………………
Tirsdag den 14. marts 2023
Jesper Berg – Den financielle udvikling
Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der fortæller om den finansielle udvikling herunder om Danske Banks hvidvasksag.
Jesper Berg har i snart otte år været øverste chef for Finanstilsynet. Han kom fra en stilling som bankdirektør i Nykredit Bank. Jesper Berg arbejdede tidligere i en årrække i Danmarks Nationalbank, blandt andet som chef for afdelingen for finansiel stabilitet, handelsafdelingen og betalingsformidlingskontoret. Fra 2000-2004 var han chef for ECB’s afdeling for kapitalmarkedsforhold og finansielle strukturer, og som sådan er han den dansker, der har siddet tættest på den pengepolitiske beslutningsproces i ECB. Fra 1988-1991 var han økonom i IMF.
Jesper Berg er uddannet cand. polit. fra København Universitet og har en MBA fra IMD. Han er forfatter til flere bøger, herunder Finansernes Fald, der udkom i 2009.
Med Jesper Bergs mange finansielle og økonomiske opgaver i Danmark og internationalt, er han en af de personer ikke blot i Danmark men også internationalt med den bredeste og mest velfunderede finansielle indsigt og forståelse.
Under sit foredrag om den finansielle udvikling, kommer han tillige ind på sin rolle med håndteringen af Danske Banks hvidvask problemer i relation til de danske og ikke mindst amerikanske myndigheder. Har han tillige lovet, nu hvor Danske Bank får særlig omtale, at fortælle om Nationalbankens kamp for at redde Danske Bank ud af den finansielle krise omkring 2009.
/Steen
Tirsdag den 14. marts 2023
Michael Quades – James Webb rumteleskobet
James Webb rumteleskobet er det seneste af en lang række rumobservatorier, der har givet helt nye muligheder til at undersøge stjernehimlen.
Det er atmosfæren, der på mange måder begrænser mulighederne for at undersøge himmelrummet fra observatorier på Jordens overflade. I foredraget ser Michael Quaade nærmere på, hvilke astronomiske observationer, der vil kunne lade sig gøre ude i rummet.
Michael Quaade er uddannet astrofysiker fra Københavns universitet i 1985 og er i dag tilknyttet Wieth-Knudsen observatoriet i Tisvilde.
/Steen
Tirsdag den 7. marts 2023
Mogens Rehfeld – Flyveledelse / lufttrafikstyring
Mogens Rehfeld (MR), som er pensioneret overflyveleder, fortæller om civilflyvningens start og etablering af internationale og nationale institutioner samt etablering af nationale luftrum, fælles standard og regler.
Han redegør for starten af flyvekontroltjenesten med visuel kontrol og kontrol uden brug af radar, herunder en kort orientering om regler og adskillelse.
Herefter indførelsen af radar og radarkontrol med primær radar og sekundær radar. I den forbindelse vil han også komme ind på de ”mørklagte” militære fly i østersøregionen, som ofte giver problemer for den danske og svenske flyvekontrol.
MR vil ligeledes komme ind på den klassiske radars afløsning og konsekvenserne heraf med hensyn til regler og adskillelse.
Han vil også fortælle om luftkontroltjenestens udvikling i Danmark, primært Kastrup, de sidste 40 – 50 år, herunder problemer med droneflyvninger i de kontrollerede områder omkring en lufthavn.
Til slut vil han fortælle om den fremtidige lufttrafiktjeneste, sådan som han ser udviklingen.
/Steen
Tirsdag den 28. februar 2023
Erik Gøbel – Øresundstolden 1429-1857
50 medlemmer fik et spændende og uventet foredrag om Øresundstolden.
Læs mere på: www.erikgoebel.dk & www.soundtoll.nl & da.wikipedia.org/wiki/%C3%98resundstolden
”Tirsdag formiddag i Hemingway Klubben i Hørsholm er altid spændene. Nye foredrag, som beriger ens viden og horisont og sætter meget i perspektiv. Ofte har man ikke på forhånd en klar idé om emnet, men går altid opstemt fra mødet efter fine foredrag.
I dag var overraskelsen større en end vanligt. Tidligere seniorforsker på Rigsarkivet og forfatte Erik Gøbel skulle underholde os om ” Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden”, en fortælling baseret på hans meget anerkendte bog ”Under sejl – til Asien, Afrika og Amerika. Danske skibe, sejladser og sømand 1600-1850”.
Sådan kom det ikke til at gå. Problemer med adgang til en delebil tidligere på morgenen til brug for forfatterens rejse fra Køge til Hørsholm skabt lidt kaos. Da foredraget kom i gang, blev det ved en fejltagelse i stedet et foredrag om Øresundstolden, et emne, som Erk Gøbel er meget godt inde i – gennem sit tidligere forskningsarbejde på Rigsarkivet. Misforståelsen blev først åbenbar et stykke inde foredraget, og da valgte vi at fortsætte det alternative emne, som forfatteren efter planen åbenbart skal holde i en anden Hemingway Klub senere i marts måned. Men fortællingen om Øresundstollen, 1429 – 1857, er bestemt ikke kedelig og afslørede en række meget spændende facetter om netop Øresundstolden, som gennem flere hundrede år var en af den danske kongemagt vigtigste økonomiske kilder. Ikke mindst Christian 4. havde med stor idérigdom presset store indtægter ud af de søfarende, som sejlede gennem Øresund. Baggrunden er, at størstedelen af fragten i Nordeuropa gennem Øresund flere hundrede år blev fragtet ad denne vandvej.
Ikke mindst hollandske fartøjer tog sig af handlen gennem Øresund, og det var spændende at følge Erik Gøbels analyser af fragtforhold, mængde, antal skibe, og ikke mindst den betydning, som Øresundstolden fik på det danske samfund. En by som Helsingør havde i flere hundrede år kronede dage på grund af de mange skibe, som måtte lægge ind til toldbetaling i byen. Erik Gøbel afslørede også, at Øresundstolden er havnet på UNESCOs verdensarvliste, fordi man gennem de detaljerede toldbøger i dag har en indsigt i periodens handel som ikke findes noget andet sted i verden. 65 hyldemeter bøger vidner om et datagrundlag uden sammenligning, og der forskes meget i den information.
Arbejdsgangen i toldhuset i Helsingør, hvor skibenes fragtbreve først skulle oversættes til dansk fra snart sagt ethvert europæisk sprog, og derefter pålægges en told og fyrskat er interessant. Detaljerne i princippet for toldbehandling blev i næsten hele den 400-årige historie holdt skjult for skibskaptajnerne – en statshemmelighed, som ingen dengang vovede at røbe – selv ikke ministre.
I 1857 var det så slut. Stormagterne ville ikke længere finde sig i at skulle betale told for at besejle et internationalt farvand. Danmarks lykkedes med at få en næsten uhyrlig stor erstatning, som blev betalt af et stort antal nationer – blot ikke Brasilien, som til gengæld fik deres gæld eftergivet under et statsbesøg af præsident Lula for omkring 10 år siden.
Alt i alt, og på trods af, at det blev et helt andet foredrag, så gik vi igen opstemte fra mødet. Store huller i de fleste deltageres viden var blevet fyldt, og pludselig forstod vi meget bedre den betydning, som Øresundstolden har haft på det danske samfund.
Og endnu bedre. Erik Gøbel lovede at råde bod på misforståelsen, så vi har et spændende foredrag om ”Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden” i vente lidt senere i år.”
/Birger & Steen
Tirsdag den 21. februar 2023
Bjørn Nitschke – Vagar lufthavn på Færøerne samt debat om tirsdagsklubbens fremtid
Bjørn Nitschke fortalte om beflyvningen af Vagar Flyveplads på Færøerne som optakt til foredraget med tidligere forsvarschef, Chr. Hvidt, den 2. maj 2023. Chr. Hvidt blev forsvarschef i 1996, efter at daværende forsvarschef, admiral Garde, omkom sammen med sin hustru og 7 andre, da et af flyvevåbnets fly havarerede under indflyvningen til Vagar Lufthavn. Bjørn fortalte om udbygningen af lufthavnen, de vanskellige indflyvningsforhold samt forhandlingerne med Boeing for at få produceret de helt rigtige fly til Færøerne.
Derefter var der medlemsdebat om tirsdagsklubbens fremtid. Der var enighed om, at vi fortsat ønskede at afholde vore møder i den gamle rådhussal med den begrænsning at vi maksimalt kunne være 50 deltagere. På et senere tidspunkt kunne der så etableres en 3. Hemingway Club, når der var behov for dette. Dette koordineres med mandagsklubben.
/Steen
Tirsdag den 14. februar 2023
Niels Strandberg Pedersen – Epidemier – historiens store dræbere
Nils Strandberg Pedersen var fra 1998 til 2016 administrerende direktør på Statens Serum Institut.
Han stod i spidsen for at styrke forskningen, og modernisere og udvikle instituttets opgave med at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler.
SSI er i dag inden for sine arbejdsområder en af de førende institutioner i verden.
Nils Strandbergs foredrag vil fokusere på historiens store epidemier.
Stigningen i befolkningens levealder i Europa de seneste 150 år skyldes væsentligst faldet i dødeligheden af infektionssygdomme. Det er lykkedes at stoppe de store pandemier som pest, kolera og kopper. Samtidig er tuberkulosen, der var hyppigste dødsårsag, nu under kontrol.
Spektret af infektionssygdomme er ikke stabilt. Senest har COVID-epidemien forårsaget flere end 6 millioner dødsfald.
/Steen
Tirsdag den 7. februar 2023
Museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard – “Karen Blixens barske vej til at blive forfatter”
Museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard fortalte denne formiddag om Karen Blixens barske vej til at blive forfatter, den hårde kritik hun mødte i Danmark og hendes kamp for at bevare Rungstedlund. Det er også historien om lokal verdenskulturarv med rødder flere hundrede år tilbage og et møde med samtiden, der både rummer fornyet popularitet og vanskelige spørgsmål om postkolonialisme.
Elisabeth Nøjgaard fortalte også om museets strategi for at være et moderne, lokalt forankret museum med respekt for historien; en proces der rummer flere ombygninger og mange forandringer. Den nye strategiplan indebar bl.a. et ønske om en bredere publikum-appel, hvor ombygningerne har til formål at opfylde publikums basale krav til et moderne museum, herunder moderne lokaliteter, adgangsforhold, mulighed for Café besøg, velassorteret museumsbutik samt naturligvis et litterært udbud. I strategiplanen indgik endvidere udvikling af samtalesaloner, foredrag og temamøder samt udvikling af ”Fuglereservatet” med biodiversitet som hovedmål.
Dette har også medført et forøget besøgstal på mere end 10.000 besøgende i 2022 i museet. Samlet set besøgte lige knap 160.000 gæster museum og Fuglereservat i 2022.
Elisabeth Nøjgaard orienterede til sidst om forhandlingerne med Kulturministeriet og Hørsholm Kommune, hvor målet er at bibeholde det helt nødvendige driftstilskud fra staten i tillæg til støtten fra Hørsholm Kommune. Uden den støtte kan museet ikke fungere. Der forelå endnu ikke en endelig afgørelse.
/Per & Steen
Tirsdag den 31. januar 2023
Jens Vasehus – Chokoladeproduktion i Central Amerika
Chokoladeproduktion i Central Amerika
Jens Vasehus delte ud sine erfaringer og oplevelser fra et ”forretnings eventyr”, der startede med at han og hustruen købte sig ind i en Cacao-bønne-produktion i Honduras for at udleve en drøm om at producere egen chokolade.
Selskabet hedder XOCO og er et Honduransk registreret selskab.
Foredraget var krydret med anekdoter fra de mange rejser til Central Amerika samt udfordringerne med at drive forretning i lande, der helt generelt bliver betegnet som Bananrepublikker og hvor kriminalitets raten er 100 gange større end i Danmark.
Foredraget gav :
Et grundigt indblik i den verdensomspændende cacao bønne produktion : Hvor kommer bønnerne fra ? Hvordan ser verdensmarkedet ud ? Hvad koster cacao-bønner ? Hvorfor er der så meget snak om børnearbejde ??.
Et grundigt indblik i den verdensomspændende chokolade produktion : Hvordan bliver chokoladen lavet ? Hvad består chokolade af ? Hvad er høj kvalitet ? Hvordan produceres chokolade ”Fra bønne til Bar” ?
Et svar på spørgsmålet : Hvad er god chokolade ? Er det muligt at definere ”god chokolade” ? Smag og behag er forskellige fra person til person – er det muligt at beskrive karakteren af en højkvalitets chokolade
Lidt supplerende information : Hvordan klarede landene i Central Amerika Coronaen ? Hvordan klarede XOCO Coronaen ?
Et meget interessant og spændende foredrag med lære smagsprøver.
/Steen
Tirsdag den 24. januar 2023
Havnechef Anders Söderberg – Lystbådehavn eller havn blot til lyst
Sammen med ældresagen afholdt vi dagens møde i KDY lokaler på Rungsted havn. Bestyrelsesformanden bød velkommen og fortalte om havnen økonomi, nu og i fremtiden. Havnen står foran en gennemgribende vedligeholdelse, og denne er nu blevet inkluderet det det nye store havneudvidelsesprojekt med 2 nye moler til 179 millioner kroner, hvoraf havnen betaler ca. 1/3. Resten står Hørsholm kommune for.
Havnechef Anders Söderberg fortalte herefter om havnens historie og om de fremtidige planer for storm- og klimasikring samt udbygningen med flere gæstepladser. Der er 850 på venteliste til en bådplads, heraf halvdelen fra Hørsholm kommune. Der skal ikke bygges flere restauranter eller butikker, og man vil også undgår en “tivolisering” af havneområdet. Der er derimod behov for ekstra parkeringspladser og trafikken vil blive omlagt, for at parkeringsarealet benyttes mere optimalt. De næste par år går med planlægning og undersøgelser og byggeriet forventes tidligst påbegyndt i 2025. Rungsted Havn besøges hvert år af ca. 1,5 millioner mennesker og er herved en af Danmarks størst turistattraktioner.
/Steen
Tirsdag den 17. januar 2023
Advokat Anders Jensen – Historien om Novo Nordisk
Novo Nordisk A/S historie, mandagsklubbens referat: Mandagsklubben – Novo Nordisk
Næste år kan Novo Nordisk fejre 100 års dagen for fremstilling af insulinen i Danmark.
Det foregik på Onsgårdsvej i Hellerup og fremstillingsmetoden var bragt til Danmark af
nobelpristageren August Krogh og hans hustru Marie Krogh.
Arbejdet blev forestået af H.C. Hagedorn bistået af brødrene Thorvald og Harald Petersen.
Navnet på virksomheden var Nordisk Insulin laboratorium.
Brødrene blev uvenner med Hagedorn og bortvist fra Nordisk Insulin Laboratorium i 1924.
De startede derefter deres egen produktion af insulin i en kælder på Fuglebakkevej på
Frederiksberg og i 1925 fik de tilladelse til at markedsføre insulin fra Novo terapeutisk
Laboratorium.
Uvenskabet og kampen mellem de 2 insulin virksomheder Nordisk Insulin laboratorium og Novo
Industri A/S blev grundlagt og kun forstærket i alle årene derefter indtil de 2 virksomheder
fusionerede i 1989 og blev til Novo Nordisk A/S
Det er kampen der har ført til at Novo Nordisk A/S i dag er førende indenfor diabetes og fremstilling
af insulin.
Hvem var de personer der startede insulinproduktion i Danmark og hvordan har kampen påvirket
den position Novo Nordisk A/S har på markedet i 2022.
/Steen
Tirsdag den 10. januar 2023
Borgmester Morten Slotveds nytårstale
Den gamle byrådssal var fyldt, og vi fik alle et rigt indblik i Hørsholm kommunes situation i dag, hvor det har været nødvendigt at spare på en række aktiviteter, samt udskyde en række anlægs- og renoveringsarbejder. Kommunen sender nu mere en 700 millioner til andre kommuner. Borgmesteren var specielt glad for at skolerne i Hørsholm var nogle af de bedste i Danmark, og at det var en udfordring, at få flere aktive skatteborgere til byen. Spørgelysten var stor og det var specielt på energiområdet hvor debatten var stor.
/Steen
Tirsdag den 3. januar 2023
Nytårskur og 3 medlemspræsentationer
Tisdagsklubben indledte året med en Nytårskur med boblevand, kransekage og højt humør. Snakken gik lystigt efter den traditionelle morgensang, som i dagens anledning var “Vær velkommen, Herrens år. Derefter blev forårets program præsenteret og 2022 foredragene blev livligt kommenteret. Dagens sluttede med 3 medlemspræsentationer.
/Steen
Tirsdag den 13. december 2022
Julefrokost på Rungsted Kro
Årets julefrokost blev afholdt på Rungsted Kro i det lille festlokale på 1. sal. 30 medlemmer deltog i en festlig julefrokost med god mad, god stemning, en række sange og taler og en masse gode historier. Og vi kom også igennem årets pakkeleg, som indeholdt flere overraskelser. Stor tak til julefest-udvalget. På gensyn til Nytårskur den 3. januar 2023.
/Steen
Tirsdag den 6. december 2022
Klaus Eldrup Jørgensen – Trackman – et dansk golfeventyr
Trackman – et dansk golfeventyr
Så oprandt tirsdagen, hvor Klaus Eldrup Jørgensen, administrerende direktør i ’Trackman’, fortalte om ”Trackman – et dansk golfeventyr” og i sandhed også et dansk industrieventyr. I en fængslende og indlevende beretning delte Eldrup-Jørgensen den fanatiske historie med os om en virksomhed, der, startet i 2003 af Klaus og broderen Morten, senere også med hjælp af Fredrik Tuxen, i den grad har ændret golfspillet og for den sags skyld også flere andre sportsgrene.
Fra 0 til 1,4 milliarder på 19 år
Først og fremmest var det en fortælling om en virksomhed, som på 19 år er vokset fra 0 kr. i omsætning til i dag ca. 1,4 milliarder kr. (2022), med overskud på omkring 400 millioner hvert af de seneste år, og en medarbejderstab i dag på omkring 600 medarbejdere, heraf ca. 350 i Danmark. Det er beretningen om, hvordan Klaus, selv læge og tidligere direktør i bl.a. i Novo Nordisk, sammen med broderen og hjælp fra en dygtig specialist i doppler radarsystemer, har udlevet sin passion om at kunne måle stort set alt i golfspillet. Klaus er selv tidligere elitespiller i golf.
Med Trackman måleudstyret, som i dag sælges i en model 4, tidligere system 1, 2, 3 og 3E, kan udstyret med sine 2 doppler-radarsystemer og et videokamera måle stort set alle parametre i et golfspil. Golfkøllens hastighed i slagøjeblikket, spin og andet i det 1/2000 del af et sekund, hvor kølle og bold støder sammen, boldens efterfølgende spin i luften, hastighed, højde, boldens bane, nedslagspunkt og meget mere. Det resulterer i en transparens i golfspillet, som aldrig tidligere har været kendt. Sammen med nogle fantastiske brugerflader (via ’Cloud’ baseret streaming) på mobiltelefon, tablet eller computer, får tilskuere såvel som spillerne selv en utrolig oplevelse af golfspillet. Brugerfladernes visning er formidable. Af samme grund findes Trackman i dag på stort set alle golfbaner verden over – i hvert fald de mere betydende.
Verdenseliten i golf bruger Trackman
For spillerne selv giver Trackman en utrolig hjælp til at forbedre spillet, hvorfor alle betydende golfspillere i dag anvender sig af systemet. Ja, de mere professionelle har eget udstyr. Et Trackman system koster i størrelsesordenen 25.000 US$, hvortil kommer en årlig licens på omkring 2.000 US$ for support. Men så følger der også jævnlig besøg og optræning. Kunden er i fokus, og virksomheden fokuserer på at skabe en stræk, trofast brugerskare. Førende spillere som Tiger Woods og Rory Daniel McIlroy er alle inkarnerede brugere af Trackman. Forretningsmodellen er, at selv disse må betale for udstyret – selv om mange prof spillere ellers er vante til at få udstyr (og penge oven i) stillet til rådighed, hvis de reklamerer for et produkt. Sådant er det ikke med Trackman – her er alle lige, og udstyret må købes, dog måske med lidt rabat, hvis virksomheden må bruge data fra en prof spiller i forbindelse med udvikling.
Virksomheden sælger direkte, har egne sælgere, og de opererer mange steder i verden. Man ønsker ikke at gøre brug af distributører, og der reklameres stort set ikke, for produktet sælger sig selv.
Gennemslag i markedet
Udviklingen af det første Trackman system startede i 2003. Ansættelse af de første 5-6 ingeniører blev finansieret af grundlæggerne selv – uden fremmedfinansiering. Selv i dag har man kunnet forsætte uden at tage finansiering ind fra kapitalfonde eller andre. Det giver frihed, og man er ikke interesseret i at bringe andre ind i ejerkredsen. Man ønsker at bevare ejerkredsen på danske hænder – også, når der en gang skal ske et generationsskifte. Underleverandørerne er i høj grad danske virksomheder. Udfordringen er at skaffe folk nok. Sidste år udvidede man med omkring 90 ny ansatte, mange af dem ingeniører. Det er på grænsen af, hvad virksomheden mener at kunne håndtere på en god måde. Det gør så, at man stadig er nødt til at fokuserer på de områder, som forretningen er baseret på – og ikke sprede sig til mange nye områder. For det kan ikke håndteres personalemæssigt.
Da det første systemet var klart omkring 2006-07, tog Klaus Eldrup-Jørgensen flyveren til New York, hvor han mødtes med 5 førende virksomheder indenfor golfudstyr, bl.a. Nike. For en industri, som tidligere havde været henvist til at måle alt på golfbanen ved at sende en iagttager ud og overvåge nedslaget af golfbolden, og derefter med målebånd afgøre, hvor langt bolden havde bevæget sig, og hvor meget den var ude af den ønskede bane, var det en utrolig øjenåbner pludselig at kunne få data på næsten alt i spillet – og øjeblikkeligt. Så Klaus kom hjem med kontrakter fra alle 5 virksomheder. Siden er det gået ’slag-i-slag’, for med udstyret kan spillerne pludselig få data på selv de mindste detaljer i spillet.
Teknologien bag Trackman
Teknologien i Trackman baserer sig på doppler radar. Princippet anvendes også i militærudstyr til måling af ballistiske baner for forskellige våbentyper. Men i Trackman operer man med et meget lavere intensitetsniveau i radarens udstråling. Den lavere intensitet skyldes den kortere rækkevidde, som golfbolde har. Men doppler-radar kræver, at måleobjektet bevæger sig med en vis hastighed, hvis man skal kunne følge/måle det. Derfor duer løsningen ikke til at overvåge ’putning’. Af samme grund er Trackman suppleret med et video-system, så også denne del af spillet kan overvåges. Men hvor video egner sig fint til hændelser ved lav hastighed, en teknologi, hvor billedopdateringen måske kun er 100 gange i sekundet, så er den utilstrækkelig til at måle golfkøllens sammenstød med bolden, boldens deformering i sammenstødsøjeblikket, spin op ad kølle-jernet og efterfølgende afsæt. Alt dette sker på under 0,0005 sekunder. Her er doppler radarens opdateringshastighed på 48.000 gange i sekundet løsningen.
Med et par Trackman systemer er man i stand til samtidigt at overvåge f.eks. 90 spillere på en ’drive range’, som man f.eks. bruger det i Japan. Omvendt har man ved internationale turneringer opstillet 2 Trackman målesystemer ved hvert ’hul’, ét ved tee-stedet og ét ved ’green’, dvs. to systemer ved hvert af de 18 huller på en bane. Et mandskab på 10 mand tager sig af opstilling af de mange systemer ved turneringen.
Nye markeder i golfspillet
Trackman understøtter en udvikling af nye muligheder, bl.a. indendørs golfspil i f.eks. centre, i golfklubber, ja sågar til hjemmebrug (hvis man har min 3 m til loftet – og 25.000 US$). En video-projektion på et lærred viser den simulerede bane for bolden (selv om den kort efter slaget rammer mod lærredet). Den filmede bane er på forhånd omhyggeligt kortlagt med brug af bl.a. droner, så huller og andet er inkluderet i spillet og den store database anvendes til at skabe et ’næsten’ realistisk slag – og oplevelse. Man viser alle de lokale forhold så korrekt som muligt, selv træernes type. Her kan man så i hele vinterperioden ved indendørs golf fornøje sig med golfspil næsten som i sommerhalvåret. Motionen mangler dog. Det er muligt at sammenligne sig med professionelle spillere, og man kan sågar spille mod bekendte i andre dele af verden – samtidigt. Efter det oplyste er denne form for indendørs golf efterhånden halvdelen af Trackman markedet.
Det har også ført til professionelle indendørs turneringer, hvor en række af de førende golfspillere kæmper mod hinanden. Præmien er 1 million kr., som stilles til rådighed at firmaet Trackman – ovenikøbet suppleret med spillerens egenbetaling for at deltage. Firmaet tjener ikke en krone på turneringen.
Trackman til baseball og fodbold
Med succesen i golfspiller opstod interessent for at udvide Trackman til andre sportsgrene. Baseball blev hurtigt et vigtigt marked. Det viste sig dog, at Trackman systemet til golf ikke uden videre kunne anvendes. Så her har man måttet udvikle en særlig version til dette spil. Domænekendskab er som mange andre steder afgørende for succes. I dag har stort set alle verdens omkring 500 betydende baseball-stadions installeret Trackman systemer. I det marked sælger man ikke selve systemet, men de data, som opsamles – og det er en rigtig god forretning. Trackman systemet på baseball stadions, samt på en række ’sports colleges’ forbliver firmaet Trackmans ejendom. En lille, men imponerende detalje i baseball er, at en dygtig kaster er i stand til kaste en bold med omkring 160 km/timer. Til sammenligning har en golfbold i afsættet en hastighed på omkring 220 km/timer. Den voldsomme hastighed i et bas-ball kast gør, at kasteren kun må kaste hver 5 dag for ikke at ødelægge kroppen. Baseball spillere træner ikke, for de spiller kamp stort set hver dag i 180 dage årligt. Så i det spil overvåger man kamp, ikke træning.
