil alle
anretningerne var tilpasset de fremmødte, og en julesang blev sunget.
Derefter blev der skålet og snakken gik lystigt et par timer.
Det var mit indtryk at alle havde en hyggelig eftermiddag så vi sagde ”god jul og godt
nytår” og på gensyn d. 10 jan 2022 hvor programmet er kaffe og ostemad.
Møde 29. november 2021
Til stede var 14 medlemmer og en enkelt ny vejbyborger som Jørgen havde inviteret med mhp på indmeldelse.
Ulrik bød velkommen og foreslog ”Spurven sidder stum bag kvist” som morgensang. Derefter et kort oplæg om en evt. julefrokost om 14 dage.
Søren refererede derefter fra et møde, hvor nogle mennesker fra frivillighedscenteret prøver at koordinere forskellige interessegrupper for mænd over 60 gennem div. foreninger. Han vil løbende holde os orienterede om udvikling og oplysning fra gruppen.
Jan introducerede og omdelte så et nyt blad ”Seniorer på toppen”, som der vil være mulighed for at komme til orde i.
Derefter fik Ole ordet til sit foredrag om en form for ønskekoncert, hvor man fortæller en historie om sange der har betydet noget for en.
En af dem var naturligvis ”Den lille Ole med paraplyen” som han fik bragt på en interessant rejse med egne historier fra fjerne lande, afsluttende med
en anden kendt melodi: ”I did it my way”. Tak til Ole.
Dette førte til lidt snak omkring begravelsesritualer og afspilning af musik i kirken, som kan være problematisk, hvis man ikke har afprøvet og gennemtænkt forløbet grundigt.
Så kom en kort orientering fra de frivillige, der havde meldt sig som tilforordnede ved ældrerådsvalget. Alle havde en lang men hyggelig dag, og tager gerne jobbet en anden gang.
Møde 15. november 2021
Denne mandag var mødet omlagt til en udflugt til Jesus kirken i Valby, som var skænket af Carl Jacobsen – også kendt som ”Bryggeren”.
Vi var ca. 14 medlemmer, der mødtes inde ved kirken. Her fik vi en meget interessant og berigende rundvisning af den lokale præst ”Frank”, som også havde en stor viden om hele bryggeriets og bryggerfamiliens historie. Dette blev rundet af i krypten, hvor deres legemer var stedt til hvile.
Som afslutning på turen fik vi lov at spise vores frokost i kirkens sognegård, som var en fin gammel herskabsville tæt på.
Vi takker Ulrik for arbejdet med at have smurt håndmadder til alle, og sørget for medbragte drikkevarer.
Afregning for dette må vi lige tale om på næste møde d. 29-11.
Møde 1. November 2021
Idag mødte 18 medlemmer op, og vi startede som sædvanlig med at synge.
Teknikken viste sig fra sin “onde” side, Bertil skulle holde foredrag om Freddy El guitaren, en lokal bygget fra sidst i tresserne. Billedet og video siden kom aldrig op at køre. Bertil viste forskellige guitar frem og fortalte om dem, men ser frem til at holde fordraget med bilder og lyd en anden gang.
Der blev opfordret til at komme med forslag til kommen møder/arrangementer i 2022.
Møde 4. Oktober 2021 TISVILDE v/Christian Friis
I dag mødtes vi ca.12-14 medlemmer på Tisvildeleje Station hvor Christian Friis tog os på en interessant vandring gennem byen.
Der blev fortalt mangen en god historie om bygninger, kendisser og byens udvikling, som jeg ikke vil gengive her. Turen afsluttedes med en forfriskning på stationen, hvor vi startede.
Her lovede jeg Bo at videresende en opfordring til et foredrag om og for mænd onsdag d. 13. Okt. I Helsinge.
Næste møde er mandag d. 18. oktober Det er i efterårsferien og der er ingen fast dagsorden, men der vil være kaffe m.m. og hyggeligt samvær.
Møde 20.September 2021
Tilsted var 15 medlemmer plus læge Willy Pedersen.
1. Chr. Efterlyste tilmeldinger til hans rundvisning i ‘Tisvildeleje d. 4. Oktober.
2. Derefter blev Willy præsenteret og startede med at spørge til relevante emner til diskussion.
3. Følgende forslag til snak fra forsamlingen kom på tavlen:
Impotens, Prostata, gnavende, alkohol, fedme, kondi, hørelse, Demens, lægebesøg, Diabetes 2.
