Rudersdal 2 – afholdte møder

Foredrag om ”Københavns nyere befæstninger”

Ved Søren P. Petersen den 14. feb. 2019

Vores foredragsholder denne torsdag var en meget vidende og engageret person, der – skønt han ikke var historiker, men ingeniør af uddannelse – holdt et yderst informativt foredrag om den nyere befæstning, der blev opført efter Danmarks tabte krige i 1807 (Englændernes bombardement af København) og 1864 (Slaget ved Dybbøl Banke).

Søren Petersen er bl.a. medlem af Fæstningskanalens venner og formand for Dansk Vandrelaug’s Lyngby afdeling, og som sådan arrangerer han også rundvisninger på mange af befæstningens stadig eksisterende bygværker.

Københavns befæstning er Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstning. Mange forter, batterier og stemmeværker m.m., der primært blev bygget i perioden fra 1885 til 1918 er således istandsat, medens andre forsat mangler istandsættelse eller er jordtildækkede og nogle fjernet bl.a. som følge af byggeri. Københavns befæstning omfatter såvel en sø-befæstning (med 10 forter og 8 batterier) som en land-befæstning (Nordfronten med 5 forter og 9 batterier, Vestvolden med 23 batterier og 3 oversvømmelsesområder). Landbefæstningen blev placeret ca. 10 km fra København, så fjendens kanoner ikke kunne nå byen. Befæstningerne kom aldrig rigtig i brug selvom der ved starten af 1. verdenskrig blev mobiliseret ca. 57.000 mænd til at bemande befæstningerne.

Søren berettede om hvorledes befæstningernes enkelte bygværker var opbygget og deres bestykning med kanoner og soldater, og om hvorledes deres funktioner var i tilfælde af angreb udefra, herunder hvordan de bagvedliggende voldgader og voldbaner sikrede forsyningsveje frem til de enkelte stillinger. I befæstningerne indgik der også planlagte oversvømmelser af områder gennem fæstningskanaler med stemmeværker, der forbandt Furesøen med Ermelunden. Det muliggjorde, at man kunne etablere sammenhængende oversvømmelser mellem Ermelunden og Øresund, mellem Ermelunden og Utterslev Mose samt til Kagsåbassinet vest for Utterslev Mose. Ved aktivering af oversvømmelserne ville man trække 11,3 mio. m3 fra Furesøen og derved sænke vandstanden i søen med 1,2 m. Oversvømmelsen har dog aldrig været aktiveret.

Søren berettede nærmere om nogle af forterne i Nordfronten (Lyngbyfortet, Garderhøjfortet, Fortunfortet og Tårbækfortet) og om Dyrehavsstillingens batterier og tildækkede bunkere, som alle anes i terrænet i dag. Foredraget efterlod tilhørerne med en stor lyst til at høre mere om bygværkerne og ikke mindst at besøge de beskrevne forter, batterier og volde.

Referat af Leif.

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Ernest Hemingway

Foredrag ved Bo Tao Michaëlis den 31. januar 2019

Bo Tao Michaëlis, der har skrevet to bøger om Hemingway, fortalte levende om Hemingways liv og hans mange bedrifter. Hemingway blev født 21. juli 1899 i Oak Park, i udkanten Chicago. Han far var læge og ivrig jæger og sportsfisker, moderen Grace var musiker. Begge var veluddannede og respekterede i det lille konservative samfund. Ernest gik på den lokale Old Park School fra 1913 til 1917. Her deltog han i en lang række af sportsgrene som boksning, løb, vandpolo og amerikansk fodbold, som han mente var for rigtige mænd. Som mange af tidens store forfattere, blev Ernest først journalist og siden forfatter.

 

Første Verdenskrig

I 1918 prøvede han at blive optaget i den amerikanske hær, men til hans store skuffelse blev han kasseret på grund af dårligt syn. I stedet blev han optaget i Røde Kors som ambulancechauffør i Italien. Han kom til fronten, hvor han blev alvorligt såret i et morterangreb. Han var kun 18 år på det tidspunkt. Under han rekreation på hospitalet blev han for første gang forelsket i en 7 år ældre sygeplejerske – Agnes von Kurowsky – forholdet blev dog ikke til noget. Det tog så hårdt på Hemingway, at han senere hen fulgte et mønster, hvor han forlod kvinderne, før de forlod ham.