På det seneste er Trackman også taget i brug til at opsamle data omkring spark i forbindelse med fodbold. En professionel fodboldspiller kan her træne med at forbedre sit spark, f.eks. når der skal scores direkte ved frispark. I den situation er det afgørende at overvåge, hvordan støvlen rammer bolden, så den opnår det rigtige spin, som overrumpler målmand og forsvarsmuren, giver optimalt drop efter forsvarsmuren, osv.
Nyt Domicil på Forskningscentret ved Hørsholm
Firmaet er ved at få bygget nyt stort og flot domicil på Forskningscentret ved Hørsholm, DTU-Science Park. Der er tale om et ’0-energihus’. Opvarmning sker ved hjælp af nedgravede jordvarmesystem. Elektricitet opnås fra solfangere på taget – også til opladning af medarbejdernes el-biler. Man har i det hele taget satset meget på at bevare naturen så godt som muligt. Træer er under byggeriet skånet ved, at man har anvendt spunsrammer omkring kælderbyggeri, så man kan undgå at fælde mange træer.
Alt i alt en spændende dag for alle os, som deltog. Mange spørgsmål og kommentarer undervejs og til slut. I pausen ivrig snak. Og som nogle sagde efter mødet: ”Det har været det bedste møde nogensinde i klubben, – eller i hvert fald blandt de tre bedste”. Stor tak til Klaus Eldrup-Jørgensen – Hørsholm borger i mange år, og sågar tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm. Han befandt sig vel i den gamle byrådssal, som er vores mødelokale.
Birger Schneider
Tirsdag den 29. november 2022
Gunnar Martens – “Grønlandske Tidsbiller 1965-2005 . Mit liv som bureaukrat”
Med udgangspunkt i sin bog ”Grønlandske Tidsbilleder 1965-2005. Mit liv som bureaukrat” vil tidligere chef for blandt andet Hjemmestyrets administration i den første tid og senest rigsombudsmand i Grønland Gunnar Martens fortælle om sine erfaringer og indtryk herunder:
- De første år i grønlandsadministrationen – i dag en glemt verden
- Grønlands politiske gennembrud – tiden med Grønlands Landsråd og Grønlands Hjemmestyre i dettes opstart og første år
- Den statslige grønlandsadministrations ombrydning
- Min tid i Statsministeriet
- Dansk Polarcenters historie
- Rigsombudsmand i Grønland – en loppetjans
- Grønlands Hjemmestyre – en succes med skønhedspletter
- Grønlands basale forudsætninger
- Rigsfællesskabets gåde – The Enigma of the Crown
/Steen
Tirsdag den 22. november 2022
Morten Kelstrup – Europæisk sikkerhedspolitik og Danmarks rolle
50 medlemmer havde tilmeldt sig dagens foredrag med Morten Kelstrup og spørgelysten var stor.
”Europæisk sikkerhedspolitik og Danmarks rolle. Overvejelser over den historiske udvikling og aktuelle perspektiver”
Foredrag ved cand.scient.pol., professor emeritus ved Københavns Universitet Morten Kelstrup.
Morten Kelstrups foredrag var opdelt i fem dele. I den første del gjorde han rede for sin personlige baggrund. Han fortalte om hvordan han blev en af de tidlige kandidater i statskundskab (i 1970) og herefter først blev amanuensis ved Københavns Universitet, derefter forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut og senere fuldmægtig i Udenrigsministeriet. I perioden 1983-86 var han udsendt som ambassaderåd ved den danske ambassade i Bonn. Han blev intenst engageret i dækningen af tysk sikkerhedspolitik. Oplevelserne fra Vesttyskland førte til at han i 1986 forlod Udenrigsministeriet og blev forsker med projekter først om tysk og senere om europæisk sikkerhedspolitik (og efterfølgende med projekter om europæisk integration). Han fortalte om hvordan han i slutningen af 80-erne havde været optaget af og skrevet om det tysk-tyske forhold, Murens fald og Den Kolde Krigs ophør. Han betegnede Murens fald som den væsentligste begivenhed i vores levetid. Han brugte dette som perspektiv for som baggrund for foredragets forsøg på at forstå den radikale ændring som ”Putins krig” i Ukraine er ved at skabe i europæisk sikkerhedspolitik. Nu blot med et meget mere negativt fortegn.
Anden del af foredraget var et groft overblik over den aktuelle udvikling i Ukraine. Hovedvægten blev lagt på Ukraines noget overraskende succes og at krigen allerede har haft stor virkning på den øvrige verden. Markant er den store solidaritet med Ukraine, styrkelsen af sammenholdet i NATO og den øgede rolle til EU. Han omtalte de store kriser som følger af krigen, og han gik ind på udsigterne for Ruslands indre udvikling.
I tredje del af foredraget anlagde Kelstrup et analytisk perspektiv. Han støttede sig her særligt på den rapport om ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, ”Zilmerrapporten”, som en tværministeriel analysegruppe afgav i september i år. (”Zilmerrapporten”, nærmere henvisninger og citater følger nedenfor). Der blev givet et billede af de aktuelle ændringer i ”Verdens geostrategiske udvikling” (i retning af en ny, løs bipolaritet) og i trusselsbilledet hvor Rusland er blevet en trussel både for Europa og Danmark, mens Kina betragtes som en strategisk udfordring. Også det meget tættere sammenhold i NATO og etableringen af en sikker arbejdsdeling mellem NATO og EU blev fremhævet.
Efter dette fulgte den første diskussionsrunde – med mange spørgsmål og synspunkter!
I fjerde del af foredraget gik Kelstrup ind i en drøftelse af tre spørgsmål som både var centrale i forståelsen af Den kolde Krigs ophør 1989-91, og som fortsat er det i forståelsen af situationen i dag: 1) Hvordan er sammenhængen mellem ”interdependens” (gensidig afhængighed) og fred? 2) Hvordan skal vi forholde os til ”atomproblematikken” (muligheden for at atomvåben bliver anvendt)? 3) Hvilke historiske paralleller er egnede til forståelse af den ændring vi nu oplever?
Han var her inde på at generaliserende forståelser af at ”interdependens skaber fred” er naive, mens det er lige så naivt at tro at man kan klare sig uden afhængighed af andre. Med reference til hvad han tidligere havde skrevet om sikkerhedspartnerskab og tillidsskabende foranstaltninger pegede han på at der alligevel var en forskel på at være stillet over for en kollektiv aktør (som under Den kolde Krig) og at stå over for en enehersker som Putin, som man ikke kan afkode. I drøftelsen af historiske paralleller pegede han på at vi på mange måder er sat tilbage til en konfrontation med et diktatur som under nazismen, men at der også kan blive tale om at – mærkeligt nok – oplever en situation som i Suez-krisen, hvor de aggressive magter (dengang England og Frankrig, nu Rusland) løber ind i store problemer – og tilpassede sig.
Den sidste del af foredraget var en lidt tidspresset gennemgang af hvad de nye vilkår betyder for Danmark, jf. ”det nationale kompromis om sikkerhedspolitik” (fra 6. marts 2022) og den sidste del af rapporten fra den sikkerhedspolitiske studiegruppe. Et hovedpunkt var her at sikkerhedsspørgsmålene og forsvaret må opprioriteres betydeligt, og at vi kommer til at høre meget mere om dette når man inden længe går i gang med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. – Efter den sidste del blev diskussionen genoptaget, igen med mange spørgsmål og meninger.
Citater fra den sikkerhedspolitiske redegørelse
(Brugt ved foredrag i Hemingwayklubben i Hørsholm den 22. nov. 2022)
Den efterfølgende tekst indeholder citater fra følgende rapport: Den sikkerhedspolitiske analysegruppe: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035. September, 2022. (Kaldet Zilmerrapporten). Sidetal er anført efter hvert citat. Rapporten kan nedtages ned fra nettet fra udenrigsministeriets hjemmeside https://um.dk/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/den-sikkerhedspolitiske-analysegruppe
”Et nyt jerntæppe sænker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine. Ruslands vilje til at bruge militær magt for at ændre grænser i Europa og søge at gennemtvinge en europæisk orden baseret på interessesfærer betyder, at hele Kongeriget står over for et væsentlig skærpet trussels-billede. Det netværk af våbenkontrolaftaler og tillidsskabende mekanismer, der skabte stabilitet og forudsigelighed på vores kontinent, ligger i ruiner.” (4)
”Ikke kun Europa, men hele det internationale samfund er i opbrud. USA har mistet sin position som verdens eneste supermagt og magtbalancen mellem stormagterne forskydes hastigt, ikke mindst på grund af Kinas opstigning. Samarbejde afløses af skarp konkurrence mellem stormagterne, og FN og de øvrige globale institutioner er svækkede. Atomvåbenarsenalerne vokser og kommer til at spille en større rolle i det globale sikkerhedspolitiske spil.” (4)
[Overskrift på første afsnit i kapitlet om den geostrategiske udvikling]:
”Det internationale system – fra en unipolær, liberal verdensorden mod en mere flydende orden med konkurrerende økonomiske systemer.” (9)
”Alternativet til et mere flydende system kunne være en fast værdibaseret opdeling af verden, som Biden-administrationen har lagt op til, …
En værdibaseret opdeling af verden risikerer at stå i vejen for håndteringen af en af de vigtigste globale akser i den langsigtede stormagtskonkurrence – nemlig relationerne til den gruppe af lande, der under den Kolde Krig tilhørte den ”alliancefri” gruppering.” (12)
[I indledningen til underafsnittet om europæiske sikkerhed efter Ukrainekrigen):
”Ukraine-krigen må forventes at føre til, at et nyt jerntæppe sænker sig mellem på den ene side Rusland, Belarus samt eventuelle russisk besatte områder i Ukraine, i Georgien og i Moldova, og på den anden side det fri Europa. Efterhånden som EU får erstattet sin resterende energiimport med andre leverandører, og europæiske firmaer afvikler deres investeringer, vil de økonomiske, politiske, diplomatiske, kulturelle og menneskelige kontakter mellem Rusland og Vesten tørre ind til et minimum.” (22)
”Der er dog efter invasionen ikke længere udsigt til, at Ruslands nuværende ledelse vil være parat til at vende tilbage til den respekt for de grundlæggende forpligtelser og principper i FN-pagten, OSCE’s charter, Parisdokumentet med videre, som vil være forudsætningen for meningsfulde drøftelser om en ny tillidsbaseret europæisk sikkerhedsarkitektur.
En våbenhvile eller fredsaftale mellem Rusland og Ukraine vil næppe ændre dette billede. Tilliden kan formentlig først genopbygges ved et fundamentalt regimeskifte i Rusland, der fører landet ind på en helt ny kurs.” (23)
[Der tilføjes dog]: ”Billedet kunne dog også ændre sig, hvis en amerikansk præsident på grund af truslen fra Kina skulle besluttet at lukke den europæiske flanke ved at indgå en aftale om en ny sikkerhedsordning i Europa, der accepterer Ruslands krav om kontrol over en magtsfære og begrænsninger i NATO’s udstationering af styrker på de østligere allieredes territorium. Begge dele vurderes dog mindre sandsynligt i et 2035-perspektiv.” (23)
”Selvom det forværrede forhold mellem Vesten og Rusland efter alt at dømme vil fortsætte og muligvis intensiveres yderligere i de kommende år, kan det forventes, at stormagtskonkurrencen på et tidspunkt inden 2035 vil finde et leje i en mere eller mindre stabil balance.
Arktis vil formentlig være et af de første naturlige steder at genoptage samarbejdet med Rusland, når tiden en dag er moden til dette.” (26)
[Fra begyndelsen af kapitlet om sikkerhedspolitiske trusler og udfordringer]:
”Ruslands invasion af Ukraine er en skelsættende begivenhed i europæisk sikkerhed. Invasionens demonstration af Ruslands vilje til at bruge militær magt i kombination med Ruslands klart udtalte hensigt om en radikalt ændret europæisk orden udgør en væsentlig trussel mod selvsamme orden og derfor mod Danmark. Der er ikke i dag tale om en eksistentiel sikkerhedspolitisk trussel mod Danmark – det vil sige konkrete militære trusler mod rigets sikkerhed, suverænitet og territorielle integritet. Men fordi Danmarks sikkerhed som småstat er tæt forbundet med den europæiske sikkerhedsorden, herunder ikke mindst som følge af NATO’s artikel 5 – den såkaldte musketered – er situationen af en så alvorlig karakter, at den fordrer en gennemgribende genvurdering af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.” (28)
[Om Kina]: ”Hvor Kina slet ikke var nævnt i det tidligere strategiske koncept, betegnes Kina nu som en systemisk udfordring for NATO.” (41)
[Om de allierede: NATO]
”NATO vil forblive fundamentet for Danmarks sikkerhed og verdens stærkeste militære alliance i denne analyses tidsperspektiv.
Fremover bliver der behov for et styrket fokus på NATO som nuklear alliance.” (39)
”Rusland, som i det forrige strategiske koncept betragtedes som en samarbejdspartner, er blevet klart italesat som en trussel. (40)
Snubletrådslogikken vil blive erstattet af kampklare styrker på den østlige flanke, der kan skaleres op fra de eksisterende kampgrupper til brigadestørrelse, hvor og hvornår det måtte være nødvendigt. (40)
Antallet af NATO’s reaktionsstyrker vil blive forøget fra 40.000 styrker til 300.000.” (40)
[Om EU]
”EU – Et stadig vigtigere bidrag til europæisk og global sikkerhed” (42)
”Den ændrede, mere ligeværdige byrdedeling mellem USA og Europa kan på længere sigt ændre den politiske dynamik i Alliancen, som i dag er afhængig af og retningssættes af amerikansk lederskab. En stærkere europæisk militær kapacitet og en styrkelse af EU som sikkerhedspolitisk aktør kan sammen med det amerikanske fokus på Asien udvikle NATO i en retning, hvor den bærende politiske struktur vil være en nordatlantisk søjle defineret af USA og en europæisk søjle defineret af de toneangivende EU-medlemslande.” (42)
”At EU nødvendigvis må styrke egen autonomi, blev allerede fremhævet ved vedtagelsen af den strategiske dagsorden 2019-2024, og ved tiltrædelsen af den nuværende Kommission et halvt år senere definerede Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen entydigt sin kommission som geopolitisk. Global Gateway-
Citater fra den sikkerhedspolitiske redegørelse
(Brugt ved foredrag i Hemingwayklubben i Hørsholm den 22. nov. 2022)
Den efterfølgende tekst indeholder citater fra følgende rapport: Den sikkerhedspolitiske analysegruppe: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035. September, 2022. (Kaldet Zilmerrapporten). Sidetal er anført efter hvert citat. Rapporten kan nedtages ned fra nettet fra udenrigsministeriets hjemmeside https://um.dk/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/den-sikkerhedspolitiske-analysegruppe
”Et nyt jerntæppe sænker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine. Ruslands vilje til at bruge militær magt for at ændre grænser i Europa og søge at gennemtvinge en europæisk orden baseret på interessesfærer betyder, at hele Kongeriget står over for et væsentlig skærpet trussels-billede. Det netværk af våbenkontrolaftaler og tillidsskabende mekanismer, der skabte stabilitet og forudsigelighed på vores kontinent, ligger i ruiner.” (4)
”Ikke kun Europa, men hele det internationale samfund er i opbrud. USA har mistet sin position som verdens eneste supermagt og magtbalancen mellem stormagterne forskydes hastigt, ikke mindst på grund af Kinas opstigning. Samarbejde afløses af skarp konkurrence mellem stormagterne, og FN og de øvrige globale institutioner er svækkede. Atomvåbenarsenalerne vokser og kommer til at spille en større rolle i det globale sikkerhedspolitiske spil.” (4)
[Overskrift på første afsnit i kapitlet om den geostrategiske udvikling]:
”Det internationale system – fra en unipolær, liberal verdensorden mod en mere flydende orden med konkurrerende økonomiske systemer.” (9)
”Alternativet til et mere flydende system kunne være en fast værdibaseret opdeling af verden, som Biden-administrationen har lagt op til, …
En værdibaseret opdeling af verden risikerer at stå i vejen for håndteringen af en af de vigtigste globale akser i den langsigtede stormagtskonkurrence – nemlig relationerne til den gruppe af lande, der under den Kolde Krig tilhørte den ”alliancefri” gruppering.” (12)
[I indledningen til underafsnittet om europæiske sikkerhed efter Ukrainekrigen):
”Ukraine-krigen må forventes at føre til, at et nyt jerntæppe sænker sig mellem på den ene side Rusland, Belarus samt eventuelle russisk besatte områder i Ukraine, i Georgien og i Moldova, og på den anden side det fri Europa. Efterhånden som EU får erstattet sin resterende energiimport med andre leverandører, og europæiske firmaer afvikler deres investeringer, vil de økonomiske, politiske, diplomatiske, kulturelle og menneskelige kontakter mellem Rusland og Vesten tørre ind til et minimum.” (22)
”Der er dog efter invasionen ikke længere udsigt til, at Ruslands nuværende ledelse vil være parat til at vende tilbage til den respekt for de grundlæggende forpligtelser og principper i FN-pagten, OSCE’s charter, Parisdokumentet med videre, som vil være forudsætningen for meningsfulde drøftelser om en ny tillidsbaseret europæisk sikkerhedsarkitektur.
En våbenhvile eller fredsaftale mellem Rusland og Ukraine vil næppe ændre dette billede. Tilliden kan formentlig først genopbygges ved et fundamentalt regimeskifte i Rusland, der fører landet ind på en helt ny kurs.” (23)
[Der tilføjes dog]: ”Billedet kunne dog også ændre sig, hvis en amerikansk præsident på grund af truslen fra Kina skulle besluttet at lukke den europæiske flanke ved at indgå en aftale om en ny sikkerhedsordning i Europa, der accepterer Ruslands krav om kontrol over en magtsfære og begrænsninger i NATO’s udstationering af styrker på de østligere allieredes territorium. Begge dele vurderes dog mindre sandsynligt i et 2035-perspektiv.” (23)
”Selvom det forværrede forhold mellem Vesten og Rusland efter alt at dømme vil fortsætte og muligvis intensiveres yderligere i de kommende år, kan det forventes, at stormagtskonkurrencen på et tidspunkt inden 2035 vil finde et leje i en mere eller mindre stabil balance.
Arktis vil formentlig være et af de første naturlige steder at genoptage samarbejdet med Rusland, når tiden en dag er moden til dette.” (26)
[Fra begyndelsen af kapitlet om sikkerhedspolitiske trusler og udfordringer]:
”Ruslands invasion af Ukraine er en skelsættende begivenhed i europæisk sikkerhed. Invasionens demonstration af Ruslands vilje til at bruge militær magt i kombination med Ruslands klart udtalte hensigt om en radikalt ændret europæisk orden udgør en væsentlig trussel mod selvsamme orden og derfor mod Danmark. Der er ikke i dag tale om en eksistentiel sikkerhedspolitisk trussel mod Danmark – det vil sige konkrete militære trusler mod rigets sikkerhed, suverænitet og territorielle integritet. Men fordi Danmarks sikkerhed som småstat er tæt forbundet med den europæiske sikkerhedsorden, herunder ikke mindst som følge af NATO’s artikel 5 – den såkaldte musketered – er situationen af en så alvorlig karakter, at den fordrer en gennemgribende genvurdering af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.” (28)
[Om Kina]: ”Hvor Kina slet ikke var nævnt i det tidligere strategiske koncept, betegnes Kina nu som en systemisk udfordring for NATO.” (41)
[Om de allierede: NATO]
”NATO vil forblive fundamentet for Danmarks sikkerhed og verdens stærkeste militære alliance i denne analyses tidsperspektiv.
Fremover bliver der behov for et styrket fokus på NATO som nuklear alliance.” (39)
”Rusland, som i det forrige strategiske koncept betragtedes som en samarbejdspartner, er blevet klart italesat som en trussel. (40)
Snubletrådslogikken vil blive erstattet af kampklare styrker på den østlige flanke, der kan skaleres op fra de eksisterende kampgrupper til brigadestørrelse, hvor og hvornår det måtte være nødvendigt. (40)
Antallet af NATO’s reaktionsstyrker vil blive forøget fra 40.000 styrker til 300.000.” (40)
[Om EU]
”EU – Et stadig vigtigere bidrag til europæisk og global sikkerhed” (42)
”Den ændrede, mere ligeværdige byrdedeling mellem USA og Europa kan på længere sigt ændre den politiske dynamik i Alliancen, som i dag er afhængig af og retningssættes af amerikansk lederskab. En stærkere europæisk militær kapacitet og en styrkelse af EU som sikkerhedspolitisk aktør kan sammen med det amerikanske fokus på Asien udvikle NATO i en retning, hvor den bærende politiske struktur vil være en nordatlantisk søjle defineret af USA og en europæisk søjle defineret af de toneangivende EU-medlemslande.” (42)
”At EU nødvendigvis må styrke egen autonomi, blev allerede fremhævet ved vedtagelsen af den strategiske dagsorden 2019-2024, og ved tiltrædelsen af den nuværende Kommission et halvt år senere definerede Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen entydigt sin kommission som geopolitisk. Global Gateway-
/Morten Kelstrup / Steen
Tirsdag den 15. november 2022
Rasmus Bramstoft, DTU – Hvad er Power to X ?
Den gamle rådhussal var tæt besat til dagens meget spændende møde omkring PtX. For dem der vil vide mere kan det anbefales at konsultere www.energinet.dk, som har en fremragende hjemmeside med al tænkelig information omkring den danske energisektor.
Power-to-X (PtX) teknologier har et stort potentiale for at blive en nøglekomponent i fremtidens energisystem. Helt overordnet omdanner PtX teknologier strøm bl.a. fra vind- og solceller til brint, som derefter indgår i produktionen grønne brændstoffer. De grønne brændstoffer kan herefter bruges til den grønne omstilling af den tunge transportsektor både på lands, til vands og i luften, som er en særlig stor udfordring at omstille.
PtX er et ”hot topic” for tiden; Danmark og mange andre lande har lavet brint og PtX strategier. Dette foredrag om PtX vil derfor belyse hvilken rolle PtX kan spille i fremtidens energisystem. Foredraget vil dykke ned i seks afgørende forudsætninger for dansk PtX-succes for at give en bedre og dybere forståelse for hvornår det især giver mening at investere i PtX samt at understrege vigtigheden af en smart integration af PtX i fremtiden. Foredraget vil både fokusere på fremtidsscenarier for PtX i en dansk kontekst og også i en international kontekst.
Som introduktion til oplægget kan artiklen ”Dansk PtX-succes hviler på seks afgørende forudsætninger” blive læst – udgivet i Ingeniøren, GridTech, link:
https://pro.ing.dk/gridtech/holdning/dansk-ptx-succes-hviler-paa-seks-afgoerende-forudsaetninger
/Steen
Tirsdag den 8. november 2022
Peter Birkelund, Cand.Mag, og seniorforsker ved Rigsarkivet – Retsopgøret efter besættelsen
40 medlemmer deltog i dagens meget spændende foredrag. Vedlagte referat er hentet fra foredraget i Rudersdal.
Retsopgøret efter besættelsen
Ved arkivar, forfatter og seniorforsker Peter Birkelund
Den tyske besættelse af Danmark varede fra 9. april 1940 til 4. maj 1945, og de efterfølgende år var præget af retsopgøret med landsforrædere, værnemagere, tyske krigsforbrydere, og tjenestemænd i det offentlige, som havde samarbejdet med tyskerne.
Forberedelsen af opgøret
Juli-august 1943 var præget af omfattende generalstrejker, massedemonstrationer og voldsomme gadeuroligheder, i danske byer, hvor almindelige mennesker gjorde åbent oprør mod besættelsesmagten. Tyskerne reagerede bl.a. med krav til den danske regering om at indføre forbud mod strejker og hårde straffe, herunder dødsstraf for sabotagehandlinger og våbenbesiddelse. Den danske regering med statsminister Erik Scavenius, der hidtil havde stået for den såkaldte samarbejdspolitik, ville imidlertid ikke imødekomme de tyske krav, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand. Den danske regering gik af, og Folketinget og kongemagten ophørte med at fungere.
I løbet af 1942 begyndte modstandsgrupper at dukke frem. Modstandsgrupperne agiterede mod besættelsesmagten og udførte sabotageaktioner mod både værnemagten og danske industrivirksomheder, der forsynede tyskerne. De havde i begyndelsen især rødder i henholdsvis konservative kræfter med stærkt nationalt sindelag og kommunistiske kredse.
Senere i forløbet fandt repræsentanter fra modstandsbevægelsens hovedfløje imidlertid sammen indbyrdes i organisationen Frit Danmark, der fra september 1943 blev til Danmarks Frihedsråd. Frihedsrådets formål var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Frihedsrådet omfattede repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer, herunder Danmarks Kommunistiske Parti, Frit Danmark, Dansk Samling og Ringen. Bestræbelser på at få politikere til at indtræde mislykkedes
Rådet holdt møder på forskellige adresser i København, og der nedsattes en række underudvalg til at tage sig af områder som våbenfordeling, illegal presse, kontakt til politikere og forberedelse af retsopgøret efter besættelsen, herunder udarbejdelse af lovforslag og indsamling af oplysninger om personer, som man mente skulle retsforfølges. Frihedsrådet udgav det månedlige ”Frit Danmark”, hvis oplagstal i marts 1945 var oppe på ca. 144.000, suppleret med ”Frit Danmarks Nyhedstjeneste”. Herudover udsendtes en række proklamationer i form af ”pjecer” til befolkningen.
I november 1943 udsendte Frihedsråd pjecen “Naar Danmark atter er frit”. Heri fastslog Frihedsrådet, at den forestående fred allerede skulle planlægges under krigen. Formålet med pjecen var ifølge Frihedsrådet at bidrage til et retfærdigt opgør efter krigens afslutning samt sikre, at samfundet hurtigt og sikkert blev genoprettet. Især frygten for selvjustits og tegn herpå i sommeren 1943 var argumenter for pjecens tilblivelse, og selvjustits kunne ifølge Frihedsrådet undgås, hvis befolkningen på forhånd var forsikret om, at de skyldige ville blive straffet.
Overordnet for Frihedsrådets planer for efterkrigstiden var, at demokratiet skulle genindføres, de skyldige drages til ansvar og straffeforanstaltningerne være i overensstemmelse med dansk retsbevidsthed. Ifølge Frihedsrådet skulle der som noget nyt gives mulighed for at dømme efter love med tilbagevirkende kraft. Den maksimale straf skulle stadig være fængsel på livstid, og Frihedsrådet åbnede således på dette tidspunkt ikke op for muligheden for dødsstraf.