Vigtigst er at vi lære at gå til et årligt læge tjek. Det er den sikreste måde at få kontrolleret, om der noget galt og noget under opsejling. Den videre snak om emnerne var meget interesant og spørgelysten stor. Det desvære ikke muligt at gengive alle guldkorn vi hørte, men bestemt et givtigt indlæg.
4. Claus efterlyste frivillige til tilforordnede til Ældrerådsvalg d. 16. November, man for diæt og forplejning. Tilmeldning kan ske på Sundhedogomsog@gribskov.dk mærket valgtilforordnet eller stemmetæller.
5. Jørgen manglede indsamler lørdag d. 25. September til foreningen mod demens. Giv 3 timer til formålet på: huskekagen.dk
Møde 6. September 2021
Til stede: 14 medlemmer
1. Morgensang: det er i dag et vejr m. Ny tekst der beskrev herligheden ved Vejby.
2.Ulrik fortalte om national symboler. I dag mest om passets historie, tegn og vandmærker.
3. Bo kan ikke mere være kasserer, så Thule har lovet at passe”syltetøjskrukken” fremover.
Mødet sluttede forholdsvis tidligt i god ro og orden.
Møde 23. august 2021
Gåtur i Vejby v/ Jan
Vejret var virkelig med os, vi havde en skøn tur i nærområdet med anekdoter og hyggelige historier.
Møde 9. august 2021
Til stede: 14 personer
- Velkomst efter sommerferien af Ulrik, der sang for ved dagens sang: -323 Se dig ud en sommerdag.
- Da to nye medlemmer havde meldt sig som interesserede, lavede vi lige en præsentationsrunde af alle i salen og siger velkommen til dem og håber at se dem igen.
- Nedsættelse af ny styregruppe bestående af :Jan – Jørgen R – Michael – Ole W – plus Ulrik. De vil arbejde videre på Idekataloget og udarbejde en kalender for begivenhederne, der indtil videre består af de følgende 3 punkter.
- Nu-Tilmeldings til sejlads på Arresø d. 15. aug. Kl.11.45hos Bo Fredriksen. Tlf. 60652111. Endnu 3 ledige billetter.
- Til November: Bertil holder foredrag om fabrikationen af ”Freddy Guitaren”i Helsinge omkring 1965-66.
- 4 oktober: Christian laver guidet tur i Tisvildeleje. Mere om dette senere.
Derefter gik det over til løs snak ved bordene, hvilket der jo også skal være plade til.
Møde 28. juni 2021
Til mødet var 11 fremmødte medlemmer.
Som første punkt tilbød jeg at være referent af mødet, og da Claus så meddelte at han ønskede at udtræde af jobbet med varetagelse af pc-opgaver, lovede jeg indtil videre at medbringe min egen pc til brug for evt. lyd og billede til storskærm.
Der bliver fremover brug for en afløser for Claus, der dog vil hjælpe en ny mand godt på vej.
Derefter blev Aktivitetsudvalgets program og idekatalog gennemgået og følgende aktiviteter lagt fast:
- Onsdag d.. 4. august kl. 1400. Tur til Laugø Smedje og evt. nærliggende gård der fremstiller is af egne produkter. Tilmelding hos Ole W. på mailadressen: widriksen@gmail.com
- Søndag d. 15 august kl. 1030 afg. Vejby til: Sejltur på Arresø. Afg. Ramløse Havn kl. 1145 til ca. 1300 Pris: 75 kr. Tilmelding hos Bo på mail: bovejbydk@gmail.com senest 8. august.
- Mandag d. 4. oktober. Tur til Gribsø. Detaljer følger senere. Christian Friis er tovholder.
Endvidere trak Allan sit fremsendte forslag om anarkisme tilbage, men blev opfordret til en fortælling om arbejdet i EU- kommissionen. Derom senere.
Som jeg forstod det, er der åbnet for forlag til ture, der ligger på andre dage end mandag – hvis der er tilslutning nok. Desuden tilstræbes det at man i hvert fald hver anden mødedag er i præstegården, så der også bliver tid til snak og udvikling af ideer.
