Nyheder

Nyheder i Hemingway Club 
Fra tid til anden sker der nye landvindinger i Hemingway Club, som er fælles for alle klubber i Danmark og dem vil vi gerne dele med omverden i de efterfølgende sider:

Hemingway Club golf mesterskab 2019 
For 3. gang inviterer Hemingway Club Hørsholm-Rungsted til golfmesterskab, hvor alle golfspillere i Hemingway Club inviteres. Mesterskabsmatchen afholdes den 21. juni 2019.
Læse mere om denne begivenhed her.

Hemingway Club Karlslunde
Den anden klub i Greve Kommune starter den 2. april med sit første møde, der afholdes i Karlslunde Hallen på 1. sal. Adressen er: Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde. Se mere her.

Gentofte starter tirsdagsklub.
Den tredje klub i Gentofte starter 30. april 2019 med møder på tirsdage klokken 10.00 til 12.00. Interesselisten er allerede næsten fyldt op. Se mere her.

Hemingway Club Hillerød
Klubben afholdt sit første møde den 8. maj 2019. Det var hos Frivilligcenter Hillerød – Fredensvej 12C,  lokale 1.3. Der kom 65 personer til det første møde. Se mere her.

Hemingway Club Gladsaxe
Klubben har haft sit første møde mandag den 25. marts 2019 hos Frivillighuset, Taxvej 15 i Bagsværd. Der er endnu plads til nye medlemmer. Se mere her.

Hemingway Club Herlev har sit første møde hos Frivilligcenter Herlev den 21. januar kl. 10-12. Kontakt den nye klub via info.herlev@hemingwayclub.dk 

Hemingway Club Solrød har nu over 100 medlemmer efter en fin start i maj måned 2018 og til første møde efter sommerferien kom der ca. 60. 

Hemingway Club Rudersdal 2 afholdt den 27. september 2018 sit første møde.

Hemingway Club Kgs. Lyngby afholdt opstartsmøde den 29. august 2018. Efter en artikel i lokalavisen (side 6) den 7. august 2018 var der 72 interesserede og 50 deltagere til dette møde. Efterfølgende har klubben måttet oprette venteliste efter at medlemstallet rundede 80 og der er nu en del på venteliste. Se mere om klubben her

Hemingway Golf Mesterskab 2018
Den 27. juli fra kl. 07:15 eller 9:15 mødtes vi hos Kokkedal Golfklub til henholdsvis 18 eller 9 hullers match. Se mere her. Det blev igen en sejr til Hemingway Club Hørsholm-Rungsted, som også afholder 2019 mesterskabet.

Hemingway Club Fredensborg
Det første møde blev afholdt den 9. maj 2018. Se mere om klubben her.

Hemingway Club Solrød
Så er der også en Hemingway Club i Solrød. De afholdt deres første møde den 9. maj 2018. Se mere her.

Hemingway Club Køge
Denne nye klub afholdt sit første møde den 11. april 2018. Se mere her.

Vore 2 klubber i Gentofte fik Gentofte Kommunes ældrepris.
Den 22. december 2016 blev vi fejret på rådhuset. Se mere via dette link: Gentofte Kommunes Ældrepris 2016

Gentofte onsdagsklub bliver 4 år november 2017.
Vores første klub afholdt sit første møde hos Frivilligcenter Gentofte den 20. november 2013.

Hemingway Club golf turnering 2017
Fredag den 28. juli 2017, kl. 09.15 startede den første golfturnering for de 5 klubber i Kokkedal Golfklub, Hørsholm. Der blev spillet 9 huller i det, der forhåbentlig bliver en årlig begivenhed. Hørsholm vandt mesterskabet og bliver derfor også igangsætter for næste turnering.

Hemingway Club Rudersdal åbner
27. oktober 2016 afholdt denne nye klub sit første møde, hvor John Bern Nielsen havde et indlæg om at lykkes som senior.

Gentofte mandag har sit første møde 10. oktober 2016
Hermed blev klub nr. 2 startet i Gentofte.

Hemingway Club Greve
Denne nystartede klub har sit første møde 24. februar 2016

Hemingway Club starter i Hørsholm
Hørsholm-Rungsted klubber afholdt sit første møde i september 2015, hvor der var stor tilslutning til dette initiativ.