Frihedsrådet vurderede, at politikerne først og fremmest skulle dømmes i den politiske valgproces, det vil sige af vælgerne i stemmeboksene. En særlig parlamentarisk kommission skulle afgøre, om der i visse situationer også var behov for at stille politikerne for en juridisk domstol. Danske landsforrædere skulle drages til ansvar gennem domstolene. Frihedsrådets juristudvalg udarbejdede senere et udkast til straffelovstillæg, der kunne vedtages i forbindelse med forræderi og landsskadelig virksomhed. Udkastet omhandlede blandt andet love med tilbagevirkende kraft, men inkluderede nu også dødsstraf, hvilket ikke var foreslået i pjecen “Naar Danmark atter er frit”.
Frihedsrådet nedsatte en række underudvalg, herunder i 1944 ”Arrestationsudvalget”, der skulle forberede og udarbejde retningslinjer for de arrestationer, der skulle finde sted efter besættelsen. Udvalget etablerede ”Centralkartoteket” med registrering af oplysninger, som via modstandsgrupperne indsamledes om landssvigere med henblik på det kommende retsopgør. Udvalget gennemlæste bl.a. også offentligt tilgængeligt materiale, herunder tyskervenlige udgivelser som f.eks. ”Fædrelandet”. Arbejdet blev fortsat efter befrielsen, hvor man kunne inddrage nyt materiale i form af beslaglagte tyske arkivalier mv.
Centralkartoteket kom til at omfatte ca. 40.000 personer, hver med navnekort og noter, og kartoteket blev grundstammen i retsopgøret. Kartoteket endte med at fylde 17 fag af 7 hylder hver. Der kunne være flere kort på hver enkelt registreret person, i visse tilfælde op til 20-30 kort. Der var dog den ulempe ved at benytte kortene i kartoteket, at de indeholdt såvel rigtige som forkerte oplysninger. Nogle af de rygter, der cirkulerede om tyskvenlige personer, viste sig senere unøjagtige eller grebet ud af luften. Hvilke beskyldninger der var hold i, måtte retsopgøret i sidste ende afgøre. Kartoteket blev opbevaret flere steder og flyttet rundt. Kopier af kartoteket blev sendt til Sverige, men disse kopier forsvandt.
I foråret 1944 påbegyndte Frihedsrådet forhandlinger med politikere, og allerede 5. maj 1945 kunne der dannes en befrielsesregering, som skulle regere frem til det kommende valg, der fandt sted 30. oktober 1945. Befrielsesregeringen kom til at bestå af 18 medlemmer, herunder 9 fra Frihedsrådet og 9 fra de politiske partier.
Arrestationerne
Der herskede en betydelig hævnfølelse i befolkningen, og de første dage efter befrielsen bliver de blodigste under hele forløbet med mange dræbte. Ca. 21.800 personer blev arresteret i løbet af den første uge og ca. 8.000 de efterfølgende. De arresterede blev interneret på skoler, i fængsler og i Frøslev Lejren. Man gik bl.a. frem efter Centralkartotekets registreringer. Modstandsfolk og medløbere stod for arrestationer og interneringer frem til 13. maj, hvor det danske politi trådte i funktion og tog over. Indtil besættelsens afslutning var ca. 2.000 danske politifolk deporteret til Tyskland, mens resten var gået under jorden eller flygtet til Sverige, men de facto i beredskab.
Forræderiloven (værnemagerlov I)
Justitsministerium fik afsluttet det lovgivningsarbejde, der var blevet forberedt i løbet af 1944-45 frem til besættelsens ophør. 1. juni 1945 trådte ”Forræderiloven” i kraft som ”Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed”. Loven blev sat i kraft af befrielsesregeringen 1. juni 1945 og siden ratificeret af folketinget efter valget i oktober 1945.
Efter folkeligt pres og med støtte fra alle landsdækkende aviser var der fra Frihedsrådets side og med prof. dr.jur. Stefan Hurwitz i spidsen stillet krav om indførelse af dødsstraf for de alvorligste krigsforbrydelser, og det blev resultatet. Loven fik tilbagevirkende kraft fra 9. april 1940, og minimumsstraffen blev fastsat til 4 år, dog med mulighed for strafnedsættelse under særlige omstændigheder (allerede hen i 1946 blev praksis, at 4 års minimum blev til 2 år). Afgørelserne skulle træffes af de almindelige domstole, dog uden medvirken af lægdommere og nævninge, og af en tjenestemandsdomstol i sådanne sager. De sigtede forblev varetægtsfængslede frem til domsafsigelse. Frifindelse medførte ikke ret til erstatning for varetægtsfængslingen. Der var straffrihed, hvis man havde handlet efter ordre, anvisning eller godkendelse fra regeringen eller andre myndigheder. Der kunne ikke idømmes betingede straffe.
I alt blev 13.521 dømt, heraf 12.877 mænd og 644 kvinder. Der var tale om følgende hovedgrupper.
Danske, der havde deltaget i tysk krigstjeneste (typisk ved østfronten). Her blev ca. 7.700 personer dømt. Hjemvendte under krigen faldt typisk også ind under andre kategorier, fordi de havde bistået tyskerne herhjemme.
Danskere, der havde deltaget i tysk polititjeneste, herunder Gestapo, Schalburgkorpset, Hipo korpset m.fl. Her blev ca. 2.300 personer blev dømt, stort set alle mænd.
Angiveri. Her blev ca. 1.300 personer blev dømt, heraf ca. 900 mænd og ca. 400 kvinder (herunder de kendte Grethe Bartram og Nina Danielsen).
Drab, terror, mishandling, tortur og lign. Her blev 570 personer blev dømt, heraf 530 mænd og 40 kvinder.
Tjenestemænd, som ”udover, hvad der fulgte af ufravigelig Instruks for pågældende Embede, havde ydet Besættelsesmagten en upaakrævet og ikke uvæsentlig Hjælp”. I alt blev der ført ca. 600 sager, hvoraf ca. 200 personer frifundet, ca. 300 afskediget blev med fuld pension og ca. 100 personer fik andre sanktioner.
78 personer blev dødsdømt, og heraf blev 46 henrettet; den første Flemming Helweg Larsen 5. januar 1946, den sidste Ib Birkedal Hansen, 20. juli 1950. 30 af disse henrettelser fandt sted i København (Bådsmandsstræde Kaserne) og 16 i Viborg. 7 personer fra den berygtede Petergruppe blev henrettet samme morgen 9. maj 1947. Alle eksekveringer blev udført af frivillige politifolk ved skydning. Der blev ikke foretaget registreringer af de involverede politifolk. Efter kremering blev urner udleveret til pårørende.
66 personer fik livsvarigt fængsel, mens 415 fik domme fra 10-20 års fængsel. 9947 fik domme på ½-4 års fængsel.
De hårdest belastede dømte, dvs. mere end 8 års fængsel, afsonede i Horsens Statsfængsel. Personer under 24 år, hvis dom ikke oversteg 6 år, afsonede i nyopførte straffelejre Møgelkær, Kragskovhede og Hjøllund. Øvrige afsonede i Fårhuslejren (tidl. Frøslev), Horserød og straffelejren ved Nyborg (siden St. Grunnet og Kærhovedgård).
Af de 13.521 dømte blev 5.526 løsladt i 1947, dømte med straf op til 6 år benådet i 1948, dømte med straf op til 10 år, bortset fra ca. 1.000, benådet i 1949, dømte med straf op til 14 år benådet i 1950, dømte med straf op til 16 år benådet i 1952, flere med straf op til 20 år + 26 med livstid benådet i 1953, 60 fanger sad tilbage i 1954, 9 tilbage i 1958, 3 tilbage i 1959 og ingen tilbage i 1960.
Benådningerne medførte protester i befolkningen og hed debat i Folketinget, men blev gennemført for at skaffe plads i fængslerne, i erkendelse af, at der havde været betydelige forskelle i strafudmålingerne i sager, der mindede om hinanden, og for at give mulighed for resocialisering og reintegration af de dømte.
Krigsforbryderloven
I juli 1946 vedtog Folketinget den såkaldte ”krigsforbryderlov” som tillæg til straffeloven. I henhold hertil fik 12 personer op til 5 års fængsel, 24 personer 5-10 års fængsel, 9 personer 10-15 års fængsel, 11 personer over 15 års fængsel, mens 7 personer fik dødsstraf (alle senere benådet) og 6 blev frifundet. De mest prominente tyskere var Dr. Werner Best, arresteret 5. maj 1945, dømt til døden i 1948 og benådet/udvist i 1951, og SS general Günther Pancke, idømt 20 års fængsel i 1950 og efter 8 år i fængsel i Danmark løsladt i 1953.
Værnemagerlovene II-IV
I forbindelse med retsopgøret vedtoges yderligere en række særskilte såkaldte værnemagerlove. Værnemagerlov II rettede sig mod “utilbørligt” samarbejde med tyskerne og skulle fange de sager, der nok skulle give fængselsstraf, men mindre end fire år. Værnemagerlov III indebar, at virksomheder og enkeltpersoner kunne beordres til at betale deres tyske betalinger tilbage, helt eller delvis, mens Værnemagerlov IV gav mulighed for at inddrage urimelige avancer på tyske ordrer ved konfiskation.
Ved afgørelsen af, om samarbejdet var ”utibørligt”, blev der bl.a. lagt vægt på initiativet, forholdet til fjentlige og danske myndigheder samt på fortjenesten. Anklager var den kendte statsadvokat og kommunist Carl Madsen. Opgøret løb ind i vanskeligheder fra starten, idet han måtte opgive at forfølge de store virksomheder, hvor det især viste sig vanskeligt at afgrænse det strafbare område, der krævede utilbørlighed, særlig på grund af den danske regerings samarbejdspolitik frem til 29. august 1943. I alt 34 blev dømt efter værnemagerlov I og 1114 personer efter værnemagerlov II. De fleste blev straffet med 1-6 måneders fængsel, mens 75 personer blev dømt til fængsel i 1-4 år.
Værnemagerlovene III og IV gav ca. 10.300 kendelser om tilbagebetaling af 318 mio. kr. (ca. 6,36 mia. kr. i 2020 værdi).
Karakteristik af retsopgøret
Selve retsopgøret blev præget af, at den hektiske stemning efter befrielsen hurtigt fordampede. I begyndelsen blev der idømt strenge straffe, men disse mildnedes hurtigt. Retsopgøret blev ofte kritiseret i samtiden. Nogle mente, at straffene var for milde, og andre, at de var for strenge og vilkårlige. De sager, der kom for domstolene først, gav hårde straffe, mens de sager, der kom for senere, nød godt af det generelle stemningsskift. Både dengang og efterfølgende er det blevet debatteret, om det var rimeligt at indføre dødsstraf med tilbagevirkende kraft.
Eftertiden har påpeget, at Danmark trods den megen kritik og de mange kontroverser slap relativt godt fra sit retsopgør. Stemningen i befolkningen krævede et opgør, og i forhold til mange andre lande blev udstrakt selvjustits fra befolkningens side undgået. Det var tale om et strengt opgør – især i begyndelsen, og forløbet var ikke ganske retfærdigt. Dødsstraf med tilbagevirkende kraft blev gennemført i strid med danske retsprincipper, men anset for nødvendige skridt under usædvanlige omstændigheder. De ”små” blev ramt hurtigt og hårdt, mens der var mildere domme efter 1947. De store værnemagere gik for det meste fri, mens de små blev dømt. Krigsforbryderne blev dømt – men relativt hurtigt løsladt. Mange embedsmænd blev dømt for bagateller. Politikere blev undtaget – gik helt fri (samarbejdspolitikken).
Der blev ikke taget stilling til likvideringer udført af modstandsfolk under krigen. Beslutninger om likvideringer blev taget på alle niveauer i modstandsbevægelsen, i visse tilfælde helt ned på gruppeniveau.
Ref: Michael Landberg
Tirsdag den 1. november 2022
Robert Mark Jakobsen – Energi optimering
Energi optimering
Robert Mark Jakobsen er energivejleder og har sammen Hillestrøm VVS dannet virksomheden H-Energi ApS. Robert Mark Jakobsen rådgiver private og erhvervskunder samt offentlige institutioner inden for varmepumper og jordvarme.
/Steen
Tirsdag den 25. oktober 2022
Rungstedpoeten Hans Fledelius – Egne digte. Gudelige og ugudelige
40 medlemmer deltog de dagens meget varierende program.
Styregruppen ved Peter Wassard orienterede om tilgang af nye medlemmer – brug af “NemTilmeld” og “Foreningsadministrator” og opfordredede medlemmerne til at ajourføre deres profiler i medlemsregisteret.
Rungstedpoeten Hans Fledelius underholdt os med egne digte. Gudelige og ugudelige. Meget underholdende af høre hans Limericks,
Mødet sluttede med at 2 medlemmer præsenterede sig selv.
/Steen
Tirsdag den 18. oktober 2022
Jacob Saxild – Den transiranske jernbane
Det er efterårsferie, så en del af klubbens medlemmer kunne ikke deltage. Inkl. undertegnede.
Jacob Saxild (JAS) er barnebarn af Jørgen Saxild (JS), der var den ingeniørmæssige hovedkraft i bygningen af den transiranske jernbane. JS blev ingeniør i 1913. Det var svært at få et udfordrende arbejde i DK, så JS rejste til Paris og blev ansat som ingeniør. Her lærte han om jernbetons gode egenskaber til byggeri. Ejeren af det franske ingeniørfirma blev indrulleret i hæren (1.verdenskrig) og JS avancerede til direktør. Byggede bl.a. en bro i Provence i jernbeton. Kom tilbage til DK i 1917 og stiftede Kampsax sammen med ingeniørerne Kierulff og Kampmann. De dannede et velfungerende triumvirat, hvor Kampmann var meget visionær (bl.a.en hovedkraft i etablering af SAS), Kierulff god til tal og økonomi og Saxild som projektleder. De byggede bl.a. spritfabrikkerne, vandkraftværket Tange ved Gudenåen. I 1923 etablerede firmaet sig også i England, hvor de opførte havne, veje og Waterloo bridge og en dækfabrik for Michelin.
I Tyrkiet ville Kemal Atatyrk modernisere landet herunder forbedre infrastrukturen. Kampsax fik opgaven af bygge en jernbane fra Ankara til Sortehavet og en fra den Anatolske højslette til Middelhavet -i alt 500 km jernbane. Projektet startede i 1924 og involverede 15000 arbejdere. Familien boede de 8 år projektet varede i Istanbul.
I Iran ville Shahen tílsvarende forbedre infrastrukturen. Her ville man have en nord-syd gående jernbane fra det Kaspiske hav til den Persiske golf – en strækning på 1394km. Shahen havde forsøgt sig med flere forskellige ingeniørfirmaer, men de magtede ikke opgaven. JS drog til Iran og tilbød at udføre opgaven – med sig havde han en anbefaling fra Atatyrk. I 1932 blev kontrakten underskrevet og året efter gik det i gang. Hele projektet var projekteret til 6 år. Det var en stor udfordring med høje bjerge, floder og stor højdedifference. Ydermere var dele af området ikke kortlagt. JS var hovedmanden – chef, projektleder, personaleleder, ingeniør og problemknuser. Man ansatte bl.a. ingeniører fra det tyrkiske projekt og ingeniører fra det meste af Europa. I et uvejsomt område var der problemer med lokale ”bander”, der bortførte medarbejdere og krævede løsesum. JS løste problemet ved at ansætte dem som lokalt vagtværn. Herefter var der ikke problemer med overfald, tyveri etc.. I et sydligt sumpområde med risdyrkning vanskeliggjortes arbejdet pga Malaria udbrud blandt medarbejderne. JS overtalte shahen til at ophøre med risdyrkning under byggeprocessen. Det var også nødvendigt at oprette støttefunktioner som hospitaler, butikker til personalet. Der var mange italienere ansat, så man opførte en pastafabrik!
Kampsax var hovedentreprenør, men man brød projektet op i mindre enheder (50 stk.), som blev sat i udbud. På den måde opnåede man konkurrence og bedre priser.
Hele projektet omfattede 245 tunneler (80 km i alt), 251 større broer og 4000 mindre samt 60 stationer. Under hele byggeriet arbejdede i alt 500.000 personer på projektet! For at udføre beregning og kortlægning stationeredes ingeniører for hver 20 km.
Der var særlige udfordringer såsom Tatardalen, hvor man over 28 km skulle stige fra 1488 m til 2109 m. For ikke at få en for stejl stigning, som togene ikke magtede måtte man ”bestige” bjergene i bueformede formationer. To andre udfordringer var Vresk broen over en dyb slugt og Abidiz slugten på 69 km, hvor man opførte 47 tunneler over 36 km samt 35 større broer.
Projektet blev færdigt 8 mdr. før tid og d.25.8 38 kunne shahen skrue den sidste bolt i på Teherans hovedbanegård.
Kampsax forlod Iran efter shahens fald. I dag bor den iranske præsident i Kampsax tidligere hovedsæde i Iran !
Jernbanen havde stor betydning under krigen, hvor de allierede benyttede den til at transportere krigsmateriel til Sovjetunionen. Den har stadig stor betydning og fungerer i bedste velgående. I 2018 var JAS sammen med andre danske interessenter i Iran til jernbanens 80 års jubilæum og kunne ved selvsyn konstatere at jernbanen stadig var velfungerende og højt værdsat af iranerne. I 2021 blev jernbanen opført på Unescos verdensarv liste som en af det 20. århundredes store ingeniørbedrifter.
Ref. Karsten Hjelt
Dette referat er fra Jacob Saxilds foredrag i Rudersdal. /Steen
Tirsdag den 11. oktober 2022
Erik Both – Kernekraft
47 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om kernekraft afholdt af Erik Both.
Interessen for kernekraft er vokset i takt
– med ønskerne om begrænsning af CO2-udslippet,
– med de aktuelle energiforsyningsproblemer og
– med arbejdet på at udvikle nye typer af små kernekraftværker.
I foredraget blev der omtalt en række forhold med relation til energiforsyning fra kernekraft. Emnerne for foredraget var følgende:
– Stråling fra radioaktive stoffer og dens virkning på mennesker.
– Kernekraftværker fra 1943 til nu.
– Priser og sikkerhed ved forskellige energiproduktionsformer.
– Vanskeligheder ved indkobling af vind- og solenergi i elsystemet.
– De kommende SMR (Små Modulære Reaktorer), bl.a. omtale af to danske virksomheders udviklingsarbejde.
Slides fra foredraget kan ses eller genses her Kernekraft – Erik Both
/Steen
Tirsdag den 4. oktober 2022
Senior chefkonsulent Flemming Sørensen fra Rambøll – Tilblivelsen af Søfartsmuseet
18 medlemmer deltog i besøget på Søfartsmuseet i Helsingør hvor senior chefkonsulent Flemming Sørensen fra Rambøll på en meget spændende måde fortalte om tilblivelsen af Museet i samarbejde med arkitekterne fra BIG. Nedenfor en teknisk beskrivelse af projektet.
Hele konstruktionen er nedgravet i jorden, således at kun rækværket omkring den gamle åbne dokkonstruktion stikker over jorden – og det er af glas, så det ikke forstyrrer udsigten til Kronborg.
En stor projekteringsmæssige udfordring var at sikre konstruktionen mod at løfte sig pga. vandet i jorden omkring det underjordiske museum.
Den oprindelige dokkonstruktion var i perfekt balance (tyngden nedad, og vandtrykket opad), men store dele af betonkonstruktionen og jorden på de udragende dele af bundpladen skulle nødvendigvis fjernes for at give plads til den nye underjordiske museumskonstruktion langs ydersiden af den gamle dok.
Resultatet er, at den samlede museumskonstruktion er alt for let til at forblive nede i jorden, hvis ikke den aktivt hindres i at løfte sig. Overordnet set er løftningskraften 44.000 tons større end vægten af konstruktionen.
Denne problematik er velkendt i forbindelse med underjordiske konstruktioner i havnearealer, og standardløsningen er at forankre med stålstænger, nedboret og faststøbt i jorden under konstruktionen. I det aktuelle tilfælde er de øverste 25 m af jorden under konstruktionen imidlertid ikke egnet til forankring. Hertil kommer, at styrken af den underliggende kalk var ukendt, fordi den ligger så dybt, at ingen tidligere havde forsøgt sig med at fundere eller forankre i den.
Efter omfattende geotekniske undersøgelser viste det sig, at forankringen kunne udføres med 35 m lange stålstænger, faststøbt 10 m ned i kalken.
Grundvandshåndtering under udførelse af konstruktionen
Når man skal etablere en konstruktion dybt ned i jorden på et havneareal, som i det aktuelle tilfælde, er det nødvendigt at fjerne vandet i jorden i hele byggeperioden.
Vandet nede i jorden er i samme niveau som ude i havnebassinet ved siden af byggepladsen, og i det aktuelle tilfælde er jorden meget permeabel (let gennemstrømmelig), så tørholdelse ved pumpning ville give meget store pumpemængder.
Man havde samme problem, da man byggede den oprindelige dok i 1954-55, men dengang bortpumpede man simpelthen 2000 kubikmeter (2 millioner liter) i timen. Dette er ikke tilladt nu om dage, så da museet skulle bygges i 2011-12, skulle der findes en anden løsning.
Løsningen blev at etablere en vandtæt barriere hele vejen rundt om den kommende konstruktion.
Princippet er simpelt, men dybden var en udfordring. Jorden er nemlig meget permeabel helt ned til kalkens overside (ca. 30 m under terræn) – og det øverste ca. 10 m lag af kalken er også meget permeabel. Så den vandtætte barriere skulle være 40 m dyb.
/Steen – Fotos: Birger
Tirsdag den 27. september 2022
Lisbet Hein – Om det gamle rådhus og lidt Hørsholm historie
39 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om Hørsholm udvikling med fokus på det gamle rådhus fra 1918. Lisbeth Hein viste en perlerække af gamle fotos fra Hørsholm.
Vedlagte PDF dokument hoersholms_gamle_raadhus_fra_1918 udarbejdet af Lisbet Hein genfortæller hendes foredrag.
/Steen
Tirsdag den 20. september 2022
Medlemsmøde med præsentation af nye medlemmer
27 medlemmer deltog i dagens møde, hvor de 5 borde kom med forslag til kommende foredragsholdere. Disse forslag indgår nu i aktivitetsudvalgets arbejde.
Desuden præsenterede 4 medlemmer sig for forsamlingen ved korte indlæg.
/Steen
Tirsdag den 13. september 2022
Bertil Haarder – Renæssance for det nordiske, frihed, ansvar og ordentlighed
Bertil Haarder samlede 50 medlemmer (max i lokalet) til et meget spændende foredrag, hvor BH delte ud af sin meget store historiske viden om Danmarks situation gennem flere hundrede år.
Der var mange eksempler på, at alle Danmarks ulykker kom fra syd.
Men hovedemnet var det nordiske samarbejde, hvor BH mente, at politikerne skulle gøre meget mere, for at etablere et tættere nordisk samarbejde omkring forsvaret, nu hvor både Sverige og Finland var på vej ind i Nato.
Norden skulle også samlet spille en vigtigere rolle overfor EU, og gav eksempler på hvor galt det kan gå, når der ikke samarbejdes.
BH har været i Folketinget i 47 år og har arbejdet både i EU og haft en række poster i Nordisk Råd.
/Steen
Tirsdag den 6. september 2022
Stephan Egede Glahn – “9/11, før, under og efter”
Stephan Egede Glahn holdt et meget personligt interessant foredrag om, hvad han personligt mente, der skete før, under og efter den 9, september 2001. Hans opfattelse stemmer overhovedet ikke overens med den almindelige opfattelse af forløbet.
/Steen
Tirsdag den 30. august 2022
Per Beck Laursen (Rambøll) – “Port Winston” eller “The Story of the Mulberries”
Foredraget er en fortælling om de meget omfattende tiltag som englændere og amerikanere planlagde og udførte for at sikre, at en invasion i Frankrig under 2. verdens krig ville blive vellykket.
I 1942 efter det meget forulykkede britisk/canadiske angreb på den franske havneby Dieppe realiserede de allierede at et angreb på en havneby ved en fremtidig invasion i Frankrig ville blive uhyrligt kostbart i menneskeliv og materiel. Dette medførte at man flyttede muligheden for et invasionssted fra havneområder til de åbne strande på Normandiet.
Dette gav store overvejelser hos specielt briterne om muligheden og specielt sikkerheden for at kunne forsyne en invasionshær med tilstrækkelige forsyninger over åbne strande eller midlertidigt opsatte havne. De militære betragtninger gik på at en division i en moderne hær havde behov for 1600 tons forsyninger om dagen for at holde fuld fremdrift, hvilket betød at man fra dag 1 havde et forsyningsbehov på 10.000 tons forsyninger af mad, granater, våben og brændstof om dagen. Dette understregede behovet for en stabil forsyningsplan som kunne sikre invasionsstyrkens muligheder for fortsat fremdrift. Normandiets strande var specielt udfordret ved at have 6-7 m dagligt tidevand og en strøm på 4 kn langs med kysten
Briterne udførte i perioden fra 1942 til 43 forsøg med forskellige havnekonstruktioner og specielt et flydende havnekoncept viste sin kolossale styrke og effektivitet under en storm i foråret 1943 på testsiten i Skotland. Disse test lagde grunden til at man på Quebec konferencen i august 1943 mellem Roosevelt og Churchill samt deres militære chefer besluttede, at der skulle bygges to kunstige havne på Normandiets kyster efter D dag med det formål at have Europas to største havne i drift 3 uger efter invasionsdagen.
Foredraget vil fortælle om selve planlægningen, designprocessen, de mange innovative tiltag samt stormen i foråret 1943. Hertil kommer fortælling om produktionen som inddragede 45.000 mand, 1,5 mill tons byggematerialer og det samlede puslespil på 500 anlægselementer, samtidig med at det hele skulle hemmeligholdes for Tyskland.
3. og 4. del af foredraget vil beskrive slæbningen til Normandiet med 150 slæbebåde, stormen d. 19-22. juni, samt driften af Mulberry Harbour til december 1944 og slutteligt rundes af med, hvor man i dag kan se rester af havnen ikke bare i Arromanches på den franske kyst, men også i resten af Nordfrankrig og Sydengland og Holland, hvor der stadig findes officielle broer bestående af de såkaldte whale-elementer fra havnekonstruktionerne samt andre interessante ”Mulberry” konstruktioner.