Reklamerunden:
Søndag d. 4 kl. 1600 er der fortælle-runde i Simons have bag Vejby Forsamlingshus. Alle er velkomne.
Nu torsdag d.1. er der guidet byvandring i Tisvildeleje ved Christian Friis. Pris: 50 kr. for ikke medlemmer af Vejby-Tibirke Selskabet og gratis for medlemmer af denne forening.
Møde 14. juni 2021
10 fremmødte i dag, yderligere 12 står på listen.Vi satte 3 borde sammen til hver gruppe, og vi samlede os i to grupper.
Start med dejlig sommersang!Der var rigelig med ostemadder. God snak over kaffen.
Info:
- Ulrik informerede om invitation til årsmøde fra Hemingway Club Danmark og Velux fonden. Mødet er den 10.09.21 fra kl. 10 – 16 i Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.
Årsmødet er til inspiration for de lokale klubber, og gælder 2 tovholdere fra hver klub. Der kommer senere agenda for mødet med hovedtemaet ”Et kig ind i fremtiden – hvordan kan den blive?”
Vi blev enige om at tilmelde 2 personer fra vores klub, og tager senere stilling til hvem der har lyst. Ulrik tilmelder.
- Vi besluttede at holde fast i møderne henover sommeren, så dem der har tid/lyst kan samles.
- Aktivitetsudvalg er nu sammensat af: Ole Widriksen, Mikael Alex og Jørgen Refslund. Aktivitetsudvalget holder møde den 23.06. Forslag fra udvalget bliver givet på næste møde.
Mødet i dag sluttede med snak/samtale/fortælling i de to grupper.
Møde 31. maj 2021
Mødet startede med morgensang. Derefter kaffe og ostemadder
Ulrik Pilemand tog referat og bød velkommen til to nye medlemmer; Allan Dalvin og Alex
Vi tog en navnerunde hvor de to nye sagde lidt mere om hvem de er.
Jan blev valgt til ordstyrer
Claus fik ordet og fortalte at der siden sidst havde været et evalueringsskema fra HCDanmark som han havde udfyld og som alle var orienteret om.
Der var desuden kommet en opkrævning på 500 kr. fra HC Danmark for brugen af IT-løsningen. Der var efterfølgende diskussion blandt medlemmerne om struktur og økonomi. Bla. blev der talt om at vi kan søge ”Det grønne hus” om tilskud. Allan havde erfaringer med en løs ledelsesstruktur uden vedtægter fra HC Hillerød2. Claus mente at det var forkert at vi skulle være underlagt HC Danmark ledelse.
Konklusionen blev at Ulrik sørger for at betale de 500 kr. og at vi fortsætter med vores ”cigarkasse”-økonomi.
Claus fremsatte et forslag om at nedsætte en lille gruppe som planlægger kommende aktiviteter. Gruppen består af Ole W. Jørgen Lindehøj og Michael Alex.
Ole W. havde en liste med gode forslag som også omfattede ture ud af huset.
Jørgen Refslund er fremover referent og stå for opsætning af bordet til næste møde for at vi kan snakke mere sammen.
Næste møde er den 14. juni hvor vi snakker program og lærer hinanden bedre at kende.
Møde 23. November
Vi indledte som sædvanlig med at synge en sang fra højskolesangbogen.
Herefter fik Jørgen ordet og startede med at fortælle han var lidt besat af Øer. Han har tidligere haft certifikat til at flyve, hvilke har givet ham mulighed for at besøge udtallige danske øer, som havde en græsbane på 400 m, som han kunne lande på.
Det at rejse var han bidt af og han har set det meste af verden. Vi skulle idag høre om hans tur til Falklandsøerne som han foretog i 2015 sammen med en kammerat. Ture som gik via Argentina og Chile hvor der blev besøgt bla. 2 gletsher viste sig at være en stor oplevelse i oplevelsen af Falklandsøerne som han nåede med det eneste fly der til fra Chile, som flyver 1 gang om ugen.Falklandsøerne havde være fascinerende og spændende at se, barske, og ikke mindst i det historiske perspektiver med falklandskrigen. Vi så en masse dejlige bilder fra hele turen, kryderet med Jørgens historier og fortælling.
En stor tak til Jørgen for et spændende foredrag fra en del af verden som de fleste kun havde læst om.
