Kolding – afholdte møder

Seneste afholdte møder

 

02.03.2023

I dag skulle vi høre lidt om brevduer, for de fleste af os et totalt ukendt område.

Det var Knud Erik der fortalte om sit liv med brevduer, lige fra den spæde start hjemme ved bedsteforældrene og til nu hvor han stadig er aktiv

Tak til Knud Erik. 

 

 

 

 

 

16.02.2023

Gustav Schmidt Hansen kom og fortalte om sine 40 år i det blå Danmark.

Han blev udlært som smed i 1968 og aftjente sin værnepligt i søværnet. Efter hjemsendelsen tog han ud at sejle som maskinassistent, hvor det blev til 40 år i det blå Danmark, med udgangspunkt som maskinmester. Pirater på Vestafrika, borgerkrigen i Nordirland og Golfkrigen, havari samt sejlads i hård vintervejr. Oceangående slæbebåde. Sluttede karrieren på Endelave færgen. Periodevis på rederikontor, driftsleder på containerfabrik. Søfarts sagkyndig ved Vestre Landsret og Sø & Handelsretten, samt i ankenævnet for dansk søfart. I repræsentantskabet for Dansk Søfart og udlands Kirke. (DSUK)

En rigtig god fortælling om et langt og spændende liv på havet. Stort tak til Gustav.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

02.02.2023

Denne gang var vi så heldige at have besøg af Koldings tidligere borgmester Jørn Pedersen.

Han fortalte om hvordan han fra at blive født i Thorup Strand endte som borgmester i Kolding, og det var en rigtig spændende fortælling som jeg tror vi alle nød, så tusind tak til Jørn Pedersen.

 

 

 

 

19.01.2023

Så var det i dag at vi skulle høre om, hvad der ellers foregår i huset hvor vi holder vores møder (og hvor vi bliver mødt med en virkelig god service).

Vi havde husets daglige leder Anni Muhs (Kolding Selvhjælp) til at fortælle om alle de tiltag og tilbud der er på stedet, og det er mange.

Det var interessant og oplysende, så vi siger tak til Anni for hendes foredrag.

 

 

 

 

 

 

 

05.01.2023

Vi havde i dag vores første arrangement i det nye år, og vi skulle så prøve kræfter med en gang 

billard. 

Det var spændende og mere udfordrende end vi måske havde regnet med. Men sjovt var det.

Tak til billardklubben Frem i Kolding.

 

 

 

 

 

08.12.2022

Vi havde i dag vores sidste arrangement inden juleferien, endnu et spændende et af slagsen.

Vi havde besøg af Ellen Schlosser og hun fortalte om at være sygeplejeske på Nordsøen og det daglige liv på

en boreplatform.

Tak til Ellen, det var virkelig en god dag.

 

 

24.11.2022

Så kom turen til  juleøllet. Henrik fra Beershoppen kom og fortalte om den herlige drik og havde selvfølgelig smagsprøver med.

Det blev en dejlig formiddag, så tak Henrik

 

 

 

10.11.2020

Vi havde i dag besøg af  Flemming Nørgaard der fortalte om det at være journalist på TV2 og TVSYD.

Det var meget interessant at komme ind bag ved historierne og hvordan livet er bag kameraerne. Tak til Flemming.

 

 

29.10.2022

Vi havde besøg af Peter Thorndal , der fortalte om sin tid dreng under 2. verdenskrig

Det var spændende og vi fik et indblik i nogle ting som vi ikke vidste noget om, så tak til Peter Thorndal

13.10.2022

Vi har i dag været ude for at se Blue Koldings renseanlæg i Agtrup.

Vi fik en rigtig god rundvisning derude af en engageret medarbejder, Ole, der fortalte om de ting de laver, bl.a. hvordan de producerer både gas og varme af spildevandet og selvfølgelig hvordan de renser det.

Det var en rigtig god dag med en masse information om hvordan det hele foregår på anlægget.

 

 

 

 

29.09.2022

 

Vi havde i dag besøg af Arndt Neumärker, der fortalte om sin tid på Hotel Saxildhus i Kolding.

Det var meget spændende at høre hvordan han som 14 1/2 årig blev ansat som først arbejdsdreng og derefter lærling, for siden at arbejde i en årrække som konditorsvend og chokolademester på Saxildhus, der var et af de fineste hoteller i Danmark på den tid.

 

 

 

 

 

15.09.2022

Her er lidt om vores sidste møde i Hemingway Club:

Vi var 10 fremmødte til foredraget med Jan Hoedt “At høre eller ikke høre – til og efter” det var et godt og lærerigt foredrag.

01.09.2022

 

Hej

Vi har i dag været en tur på Kolding Havn og besøge Marineværns kutteren hvor Bjarne fortalte om kutterens arbejde og hvad den kunne. Vi var 10 og havde en hyggelig formiddag.

Vi vil sige tak til Bjarne for en god dag.

 

 

 

 

 

23.06.2022

Gustav Schmidt Hansen holdt et foredrag om Kolding havn  og søfolk under Anden Verdenskrig.

Han fortalte på en god og levende måde om det der skete dengang, så vi havde endnu en god formiddag i klubben.

Anden Verdenskrig påvirkede i høj grad driften af Kolding Havn, som gennemlevede en turbulent tid med store omvæltninger, efter besættelsen 9. april 1940. Især da besættelsesmagten på et tidspunkt opererede med planer om at bygge et skibsværft for torpedobåde på havnen, eller bruge Kolding havn som aflastningshavn for Kiel, der blev tæppebombet af de allierede. Også søfolk fra Kolding kom til at mærke krigens gru, hvor tvangsruter, slukkede fyr, torpederinger, luftangreb og minesprængninger, var en daglig risiko. I foredraget er der beretninger om fem søfolk fra Kolding der overlevede krigen, samt om de 12 søfolk, der ikke overlevede, og omkom på havet.

 

28.04.2022

Besøg på DANHOSTEL Kolding

 

Vi Havde besøg af Otto Skak fra Slotssøbadet i Kolding d.31.03.2022, og han inviterede os op på Danhostel Kolding til en rundvisning og morgenkaffe.

Vi var 15 der deltog og vi havde en rigtig god formiddag

 

 

09.06.2022

Vi var i dag på tur til Politimuseet i Kolding.

Vi var 15 mand afsted, og efter at vi havde fået kaffe og boller og fik fortalt lidt om museets tilblivelse og historie, blev vi opdelt i 2 hold. Så blev vi vist rundt i museet sf 2 pensionerede politifolk, der fortalte om deres ekspertise, bl.a. fra teknisk afdeling.

Det blev en utrolig spændende dag og vi vil gerne sige tak til museets folk og alle der deltog.

Nyt medlem?

Hvis du ønsker at blive medlem af en Hemingway Club, så kan du kontakte den klub på mail, der ligger i din kommune.

Klubberne