Foredraget vil være støttet af en til foredraget opbygget model (1:350) af Mulberry Harbour, med elementer købt i Frankrig og samlet og malet i DK. Supplerende har jeg med professionel hjælp sammensat 3 nye små film a ca. 5 min, som viser de tre procesforløb under Mulberry Harbour projektet omfattende design, produktion og opsætning. Filmene er baseret på 12-14 timers autentisk film fra krigens tid fraklippet ”krudt og kugler” og fokuserende på ingeniør og entreprenørarbejdet. I filmen er indsat enkelte interviews med ”overlevende” fra 00’erne og klip fra en moderne animation af havnen, hvor de voldsomme tidevandsforhold illustrerer havnens fantastiske virkemåde. Omregnet til nutidens penge kostede havneprojektet op til 10 mia. kr., og det blot for en havn i 6 måneder!
Vedlagt Per Beck Laursens ferieoplevelser fra Normandiet i 2002 og 2016
/Steen
Tirsdag den 23. august 2022
Udflugt til Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er én af de vigtigste kirkebygninger i Danmark – et monument over 800 års historie og samtidigt stedet med 40 kongegrave, 21 konger og 19 dronninger.
Kirken har en enestående arkitektur og er opført i gotisk stil i det 12. og 13. århundrede. Kirken er opført i teglsten, og er et af de tidligste eksempler i Skandinavien. I kirken er der arkitektoniske stilarter, som repræsenterer en 800-årig historie.
Vær med, når Hemingway Club Hørsholm, Tirsdag har udflugt til Domkirken med rundvisning, hvor vi hører gode historier om uret med Skt. Georg og dragen, om helhesten og om Kongesøjlen med Peter
den Stores højde på. Vi får et overblik over de mange danske konger og dronninger, især Margrete 1. og Christian 4., og vi kommer på en tidsrejse gennem 800 års arkitekturudvikling, som har sat Domkirken på UNESCO’s Verdensarvs-liste. Vi hører om det gyldne alter og bliver klogere på kirkens liv før og efter reformationen, og slutter rundvisningen af med at nyde det imponerende kirkerum.
Efter rundvisningen nyder vi en frokost på den nærliggende restaurant ”Up-Stairs”, Skomagergade 4, 1. sal, Roskilde.
Her diskes der op med:
– Frokost tallerken + fiskefilet
– 1 x drik (fadøl, glas vin eller sodavand)
– Kaffe
– isvand på bordet
Prisen for hele arrangementet, dvs. entré til Roskilde Domkirke, rundvisning og frokost er:
– 350 kr./deltager
Tidsplan:
09:15 Vi mødes på parkeringspladsen ved Hørsholm Kirke og kører i privatbiler
10:00 ca. Vi ankommer til Roskilde Domkirke, får billetter og har lidt tid til at kigge rundt.
10:30 – 11:30 Rundvisning i Domkirken
11:30 – 12:15 Tid til selv at kigge lidt nærmere i Domkirken og den nærmeste omegn.
12:15-13:30 Frokost på ”Up-Stairs”
Tirsdag den 16. august 2022
Anders Lützhølt – SKAT – Hvorfor går det så galt ?
”SKAT – hvorfor går det så galt? – Er det kun i SKAT, den er gal?” v/Anders Lützhøft, tidl. vicedirektør i SKAT – Kgs.Lyngby
Anders Lützhøft, fortæller på humoristisk vis, historien om Skat og de mange sager der har været de seneste år. Det er absolut ikke kedeligt!
De kommunale og statslige skatteforvaltninger blev som led i kommunalreformen i 2005 lagt sammen til en statslig enhedsforvaltning ved navn SKAT.
I 2016 konstaterer regeringen med støttepartier, at ”… flere alvorlige sager har svækket borgernes og virksomhedernes tillid til skatteforvaltningen”. En af de største sager er sagen om det kuldsejlede opkrævningssystem EFI, hvor der p.t. er tabt op til ca. 140 milliarder kroner. Dertil kommer fx sagen om snyd med udbytteskat for ca. 15 milliarder kroner. Og endelig er der sagen om de kuldsejlede ejendomsvurderinger.
Afslutningsvis påpeges, at problemerne antageligt har nået et niveau, hvor der i videre omfang foreligger et demokratisk problem. Måske kommer der en afklaring heraf, når den siddende Skattekommission får afsluttet sit arbejde. Og ellers må vi sætte vores lid til, at det i 2021 nedsatte såkaldte ”ekspertudvalg” bestående af erhvervsfolk samt ambassadøren fra Kina (!) kan bidrage til en genopretning af skatteforvaltning.
Anders Lützhøft er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1951. Anders Lützhøft har over 40 års erfaring som tidligere vicedirektør i Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning (”Københavns Skattevæsen”) og viceskattedirektør i SKAT. Anders Lützhøft var i 37 år ekstern lektor i skatteret på CBS og har i samme periode holdt et stort antal foredrag for særligt revisorbranchen om skattefaglige emner.
/Steen
Tirsdag den 21. juni 2022
Medlemmerne har ordet
Ved forårets sidste møde havde medlemmerne ordet. Formålet var at lære hinanden bedre at kende. Vedlagt dagens agenda.
2022-06-21 Medlemmerne har ordet – BIS – v01
Tirsdag den 14. juni 2022
Besøg på Tegners Museum i Dronningemølle
Ca. 30 medlemmer deltog i et meget spændende besøg på Tegners Museum. Vi blev rundvist af museumsdirektør Louise, som på spændende vist fortalte om Tegners liv og om værkerne på museet. Har andre lyst til at se museet er der rundvisning om søndagen.
/Steen
Fredag den 10. juni 2022
Hemingway Club’s Golf Mesterskab 2022 i Kokkedal Golfklub
I flot stille vejr blev matchen skudt i gang kl. 09.00 med gunstart. Alle spillede følgende huller 1-2-3-4-5-6-7-17 &18. Der var 9 hold og 33 deltagere.
Efter en hul 19 øl blev der serveret dejligt smørrebrød og øl, hvorefter præmieuddelingen gik i gang. Læs andetsteds om vinderne.
Tak til sponsorer, arrangører, restauranten og alle deltagerne for god stemning og godt humør.
/Steen
Torsdag den 9. juni 2022
Sejltur til Flakfortet – Sejltur til Flakfortet 9 juni 2022 (Se invitation)
Fotos: Gert Hemmingsen m.fl.
Anders Kjær-Knudsen fra mandagsklubben havde genoptaget traditionen med at samle en flotille af lystsejlere fra mandags-og tirsdagsklubberne til en udflugt på havet for interesserede medlemmer. Fem skippere stillede deres både til rådighed, og 29 medlemmer mødte op på Rungsted havn kl 9 torsdag formiddag. Her blev gasterne fordelt på bådene, hvorefter turen gik sydover til Flakfortet – en sejlads på ca to timer i meget smukt vejr. Ingen vind på udturen, så det foregik for motor.
På Flakfortet spiste vi en dejlig frokostbuffet med øl og kaffe i restauranten. Derefter var der truffet aftale med en af Fortets guider, svenske Bengt, som fortalte lidt om Flakfortets historie. Søfortet blev opført 1910-1914 på en kunstig ø i Øresund som en del af Københavns søbefæstning. Flakfortet var i militær brug frem til 1968 og er derfor et erklæret fortidsminde. Han fortalte videre, at stedet fra 1968-1975 lå ubevogtet hen og var udsat for omfattende hærværk, og der forsvandt mange effekter i den periode, bl.a. en del af moleanlægget bygget af bornholmske granitsten. Efter 1975 har bl.a Dansk Sejlerunion i perioder har haft brugsretten. I 2001 blev Flakfortet solgt af det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S til Malmökranen AB, der driver restaurant og diverse aktiviteter på øen
Guiden førte os rundt i de gamle indkvarteringsstuer, som hver rummede 40 soldater, som sov i hængekøjer i to lag. I skæret af de udleverede lommelygter førte han os videre gennem mørke gange og trapper op til toppen af øen, 23 m over havet. Her kunne vi se de gamle kanonstillinger (desværre uden kanoner) og nyde udsigten over Øresund og ind over København.
Ved 16-tiden var det tid at sejle tilbage mod Rungsted havn – stadig i magsvejr, dog med mulighed for at sætte sejl for de både, der ikke havde travlt med at komme hjem.
Tak til Anders for at have arrangeret en formidabel tur på havet og med lidt vitaminer både til ganen og til hjernen (og benene)
/Gert
6. juni 2022 Svend Juul-Jørgensen
Chiantiregulativets tilblivelse, Medicidynastiets triste endeligt og andre nedslag i Italiens historie.
Medici dynastiet herskede i bystaten Firenze i næsten 300 år fra Tretten hundrede tallet til 1737, men intet varer evigt. Den næstsidste- Cosimo III – udstedte det første vinregulativ og udpegede de vigtigste vinområder i datidens Toscana. Hans søn Gian Gastone blev den sidste Medici. Han interesserede sig primært for unge mænd og efterlod sig 300 betalte elskere, såkaldte ruspanti, men ingen børn og dermed var Mediciernes æra slut.
Italien bestod op til 1861 af mange bystater og hertugdømmer, mens Syditalien og Sicilien hørte under det spanske kongehus. Kongeriget Italien blev dannet 17.6.1861. Arkitekten bag dannelsen var premierministeren i Piemonte, grev Benso Cavour, som døde en uge før hans værk var tilendebragt og kong Victorio Emanuele dermed blev den første konge over Italien. I stedet blev baron Bettino Ricasoli den første premierminister. Han gik af gode grunde under betegnelsen Jernbaronen, han ejede Castello di Brolio i Chianti og fik sat styr på Chiantis vinproduktion ved udfærdigelse af et regulativ for hvilke druer der må anvendes.
Min gode ven Roberto Giulio Droandi stammer fra kældermesteren på Castello di Brolio, og han er i dag en fremtrædende økologisk vinproducent i Chianti.
/Steen
31. maj 2022 Ole Lass Jensen – Slottet, Struense & oplysningstiden
Slottet, Struensee og oplysningstiden
Direktør for Nordsjællands Museum, Ole Lass Jensen, Cand.phil. tog os med en tur tilbage i tiden til de sprudlende dage i andet halvdel af 1700-tallet, hvor oplysningstiden førte til store forandringer, i europæisk kultur og i dansk kultur. Set i et lokalt perspektiv var denne periode i Hørsholm tæt knyttet til Hirsholm Slot, som blev opført i 1740’erne, med hvor de ældste bygninger, bl.a. den store kornlade har rødder helt tilbage til 1713.
Men i perioden 1770-1772 fik den danske udvikling i oplysningstiden et stærkt islæt fra begivenheder i og omkring Hirsholm Slot. I sommerperioden opholdt kongefamilien sig på slottet, og med kongefamilien også landets daværende egentlige magthaver, Struensee, som i 3 år sad på magten Danmark. I den periode blev der udstedt omkring 2.200 forordninger under Struense, mange fra slottet i Hørsholm. Forordningerne moderniserede på mange måder kulturen, samfundet og statsapparatet i Danmark, men udviklingen gik alt for hurtigt. De mange ændringer, afskaffelse af tortur, indførelse af trykkefrihed, nedskæring af militæret, og meget andet skabte fjender i den konservative del af magteliten (adelen, militæret og flere i det bedre borgerskab), og i 1772 var det så slut Trekantsdramaet, Christian den 7. Dronning Caroline Mathilde og hendes elsker, Struensee, gjorde næppe situationen lettere. De konservative kræfter tog så i en periode fra 1772 til 1784 over og satte udviklingen tilbage. Men fra 1784, da den unge kornpris, den senere Frederik 6., ved et statskup sikrede sig magten, fik oplysningstiden igen et tag i Danmark: Revolutionen i Frankrig i 1789 foruroligede dog magthaverne i Danmark, og så var det igen slut med at eksperimentere med samfundsændringer.
Oplysningstiden var kommet til os udefra fra midten af 1700-tallet, hvor store tænkere som Immanuel Kant, Rousseau, Voltaire og andre var med til at ændre tidens tankesæt, bl.a. mindre dominans af kirken. I Danmark var det folk som Ludvig Holberg, og dansk-tyskeren Carsten Niebuhr, som var med til at ændre udviklingen. I Hørsholm var der allerede omkring 1759-1761 sket ændringer i samfundsstrukturen, mere præcist i bøndernes situation. Enkedronningen og hendes rådgiver, Stoltenberg, havde givet bønderne under godset mulighed for at eje egne gårde i stedet for blot at være fæstebønder. Det var ganske vist et resultat af enkedronningens dårlige økonomi, hvor man indså, at skattebetaling fra selvejerbønder var en bedre økonomisk løsning for slottet. Men alt i alt førte det til starten på en stor omlægning af landbruget, som senere blev udbredt til andre dele af landet.
Men nu er slottet for længst borte. Det er det museum, som i mange år holdt til i de gamle avlsbygninger, ’Jagt og Skovbrugsmuseet’, også – flyttet til opbevaring i kasser på et landbrugsmuseum i Jylland. Tilbage er en række fantastiske bygninger, men som i dag står tomme. Det drejer sig om den flotte store gamle kornlade, staldene, både den store stald og staldende langs søen, den nye museumsbygning (”Vognporten” fra 2002), mv. Hvad skal man med de bygninger? Statens ejendomsselskab ”Freja” søger at sælge bygningerne til højst mulig pris, men de mange fredningsbegrænsninger på bygningerne sætter grænser for mulige købers interesse. Her har Nordsjællands Museum så fostret den ide, at man skulle lave et museum omkring Oplysningstiden. For hvad er mere oplagt omkring et museum for den periode, end at det skal ligge i netop Hørsholm? Idéerne er mange, men et museum i 2022 skal også være en anderledes størrelse end museer var tidligere. Der kunne tænkes bl.a. mulighed for debat, bibliotek, ”børnenes gemak”, virtual reality til at genopleve det gamle slot, ”levende skilte” og meget andet. Faktiske opereres med 2 projekter, et omkring bygningerne og et andet omkring genetablering af den gamle slotshave. Men er der plads til børnene i projekterne? Børnene var trods alt den store gruppe besøgende, som havde glæde af det tidligere ”Jagt og skovbrugsmuseum”, som en regering i udflytningsiver fik fjernet fra Hørsholm – og efter alt at dømme også fra en stærk fremtid på dets nye tiltænkte placering.
Men økonomien er en udfordring for et nyt museum i Hørsholm. Oplysningstidsmuseet vil efter alt at dømme koste over 50 mio. kr., og ’haveprojektet’, det andet af de to projekter, er på den anden side af 7,5 mio. kr. Og så er der endog ikke indregnet, at man også skal købe bygninger og jord eller finde nogen, der kan mod så at udleje det hele til et museum. I tillæg synes der ikke at være en samlende kraft omkring museumsplanerne, nogle ildsjæle, som kan få projekterne på skinner. Hørsholm Kommune har været lidt inde over, det sammen med ejendomsselskabet ”Freja” og andre. Men ikke nogen egentlig samlende aktivitetsgruppe er der ikke, forstår man. Ganske vist har der været afholdt et ”advisory board møde” omkring projekterne i november 2021, men der kom ikke noget meget konkret ud af det møde. Tankerne om museumsidéerne har floreret i nu snart 4-5 år, men status er stadig usikker. Sideløbende er der tvivl om, hvorvidt ”Freja” er ved at sælge bygningerne, selv om et oplæg om 50 boliger i museumshavene hidtil er skudt ned af Kommunalbestyrelsen.
På det grundlag udspandt der sig en interessant debat blandt deltagerne i dagens ”Hemingway Club Hørsholm, tirsdag” møde om projektet. Det var fremme, at museet skulle få etableret en egentlig aktionsgruppe af ildsjæle til at løfte planerne ind i mere realistiske rammer. Her kunne man forestille sig at få fx Realdania Byg A/S til at købe bygningerne mod at kunne udleje dem til museet. Derefter skulle der gang i at finde fonde, som vil være med til at finansierer selve museumsopbygningen. Der har tidligere været vist interesse for projektet fra nogle folketingsmedlemmer, og Hørsholm Kommune har også på et tidspunkt luftet muligheden for medfinansiering på op til 10% af projektet. Sidstnævnte er ganske vist fra før sidste kommunalbestyrelsesvalg, så meget kan have ændret sig.
Ole Lass Jensen gav udtryk for, at man ikke behøver at starte i stor stil, da flere af de underliggende aktiviteter kan sættes i værk gradvist. Hvad driften angår, så forestiller han sig heller ikke, at Nordsjællands Museum til projektet skal bruge mange medarbejdere ud over de 38 fastansatte (27 årsværk) og 40 projektansatte, som man i dag råder over. Men udfordringen er, at hvis man ikke selv ejer bygningerne, eller har sikret sig råderet over dem for en lang årrække, så vil det sikkert være overordentligt vanskeligt overhovedet at sikre rammerne for museumsplanerne. Der blev udtrykt tanker om, at Hørsholm ganske vist har en stor samlende aktivitet med Rungsted Havn, men at der i høj grad mangler noget omkring bymidten, som kan samle aktiviteter omkring de gamle bygninger, slotshaven og måske sammen med Trommen til at skabe mere liv i Hørsholm. Det blev også udtrykt, at når man ser på mange af Realdanias projekter, fx omkring ’Nørre Vosborg’ vest for Holstebro, som har bygninger fra samme tidsrum som Hirschholm Slot, så kunne der måske skabes et stort konference- og museumsprojekt omkring museumsplanerene. Et konferenceprojekt, som måske også inkluderede hotel, mv. (se fx https://nrvosborg.dk/ )
Alt i alt en spændende debat – men også én, hvor svarene stadig blafrer lidt i vinden. Det skal blive spændende at se, hvordan idéerne når en realistisk udformning i de kommende år. Mod planerne står i hvert fald én stærk interesse, ejendomsselskabet ”Frejas” planer om at få solgt bygningerne hurtigst muligt. De planer er lidt på kollisionskurs med museumsplanerne. ”Freja” var tidligere interesseret i museumsplanerne, men kun indtil man erkendte, at der bag idéen om et Oplysningsmuseum ikke var penge til køb at bygninger og jord. Og det er trods alt det, som ”Freja” som sælger synes mest interesseret i.
/Birger Schneider
24. maj 2022 Klavs Bender – Etableringen af Nord Stream 1
I årene 2007-2010 arbejdede Klavs Bender med miljøundersøgelserne i forbindelse med konstruktionen af Nord Stream 1, den 1224 km lange rørledning – eller rettere 2 parallelle – der er lagt i Østersøen fra Portovaya bugten i Rusland (inderst i den Finske bugt) til Greifswald i Tyskland med henblik på at føre Russisk gas til virksomheder og forbrugere i Tyskland og det øvrige Vesteuropa.
I foredraget kom Klavs ind på valget af linie-føringen i Østersøen, der udgjorde en ”skøn” blanding af havmiljø, havret og politik. I 2021 blev der transporteret 59.2 milliarder kubik meter gas gennem Nord Stream 1.
Klavs Bender er uddannet cand. scient. i biologi, med speciale i marin biologi fra K.U. i 1973, og har arbejdet i Miljøstyrelsen i 11 år dels på Vandkvalitets instituttet i 6 år og i Rambøll i 16 år. Arbejdet har bestået i miljø- og fiskeri undersøgelser i marine områder samt det der med et engelsk ord kaldes ”Coastal zone management” dvs. projekter der omfatter udvikling af regler for ressource udnyttelse i kystområder. Arbejdet har foregået dels i Danmark men mest i lande i Asien, Afrika og Mellemøsten.
Der var stor spørgelyst angående de fremtidige forsyninger af gas til Danmark og Europa.
17. maj 2022 Jette Arneborg, Nationalmuseet – Erik den Røde og hans efterkommere, om nordboernes tid i Grønland
37 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om Grønland.
Vi kender nok alle lidt til beretningerne om den stridbare Erik den Røde, der i år 985 fik overbevist en række familier på Island til at drage til Grønland og grundlægge 2 bygder, Østerbygden ved Grønlands sydspids og Vesterbygden ved det nuværende Nuuk (Godthåb). Erik havde haft stridigheder med flere på Island og her bl.a. dræbt flere borger og var af samme grund blevet tvunget i landflygtighed. Efter 3 års sonderinger i Grønland var han nået frem til, at der var gode bosættelsesmuligheder i Grønland. Sammen med 25 skibe drog man afsted, men vist kun 14 nåede frem.
Her startede Jette Arneborg så sin fortælling om nordboerne i Grønland garneret med mange års forskningsarbejde om netop nordboerne i Grønland. Jette Arneborg er museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet og har en Ph.D. grad fra Københavns Universitet. Gennem de sidste 40 år er hun kommet meget på Grønland, ikke mindst i forbindelse med sit forskningsarbejde. I den periode er forståelsen for nordboernes liv i Grønland blevet meget bedre belyst – ikke mindst grundet en række nye analysemetoder, hvor man ret præcist kan fastlægge meget af livet i Grønland i de små 500 år, som nordboerne levede i de to bygder. Det er næppe for meget at sige, at Jette Arneborg med sine grundige data og anden evidens fik åbnet vores øjne for tilstedeværelse af et samfund, som klarede sig i mange år, men til sidst måtte give op pga. af forværring i klimaforholdene (”den lille istid”). Klimaforværringen gjorde det til sidst håbløst at opretholde et liv i Grønland. Den lille istid opstod muligvis som resultat af et voldsomt vulkanudbrud i vulkanen Samalas på øen Java i Indonesien i 1257, da et stort aske- og støvlag i atmosfæren hindrede solen i at trænge fuldt igennem og derved var med til at reducere hele klodens temperatur. Også i resten af Europa var der misvækst, og mange steder vanskeligt at opretholde liv i de følgende århundreder, men i Grønland blev det enden på bosættelsen. Omkring 1450 og i få årtier efter forsvandt de sidste bosættelser. Tilbage i dag er der dog mange tydelige spor efter nordboernes liv i de mange år, bl.a. mange hustomter, flere kirkeruiner, mange begravelser og lignende. Alt det har gjort det muligt efterhånden at få et klart indblik i livet i nordboernes mange år i Grønland.
Det kom måske som en overraskelse for flere af os, at de gamle skrøner om, at inuitterne var årsagen til nordboernes forsvinden, ikke har belæg i de faktiske forhold. Som Jette Arneborg forklarede, er disse beretninger et resultat af misforståede fortællinger fra præster og andre, der opstod, da skandinaver omkring 1600-1700-tallet igen kom til Grønland. Inuitterne var først kommet til Grønland i løbet af1200-tallet, altså omkring 250 år efter nordboernes indvandring. Fra Canada kom inuitterne først til Thuleområdet i nord og bosatte sig i de følgende år relativt hurtigt ned land kysten af Vestgrønland helt ned til Nuuk området, om end der var tale om kun små bosættelser. I Nuuk området levede der i perioder inuitter ude ved kysten, mens nordboernes Vesterbygd med mange bosættelser lå i bunden af fjordene, så der var næppe samkvem mellem de to befolkningsgrupper.
Udvandringen til Island og senere til Grønland havde sin oprindelse i befolkningerne på vestkysten af Norge, som ønskede sig jord, og områderne var i mange år relativt tæt knyttet til netop Norge. Det er interessant at konstatere i dag, at befolkningen i Island og på Færøerne og som tilfældet også var for nordboerne i Grønland har og havde en anden genetisk afstamning end de traditionelle skandinaver. Det har, som Jette Arneborg fortalte, sin baggrund i, at mens mange af de mandlige indvandrere som regel var nordmænd, men som ofte blandede man sig med keltere fra Skotland, England og Irland. Mange af de keltiske indvandrere var måske trælle, men over tid opstod altså en genetisk blandet befolkning, som er anderledes end den norske.
Tilknytningen til Norge var stærk, og norske konger fik med tiden monopol på handlen med Grønland. Det gjaldt også i kirkelivet, hvor biskoppen for Grønland var norsk og ofte opholdt sig i Norge snarere end i Grønland. Allerede Olav Tryggvason (død år 1000 under slaget ved Vold) anså sig selv som den, der indførte kristendommen i Norge og på Island, men faktisk tyder tidlige begravelse i Grønland på, at flere allerede var kristne, da man startede bosættelserne på Grønland. Som et lille interessant kuriosum nævnte Jette Arneborg, at Leif den Lykkelige, som normalt anføres som Erik den Rødes søn og den første, der nåede Amerika, muligvis er en sagnfigur, som aldrig har eksisteret. I stedet har han som person været hensigtsmæssig i en senere markedsføringen af en stærk norsk kongemagt. Hen kunne beretningen om Leif den lykkelige bruges til at anføre, at gennem ham var Grønland blevet kristent – og altså et redskab for en stærk norsk konge. Man havde så behændigt anført leif som søn af den kendte ’Erik den Røde’. Men der er faktisk ikke belæg for denne sammenkobling, og Leif den Lykkelige som persen optræder først sent i omskrivning af sagaer.
De to nordbosamfund på Grønland var selvforsynende med madvarer, da det på den tid endnu ikke var almindeligt, at fødevarer indgik handel mellem områder. Fødevarer fik man fra et stort antal får og geder, og også nogle køer. Men køerne havde svært ved at overleve i Grønland i takt med at klimaet blev forværret. Køer er mindre robuste overfor kulde end får og geder, og måtte om vinteren placeres centralt i bygninger, hvor der jo er varmest, for overhovedet at klare vinteren. Senere måtte man ty til også at ernære sig ved sæler, og i de seneste år af nordboernes tilstedeværelse i Grønland kom en betydelig del af ernæringen fra sæler. Det har ikke været muligt at eftervise, at man også har spist fisk, fx de mange store laks, som findes i elvene, men det kan have sin baggrund i, at fiskeaffaldet blev givet til hundene. Det er måske årsagen til, at man ikke finder fiskeben o.l. i afdøde mennesker. Græsning og høslæt var en betydelig forudsætning for at kunne opretholde husdyrhold. Om sommeren skulle husdyreren græsse ude, og om vinteren leve af høslættet fra den foregående sommer. Da vindene i området ofte kommer fra øst, er der tale om tørre vinde, og det har været en udfordring for græsning. Der er fundet tegn på, at man i Vesterbygden har imødegået dette ved at lave overrislingsanlæg. Smeltevand blev opsamlet i søer, flere steder med dæmninger, og så anvendt til at overrisle tørre græsmarker i perioder med tørke. I takt med, at den lille istid vandt indpas, blev tørkeperioderne endnu mere udtalte, hvilket forværrede ernæringssituationen.