Til mødet var vi 14 medlemmer
Møde 9. november
Der var fremmødt 12 deltager og vi startede med at synge.
Herefter spurgte Søren ind til hjemmesidens anvendelse, en masse snak frem og tilbage endte med at konkludere: vi kommunikere via mailen Hemingway3210 til Claus som kommunikere budskaber ud til de enkelte medlemmer.
Referat fra afholdte møder lægges på hjemmesiden hvor de kan læses sammen med mødekaldelse så vi signalere aktivitet for omverden og eventuelle interesserede. Søren rejste spørgsmålet om vi var “registreret” i frivillighedscenteret. Det udløste en debat om vi skal det eller ej. Det var styregruppens opfattelse at det ikke er et krav.
Et spørgsmål til aflysningen af turen til Gribsø, blev præciseret til, at det skyldes regeringensforsamlingsforbud og manglende tilslutning og ikke evt. dårligt vejr.
Herefter fik Chr. ordet og fortalte om sin tur tværs over USA, fra Chicago til Florida. Igen var fordraget rigt illustreret med dejlig bilder. Endnu engang et dejlig fordrag fra Chr. som i dagens anledning (han havde fødselsdag) havde medbragte en dejlig hjemmebagt kage.
Tak til Chr. for foredrag og et stort tillykke fra os alle.
Bertil sluttede af med at fortæller en anekdote om hans søns møde med det amarikanske politi, på en gang sjov og mega grotesk.
Møde 12. oktober
Der var fremmøde af 11 deltagere , pænt i forhold til det var efterårsferie.
Vi startede med at synge en dejlig efterår sang og her efter fik Chr. Friis ordet.
Chr. fortalte kort om sit rejseforløb, som startede i 1960 først på tommelfingeren ud i europa siden i 1963 på Velo knallert til Frankrig og sås fremdels frem over ud i den store verden. Chr. kan således fortælle timevis om forskellige steder han har været , og det er mange, men havde valgt at fortælle nærmere om sin tur med hurtigruten i Norge, iøvrigt en tur han har taget 2 gange senest i 2019. Vi fik set en række dejlig bilder og fortalt anekdoter fra turen, på så levende en måde at flere af os fik lyst til at opleve det.
En af chr. stærke sider er hans gode hukommelse og hans interesse for at finde historien bag ting han oplever og ser. Vi opfordrede Chr til på en senere tidspunkt a fortælle om sin rejse med den transsibiriske jernbane, lige som han opfordres til at udbrede sit store kendskab til kunstmiljøet i Tisvilde.
En stor tak til Chr. for et levende og spændende foredrag.
Møde 14. september
Til dagens møde mødt et nyt medlem op, Bertil Abrhamsson op. Han blev budt velkommen og vi sang herefter dagens sang.
Bo Federiksen holdte et indlæg om HIV og AIDS. Oplyste om fakta og egne erfaringer og oplevelser. Et meget informativt og givende foredrag. Alle havde mulighed for at stille spørgsmål, hvilket især Søren benyttede sig af. En stor tak til Bo.
Der var mødt 13 op til mødet.
Møde 31. august 2020
Almindelig samvær og Claus gennemgik tilmeldningsskemaet
Styregruppemøde 24. august 2020
Der er udsendt referat på mail til alle.
Møde 17. august 2020
Da Ulrik desværre ikke kunne være tilstede(tjeneste ligt arbejde), påtog Jean sig opgaven som ordstyrer og referent.
Claus startede med at fortælle om praktiske ting omkring bl.a. udfyldelse af Tilmeldningsformularen. Hvis nogle havde problemer med udfyldelsen på PC, ville han gerne hjælpe, ingen tilstede havde behov for hjælp. Enkelte mangler at udfylde og sende.
Herefter fik Jan ordet. Jan fortalte meget levende og med mange billeder om sin barndom, familie og dennes gøremål/arbejde. I forbindelse med fortællingen serverede Jan hjemmebryg: Valnøddesnaps på vodka, Portvin på fyrrenåle og en slåen. 2. del af føljetonen følger på et senere tidspunk. Denne del vil primært handle om Jans arbejdsliv i politiet. En stor tak til Jan.