Forunderligt nok var de meget træ i Grønland, selv om klimaet og den nordlige placering af i hvert fald Vesterbygden ikke gør det muligt for skove. Men træet stammede fra drivtømmer. Man har kunnet eftervise, at meget af træet stammede fra floderne i Sibirien. Når træ i vandet ud for det nordlige Rusland og Norge blev indfanget af returvejen fra Golfstrømmen, som løb ned langs Grønlands østkyst, fulgte træet med – ofte indfrosset i isflager og isbjerge. Når strømmen så kom tilstrækkelig mod syd og isen smeltede, frigjordes træet igen, og en del blev så ført op langs Grønlands vestkyst, hvor det i en række tilfælde strandede på strande langs kysten. Her kunne nordboerne så bemægtige sig træet og anvende det til bygningsarbejder, somme tider endog til fremstilling af mindre både. Huse blev også bygget med tørv og sten, og grundet de kolde vintre ses flere steder murtykkelser på op til 1 m.
I handlen var et af Grønlands betydeligste råvarer ’hvalrostænder’ som var en stor efterspurgt vare i hele Europa. Hvalrostænderne blev anvendt til bl.a. flotte udsmykningsgenstande, kristusfigurer, kors og andre former for udsmykning. Der er eksempler på, at grønlandske hvalrostænder har fundet vej helt ned til det Østromerske rige omkring Istanbul. Men fra omkring 1300 åbnede araberne for handel med elfenben, og det ødelagde så delvist markedet for hvalrostænder med deraf følgende nedgang i handlen. Nordboerne havde, så vidt man i dag kan se, ikke selv skibe, så de var helt afhængige af det handelsmonopol, som den norske konge havde fået indført omkring 1230. I handelsmonopolet var til gengæld garanteret en vis mængde skibe, som anløb Grønland årligt. Men i takt med den lille istids fremmarch blev besejling af Grønland vanskeligere, ikke mindst grundet kraftig tilisning af farvandene og voldsommere storme. Samtidigt blev handlen på Grønland som nævnt mindre interessant, da behovet for hvalrostænder faldt. På samme tid optrådte der kraftige pestudbrud i Norge, hvor op mod halvdelen af befolkningen døde, hvilket sikkert har gjort det sværere for kongemagten at leve op til forpligtigelserne i et handelsmonopol, der efterhånden var betydningsløst for kongemagten. Disse forhold førte gradvist til, at handelsmonopolet gik i opløsning og det blev svært, ja umuligt at opretholde livet som nordboere i Grønland, da livsnerven til Norge og det øvrige Europa forsvandt. Da samfundet toppede, var der omkring 2.500 indbyggere u Grønland, men i de sidste 1-200 år fald antallet af indbyggere meget og til sidst var det ikke længere muligt at opretholde et samfund.
Den store fremgang i viden omkring nordboernes liv er opstået ikke mindst gennem mange af de moderne analysemetoder, som er dukket op gennem de senere år. Kulstof 14-datering, strontium analyse, DNA-analyse af afdøde, og andet samt koblet med de mange fund. Børns tilstand kan man delvist eftervise gennem analyse af afdødes tænder, da tænder ikke udvikler sig meget efter ca. 10-årsalderen. Til gengæld kan det voksne liv undersøges i knoglerester, da knogler fortsætte med at udvikle sig livet igennem.
Mødet blev en øjenåbner for mange af os, og med Jette Arneborgs grundige materiale, fik vi en flot gennemgang af en 500-årig periode i Grønlands historie. Som Jette Arneborg selv udtrykte det, så opstår der hele tiden endnu bedre muligheder for at undersøge og forstå perioden, og hun udtrykte, at hun gerne ville fortsætte i mange år endnu med forskning i området, men i en alder af 70 år må se i øjnene, at andre efterhånden tager over.
Birger Schneider 18. maj, 2022
10. maj 2022 Søren W. Rasmussen, FDM – om elbiler
Søren W. Rasmussen holdt et meget spændende foredrag om elbiler. Rådhussalen var fyldt og spørgelysten var stor. Halvdelen af bilsalget i Danmark er nu el- og hybridbiler, og der er endnu større købelyst end der er udbud af biler.
Vi fik en række spændende detaljer om det at have elbil og problematikken omkring økonomi, opladning og reel antal km pr. opladning.
Find alle informationer og detaljer på:
https://fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbil/
/Steen
3. maj 2022 Jens Ingwersen – Pas på dig selv mand – og din partner
Jens Ingwersen gav os et yderst relevant og interessant foredrag om prostatakræft.
Jens Ingwersen fik selv konstateret prostatakræft ved et rent tilfælde da han var 54 og kom i et effektivt behandlingsforløb, så at der nu ikke kan måles tegn på kræft hos ham som 70 årig.
Præsentationen på PowerPoint var god både som reminder om hvad man skal være opmærksom på at holde øje med, hvordan man bliver undersøgt og hvad det indebærer at få konstateret prostatakræft, hvordan man bliver behandlet og hvordan man får talt med sin familie om det.
Herunder at der er forøget risiko for at få sygdommen, hvis fædre eller farfædre har haft det, og at man bør tale med sine sønner om dette, hvis der har været prostatakræft hos tidligere mandlige slægsled. For at gøre dem opmærksomme på at blive checket med mellemrum i hvert fald fra de er i 40’erne.
Flere af deltagerne ved mødet ville gerne have tilsendt billederne fra foredraget, hvilket vi hermed gør med Jens Ingwersens tilladelse. Hermed link til præsentationen.
2022.05.03 Pas pa_ dog selv mand _ og din partner
/Peter & Steen
26. april 2022 Jørgen Muusmann – “Et spændende liv som landmand og andelsmand”
Jørgen Muusmann fortalte levende og meget spændende om andelsbevægelsens historie og udvikling og den værdiskabende effekt de mange forskellige typer af andelsforeninger har og har haft for det danske samfund, og Grundtvig og Kristen Kold fik også et par ord med på vejen.
Strukturen er jo anderledes i dag end i fortidens lokale andelsselskaber. Når man ser på listen over Danmarks største selskaber målt på omsætning, så er der ikke mindre end 5 andelsselskaber blandt de 20 største. Men man tænker måske ikke umiddelbart på andelsbevægelsen, når man nævner Arla, Danish Crown, DLG, Danish Agro og Coop. Olieselskabet OK kommer ind på en 55. plads med en omsætning på godt 8 mia.
Hvorfor er andels’ ideen så genial ??
Størst engement – Bedst i nærdemokrati.
Andelsbevægelsen har historisk haft den højeste erkendelse af et ejerskab.
Historisk havde alle andelshavere en stemme hver.
Andelsformen er den mest innovative organisationsform.
Vi har ingen “andelslov” i Danmark ( Fine frihedsgrader )
Kapitalen forbliver i selskabet. (Skatteknisk fordel ved generationsskifte )
Andelsformen er mindre sårbar i krisetider.
Citat fra 100 års jubilæet – “Andelsbevægelsen har været og virket som en grundskole for den demokratiske udvikling af det danske samfund.”
Et meget vellykket foredrag.
/Steen
19. april 2022 Nina Raunkjær – “Frøen & skorpionen” – at arbejde som fængselspræst
Præst Nina Raunkjær fortalte om sine erfaringer som arresthus- og fængselspræst i Ringsted. Det var meget personlige oplevelser omkring hendes samtaler med de indsatte, som vi fik høre om.
/Steen
5. april 2022
Kim Krogtoft – Ekspedition til Nordpolen med luftskib – verdenshistoriens første landing på Nordpolen med luftskib i 2024/25
Fortalt af Kaptajn og COO i OceanSky – et svensk luftfartsselskab som vil flyve med luftskibe.
Kim Krogtoft berettede for en fyldt byrådssal om sit liv som pilot i Afrika og hos bl. andet Maersk.
Efter pausen hørte vi om projektet OceanSky, som skulle være i luften i 2024/2025 og i 2035 have 100 luftskibe. Luftskibene er under konstruktion i UK og i USA.
Læs mere om OceanSky på firmaets meget informative hjemmeside.
Vi bringer en ny æra til at rejse med rod i de dybeste værdier af eventyr, udforskning, luksus og bæredygtighed. Luftskibe kan flyve i dagevis og behøver ikke lufthavne til landing.
De kan lande og få adgang til de fjerne og alligevel uudforskede hjørner af verden. Deres størrelse giver os mulighed for at tilbyde store og komfortable kabiner, lounger, fine spiseområder og store panoramavinduer, som ingen anden nuværende flyrejse.
På grund af deres unikke løfteevner er energieffektiviteten maksimeret, hvilket gør dem til et, hvis ikke det mest, bæredygtige fartøj.
Vores første ekspedition vil skrive historie ved at lande et luftskib på Nordpolen for første gang i historien. I den nærmeste fremtid vil vi bringe flere luftskibe og ekspeditioner rundt i verden, hvilket bringer os tættere på bæredygtige rejser.
Tag med os på vores nordpolsekspedition i dag og bliv inspireret af, at der stadig findes uudforskede eventyr på trods af, at vi alle måske tror, der ikke er mere at opdage. Det er kun fantasien der sætter grænser.
29. marts 2022 Christian Trønning – Den sidste amtmand
37 medlemmer deltag i dagen fantastisk spændende foredrag om “Den sidste amtmand”.
Titlen lyder af “gab”, men foredraget var en sand perle af fortællinger om livet i den offentlige sektor. Dette foredrag skal opleves, så har I mulighed for dette, så benyt jer af det. For jer der husker Peter Brixtofte og Farum Kommune, vil dette gøre jer alle meget klogere.
|
Christian Trønning fyldte 75 år den 13. januar i år, er gift med Kirsten Trønning og bor i Rungsted.
22. marts 2022 Karlin Nielsen – Historien om Holte Vinlager
En fyldt rådhussal fik et levende billede af Karlin Nielsen, hans familie og Holte vinlagers historie. Spørgelysten var stor, og vi blev alle klogere.
Vedlagt historien fra Holte Vinlagers hjemmeside.
I 2021 fejrede Holte Vinlager 40-års jubilæum. Og når man siger Holte Vinlager, siger man samtidig Karlin Nielsen – eller som han kendes som i den store vinverden – Kalle fra Holte. Det var i 1981, at Kalle lavede sin købmandsbutik – Købmand Nielsen – om til en vinbutik og skiftede navn til Holte Vinlager.
Men Kalle kom allerede til den brostensbelagte Kongevej i Holte i 1963. Han kom bogstaveligt talt ind med firetoget fra Langeland. Ballasten var syv års skolegang hver anden dag, en uddannelse i den lokale brugs og en overstået militærtjeneste. I Holte ventede et job som kommis (uddannet ekspedient) hos Købmand Birksted på Kongevejen.
Det var en lille god butik, en rigtig gammeldags købmandsbutik, hvor Kalle blev glad for at være, og det var derfor naturligt, at han overtog butikken, da Birksted ville sælge i 1971. Allerede dengang var købmandsforretningen kendt for sine gode vine, og de begyndte at fylde mere og mere i butikken.
I 1981 tog Kalle derfor konsekvensen og lavede Købmand Nielsen om til Holte Vinlager, og det var der flere årsager til. Dels havde han stor interesse for vin, og samtidig kunne han se discount-supermarkederne blomstre op og de små købmænd fik det stadigt sværere. Set i bakspejlet, var det den helt rigtige beslutning.
I dag, mere end 40 år efter at Kalle åbnede sin første vinbutik på Kongevejen 33 (i dag 333) i Holte, står der Holte Vinlager på butikker i mange byer i Danmark. ”Det har aldrig været min plan at grundlægge en kæde. Det er nærmest kommet tilfældigt, men det er da sjovt at have været med til at gøre Holte landskendt,” siger Kalle med et smil.
Men Holte Vinlager er ikke kun landskendt. Kæden er kendt langt udover Danmarks grænser. Der er ikke mange vinproducenter i udlandet, der ikke kender Mr. Nielsen fra Holte. For Kalle har i alle årene selv stået for indkøb af vin hos producenterne, og han er stadig med rundt i hele verden sammen med den øvrige ledelse, når der skal købes vin.
/Steen
15. marts 2022 Besøg på nyt hospital Nordsjælland, Hillerød
” Vi havde i Hemingway Club Hørsholm, tirsdag, et spændende besøg på det kommende Nordsjællands Hospital i dag, 15. marts, 2022. Omkring 24 personer fra klubben var troppet op, og det var nok grænsen af, hvad man kunne håndtere i en rundvisning på en så stor arbejdsplads med kæmpemaskiner og mange byggefolk i deres almindelige travle daglig. Efter en fin gennemgang af det store projekt præsenteret af to byggepladsledere fra det store projekt, fik vi lejlighed til selv at gå rundt på den store, travle arbejdsplads, mellem store betonkanoner, aktive lastbiler, dumpers, vibrationsrobotter, folk i gang med at opsætte elementer, gravemaskiner, som var nede i 7 m dybde for at fjerne mosejord, osv. Unægtelig en spændende tur, og sikkerhedsmæssigt flot håndteret af byggepladslederne. Vi var alle iført sikkerhedsfodtøj, sikkerhedsjakker og hjelme og bevægede os rundt i snart pløre, snart på halvfærdige veje, somme tider over volde af jord og grus og ind imellem gennem færdige betonkonstruktioner.
Det er svært at forestille sig det hektiske arbejdsliv på Østdanmarks største byggeplads, hvis man ikke selv har oplevet det inferno af byggeaktivitet. I øjeblikket er ca. 150 mand i gang med at støbe, sætte elementer op og meget andet. Inde i administrationsbarakkerne sidder andre 100 personer og styrer slagets gang, og vi så ved selvsyn, hvor effektiv dagen forløber. Et sted var en dumper fx i gang med at levere store læs af beton, en stor entreprenørmaskine sørgede kort efter for at jævne betonen ud, efterfulgt af en kæmpe fjernstyret robot, som vibrerede betonen på plads. Andre steder var store betonkanoner i gang med pumpe beton rund i byggeriet understøttet af store pumpeanlæg. Et sted var medarbejdere i gang med skære store snit i jernbetonen med betonsave med 1 m brede savklinger ( Ø100) osv. Når vi skulle bevæge os fra et sted til et andet i byggeriet, måtte rundviserne hele tiden have øje for, hvor de mange aktive køretøjer omkring os bevægede sig, så der ikke opstod kritiske situationer med så mange tilskuere på en aktiv arbejdsplads. Til sommer bliver det endnu mere hektisk, hvor omkring 400 aktive folk ude på selve byggeriet forventes at være i gang.
En stor del af byggeriet håndteres af folk fra Polen og Litauen. De enorme mængder af stål leveres fra en tidligere polsk våbenfabrik, som i øvrigt ligger tæt på grænsen til Ukraine. Facadepladerne leveres fra Litauen. Som vi forstod det, var disse entrepriser så store, at det er tvivlsomt, om de overhovedet kunne have været håndteret af danske virksomheder.
Byggeriet afleveres i foråret 2025, hvorefter hospitalet skal gøres klar til ibrugtagning. Så skal der i et års tid indrettes operationsstuer og andet. Med et budget på 5,3 milliarder kr. (2021 kr.) er det unægtelig ikke noget lille projekt. Det færdige hospital vil have omkring 118.000 m2 gulvplads, og der vil være omring 570 enestuer på hospitalet. I dag er indlæggelsestiden på hospitaler i Danmark omkring 2,3 dage i modsætning til Japan, der stadig i gennemsnit opererer med en mere gammeldags tilgang med omkring 10 dage for en indlæggelse. I fremtiden bliver indlæggelserne i Danmark næppe længere, tværtimod. Folk skal hurtig igennem og så hjem i egne omgivelser. De mest kritiske hospitalsindlæggelser, fx i forbindelse med kræftbehandling, skal fremover klares af Rigshospitalet, mens det nye sygehus i Hillerød vil tage sig af almindelige kritiske patienter. Der etableres to sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør til ambulant behandling, og det er endnu ikke besluttet om det bliver på Frederikssund Hospital.
Hospitalet er arkitektonisk meget spændende bygget i en slags firkløverarkitektur. I øjeblikket er sektion 1, den som skal indholdet operationsstuerne, længst fremme. Der bygges i 4 etager og med kælder. De to nederste etager er betonkonstruktion, de to øverste i lette metal/gipsplade opsætninger. Her skal de mange eneværelser ligge. Den lette konstruktion i disse øvre afsnit gør det enklere at ændre hospitalet til nye formål i de mange år fremover, hvor hospitalet skal servicere folk i Nordsjælland. Vinderprojektet er i øvrigt spændende ved, at arkitekten, der vandt, aldrig tidligere har bygget et hospital. Parallelt med det store supersygehus bygges der rundt i Danmarks øvrige regioner hospitaler, så vi får næsten samtidigt 5 nye supersygehus. Da bygningen foregår næsten samtidigt, er det så som så med at kunne lære af hinandens fejl. Det bliver spændende at se de færdige resultater, og hvor godt man har været til at forudse fremtiden behov på hospitalsområdet.
Hospitalet får i øvrigt en smuk beliggenhed i den gamle salpetermose, som nu i området for selve hospitalet er drænet, der piloteres ned til bærende lerlag, og man var netop i gang med at bortgrave mosejord til en dybde på 7 m for igen at fylde op med grus, så adgangsvejene til hospitalet kan placeres her. 600 m borte etableres en ny togstation på Nordbanen, og kraftvarmeværket , som ligger nabo til hospitalet, skal ombygges til termisk jordvarme (i en dybde på 200 m) og en kapacitet, så hospitalet kan forsynes med varme om vinteren og køling om sommeren, samtidigt med, at der levers fjernvarme til Hillerød.
Spændende at have haft lejlighed til at følge byggeriet ved selvsyn.
/Birger
8. marts 2022 Erik Bøgh Christensen – ØK – et stykke dansk erhvervshistorie
”Jorden er ikke større, end den kan omspændes af tanker”. Med dette citat af H.N.Andersen fra 1914 indledte fhv. direktør i Østasiatisk Kompagni, Erik Bøgh Christensen, sin foredrag for ca. 80 fremmødte medlemmer om selskabets historie, fra starten i Bangkok i 1897 til den endelige opløsning i 2020.
Erik Bøgh Christensen trak trådene helt tilbage til 1620, hvor Dansk Ostindisk Kompagni blev stiftet med hjælp og velsignelse af kong Christian IV, som ønskede at Danmark kunne få del i den betydende handel med Østen, hvor Spanien og Portugal allerede havde etableret sig. I 1618 var man parat med 5 skibe med destination Ceylon, i forventning om at få tildelt eneretten over øens handel med europæere. Det lykkedes ikke, og man sejlede videre til sydøstkysten af Indien, hvor man etablerede en handelsstation i Tranquebar, som kom til at fungere som base for al dansk handel i det øvrige Asien i et par hundrede år. I koloniens glansperiode i slutningen af 1700-tallet var der over 200 udstationerede europæere i Tranquebar. Men i 1832 udløb monopolet på handel og selskabet blev opløst i 1843.
Den egentlige historie for ØK startede i 1897, hvor den unge skibsbygger og erhvervsmand H.N.Andersen, som havde slået sig ned i Bangkok i Thailand, blev grebet af ideen med handel med Østen og etablerede selskabet Østasiatisk Kompani i Bangkok. Ruten startede med M/S Selandia, verdens første motordrevne skib, søsat i 1911 og bygget for ØK af Burmeister&Wain i København.
HNA var en mand med en enestående vision om at styrke og videreudvikle Danmarks position og omdømme i verden, og gennem de følgende årtier blev ØK til en verdensomspændende virksomhed. Han havde mottoet ”Viljen til at ville, avler evnen til at kunne”. I 1970 var der 64 filialer, 185 datterselskaber, 25 moderne skibe og 40.000 ansatte i 51 lande. Forretningsideen var at dække hele værdikæden ved at producere varer, som man derefter transporterede til alle markeder, hvor man til slut selv skulle distribuere alle produkter. I hele ØK’s eksistens, 1897-2020, har der kun været 5 direktører:
H.N.Andersen 1897-1937. Født i Nakskov 1852. Udannet skibstømrer. Startede Andersen & Co. i Bangkok i 1884. God fremgang. Startede ØK i 1897 i Bangkok og Russisk ØK i 1899. Gradvis udviklede virksomheden sig på 3 hovedområder:
(i) Bangkok afd. Hovedsagelig plantager af teaktræ.
(ii) Transport fra Østen til Europa og USA.
(iii) Udviklingen af Frihavnen i København + transportaktivitet i Østersøen.
I 1901-05 var der en kortvarig finansiel krise, som blev reddet i 1904 af ØK Russia. Derefter en voldsom ekspansion – afbrudt af WW1 – med plantager, cementfabrikker og etablering i Sydafrika, Brasilien mm. HNA døde i 1937, 84 årgammel.
Prins Axel og Håkon Christensen 1937-64. Under WWII ledede Håkon Christensen ØK fra New York. ØK mistede 13 skibe under krigen. Derefter genopbygning og konsolidering i en længere periode. Køb af enorme skovarealer i Canada, plantager i Malawi. 1960 etablering af ØK Holding, som værn mod fjendtlig overtagelse. Gode forbindelser til hoffet i DK og Thailand.
Mogens Pagh 1964-81. ØK bliver et industrielt konglomerat. Nordens største virksomhed. Voldsom ekspansion, men fortsat stor låntagning, som alle de nye aktiviteter ikke kunne afbetale, pga. for ringe afkast. Magtopgør i hovedkontoret i Holbergsgade. Pagh trækker sig tilbage under pres. Sparsø vinder kampen.
Wøldike Smidt & Henning Sparsø 1981-92. Rationalisering og modernisering. 280 personer afskediget for første gang i ØK’s historie. Nye investeringer kræver stor ny kapital. Flere negative faktorer rammer ØK. Lukning af skibsværftet i Nakskov. Fejlinvesteringer i fødevareindustrier i EU, specielt Tyskland. Nyt magtopgør i Holbergsgade.
Jan Erland og Michael Fiorini 1992-2020. En af aktionærerne, Jens Thorsen (Monberg & Thorsen) tvinger Sparsø til at gå af, og advokat Jan Erland kommer til. Første gang en ikke-ØK mand har ledelsen. 1992-regnskab: tab på 1,5 Mia. Start af nye projekter. Koncentrerer virksomheden på FMCG (Fast Moving Consumer Goods). Dette mislykkedes. Fiorini afskediget. Mark Wilson (UK) træder til: koncentrerer sig om udvikling af Dumex-Nutrition. Dumex solgt til hollandske investorer for 13 Mia. Dette gør det muligt for ØK at afvikle al gæld og ydermere betale en sidste dividende på 9 Mia. til aktionærerne. 2015 skifter ØK navn til Santa Fe Group og i 2020 igen navneskifte til EAC Invest, som i dag er børsnoteret, værdi i dag ca. 115 Mio. kr.
Eftermæle 2021. Udefra-kommende bestyrelse og direktion i 1992 manglede nødvendigt mod, vilje og erfaring til at lede og udvikle konglomeratet.
En stor tak til Erik Bøgh Christensen for med indgående kendskab at delagtiggøre os i historien om en Nakskov-dreng med en helt speciel ambition.
/Georges (mandagsklubben) / Steen
1. marts 2022 Stephen Egede Glahn – “Fra jægerkorps til prædikestol – en skæbnehistorie
34 medlemmer deltog i årets første møde i det gamle rådhus.
Tidligere jægersoldat og sognepræst Stephen Egede Glahn fortalte om sit omskiftelige liv. En skæbnehistorie, som bringer os fra Folehavegård i Rungsted til USA, Tyskland, Gaza, Cypern, til Forsvarets Efterretningstjeneste og til et par kirkesogne på Midtsjælland. Stephen er født i 1936 og har siden 2005 boet i Humlebæk. Han har en særlig relation til Hørsholm-Rungsted, idet han boede de 10 første år af sit liv på Folehavegård, hvor hans forældre var forpagtere. Herfra havde han mange gode historier, og han havde et nært forhold til Karen Blixens ‘moster Bess’, og senere til Thomas Dinesens enke Jonna Dinesen.
Han gjorde først karriere i Forsvaret i 24 år som soldat og officer i Jægerkorpset. De seneste 7 år af sin militærkarriere var han major i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med kontra-efterretningstjeneste og sikkerhed som speciale, og med den baggrund kommer han på mødet med nogle interessante betragtninger om de egentlige årsager til nogle af de store konflikter og krige, der har udspillet sig i verdens brændpunkter de seneste 50 år.
Efter sine mange år i forsvaret, som han oprindelig gik ind i efter opfordring fra sin far, skiftede han livsbane for at blive præst, som han egentlig altid gerne havde villet være. Han tilbragte derefter de næste 26 år som sognepræst i Munke Bjergby og Kirke Flinterup pastorat nord for Sorø. Han afsluttede med en vurdering af Ukrainekrigen.
/Gert & Steen
15. februar 2022 Søren Rønhede – Er stavnsbåndets ophævelse en myte ?
21 medlemmer deltog i tirsdagsklubbens webinar.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-stavnsbaandets-ophaevelse-20-juni-1788/ (Kopier link til browser)
www.wikipedia.org/wiki/Frihedsstøtten
Med udgangspunkt i disse 2 hjemmesider fortalte Søren Rønhede om sin version af
”stavnsbåndets ophævelse” med spændende fortællinger om konger, godsejere og soldater, og hans teori om en skærpelse mere ende en ophævelse.
Så ja, det er en myte iflg. Søren Rønhede.
Foredraget havde en fin ironisk distance og blev krydret med talrige fortællinger om de danske kongers mange krigseventyr med efterfølgende nederlag og afgivelse af landområder.
Seneste gang den danske konge, Christian X, blandede sig i Danmarks politik var under påskekrisen i 1920.
I kan studere mere under årstallene 1738, 1838, 1938 og 1788, 1888 og 1988.
/Steen
8. februar 2022 Svend Kolstrup – Kunstig intelligens – fordele og skrækscenarie
27 medlemmer deltog i tirsdagsklubbens webinar.
Kunstig intelligens
Hvad er det, hvad betyder det for os og hvordan styrer vi det?
IT-teknologien er nu så langt fremme, at vi allerede i dag har systemer, der er i stand til at opdage mønstre i enorme datamængder og lave præcise forudsigelser. Den kan profilere menneskers særkende og psyke, ”lære” komplekse ting og finde løsninger på spørgsmål, vi har svært ved at overskue. Den vil overtage mange typer ensformigt, tidskrævede arbejde og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Den teknologi kaldes kunstig intelligens eller på engelsk artificial intelligence (AI).
Den giver os store muligheder for at udvikle helt unikke IT-løsninger, der kan skabe forbedringer i hele verden og i det enkelte menneskes liv. Men teknologien kan også misbruges – uden du ved det. Du vil blive overrasket over, hvad kunstig intelligens kan, og hvordan det påvirker os alle.
Foredraget er bygget op således, at ALLE – også dem uden særlig teknisk viden – kan være med og få en rigtig god forståelse for, hvad kunstig intelligens er. Vi bliver alle berørt – også dig – så kom og hør mere og deltag i debatten.
25. januar 2022 Journalist Jens Holsøe – 50 år i krig og fred
Fælles webinar med mandagsklubben
På web-mødet holdt journalist Jens Holsøe, født 1937 og nu pensioneret, et spændende foredrag for 28 medlemmer om sit liv i i journalistik fra 1959-2004, hvoraf de sidste 30 år som ansat på ”Politiken”. Jens Holsøe var avisens korrespondent på Christiansborg i 10 år med speciale i forsvars- og sikkerhedspolitik, og senere dens udenrigskorrespondent med opgaver over det meste af verden med længere ophold i Mellemøsten, Balkan, London og rejser til diverse brændpunkter og krigszoner og i forbindelse med NATO og topmøder mellem USA og Sovjetunionen.
Jens Holsøe var i mange år med i en lille gruppe medarbejdere på Politiken, der kunne blive udsendt til hurtigt opståede brændpunkter. Han dækkede Indien-Pakistan krigen i 1971, Watergate i en måned i 1973, hvor han var vikar i Washington, utallige ture til Israel, Libanon, Jordan, Saudi Arabien, når ballonen gik op, rejste med udenrigsministre rundt omkring, var med på NATO rundrejser i USA, Tyskland Middelhavet m.v. Fløj med et F-16 fly, og besøgte NATO-anlæg fra Kirkenes til Sicilien. Dækkede de to topmøder mellem Reagan og Gorbatjov i Geneve og Reykjavik. Var en måned i Saudi Arabien efter Iraks invasion af Kuwait i 1990. Fast ophold i Kroatien-Bosnien 1995-96. Dækkede urolighederne i Albanien, Kosovo og Serbien frem til pensionering fra Politiken i 2004
Jens Holsøe havde en række interessante, personlige kommentarer og oplevelser vedr. politiske forhold og personer samt konflikterne i Mellemøsten og på Balkan. Han kom også med nogle betragtninger om journalistik før og nu, hvor spindoktorer og de sociale medier har skabt noget nær et informations-kaos, hvor pjat, sladder og fake news er ved at overtage dagsordenen. Til sidst fik vi Jens Holsøes vurdering af situationen omkring Rusland og Ukraine og om Danmark militære engagementer omkring i verden.
Er der ikke en voksen til stede ?
/Jørn Eriksen/Steen
17. januar 2022 Professor Lisbeth Ehlert Knudsen – Kemikalier i miljøet
Fælles webinar med mandagsklubben.
Spændende webinar om kemiens udfordringer på os i hverdagen
Så kom vi i gang med webinarer igen i Hemingway Club Hørsholm (mandag og tirsdag), og hvilken start! Professor Lisbeth Ehlert Knudsen fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for miljø og sundhed, fortalte på sin egen stille, men ganske overbevisende måde om de mange kemiske stoffer i vores dagligdag – og om, hvordan mange af stofferne påvirker os. Nogle gange er det kræftfremkaldende stoffer, men langt oftere er der tale om stoffer, som er hormonforstyrrende, eller påvirker arveanlæg og fertilitet.
I virkeligheden ses mange af de ”fremskridt”, som den kemiske industri har tilført os de sidst 2-3 menneskealdre, nu som en trussel, og bliver i dag hyppigt mødt med forbud. Fluorforbindelser, som gav os teflon til pander og andet, rigtig godt regntøj, brandhæmmende materialer, osv., er i dag skræmmende eksempler. Vi kender beretningen om folk i Korsør, som spiste kalve, som havde græsset på engen ved siden af brandskolen. I dag har disse mennesker et uacceptabelt højt indhold af PFOS i blodet. Og i USA er rigtig mange mennesker, som arbejde på 3M’s fabrik med PFOS-materialerne siden blevet syge. Korsør er blot et enkelt ud af rigtig mange forurenede PFOS/PFAS-steder i Danmark. Det mest skræmmende er måske, at man ikke kan gøre noget, når man først har fået for meget i kroppen, ud over at omlægge sine spisevaner, så man fremover udsættes for mindre – og så håbe på, at stoffet over lang tid nedbrydes i kroppen, inden det fører for stærke effekter med sig.
Landbrugets anvendelse af glyphosat (fx ”Round-Up”) er et andet skræmmende eksempel. Rester kan findes i en lang række konventionelle fødevarer (kornprodukter, linser, kikærter, vindruer m.fl.), så når vi drikker øl eller vin, eller spiser mange madvarer, så kan stoffet efterfølgende måles i blodet hos os, og det påvirker os hormonelt og påvirker immunsystemet.
Det vil føre for vidt her at gennemgå de mange, og særdeles velunderbyggede eksempler på uønskede kemikalier, som Lisbeth Knudsen gennemgik. Nu er professor Lisbeth Knudsen ikke nogen hvem-som-helst. Hun har gennem en lang årrække haft hænderne dybt nede i problemstillingen – ikke kun på Københavns Universitet, men også i store tværgående europæiske forskningssamarbejder. I webinaret øsede hun af resultaterne fra mange af disse undersøgelser, bl.a. om hvordan PVC, som blev brugt mange steder i byggeindustrien i 1960’erne og 1970’erne, førte til påvirkning af ikke mindst unge mennesker. Nogles indlæringsevne blev fx nedsat.
En af de ting fra Lisbeth Knudsens virke, som gjorde stort indtryk på mig, var undersøgelserne af moderkager, som man havde fået tilgang til, efter at barnet var født. En moderkage fra en kvinde, der ryger meget, eller har opholdt sig i meget forurenede områder (fx omgivelser med kulrøg), er fyldt med tjære. Desuden er moderkagen en ubehageligt syn, grøn af rygningen og lugter ubehageligt. På sammen måde kan forskerne i moderkagen finde stærke spor efter brug af alkohol eller andre stoffer under graviditeten. Forskernes arbejde med at undersøge påvirkningen af gravide og deres fostre fortsættes efter fødslen ved i laboratoriet at udsætte den afstødte moderkage for en række fremmedstoffer, herunder hvor godt membranen mellem kvindens og fostrets blod beskytter fostret mod fremmedstofferne. Gravide og ikke mindst deres fostre er uden sammenligning de mest udsatte blandt os. Det skal dog ikke forbigås, at ældre mennesker tilsyneladende også er meget udsatte, stort set på niveau med småbørn – men området er endnu ikke godt undersøgt.
Som Lisbeth Knudsen viste, så er også hyppig brug af smertestillende medicin som paracetamol (”Panodil”) problematisk, selv om dette stof er blandt de mindst skadelige blandt de smertestillende. Men fx gravide bør undgå hyppig brug af paracetamol ved smerte – og der findes ikke noget bedre middel.
Vi kunne blive ved at øse af de mange eksempler, ”øjenåbnere”, om man vil, som Lisbeth Knudsen fremlagde. Ikke, at hun havde en ”religiøs tilgang” til emnet. Men som hun sagde, så foretrak hun personligt økologiske madvarer, og hvis man ikke lige kunne få et økologisk æble, så ville hun personligt vælge et dansk æble ud fra viden om, at der i Danmark anvendes meget mindre sprøjtemidler end i fx Sydeuropa og Sydamerika.
Så hvis du ikke så webinaret, så snød du dig selv. Men, men, der er tid endnu. Webinaret ligger tilgængeligt på nettet de næste par uger, så gør dig selv den tjeneste at lytte lidt til de mange spændende eksempler, som professor Lisbeth Knudsen fremkom med – du bliver ikke skuffet.
Birger Schneider
4. januar 2022 Borgmester Morten Slotveds nytårstale
30 medlemmer deltog i årets første webinar, hvor Morten Slotved holdt sin nytårstale fra rådhuset. Borgmesteren kom vidt omkring alle kommunens projekter og afsluttede med håbet om et bedre samarbejde i den nye kommunalbestyrelse. Morten Slotved brænder stadig for Hørsholm og et positivt samarbejde, hvor 18 af 19 byrådsmedlemmer stemte for 2022 budgettet.
Borgmesteren gennemgik situation indenfor følgende områder:
Corona med meget høje smittetal i Hørsholm. Ældreplejen, hvor gennemsnitsudgifter er de laveste i Danmark, men hvor udgiften pr. beboer på plejehjemmene er på niveau. Skolerne skal fortsat være blandt de bedste i Danmark og trænger til renovering, dette gælder også vuggestuer og børnehaver (0-6 år), og Trommen skal udvide sin målgruppe til blandt andet de unge.
PH Park bliver en fremtidssikret bydel, Rungsted havn får tilført 120 mill. kr over 25 år, hvilket svarer til en skatteudskrivning på 0,1%. Byens største aktiv. Kokkedal stationsområde skal videreudvikles, og det bliver den nye kommunalbestyrelse, der skal forestå dette arbejde. Hannebjergområdet afventer rettens afgørelse, Kongevejen er i gang med en opgradering. Midtpunktet skal have nye boliger, Gyngehestens fremtid skal afgøres. 4 lokalplaner er vedtaget, flere kommer til.
Facebook har overtaget en del af Ugebladets funktion under valgkampen, Ekstra Bladets “garagesag” kunne Hørsholm godt have undgået, og Morten Slotved bekræftede valgnattens forløb med hans tilbud til Venstre. Hørsholm har brug for flere familieboliger, vi har 4 skoler, men kun brug for 3 ! Klima kommer til at spille en stor rolle i fremtiden. Borgmesteren glædede sig til at komme i gang med regeringens udspil om at sætte institutionerne fri, men var også klar over, at det var en stor udfordring. Der arbejdes fortsat med et “oplysningsmuseum” med mulig genopførelse af barokhaven bag kirken.
Borgmesteren bekræftede Hørsholm strategiens “3 B’er” – Børneliv, Byliv og Bæredygtighed.
Til slut reklamerede borgmesteren for kommunens app “Tip Hørsholm”, som borgerne kan bruge til at informere kommunen om fejl og mangler.
Et meget spændende og indholdsrigt foredrag, som Hemingway Hørsholm tirsdag takker borgmesteren for.
/Steen
14. december 2021 Julefrokost på Rungsted Kro
19 medlemmer deltog i årets meget vellykkede julefrokost på Rungsted Kro, hvor vi spiste på 1. sal. Vi var placeret ved 5 borde med god afstand mellem bordene, og der blev talt og sunget og afholdt pakkeleg. En stor tak til julefrokost udvalget.
/Steen
7. december 2021 Steen Rasmussen – ”Teenager i Hørsholm i 1960’erne”
Steen Rasmussen født 1949 – gammel Hørsholm dreng og medlem af tirsdagsklubben causerede for de fremmødte 37 medlemmer over det at være “Teenager i Hørsholm i 1960erne. Han viste billeder fra den gamle hovedgade, nu gågade, hvor busserne kørte igennem, fra Vejlehus, fra Rungsted Søbad og fra Rungsted Bio mm.
Som ganske ung blev Steen fanget af musikkens lyksaligheder og var med til at starte Hørsholms første “pigtrådsorkester”, The Blackmailers spillede til baller, fester og på små beværtninger ofte uden at få en krone for det. Nogle gange sågar i Hit House på Frederiksberg. Musikken tillærte Steen og orkestret sig ved at lytte til Radio Luxemburg samt til den nu hedengangne Radio Merkur. I de yngre dage havde Steen været avisbud, og da der skulle tjenes lommepenge havde Steen også et job som caddie i Rungsted Golfklub, hvor der med tunge slæb af bags kunne tjenes 18,50 kr for en 18 hullers runde med 2 bags.
Efter en karriere i industrien med mangeårige ophold i Kuwait, Tyskland og Frankrig vendte Steen og hans kone hjem til Hørsholm i 2014. Steen har hele tiden dyrket musikken ved siden af på hobbyplan, specielt The Shadows instrumentalmusik er hans store passion. Som en del af foredraget spillede Steen nogle af de gamle Shadowsnumre på sin røde Fender Stratocaster ledsaget af backingtracks. Derfor navnet ”Steen & hans Shadows”. Desuden præsenterede han medlemmerne for hans Shadowsgruppe ”Apaches”. Se mere på www.apaches.dk
/Gert & Steen
30. november 2021 Erik Darre – ”Et sundhedsfagligt perspektiv på forsvarets internationale indsats fra 1992”
29 medlemmer deltog i dagens foredrag.
Erik Darre er speciallæge i Ortopædkirurgi og tidligere chef for forsvarets sundhedstjeneste med titel generallæge. Efter pensionering fra forsvaret påtog han sig gennem nogle år stillingen som klinikchef på Rigshospitalets Ortopædkirurgiske afdeling. I 2018 trådte han ind i Velux Fondens bestyrelse.
Som generallæge var han medicinsk ansvarlig for sundhedstjenesten og herunder den fornødne felthospitalsstøtte under Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak, og han har påtaget sig en stor indsats i rehabilitering af veteraner fra disse krige.
Danmark har siden 1992 ført en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik – fra FN-missionerne på Balkan over til de meget ressourcekrævende indsatser i Irak og Afghanistan. Indsættelsen af de danske kampenheder i Afghanistan lærte os, at vore soldater skal forberedes fysisk på en helt ny vis. ”Bagsiden af medaljen” i forbindelse med den internationale indsats har været dræbte, fysisk sårede og soldater med psykiske eftervirkninger. Der har i alt været 48 faldne og 266 fysisk sårede. Vedrørende de psykiske efterreaktioner kan der ikke angives konkrete tal, men videnskabelige undersøgelser giver estimater.
Behandlingen af de sårede soldater følges fra missionsområdet til den definitive behandling og genoptræning på Rigshospitalet, og der gennemgås en række initiativer, som har optimeret behandlingsmulighederne. I soldaternes videre rehabilitering fokuseres der bl.a. på et helt unikt samarbejde med Den Kongelige Ballet og et samarbejde med idrættens verden resulterende i Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt fra 2011 og frem til i dag.
Etableringen af Forsvarets Veterancenter i 2011 betød en samling og koordination af veteranindsatsen – både over for den enkelte veteran, men også i forhold til familien. Etableringen har haft væsentlig betydning, ikke mindst i forhold til behandling og rehabilitering af veteraner med psykiske efterreaktioner. Det er glædeligt at konstatere, at hovedparten af landets kommuner nu også støtter op om indsatsen ved at ansætte veterankoordinatorer og er på banen ved Flagdagen for Danmarks Udsendte den 5. september.
/Steen
23. november 2021 Morten Stig Christensen
36 medlemmer deltog i dagens foredrag.
Morten Stig Christensen er den nuværende formand for Dansk Håndbold Forbund, valgt for nylig af DHFs lokalforbund og spillerforeningen. Morten var på det tidspunkt Generalsekretær i DHF, men accepterede forslaget som formand for DHF.
Morten har haft en lang håndboldkarriere, der bl.a. omfatter at være den yngste debutant på herrelandsholdet, kun 17 år.
Har spillet 190 herrelandskampe, samt deltaget i 3 OL-arrangementer.
Morten blev af TV2 opfordret til at være med i opstarten af TV2 Sporten, og det blev til 19 år som sportschef på kanalen. Derefter blev Morten opfordret til stillingen som Generalsekretær i DHF, hvor Morten skabte et forbund, der gik fra amatørisme til professionalisme. Morten blev i denne stilling i 14 år.
Morten føler det har været en vanvittig lang rejse, og især har den været meget værdibaseret.
Passion – Oplevelse – Udvikling
var “den røde tråd” gennem Mortens meget spændende foredrag.
/Steen
16. november 2021 Formidler Merete Aaselund, Norfors
24 medlemmer deltog i dagens besøg hos Norfors og det nye besøgscenter på Usserødværket.
Formidler Merete Aaselund modtog os og fortalte os om værkets historie og opbygning. Det nye besøgscenter var rammen, som primært blev benyttet til skoleklasser. Vi gik derefter på rundtur på værket og fik gennemgået de forskellige processor. Et meget imponerende anlæg og godt formidlet af Mette Aaselund. Vi blev alle meget klogere og sluttede med kaffe og brød. Et sådant besøg kan varmt anbefales.
/Steen
9. november 2021 Per Scheel Rasmussen – “I sejlbåd over Atlanten”
43 medlemmer deltog i dagens foredrag.
Jeg vil fortælle om, og vise billeder plus lidt video, fra min sejltur med
sejlbåden ”True Blue” til Caribien. (Se evt. hjemmesiden
www.trueblueyacht.com )
Foredraget vil indeholde følgende:
• Mine forudsætninger/ sejlerfaring
• Hvordan opstår ideen og hvilke overvejelser gør man. Risiko
vurdering, afstemning med familien osv.
• Hvordan finder man en gasteplads ?
• Og selvfølgelig selve turen, hvor eventyret starter i Vordingborg d
9/9 2017 og ender via Biscayen, de Kanariske øer og Atlanten godt
4 måneder senere i Caribien.
• Foredraget vil overvejende handle om selve sejladsen,
planlægningen, livet ombord, herunder bl.a. de 23 døgn over
Atlanten mm.
Dette var introduktionen til dagens foredrag.
/Steen
2. november 2021 “Medlemsmøde”
35 medlemmer deltog i dagens møde.
- Morgensang
- Styregruppen orienterede om sit arbejde
– Administration og medlemmer v/Peter Wassard
– Aktiviteter v/Per Olsen
– Forplejning v/Bent Nielsen
- Ulrik Sort
– Formål med HC og Status af HC i Danmark
– Velux fonden og HC Danmark
Læs mere på www.hemingwayclub.dk under Presse.
Her finder I HCs koncept og charter og mm.
- Pause
- 4 nye medlemmer fortalte om sig selv. Det var:
Preben Stenkjær
Ole Nygaard
Niels H. Mynster
Alfred Ørsted
De 4 medlemmer blev opfordret til at opdatere deres profil i medlemsdatabasen. Denne opfordring gælder selvfølgelig også alle andre medlemmer af tirsdagsklubben. Opdatering via hjemmesiden – Klubber – Hørsholm – Medlemmer og ventelister.
Der skal bruges e-mail adresse og tilsendt adgangskode. Kan koden ikke findes kan ny rekvireres via hjemmesiden.
- Steen Rasmussen fortalte om vor web-struktur og bad alle om at åbne deres mobiltelefoner og finde www.hemingwayclub.dk
”Learning by doing”
Denne fællesbase for alle 25 HC klubber er kilden til den opdaterede information om:
Kommende møder
Afholdte møder
Medlemmer og ventelister (Medlemsdatabasen)
Og nu glæder vi os til at kunne indkøbe vor egen PC og projekter med højtaler og permanent internetopkobling !
- Afslutning med dagens grin
Alle de voksne læste SMS’er, undtagen Mette.
Hun havde travlt med at slette !
/Steen
26. oktober 2021 Jørn Eriksen – “Fra mælkedreng til rejsearrangør”
42 medlemmer deltog i dagens møde.
Jørn Eriksen er medlem af Hemingway Club mandag i Hørsholm, hvor han har boet siden 1999. Jørn Eriksen gik på pension i 2004
På mødet hørte vi om hans liv. Han kom ind på oplevelser og anekdoter fra sine ansættelser og mange rejser for ØK, SAS, Time Manager og Maersk Air, og fra i alt 22 års ophold i USA, Sverige, Japan, Singapore, England og Estland.
19. oktober 2021 Anders Weirup – “Det spektakulære sammenbrud i Nordisk Fjer Koncernen 1990”
41 medlemmer deltog i dagens meget spændende foredrag om Nordisk Fjer.
Anders Weirup fortalte i sit foredrag medrivende, engageret og fængslende om sin 5-årige karriere som medlem af direktionen i Nordisk Fjer Koncernen, det spektakulære sammenbrud i 1990, der rystede hele samfundet i Danmark og internationalt.
Han gav et unikt indblik i, hvad det var der skete på de bonede gulve op til det pludselige og dramatiske sammenbrud i et af den tids vækstlokomotiver i dansk erhvervsliv.
Anders Weirup oprullede det efterfølgende 12-årige retslige efterspil, og fortalte om de menneskelige konsekvenser af i en længere periode at have været underlagt manipulationer, drømme og magtbegær af en højt profileret, psykopatisk direktør.
12. oktober 2021 Besøg på Esrum Kloster
23 medlemmer gik i kloster i Esrum. En spændende guidet tur rundt om Esrum kloster og klosterets historie.
I middelalderen var området omkring Esrum på den nordlige bred af Esrum Sø en afsides ådal med skov og enge og et ideelt sted at anlægge et cistercienser-kloster, en ”succesfuld” fransk klosterorden stiftet i begyndelsen af 1100-tallet. Her kunne munkene leve i ro og fred og opbygge samt drive landets største kloster som et herrekloster, en slags herregård for munke. Klosteret blev indviet i 1151, og under cistercienser-ordenens ekspansion i 11-1200-tallet blev det moderkloster for flere klostre i Danmark og Nordtyskland samt gennem donationer den største jordbesidder i Nordsjælland. Det religiøst og politisk magtfulde kloster satte sig et kolossalt aftryk i datidens Nordsjælland med såvel det vældige klosterkompleks, domineret af en mægtig klosterkatedral som et synligt vidnesbyrd om ordenens magt, som gennem munkenes banebrydende have- og landbrug samt mølledrift. Efter reformationen i 1536 blev der sat e stopper for optaget af novicer til ordenen. Men munkene forblev i ca. 20 år på klosteret og drev jorden, indtil de til sidst blev flyttet til Sorø Kloster. Godset overførtes herefter til kronen under ledelse af lensmanden på Kronborg, og nedrivningen af bygningerne tog fart med genanvendelse af mursten og bygningsmaterialer i bl.a. det første Frederiksborg Slot (Chr.IV). I dag står kun en mindre del af det oprindeligt vældige kompleks tilbage. Efter en omtumlet anvendelse op gennem i århundrederne efter reformationen fremstår den resterende gamle bygning som et smukt, nyligt renoveret museum indlejret i et af Danmarks smukkeste og historisk dybeste landskaber. Syd for museet, på den anden side den smukke klostereng, ligger ”Møllegården” fra 1800-tallet. Ud over de oprindelige avlsbygninger finder man her en fungerende vandmølle, kontorer for nationalparken ”Kongernes Nordsjælland”, en museumsbutik samt Mølle caféen, hvor vi indtog vores frokost, som var skipperlabskovs og lokalt øl.
Se evt. flg. link til klosterets hjemmeside: https://www.esrum.dk/”
Steen/
5. oktober 2021 Nikolai Bisgaard – ”Høreapparatets udvikling og dets betydning i et moderne samfund”
32 medlemmer deltog i et meget spændende møde omkring høreapparater.
Danmark har siden 1950’er været foregangsland på området høreforsorg og har bl.a. gennem gunstige tilskudsordninger sikret, at vi her i landet er helt på forkanten med høreteknologi. Således er også tre af de førende høreapparatvirksomheder i verden danskbaserede (Demant (også kendt som Oticon), GN-Hearing (også kendt som Resound) og WSA Audiology (tidligere Widex og Sivantos)), og de tre står for over 50% af verdensproduktionen af høreapparater. Samtidigt er der en spændende udvikling på hele det kliniske område.
Nikolai Bisgaard, som indtil et par måneder siden var Vice Præsident i den ene af de tre store høreapparatvirksomheder, GN-Hearing (og stadig er tilknyttet virksomheden som konsulent), tog os med på rejsen omkring høreapparatet og dets udvikling, de mange spændende facetter i udviklingen, herunder også fortalte lidt om den avancerede teknologi som gradvist sniger sig ind i de små apparater, og som gør hverdagen meget behagelig og funktionel for mange hørehæmmede. Nikolai løftede lidt af sløret for, hvad vi måske kan vente os af udvikling i apparaterne i de kommende år. Samtidigt har Nikolai Bisgaard været en af idémændene bag og ildsjælene omkring at få uddannelsen af personale til høreklinikker forbedret, og her delte han viden om udviklingen med os.
En spændende rejse, og hvor Nikolai inddrog os i en dialog omkring brug af høreapparater, fordomme, udfordringer og meget andet.
Steen/
28. september 2021 Birger Schneider – ”Da historien om vikingerne og deres skibe måtte skrives om”
32 medlemmer deltog i Birgers meget spændende og personlige beretning bygningen af et vikingeskib og om den meget dynamiske førstelærer Hartvig Nielsen.
I 1963 besluttede en landbyskoleleder i Sønderjylland sig til at bygge et vikingelangskib i sin baghave. I 4 måneder byggede en flok spejderdrenge og andre frivillige på skibet, et flot 21 m langt, 8 tons tungt langskib, ’Imme Gram’, kopi af et dansk skibsfund i Ladby.
Sejladser i de følgende par år, hvor også Nationalmuseet og andre museer deltog, førte til, at hele fortællingen om vikingerne og deres skibe måtte skrives om. indsatsen var stærkt medvirkende til de mange senere byggeprojekter af vikingeskibskopier Danmark, og hvor man i praksis fik udvidet viden om den stolte skibsbygningstradition, som for 1.000 år siden gjorde det muligt for skandinaver at underlægges sig mange områder i Europa – eller slet og ret blot røve, hvad man behøvede.
Når nu bygningen af et vikingeskib i baghaven i Endrupskov ved Gram havde så stor succes, så kunne man lige så godt bygge en kopi af en af vikingernes berømte byer, Hedeby. Det skete gennem ”Ny Hedeby” projektet i Sønderjylland ved Hoptrup sø i 1968-69 – igen med samme landsbyskolelærer ved roret og som idémand. Mange fulgte arbejdet, såmænd også kongefamilien, og endnu flere havde stor glæde af at deltage og lægge grunden til en palette af nye aktiviteter omkring at bevare gamle danske håndværkstraditioner.