Ønsker andre at fortælle om deres arbejdsliv eller andet, skal de blot sige til.
Til stede var 10 medlemmer ud af 18, som p.t er registreret.
referent: Jean
Møde 3. august 2020
Der var mødt 15 medlemmer op heraf 2 nye, hjertelig velkommen til jer.
Som autodidakt ordstyrer, i Ulriks fravær, forsøgte Jean sig med begrænset held. Hjertelig velkommen til 2 nye medlemmer Bruno Nielsen og Mikael Alex, ja ! Mikael heder Alex til efternavn.
Jan Evald skulle fortælle og vise \”film\” fra sit arbejdsliv m.m; men grundet tekniske problemer, bliver dette først næstegang mandag den 17. august 2020. Vi glæder os.
Der blev foreslået et årligt kontigent på 100,00 kr. Dette vil blive taget op til næste år. Iflg. Kristian bør medlemstallet ikke blive større end 20-25. Da gruppen så vil føles for stor. Dette er hans erfaring med Lyngby afd. Skulle flere medlemmer banke på, bør en ny gruppe etableres. Ole W ønsker efter november mdr. at fortælle om sit arbejdsliv og rejser m.m.
Bo omtalte Mændenes frokoststue i Gilleleje gamle posthus, hver tirsdag fra kl. 11-13. Jan omtalte Take-Away fra Asserbo Kro og Ole W om Spisning på Produktionsskolen i Helsinge.
Søren vil vende tilbage med indmeldelse blanketter til brug for en \”blå bog, så vi kan ses/huske hvem vi er. Ulrik fremskaffer Navneskilte.
Der laves ny medlemsliste til ære for nye medlemmer.
Referenter: Jean/claus (efter bedste evne)
Styregruppe møde 29. juni 2020 Aflyst
Møde i HC Gribskov 22. juni 2020
Mødet var en genopstart og forlængelse af det første og eneste møde HC Gribskov fik afholdt inden Coronaen ramte landet og lukkede foreningslivet.
Der blev sunget morgensang. Derefter fortalte Søren Andersen og Claus Sætte-Lassen om vores hjemmeside. Den findes på adressen: https://hemingwayclub.dk/gribskov/
Mødedage vil fremover blive mandage i lige uger kl. 9.30-11.30. Næste gang er 6. juli og derefter er der én gang vi springer over, for så at mødes igen mandag den 3. august.
Søren og Claus undersøger mulighederne for at vi får et digitalt arkiv til medlemmernes informationer. Det er også Søren og Claus som sender en mail til alle om persondataloven samt en tilmeldingsblanket der blandt andet vil indeholde en rubrik, hvor man kan skrive sine interesser.
Styregruppe Møde mandag den 29. juni
Ulrik Pilemand laver navneskilte med stor skrift!
Kassereren Bo Frederiksen bad om at der til hvert møde var en kontrollant som kunne bekræfte indtægterne (25 kr. pr. gang pr. medlem)
Ekstern kontakt til Hemingway Club Gribskov: info.gribskov@hemingwayclub.dk
Internt/medlemmernes kontakt til Klubben/Claus Sætter-Larsen bedes foregå på mail: hemingway3210@mail.dk
Referat skrevet af Ulrik Pilemand.
6. marts 2020
Ulrik Pilemand havde indkaldt til stiftelse af Gribskov Hemingway Club.
16 personer mødte op og med hjælp fra Søren Sørensen fra Hillerød HC fik alle et indblik i hvad Hemingway club\’en kunne tilbyde mænd 60 +.
Vi besluttede fremadrettet at mødes mandage kl. 9.30 -11.30. Næstegang er mandag den 16. marts hvor vi præsenter os for hinanden.
Claus Sætter-Lassen står for indkøb og det praktiske i Sognegården.Claus har nøgle til Sognegården. Bo Frederiksen er kasserer. Det blev besluttet at vi hver gang betaler 25 kr. for kaffe og ostemad
Søren Andersen vil gerne tage en indledende tørn med IT og hjemmeside. Ulrik Pilemand bestyrer en medlemsliste.
Følgende 5 gav tilsagn om at være i en styregruppe der står for planlægning af aktiviteter: Bo Frederiksen, Jean Ax, Jan Hansen, Claus Sætter-Lassen og Ulrik Pilemand.