Dansk Landbrug opdagede de store muligheder i vikingeskibe, og i april 1968 blev skibet fra Gram og en 37 mands besætning inviteret af landbruget til London, hvor vi i flere dage sejlede Themsen tyndt for at vise Danmark og vores stolte fortid frem– og naturligvis få englænderne til at købe danske fødevarer.
Men derved var det ikke slut. For da ”Ny Hedeby” projektet var slut i 1969, kastede førstelærer Hartvig Nielsen sig over nye projekter, tog bl.a. initiativ til, og ansvaret for starten af de danske Ø-lejre på fire øer i Danmark, bl.a. Lyø. Hartvigs unge søn fik ansvaret for restaureringen af møllen på Lyø. Igen startede det hele i landsbyskolen i Endrupskov. Flere ildsjæle blev inddraget. Så gik der bureaukrati og ”Københavneri” i sagen, og som det ofte sker, førte uenigheder nu til, at folk spredtes vidt omkring, nogle fik ansvaret for restaurering af møller, bl.a. Dybbøl Mølle, også etablering af skibsbygningscenter ved Roskilde (Vikingeskibsmuseet), andre byggede blot vikingeskibe, og andet, osv. De samme tanker og visioner, som Hartvig gjorde sig, har nu sat dybe spor rundt omkring i landet.
Vi hørte den utrolige historie fra Birger, der var med gennem de første sprælske år omkring skibsbyggeriet i baghaven, dengang da kimen blev lagt til en utrolig udvikling til noget, som med tiden kom til at sætte sig stærke spor i mange projekter, og i mennesker – ikke mindst forme mange unge. Samtidigt blev vi meget rigere på viden om vore forfædre og deres virke.”
Steen/
21. september 2021 Professor emeritus Johannes Krüger – “32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor, hvis du tør”.
34 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag og vort klima. Johannes Krüger udfordrer den gense opfattelse af vor klimasituation. Med udgangspunkt i hans seneste bog beviser han, at klimakrisen ikke er menneskeskabt, men indgår i jordens naturlige udsving. Han modbeviser også, at den klimasandhed vi hører fra medier og politikere er manipuleret. Han skelner også skarp mellem klima og miljø. Et utroligt spændende foredrag, der gik langt ud over tiden og hvor spørgelysten aldrig har været større. Det blev også til et rigtig godt bogsalg. Vi kan varm anbefale dette foredrag for at få en bredere forståelse af klimadebatten.
Steen/
14. september 2021 Jørgen Jørgensen om sin bog “Fornyelse eller kollaps ?” og Bjørn Nitschke fortalte videre “Om sit liv med luftfart på godt og ondt”.
37 medlemmer deltog i dagens to foredrag. Jørgen Jørgensen fortalte om de udfordringer vort velfærdssamfund står overfor de nærmeste år, den enorme bureaukratisering af alle dele af vort samfund, de mere og mere uerfarne politikere på Christiansborg og spillet mellem politikerne og embedsmændene. Et meget spændende foredrag med referencer til de seneste danske bøger om emnet.
Herefter fortsatte Bjørn Nitschke sin beretning om sit liv med luftfart, denne gang om livet med de danske redningshelikoptere. Bjørn blev ikke færdig med sit foredrag, så vi kan glæde os til at høre sidste del på et senere tidspunkt.
/Steen
7. september 2021 Besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde
21 medlemmer deltog i dagens besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Solen skinnede, himlen var blå, og det var en varm og skøn septemberdag.
Museets guide (en rigtig viking der havde været med Havhingsten over til England) fortalte os om vikingerne historie fra år 793 til år 1066 (andre mener andre årstal) og gennemgik de 5 skibe på museet, hvorunder vi fandt ud af at 2 skibe var byggede i Norge af fyrretræ, 2 skibe var byggede i Danmark af egetræ og et skib, den originale Havhingst blev bygget i Dublin af egetræ. Vi fik herefter en særlig beretning om Havhingsten, som var i havn og så hvordan skibet var fleksibelt bygget. Vi besøgte desuden værkstedet, hvor de for tiden arbejde på at rekonstruere Skuldelev 3.
/Steen
31. august 2021 Ole Olesen – Om John Keynes – en radikal optimist
34 medlemmer og et par gæster deltog i et meget inspirerende og humoristisk foredrag om John Keynes. Der er vist ikke det Ole Olesen ikke ved om Keynes. Vi en gennemgang af hans livsforløb og fik vurderinger på hans betydning for England under krigen og i dag.
Læs mere her – Ole Olesens egne beretninger. Keynes er konge & Om Keynes og om foredragsholderen.
/Steen
24. august 2021 Asger Aamund – “Muslimer i et demokratisk samfund”
45 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om islam og islams historiske udvikling. Og vi blev alle meget klogere om datoen den 11. september 1683. Efter foredraget var spørgelysten stor.
/Steen
17. august 2021 Årsmøde og Bjørn Nitschke med “Mit liv med luftfart på godt og ondt”
39 medlemmer deltog i årsmødet og dagens foredrag.
Per Olsen gennemgik de aktiviteter vi havde haft de seneste 12 måneder samt de planlagte møder og aktiviteter for resten af 2021. Herefter overtog Bjørn Nitschke og fortalte om sit spændende liv i flybranchen. Bjørn nåede kun halv igennem foredraget, så resten tages op senere på året.
BERETNINGEN OM MIT LIV MED LUFTFART PÅ GODT OG ONDT:
Med baggrund I mit CV en beretning om “en tidslomme” som koldkrigspilot på F-86 D i Eskadrille 723 på Flyvestation Ålborg, herunder uddannelse, træning og operationelle missioner på F-86 D.
En 10 års beretning om et livet i det danske flyvevåben med flymedicinske flyveforbud og tilbagevenden til aktiv tjeneste. En periode, som i den grad har påvirket min karriere inden for luftfart, og som efterfølgende har vist sig at være helt ubegrundet fra flyvemedicinernes side, men som samtidig har givet mig nogle muligheder, som jeg ellers ikke ville have opnået.
Tjeneste i redningseskadrille 722 i Værløse på den dengang helt nye og fantastiske S-61 helikopter, med beretninger om nogle af de daglige redningsmissioner. Herunder bl.a. havariet med en S-61 i vadehavet ved Fanø i 1968, hvor 5 kolleger omkom. Beretning om hvad der skete den pågældende aften, hvor jeg havde vagt i Ålborg, og beretning om den efterfølgende havarirapport. Ligeledes en beretning om at vinde verdens første konkurrence for redningshelikoptere inden for NATO.
Fortællinger fra 7 års arbejde som luftfartsinspektør i Statens Luftfartsvæsen med bl.a. tilsynet med Grønlandsflys operationer på Grønland og tilsynet med Sterling Airways.
12 år som flyvechef i Maersk Air i en periode hvor Maersk Air var i sin bedste udviklingsperiode. Leases af fly og besætninger med operationer i store dele af verden, starten af B-737 operationer på en meget vanskelig bane på Færøerne, en bane der var så kort, at der ikke engang fandtes performanceberegninger på så kort en bane. Alle performanceberegninger for en Boeing 737 stoppede ved en banelængde på 1200 meter, og banen på Vagar var kun 1100 meter.
Flyvechef I SAS Commuter i hele start op fasen i 1989. Baggrunden for introduktionen af SAS Commuter, og de vanskeligheder der var i hele start op fasen.
Et lille års tid før jeg skulle på pension, blev jeg ansat som flyvechef i et nystartet luftfartsselskab, Flexjet Europe, som var ejet af det canadiske selskab Bombardier. Jeg havde ansvaret for hele den operationelle opstart af selskaber i Europa. Selskabet opererede mindre forretningsmæssige jetfly over hele Europa i tæt samarbejde med det amerikanske Flexjet US i et såkaldt ”partiel ownership”, hvor et selskab kunne eje en mindre del af et fly.
/Steen
10. august 2021 Michael Frederiksen – tryllemichael – TRUXA – 100 år 1919-2019
Med udgangspunkt i Michaels nye biografi om TRUXA, fortælles historien om Truxa i ord, billeder og tricks. Entertaineren Truxa ryddede forsider i Skandinavien i mere end 5 årtier og var en mester til PR. Derfor kan vi alle lære noget af ham. I anledning af 100-års jubilæet, optræder Michael med nogle af hans tankelæsningsnumre, tricks og anekdoter. Biografien kan købes signeret efter foredraget.TRUXA ryddede avisforsider i 5 årtier, var en mester til PR, en pioner indenfor TV-underholdning i Skandinavien, fik afskaffet forlystelsesskatten, tryllede, forudsagde tipskuponen, kørte blindkørsel på Rådhuspladsen og lavede tankelæsning med Gulli, hans svenske kone. Han havde en affære med den dansk/svenske spion, Jane Horney, der blev likvideret med 2 nakkeskud i 1945 af modstandsbevægelsen på Øresund. Han var ven med Ib Schønberg, Volmer Sørensen og Poul Bundgaard og der er mange anekdoter om deres utrolige oplevelser.Michael modtog TRUXAs Mindelegat i september 2019 på Cirkusmuseet. Andre modtagere af legatet er: Benny Schumann, Søren Pilmark, Sanne Salomonsen m.fl.
Truxa og Gulli https://youtu.be/jbEepfCtuys
Cirkusmuseet https://youtu.be/y0xDG3DKxyI
100% Fremragende på Trustpilot: https://dk.trustpilot.com/review/trylle-michael.dk
………………..
8. juni 2021 – Besøg i ringovnen i Nivå
25. maj 2021 – Webinar – Birgitte von Folsach
4. maj 2021 – Webinar – Lisbeth Dahlgaard
Desværre er vore “afholdte møder” referater frem til 10. august forsvundet fra hjemmesiden. Disse webinarer og møder var fællesmøder med mandagsklubben, som stadig har deres referater liggende på deres hjemmeside, så brug Hørsholm mandag.
Mvh
Steen
………………….
27. april 2021 Jesper Fisker , direktør i Kræftens Bekæmpelse
Webinar – 28 medlemmer deltog i foredraget “Samspillet mellem embedsmanden og det politiske niveau”. Samspillet mellem embedsmænd og politikere er i disse år til debat og der er en vis frygt for at embedsstanden er i færd med at undergå en politisering. Jesper Fisker, som er direktør for landets største patientforening Kræftens Bekæmpelse siden 2018, er den rette til at beskrive relationen mellem det politiske niveau og embedsstanden.
Han er uddannet som cand.scient.pol. og er efterfølgende Ph.D. i offentlig forvaltning. Han har beklædt en lang række stillinger i det offentlige. I et stigende karriereforløb har han været vicesocialchef, socialdirektør og kommunaldirektør og administrerende direktør for Sundheds og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune inden han – som den første ikke læge – blev direktør for Sundhedsstyrelsen. Her så man i første omgang med en vis skepsis på en DJØF’er, men da han forlod styrelsen for at blive departementschef, var der udbredt beklagelse. Efter stillinger som departementschef i Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i Ministeriet for børn og unge fortsatte han til sin nuværende stilling, hvor han for første gang refererer til en i princippet apolitisk bestyrelse.
Med hans store teoretiske og praktiske erfaring i at færdes i et politisk ledet miljø ser vi frem til hans vurdering af udviklingen på området.
13. april 2021 Peter Wassard om Navigation
Webinar – 34 medlemmer deltog i foredraget ”Genier som blev snydt for milliarder, navigation og ændring af verdenshistorien ved hjælp af tidsmåling” Fællesmøde med mandagsklubben. Se udførligt referat på mandagsklubbens hjemmeside.
30. marts 2021
Museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen
Webinar – 38 medlemmer deltog i foredraget om “Besættelse og befrielse i Hørsholm – specielt med henblik på de danske nazister”. Fællesmøde med mandagsklubben. Se udførligt referat på mandagsklubbens hjemmeside.
23. marts 2021 Direktør Tonny Juul Jensen & Plan- og miljøchef Peter Storm, Norfors
Webinar – 44 medlemmer deltog i et meget spændende møde med Norfors. Norfors har en meget informativ hjemmeside, som på alle niveauer belyser Norfors aktiviteter. Se mere på www.norfors.dk. Fællesmøde med mandagsklubben. Se udførligt referat på mandagsklubbens hjemmeside.
9. marts 2021 Cecilie Marie Meyer
Webinar – 43 medlemmer deltog i et meget interessant foredrag om Syditalien. Fællesmøde med mandagsklubben. Se referat under mandagsklubben.
23. februar 2021 Stina Soewarta
Webinar – 42 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om EU efter Brexit. Fællesmøde med mandagsklubben. Se referat under mandagsklubben.
16. februar 2021 Preben Etwil
Webinar – 22 medlemmer deltog i et meget spændende foredrag om Henrik Pontoppidan.
Foredrag om Henrik Pontoppidans liv og forfatterskab. Henrik Pontoppidan (1857-1943) er en af Danmarks mest kendte og læste forfattere. Han modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur for ”hans autentiske beskrivelse af dagligliv i Danmark”.
Ud over et utal af noveller og mindre romaner, er han især kendt for tre mammut-romaner:
”Det Forjættede Land” (1891-95), ”Lykke Per” (1898-1904) og ”De Dødes Rige” (1912-16). Alle tre romaner findes i dag også som lydbøger, og ”Lykke Per” er endda filmatiseret for nylig. Foredraget om Pontoppidan vil ud over selve forfatterskabet især handle om hans samtid – hvordan Danmark så ud i slutningen af 1800-tallet og frem til udbruddet af Første
Verdenskrig i 1914. Det handlede om stands- og klasseskel mellem land og by, om
sædelighedsfejden, om det moderne gennembrud, og parlamentarismen eller mangel på
samme.
Om Preben Etwil:
Preben Etwil er formand for Hemingway Club 3 i Rudersdal, og har bl.a. undervist
som ekstern lektor på SAXO-Instituttet i velfærdshistorie, modernitet og
kulturkonflikter.
Preben Etwil er udlært kleinsmed og cand.polit., og var før sin pensionering
kontorchef i Danmarks Statistik.
Se mere på hans hjemmeside: www.etwil.com
26. januar 2021 Generaldirektør Ditte Juul Jørgensen
Webinar – 42 medlemmer deltog. Ditte Juul Jørgensen leder EU Kommissionens generaldirektorat for energi, der har ansvar for EUs energipolitik, initiativer og håndhævelse. Hun fortalte om EUs energipolitik og klimamålsætning og igangværende og planlagte initiativer i den sammenhæng. Mødet blev afholdt som et Webinar zoom-møde fra Bruxelles.
EUs energipolitik i forhold til klimamålene
Med den europæiske grønne pagt – the European Green Deal – har EU besluttet at blive klimaneutral i 2050. EUs stats- og regeringschefer blev i december enige om at nedbringe drivhusgasudledning med mindst 55% i 2030 som et første mål på vej mod klimaneutralitet i 2050. Energiproduktion og -forbrug udgør 75% af EUs drivhusgasudledning. Så for at nå klimamålene skal vi nedbringe energiforbruget gennem energieffektivisering og et skifte fra fossile brændstoffer til ren energi, særligt vedvarende energi.
EUs energipolitik sætter en fælles ramme for nationale energiplaner. Udover et åbent energimarked, konkurrencedygtige priser, forsyningssikkerhed og klare mål og regulering er der brug for betydelige investeringer i energieffektivisering, vedvarende energi og infrastruktur for at nå de fælles mål. EUs genopretningspakke – NextGenerationEU – har sat 750 milliarder Euro af til økonomisk genopretning, der støtter klimamålene. 37% af investeringerne skal bidrage til klimaindsatsen.
Se udførligt referat hos mandagsklubben, afholdte møder.
5. januar 2021 Borgmester Morten Slotveds Nytårstale
Webinar – Se udførligt referat under “mandagsklubben – afholdte møder.”
15. december 2020 Om den 9. april 1940 – myter og kendsgerninger. Gennemførtes som ZOOM-video-møde
Hans Christian Bjerg er cand. mag. I historie og indianske sprog og tidligere
overarkivar i Rigsarkivet og chef for Forsvarets Arkiver. Han har udgivet en lang
række bøger, bl.a.”Ligaen. Den militære danske efterretningstjeneste 1940- 45, bd. 1.2” (1985).
Som led i besættelsen af Norge blev Danmark tidligt om
morgenen den 9. april 1940 angrebet af tyske land-, sø- og
luftstyrker forskellige steder i landet. Det danske militær ydede
kun sporadisk og ukoordineret modstand, og på regeringens og
kong Christian 10’s ordre indstilledes kampene efter få timer.
34 personer fra mandags- og tirsdagsklubben deltog i dette ZOOM-møde.
Hans Christian Bjerg fortalte meget levende om spillet mellem England og Tyskland op til besættelsen af Norge og Danmark og om Ålborg lufthavns i betydning for Tyklands flyangreb på Norge.
24. november 2020 FNs 17 verdensmål
43 medlemmer fra mandags- og tirsdagsklubben deltog i dette første fælles ZOOM-møde. Teknikken var i orden og Katherine Richardson gav os et meget spændende foredrag om bæredygtighed og de 17 verdensmål. Foredraget kan ses eller genses af Hemingway Clubs medlemmer via tilsendte link.
FNs 17 verdensmål
”Vi står simpelthen med ryggen mod muren og en kniv mod halsen”. Så hårdt karakteriserer Katherine Richardson den klima- og miljøkrise, som hun mener, at verden aktuelt befinder sig i – og som hun hævder, kan blive højrisikabel for mennesker og store dele af den øvrige biologi i de kommende årtier.
I snart to årtier har den 65-årige amerikanskfødte professor været blandt Danmarks mest fremtrædende klima- og miljøstemmer. I dag er hun medlem af Klimarådet, leder af Københavns Universitets center for bæredygtighedsforskning, internationalt fremtrædende forsker i klodens ressourcegrænser og tilmed tidligere medlem af den FN-ekspertgruppe, der udarbejdede den store rapport bag de 17 bæredygtighedsmål for kloden.
Kathrine Richardson var tidligere på året ude med bogen: ”Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?” Her var hovedbudskabet, at vi kun kan gøre os håb om at ”redde” kloden, hvis vi tænker klima, miljø og bæredygtighed ind i samtlige grene af samfundet.
En af udfordringerne er også, at verdensbefolkningen øges hastigt. I 1930 var der ca. 2 milliarder mennesker på kloden. I dag er vi på vej mod 9-10 milliarder i verden, som skal mættes og leve et liv. En udvikling, som ikke mindst er et resultat af øget levealder. Og storforbrugerne findes i vores del af verden – ikke i Afrika!
20. oktober 2020 ZOOM-møde om jødernes flugt til Sverige i 1943 Birger Schneider og Jørgen Jørgensen fortalte meget levende om jødernes flugt til Sverige i 1943 med detaljerede beretninger fra Nivå, Gilleleje og Bispebjerg Hospital.
15. september 2020 Besøg på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør 21 medlemmer havde tilmeldt sig besøget på museet i Helsingør. Vore guider Poul Ellehammer, Johan Hansen, Poul Bjørnholt & Steen Lærke viste os rundt på museet og fortalte mange spændende historier om museets biler og fly. Vi fik desuden et godt indblik i Poul Ellehammers opfindelser inklusiv en opstart af Ellehammers første flymotor. Steen Lærke viste os den imponerende modeljernbane, som der stadig bygges på.
Sidst men ikke mindst så vi den nye udstilling med opfindelser, der ændrede verden. Edisons elpære, Fords model T og IBMs PC. Desuden danske opfindelser der fik betydning for verdenssamfundet. En helt igennem spændende dag.
8. september 2020 Lewis & Clark ekspeditionen 1803-1806 Birger Schneider berettede om den storpolitiske baggrund for ekspeditionen og en række af dens højdepunkter og udfordringer. Ekspeditionen er veldokumenteret i Lewis & Clarks journaler, ca. 5.000 sider optegnelser og beskrivelser undervejs, samt flere af deltagerne dagbøger. Birger Schneider har i et par somre fulgt i fodsporet af Lewis og Clark over den dramatiske del af rejsen gennem Rocky Mountains. Læs Birgers udførlige beskrivelse ved at klikke på overskriften. Dette foredrag havde fokus på tilbagerejsen.
01. september 2020 “Per Scheel Rasmussen – I sejlbåd over Atlanten” Mødet er blevet udskudt til 2021 – nærmere følger
25. august 2020 “Dansk Røde Kors – Røde Halvmåne i en kaotisk verden” Sven Bak-Jensen er uddannet cand merc, har været selvstændig ledelsesrådgiver i mere end 35 år til jeg sluttede helt i 2018. Han startede som frivillig i Røde Kors i 2011 som formand for Hørsholm Afdeling, blev vicepræsident for Røde Kors i Danmark i 2014 og præsident i 2017. Han har desuden været i bestyrelsen for IFRC – det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber siden 2014.
Sven gav først en kort beskrivelse af bevægelsens komponenter og grundlæggende måde at arbejde på. Herefter belyste han arbejde ud fra nogle af de store humanitære udfordringer, der findes idag såsom klimaændringer, migration og langvarige konflikter. Få yderligere information på www.rodekors.dk, www.rkhorsholm.dk/roede-kors-butik/ og www.redcross.org. Et meget spændende foredrag som omkring 20 medlemmer overværede.
18. august 2020 “Hans Fledelius om Limericks” Hans Fledelius førte os ind i “Limericks verden” og gav os en række meget morsomme eksemplar på denne specielle digtekunst.
Limericks er en særlig form for rim med et humoristisk, satirisk eller frivolt indhold. De består af 5 linjer med to sæt enderim og der er som regel i første linje et personnavn og som sidste ord et stednavn. Hans Fledelius har gennem mange år dyrket formen og har udgivet 3 samlinger Limericks som omhandler forskellige temaer. Et eksempel:
Den fede Lis fra Tommerup
be’r tilkaldt rørsmed komme op.
Først fikses lækken,
så slår de gækken:
Fed erotik med flommesvup.
Hans Fledelius demonstrerede hvordan Limericks kan håndtere forskellige temaer.
16. juni 2020 “Besøg på Karen Blixen Museet” Karen Blixen museet er en af de kulturelle perler i Hørsholm-Rungsted området. Efter at museet er kommet på finansloven må dets fremtid anses for sikret. Museet rummer en række genstande fra Karen Blixens liv, herunder nogle meget smukke malerier fra Afrika. Huset står i øvrigt som da Karen Blixen levede og giver et billede af datidens indretning. Programmet indledtes med en times foredrag ved kurator John Christensen, som kom bag om Karen Blixen, idet foredragsholderen har et stort kendskab til Karen Blixens liv, anekdoter og kendsgerninger.
Derefter var der tid til en kort tur i haven inden frokosten i museets kafe. 16 personer deltog i dagen arrangement.
11. juni 2020 “Fælles gåtur fra Ridebanen” Bent Eggert Nielsen havde arrangeret en fælles gåtur fra Ridebanen, og der blev diskuteret og drøftet mulighederne for at igangsætte aktivitetsgrupper i tirsdagsklubben. 10 personer deltog i dagens arrangement.
9. juni 2020 “Besøg hos Nordic Gin House i Hørsholm” 18 medlemmer deltog i et meget spændende besøg hos Nordic Gin House.
Jakob Vallentin, CEO & Grundlægger af Nordic Gin House, har de senere år vundet flere internationale hæderspriser for firmaets gin, men kan nu bryste sig af, at have lavet verdens bedste gin. Lige før CV19 krisen fik København Klassisk Gin nemlig overrakt guldmedaljen ”World Spirits Award 2020”.Succes i konkurrencer åbner mange muligheder på det globale spiritusmarked for Nordic Gin House. Nordic Gin House eksporterer allerede til 15 lande. Målet for 2020 er at sælge de 5 unikke nordisk gins i 20 lande via udvalgte lokale distributører.
Nordic Gin House blev oprettet i 2018, og selskabets gins blev første gang præsenteret den 4. april 2018. Kunderne er hovedsagelig specialbutikker, udvalgte supermarkeder, restauratører, bar-ejere, cocktailklubber, hvor Bivrost Arctic Gin, Bergslagens Distilled Organic Gin, Oslo Gin, Studelaberg Icelandic London Dry Gin og København Klassisk Gin er blevet utrolig godt modtaget.
Med endnu en anerkendt international pris er Nordic Gin House meget stolte af at være en del af den nordiske Premium gin-kategori. Måske endda det mest prisvindende sortiment globalt.
Se mere om Nordic Gin House på selskabets hjemmeside eller følg dem på Facebook. Let the tastning Be-Gin.
2. juni 2020 “Fup eller fakta. Min vej til Højesteret” 19 medlemmer deltog i dagens ZOOM-møde med Svend Juul-Jørgensen. I 1988 fandt en række karkirurgiske afdelinger i Danmark det nødvendigt at gennemføre en regelret dobbelt blind undersøgelse af effekten af EDTA infusioner i behandling af åreforkalkning, idet der ikke fandtes at være nogen valid vurdering af behandlingen, som var blevet introduceret af en række meget entusiastiske og troende læger, som bekendte sig til den såkaldte ortomolekylære teori. De lagde et stærkt pres på sundhedsvæsenet for at få behandlingen godkendt, så den kunne finansieres af det offentlige. Undersøgelsen blev gennemført i et strengt videnskabeligt koncept godkendt af det videnskabsetiske system. Den viste at der ikke var forskel på den placebobehandlede patientgruppe og den der havde fået EDTA. Dette resultat blev publiceret i internationale tidsskrifter og gav også anledning til en del presseomtale, hvor jeg slog fast at behandlingen var virkningsløs og at det ville være penge ud af vinduet at betale for den.
Med støtte fra en amerikansk moderorganisation indledte de EDTA behandlende læger er sandt felttog mod mig og mine medforfattere. Første træk var at klage til lægeforeningen uden resultat. Derefter blev der klaget til den Udvalget Vedr. Videnskabelig Uredelighed, og da det heller ikke gav resultat, blev jeg som hovedansvarlig for undersøgelsen stævnet med krav om at alle mine udtalelser til pressen og de artikler der var offentliggjort skulle kendes ugyldige.
Det førte til et langt forløb, som begyndte i Østre Landsret, som afviste sagen. Det blev af modparten anket til Højesteret, som overraskende nok med stemmer 3 mod 2 fandt at man ikke kunne udelukke at modparten havde ret. Så blev sagen med omvendt bevisbyrde sendt retur til Landsretten og der udspandt sig en hel uges forhandlinger og afhøring af vidner, bl.a. repræsentanter fra den amerikanske organisation, som sandt at sige ikke styrkede sagen. Rettens dom var klar: modparten tabte og blev dømt til at betale sagsomkostningerne. Så måtte vi endnu en gang til Højesteret, som definitivt stadfæstede landsrettens dom.
Sagen giver anledning til at drøfte muligheden og relevansen af at afprøve alternative behandlingsformer og rimeligheden i at forsøge at trække retsvæsenet for denne vogn.
26. maj 2020 “1 års fødselsdag for tirsdagsklubben ” 25 medlemmer deltog i tirsdagsklubbens ZOOM-møde og fejrede vores 1 års jubilæum. Der blev gjort status over de seneste 12 måneder og de fremtidige møder blev præsenteret. På grund af Coronakrisen ændrer tingene sig hurtigt, så følg med på vor hjemmeside under “kommende møder” og “afholdte møder” .
19. maj 2020 “ZOOM-møde” hvor Birger Schneider fortalte et kærlighedseventyr med rødder i Rungsted ” Bruderovet af en ung adelig frøken i Jylland Starten på et ærværdigt Rungsted dynasti.
23 medlemmer fra tirsdagskldagsklubben deltog i vores ZOOM-møde. Beretningen om en ung, fattig, men charmerende søløjtnant, der forførte den 12 år yngre, smukke teenager adelsfrøken – enearving til et storgods i Jylland.
Bortførte hende fra faderens gods med hjælp fra Kronprinsen – til stor vrede for faderen. Giftede sig kort efter med hende, arvede godset ved den vrede fars død et par år efter. Bosatte sig efter nogen tid i Rungsted.
Besvangrede hustruen 5 gange indenfor en kort årrække, men bortviste så hustruen – igen med hjælp fra Kronprinsen, der i mellemtiden var blevet konge, – da hustruen udviste interesse for en anden – og beholdt hustruens arv.
Levede lykkeligt i mange år på Rungstedgård til sine dages ende, mens hustruen, den tidligere rige adelfrøken, henlevede et liv i armod og fattigdom i København – indtil mandens død, hvorefter hun fik lov at komme tilbage til Rungsted for at leve sine sidste år hos datteren. Søløjtnanten og adelsfrøkenen blev dog starten på et agtværdigt Rungsted familiedynasti.
12. maj 2020
“ZOOM-møde i tirsdagsklubben” Godt 20 medlemmer fra tirsdagsklubben deltog i vores første ZOOM-møde, hvor alle deltagerne deltog fra egne hjem via PC’er, iPad, Smartphones, iPhones mm. Mødet var et introduktion og testmøde for at få teknikken til at virke og for at lære “ZOOM Cloud Meetings” programmet at kende. Der var meget få tekniske udfordringer og alle deltagerne samt forhåbentlig også nye medlemmer er nu klar til ZOOM-mødet den 19. maj, hvor Birger Schneider står for foredraget.
9. marts 2020
“Ugebladet i lokalsamfundet” Ugebladet er lidt af en institution i Hørsholm. Kan man som beboer i kommunen tænke sig Hørsholm uden Ugebladet? Måske. For Ugebladet er som så mange andre trykte medier under pres. Det er de voksne (ældre) der læser os, mens de unge søger mod andre kilder, hvor de kan finde deres nyheder.
Ugebladet sætter en ære i at være den kilde, hvor Hørsholms borgere finder de oplysninger, der gør dem i stand til at fungere som aktive borgere i et nærdemokrati. Og vi sætter en ære i fortælle læserne, hvad de kan foretage sig. Ud over – selvfølgelig – at præsentere dem for annoncørernes mange tilbud. Ugebladet vil gerne præsentere verden set fra din hoveddør. Eller sagt på en anden måde: Hemingway ville kun være interessant for os, hvis han dukkede op i Hørsholm.
Lokalredaktør Fred Jacobsen gav os et levende billede af Ugebladets situation i dag, hvor Ugebladet fylder i år 89 år. Spørgelysten var stor gennem hele foredraget, og Fred Jacobsens konklusion var, at der også om 10 år var et “Ugeblad” i Hørsholm.
3. marts 2020
“En embedsmands bekendelser” Jørgen Jørgensen ( f. 1950) berettede om godt 40 år i offentlig tjeneste. 10 år i centraladministrationen fulgt af 25 år i sundhedsvæsenet, heraf 13 år som direktør for Rigshospitalet. Herefter 5 år som direktør for Aarhus Universitet og afsluttende som rektor for et hviderussisk universitet i eksil i Vilnius, Litauen. Oplevelser og erkendelser vedrørende offentlig styring og bureaukrati.
25. februar 2020
“Flyindustrien før og nu” Jørgen Lindegaard, tidligere adm. direktør for SAS gav os et spændende indblik i situationen omkring flyindustrien og specielt den historiske situationen i SAS. Jørgen Lindegaard holdt et tilsvarende foredrag i mandagsklubben den 1. april 2019, så der kan I se en nærmere beskrivelse af foredraget.
18. februar 2020
“Bombardementet af Dresden den 13. februar 1945” Det er 75 år siden, at en af verdens smukkeste byer sank i grus og aske under et meget voldsomt bombardement af de allierede luftstyrker. Mellem 25.000 til 40.000 mennesker omkom og endnu flere blev hjemløse.
Klaus-Eckard Riess var seks år gammel dengang og har en tydelig erindring om rædselsnatten, som han oplevede i en af byens forstæder. Indledningsvis vil han fortælle os, hvordan han husker begivenheden, og hvad der skete med slægtninge og bekendte. Derefter hørte vi om angrebets planlægning, udførelse og følgerne. Klaus viste bl.a. billeder af anvendte flytyper og af de skrækkelige følger. Han afsluttede dog med nogle optimistiske fotos af byen i dag. Et meget spændende foredrag og med efterfølgende stor spørgelyst.
11. februar 2020
“Netværksdag” Netværksdag omkring de fremtidige interessegrupper.
4. februar 2020
“Flådens sænkning den 23. august 1943” Da de tyske besættelsestropper om morgenen 29. august
1943 rykkede ind på Holmen, blev der fra dansk side givet signal til at
iværksætte en planlagt sænkning af flådens skibe for at de ikke skulle
falde i tyske hænder. Det lykkedes for flåden at sænke 32 skibe,
medens 1 bevogtningsfartøj, 3 minestrygere og 9 kuttere nåede i
sikkerhed inden for neutralt svensk farvand.
Hans Christian Bjerg er cand. mag. I historie og indianske sprog og tidligere overarkivar i Rigsarkivet og chef for Forsvarets Arkiver.
Han har udgivet en lang række bøger, bl.a.”Ligaen. Den militære danske efterretningstjeneste 1940-45, bd. 1.2” (1985).
28. januar 2020
Lewis & Clark ekspeditionen 1803-1806 Birger Schneider berettede om den storpolitiske baggrund for ekspeditionen og en række af dens højdepunkter og udfordringer. Ekspeditionen er veldokumenteret i Lewis & Clarks journaler, ca. 5.000 sider optegnelser og beskrivelser undervejs, samt flere af deltagerne dagbøger. Birger Schneider har i et par somre fulgt i fodsporet af Lewis og Clark over den dramatiske del af rejsen gennem Rocky Mountains. Læs Birgers udførlige beskrivelse ved at klikke på overskriften.
21. januar 2020
“Historien om Værløse Tårn og meget mere” Mogens Houman fortalte om sit lange spændende liv. Han er en dygtig formidler, der med en fortid som sanger, skuespiller og musiker, er i stand til at videre-bringe et budskab. Dette suppleret med en baggrund i en bank, som civil pilot, militær fly-veleder, linjeofficer indenfor flyvekontrol, og en international baggrund, der rækker langt og bredt, samt tjeneste som lærer og skoleleder. Desuden uddannelse i psykologi, pædagogik, økonomiforvaltning, statsvidenskab og virksomhedsledelse.
14. januar 2020
“Besøg på flyteknisk museum i Kastrup” Tirsdagsklubben besøgte flyteknisk museum i Kastrup med efterfølgende frokost. En spændende dag med en rigtig god frokost.
7. januar 2020
“Borgmester Morten Slotved” 44 personer var mødt op for at høre borgmester Morten Slotved berette om den aktuelle situation i Hørsholm samt planerne for fremtiden. Det var en stolt og glad borgmester, der kunne fortælle om den svære økonomiske situation i 2019 som kommunen havde været i og om, hvordan kommunen havde justeret budgetterne, så resultatet balancerede indtægter og udgifter.
Slotved var også rigtig glad for at se, hvordan Hemingwayklubberne havde udviklet sig og imponeret over det høje aktivitetsniveau. Slotved gennemgik alle kommunens byggeplaner for bl. andet PH grunden, som han ventede sig meget af. Resultatet ser vi om ca. 4 år. Rådhuset flytter i februar til en bygning bag Rosendahl på en 3-årig lejekontrakt. I løbet af denne periode forventer han, at der kan træffes beslutning om rådhusets fremtidige placering.
Han ønsker at det nuværende rådhus rives ned og at grunden bruges til boligformål. Slotved ønsker ligeledes at der opføres flere ungdomsboliger samt et privat plejehjem. Desuden skal idrætsfaciliteterne forbedres med endnu en ”boldhal” eller ”trægulvshal”, som borgmesteren kaldte hallen. Og kommunen arbejder hårdt for at få gennemført en række lokalplaner. Af et budget på ca. 2.100 millioner kr sender Hørsholm ca. 600 millioner kr til kommuneudligning. Der arbejdes i øjeblikket på, at dette ikke bliver endnu værre !
Hørsholm er den kommune, der procentuelt har flest ældre medborgere. Slotved er også glad for udviklingen i Kulturhus Trommen, der nu er fyldt op med spændende aktiviteter samt med en god restaurant, og han anbefalede os alle at gøre brug af de mange tilbud. Og spørgelysten var stor, inden mødeleder Per Olsen kunne afslutte dagens møde.
Et helt igennem levende og inspirerende foredrag med masser af fakta. Og flot gennemført til trods for at Slotved kom direkte fra tandlægestolen med en ”bedøvet” mund.
17. december 2019
“Julefrokost” 24 personer deltog i julefrokosten på Rungsted Kro med rigtig god stemning, god mad, gode historier, spændende pakkeleg samt musikalsk underholdning. Vi glæder os allerede til den kommende Hemingway frokost.
10. december 2019
“Netværksdag” Henrik Landwehr ledede os gennem dagen og fik os til med god pædagogik og leg at lære hinanden bedre at kende samt få os til at bygge de mest fantastiske og kreative tårne, som Hemingway klubben nogensinde har set, og så var det i den gamle byrådsal.
03. december 2019
“Grundlovsændringen 1953” Knud Bjørn Eriksen fortalte om, hvordan det i 1953 lykkedes for daværende statsminister Erik Eriksen at ændre grundloven med en dybt splittet rigsdag og opnå fornøden tilslutning ved folkeafstemningen. Han kom også ind på indførelsen af kvindelig arveret til tronen. Knud Bjørn Eriksen (f 1940) er søn af Erik Eriksen og voksede op i det politiske miljø på faderes gård ved Ringe. Han er cand. jur. og arbejdede som advokat i København med egen virksomhed 1975-2010.
26. november 2019
“Danmark i EU og Brexit” EU er i krise – stor eller lille. TV2s mangeårige EU-korrespondent med næsten 100 topmøder på bagen tog os med bag kulisserne. Om at bo i Bruxelles med Boris Johnson som kollega – en kollega, som allerede dengang havde en let omgang med sandheden. Vi kom bag kulisserne i forhandlingerne om Danmarks fire forbehold efter afstemningen i 1992 – en afstemning, hvor kun 46.847 adskilte ja og nej.
Thorkild Dahl mener, at populismen i politik er på vej fremad både i USA og Europa med det, der kan blive et demokratisk problem. Alt for få følger med på tv, radio og i aviser. Hvordan kan de så være forberedt på at lægge retningen for demokrati og samfund? Det bør alle diskutere ikke bare i fremtiden, men nu.
19. november 2019
“Tilbageblik” Torben Rechendorff gav os et spændende foredrag om slægtens tilknytning til Hørsholm tilbage til midten af 1800-tallet og frem til i dag. Vi hørte om et spændende liv, som “den heldige kartoffel” Torben have haft med indflydelse på udvikling på Hørsholm Skole, hvor han var skoleinspektør, i Hørsholm kommune, hvor han repræsenterede de konservative over jobbet som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti og som kirke- og kommunikationsminister i Poul Schlüter-regeringen. Han fortalte os om Mother Teresa besøg på Hørsholm Skole samt da han som kirkeminister besøgte Mother Teresa i Calcutta i Indien. Vi hørte ligeledes om arbejdet med Det Kongelige Teater og med at få bygget den nye opera og det nye skuespilhus. En helt igennem spændende formiddag.
12. november 2019
“Vinterbadning, samfundsskred og dens digitale nutid” Erling Madsen har de sidste 47 år arbejdet som pressefotograf, journalist, redaktør og kommunikationsrådgiver. På TV, radio, dagblade, ugeaviser og magasiner. han har også skrevet bøger.
Den digitale verden har han fulgt tæt de seneste 20 år, bl.a. som informationschef for Philips, kommunikationschef for brancheforeningen ”Branchen Forbruger Elektronik” og nordisk pressekontakt for den amerikanske brancheforening ”Consumer Technology Association, som står bag verdens største fagmesse for forbrugerelektronik, ”CES” i Las Vegas. Via sit firma ”Ajour Pressebureau” arbejder han i dag for Philips TV og audio og holder foredrag om den digitale udvikling.
Dagens emne:
Droner, big data, føreløse køretøjer, kunstig intelligens, sensorer, smartphone, inteligente byer, 3D-print og internet er begreber de fleste kender eller har hørt om. Men det handler i høj grad om, at det er ting som spiller sammen.
Vikingerne er forbilledet for mange vinterbadere – og dem bliver der flere og flere af. det er en tendens i samfundet – og foredraget vil føre dig fra vikingernes runer til Harald Blåtands bluetooth. Vi tager et tilbageblik over den teknologiske udvikling gennem 170 år via en status i dag til et kig fremad.
Fællesnævneren er, at den teknologiske udvikling er gået stærkt og vil gå endnu stærkere. Og vi vil alle blive inddraget og påvirket; uanset om vi arbejder eller holder fri.
5. november 2019
“En strømers uransagelige veje” v/ Jørgen Hedegaard Jørgen Hedegaard holdt et ualmindeligt morsomt foredrag om sin tid som aktiv i Rigspolitiets Færdselsafdeling. Det hele begyndte på en gård i Thy, og vi fulgte karrieren i søværnet og videre til politiet, hvor Jørgen Hedegaard på en spændende måde via anekdoter og egne oplevelser gav os et godt indtryk af arbejdet i politiet.
En af Jørgen Hedegaards opgaver var sammen med Proof Digital Systemer at udvikle et “In-Car video System”, der skulle monteres i Rigspolitiets umærkede biler. ProVida systemet blev udviklet og godkendt i 1981 her I Danmark og i 1983 I Tyskland. Systemet var det første video system for montering i politibiler og udviklingen skete i tæt samarbejde mellem firmaet og Jørgen Hedegaard.
29. oktober 2019
“Mine 113 dage som Saddam’s gidsel – oplevelser fra Mellemøsten efteråret 1990″ v/ Niels Mogensen
Indledningsvist fortalte Niels om sit arbejdsliv for Nilfisk i Mellemøsten i årene 1985-90, hvor Niels og familien havde bopæl i Kuwait City.
Vi hørte om den politiske situation, som gav afsæt for Iraks invasion af Kuwait d. 2. august 1990 – og om oplevelserne på selve invasionsdagen og de efterfølgende uger i Kuwait. Om hvordan landet ”blev lukket ned” og de derboende danske familier, der blev tilbageholdt i landet, kom i situationer, som ingen af dem havde kunnet forestille sig.
Efter tre uger i Kuwait rejste Niels i en bilkonvoj med andre danskere gennem ørkenen til Bagdad i håb om hurtigt at kunne rejse videre til Danmark. Det ufrivillige ophold for danskere og andre vesterlændinge i Bagdad blev dog langt længere end forventet – og først efter tre lange måneders tilbageholdelse, lykkedes det Niels at komme tilbage til Danmark. Opholdet i Bagdad var præget af svingende humør, godt kammeratskab, kedsomhed, organisatoriske udfordringer og ikke mindst Anker Jørgensens besøg for at få de danske gidsler frigivet.
Afslutningsvist vurderede Niels situationen i 1990 i lyset af det Mellemøsten, som vi via medierne kender i dag.
22. oktober 2019
“Kosmos & klima” Erik Both talte om de fænomener fra Kosmos, som har indflydelse på klimaet. Og så gav han et par løsningsforslag, der batter mere end de mange “feel good ideer” der præger dagens debat. Et spændende foredrag med stor spørgelyst fra mødedeltagerne.
15. oktober 2019
Kriminalforsogen Christian Trønning (som er medlem af tirsdagsklubben) fortalte om sine oplevelser som leder af Kriminalforsorgen i en meget urolig periode fra 1993 til 1998. Christian kom blandt andet ind på ting som overfyldte fængsler, problemerne med narko og mobiltelefoner, rockerkrigen og hvordan den også påvirkede livet inden for murene, spektakulære undvigelser som f.eks. gummigeden, der i 1995 væltede muren omkring Vridsløselille med en massiv fangeflugt til følge, og meget andet.
8. oktober 2019
Højtaleren og dens opfinder, dansk-amerikaneren Peter Laurits Jensen Birger Schneider, som er medlem af tirsdagsklubben og som med en baggrund som elektroingeniør og en lang professionel karriere inden for den elektro-tekniske branche fortalte en fængende beretning om nogle af de opfindere, som for 100 år siden var med til at skabe de tekniske hjælpemidler, som vi i dag betragter som selvfølgelige, men som dengang var banebrydende. Det var bl.a. opfinderen Valdemar Poulsen, som stod bag udviklingen af magnetisk lyd og for buesenderen, og hans assistent Peter Laurits Jensen.
Fortællingen fulgte P.L. Jensen fra hans opvækst under fattige kår på Falster, til han fik ansættelse hos Valdemar Poulsen, som senere sendte ham til USA, hvor han blev. I 1915 lykkedes det ham og en amerikansk ingeniør at udvikle højttaleren – uden at man egentlig vidste, hvad man kunne bruge den til. I dag har de fleste hjem et sted mellem 50 og 100 højttalere, og Jensen-højttalere anses stadig som nogle af de bedste på verdensmarkedet. Jensen døde i 1961 og havde forinden fået tildelt Dannebrogsordenen af den danske konge.
1. oktober 2019
Hvad der kan tænkes kan tegnes
Klubben havde fornøjelsen af et muntert møde med en livskraftig kunstner, nemlig tegneren Jens Hage, som tilmed er et af klubbens egne medlemmer. Mange kender Jens Hages streg fra Berlingskes spalter, hvor han har tumlet sig siden 1980. Det har været og er karikaturer af vore politikere, visuelle kommentarer til dagens debat, men også de mere følsomme fortolkninger af livets tildragelser flyder fra hans pen. Jens fortalte i sit foredrag om fire forskellige discipliner: Karikatur, illustration, graphic facilitation og satire, som udgør det væsentlige i hans virke med hovedvægten på den politiske satire.
Herudover causerede Jens over det at træne sin hjerne til at få ideer, og han fortalte om forskellen på at tænke vandret og at tænke lodret. Endvidere kom han ind på anvendelsen af hjernen som billedgenerator, samt det at tale med sin hjerne i et sprog, den forstår.
Jens blev student fra Herlufsholm i 1967 og forsvarede landet som værnepligtig i Den Kgl. Livgarde 1967-69. Han blev uddannet på den Grafiske Højskole 1970-72 og siden tilknyttet og avanceret til freelancetegner i Det Berlingske Hus. Jens har dog også drevet egen virksomhed siden 1985.
Se nærmere omtale under afholdte møder, Hørsholm-Rungsted mandag, den 11 marts 2019.
24. september 2019
Danmark i rummet: Fra Hubble-rumteleskopet til nutidens nanosatellitter
Se nærmere omtale under afholdte møder, Hørsholm-Rungsted mandag, den 23. september 2019.
17. september 2019
Hvad rummer Hørsholm Lokalarkiv?
Klubben havde besøg af museumsinspektør Hans Jørgen Winter Jensen, som siden 1996 har været leder af Hørsholm Lokalarkiv. Hans Jørgen indledte mødet i den gamle byrådssal, hvor han fortalte om arkivets forskning og samlinger, og derefter gik forsamlingen i samlet flok den korte spadseretur til Lokalarkivet på Søndre Jagtvej 2, hvor han fortalte lidt om, hvad man kan finde i arkivet..
10. september 2019
Bag kulisserne med Thorkild Dahl
Journalist Thorkild Dahl, som er et af tirsdagsklubbens egne medlemmer, tog tilhørerne med bag kulisserne i både det politiske liv og i medierne, som han har fået et godt indblik i som journalist og mangeårig udenrigskorrespondent på TV2. Han fortalte en række anekdoter fra mødet med politikere og celebriteter og om, hvordan han i 80’erne var med i det team, der med Jørgen Schleimann i spidsen fik til opgave at etablere TV2 og dermed bryde DR’s monopol.
3. september 2019
Min vej til skipper på Slotssøen
Klubbens medlemmer kunne nyde et fornøjeligt foredrag, hvor den humørfyldte tidligere jagerpilot og luftkaptajn Finn Sylvest Jensen fortalte om sin pensionistaktivitet som skipper på den lille udflugtsbåd på Slotssøen i Hillerød. Finn er lokal Hørsholm-dreng, opvokset under beskedne kår, men som voksen har han haft haft en spændende karriere, som han delte med tilhørerne.
27. august 2019
Ole Olsen, Nordisk Film, Elleore og Løvejagten
Mogens Buch-Larsen gennemgik i sit foredrag vigtige nedslagspunkter i gøgleren og filmmageren Ole Olsens eventyrlige liv. Han blev født den 5. maj 1863 i yderste fattigdom i Nordvestsjælland og døde som en af Danmarks rigeste mænd, og var bl.a. kendt som verdens første ”filmkonge” og stifter af Nordisk Film. Mogens Buch-Larsen inddrog i sit foredrag vigtige begivenheder, steder og personer, der formede Ole Olsens liv og karriere.
20. august 2019
Multiopfinderen J.C.H Ellehammer
Multiopfinderen Jacob Christian Hansen-Ellehammer (1871-1946) var grandonkel til dagens foredragsholder, Poul Ellehammer, som gav et indblik i grandonkelens familiemæssige baggrund og i hans tekniske univers fra han etablerede sig som selvstændig i 1896.
J.C.H. Ellehammer stod i starten af det 20. århundrede bag opfindelsen af en lang række apparater og tekniske hjælpemidler – forlystelsesautomater, Tivolibåde, æggeåbnere, motorer, motorcykler, biler og brandslukningsudstyr m.m.m. Mest kendt i eftertiden var nok forsøgene med flykonstruktioner, som førte til, at det lykkedes at foretage en kort flyvetur på øen Lindhom i 1906.
13. august 2019
Hvorfor Hemingway?
Vi begyndte møderækken efter sommerferien med et foredrag af tidligere overlæge Svend Juul Jørgensen, som han havde kaldt “Hvorfor Hemingway?”. Svend gav en dybere indsigt i Ernest Hemingways skæbne, som viser, at han som person måske ikke er egnet som rollemodel for ældre mænd i deres søgen efter vejen til det gode liv.
18. juni 2019
De otte intelligenser
Dagens foredragsholder, Leif Jürgensen, var med til at starte Hemingway Club i Gentofte i 2013. Efter først at have akkompagneret forsamlingen på flygelet under afsyngelse af dagens morgensang, ’Den signede dag’, fortalte Leif Jürgensen de 37 fremmødte medlemmer om ’De otte intelligenser’ og hvordan de kan bruges i hverdagen: Sproglig-verbal intelligens; Logisk-matematisk intelligens; Rumlig-visuel intelligens; Musikalsk intelligens; Kropslig-kinæstetisk intelligens (bevægelse); Interpersonel (social) intelligens; Intrapersonel intelligens; Natur intelligens.
Begrebet ’De otte Intelligenser’ blev oprindelig introduceret som en læringsteori af den amerikanske psykolog Howard Gardner og har vundet genklang over hele verden. Leif Jürgensen har arbejdet som gymnasielærer i dansk og samfundsfag og tog teorien i brug, da han underviste elever på Niels Brock, hvor han ved at veksle mellem de forskellige intelligenser – f.eks ved at blande bevægelse ind i de mere ’boglige’ fag – fik eleverne til bedre at tage læringen til sig.
Som et eksempel på brugen af teorien i dagligdagen sang vi Benny Andersens smukke sang ’Svantes lykkelige dag’ (også kendt som ’Om lidt er kaffen klar’), som er meget sanselig og fyldt med poetiske beskrivelser af naturen: fugle, blomster, snerleduft, etc. Bagefter skulle tilhørerne bruge lidt tid på hver for sig at visualisere indtrykkene ved at tegne en scene fra sangen på et stykke papir. Og bagefter skulle vi bruge den sociale intelligens ved at drøfte Benny Andersen som forfatter med sidemanden.
Alle gik hjem fra dette sidste møde inden sommerferien med større bevidsthed om, at ’intelligens’ kan være mange ting.
11. juni 2019
Kick-off møde
Så fik vi skudt tirsdagsklubben i gang med et velbesøgt møde i den gamle rådhussal på Rungstedvej 1B. Styregruppen præsenterede de forskellige udvalg af aktive klubmedlemmer, der har meldt sig til at tage sig af henholdsvis aktiviteter, forplejning, administration og medlemskommunikation.
Efter at styregruppen havde delt sine planer for klubben med medlemmerne, var det medlemmernes tur til at drøfte deres forventninger til klubben og nedfælde deres ønsker og forslag på et spørgeskema. Styregruppen vil bearbejde spørgeskemaerne hen over sommeren og følge op på et møde i august.