 

Chicago

I 1919 vendte Hemingway hjem. Han var stadig plaget af sit dårlige knæ efter granaten. Trods knæet tog han på en camping og fisketur sammen med sine gamle venner. Turen gav inspiration til novellen ”Big Two-Hearted River”. Senere samme år blev han freelance journalist på avisen ”Toronto Star Weekly”. I Chicago mødte Ernest gennem venner Hadley Richardson, der var 8 år ældre end Ernest. De blev gift den 3. September 1921. To måneder efter blev Ernest ansat som korrespondent for Toronto Star i Paris. Med Hadley opnåede Hemingway det han havde håbet på med Agnes: kærlighed fra en smuk kvinde, en god indtægt, og et liv i Europa.

 

Paris

I Paris var Hemingway den høje flotte, muskuløse, bredskuldrede, brunøjede mand med en blød stemme. Han og Hadley boede og arbejdede i Paris Latinerkvarter. Her mødte han alle de kendte forfattere og kunstnere, der også havde slået sig ned i byernes by. I de første år i Paris afleverede han 88 artikler til Toronto Star Newspaper. Han dækkede den Græsk/Tyrkiske krig. Han skrev artikler om tun-og ørredfiskeri. I september 1923 vendte parret tilbage til Toronto, hvor deres søn John blev født. Hemingway, Hadley og deres søn vendte i 1924 tilbage til Paris. Her skrev Hemingway en række noveller, der blev rost i USA. Senere mødte Hemingway F. Scott Fitzgerald, der lige havde skrevet og udgivet ”The Great Gatsby”. Hemingway blev begejstret, da han læste den og besluttede selv at skrive en roman. I 1923 besøgte Hemingway og Headly, Pamplona i Spanien. Her blev Ernest fascineret af tyrefægtning. På samme tidspunkt blev Hemingway omtalt som ”Papa”, hvilket han var meget stolt af. Hemingway mødte under et ophold i Østrig en bogforlægger – Pauline Pfeiffer, som han senere fik en affære med. I januar 1927 blev Hadley og Hemingway skilt og Hemingway giftede sig med Pfeiffer i Maj måned. Pfeiffer der var fra en meget velhavende katolsk familie, var flyttet til Paris for at arbejde for Vouge magasinet. Før ægteskabet var Hemingway konverteret til katolicismen. I marts 1928 forlod parret Paris og slog sig ned i Key West. Key West Parret rejste til Kansas, hvor deres søn Patrick blev født 28. juni 1928. Det var en svær fødsel for Pauline. I den periode skrev Hemingway oplægget til ”Farvel til våben”. Efter fødslen rejste parret tilbage til Key West. På vej ind i toget fik Hemingway et telegram, der fortalte at hans far havde begået selvmord. Hans eneste kommentar var ”I’ll probaly go the same way”. Tilbage i Key West arbejdede Hemingway på færdiggørelsen af “Farvel til våben”. I begyndelsen af 1930 opholdt Hemingway sig i Key West om vinteren og sommeren i Wyoming, hvor han brugte tiden på jagt og fiskeri. Den 12. november 1931 fødte Pauline Hemingways tredje søn Gregory Hancock Hemingway. Paulines onkel forærede parret et to-etages hus lige overfor fyrtårnet i KeyWest. Det betød at Hemingway altid kunne finde hjem fra værtshuset Sloppy Joe. I 1933 tog Hemingway og Pauline på safari i Øst Afrika. De var væk i 10 uger, hvor Hemingway samlede materiale til en række nye bøger. Tilbage i Key West skrev og udgav han ”Green Hills of Afrika” i 1935. Borgerkrigen i Spanien I 1937 indgik Hemingway en aftale med avisen North American Newspaper Alliance, om at rapportere fra den Spanske Borgerkrig. Han rejste frem og tilbage mellem Key West og Spanien. Han overværede The Battle of the Ebro – den sidste kamp, der blev afslutningen på borgerkrigen. Cuba Hemingway havde under sit ophold i Key West anskaffet sig en båd til fiskeri. Med den sejlede han til Cuba. Det var i den fase, hvor han skulle skilles fra Pauline. Det begyndte da Hemingway havde mødt Martha Gellhorn. De blev gift 20. november 1940 i Cheyenne, Wyoming. Efter skilsmissen flyttede han til sit sommerresidens i Ketchum, Idaho og vinterresidens til Cuba. Gellhorn inspirerede Hemingway til at skrive bogen – ”For Whom the Bell Tolls” eller ”Hvem ringer klokkerne for”.

 

Anden verdenskrig

Fra 1944 til 1945 var Hemingway dels i London og dels i resten af Europa. Her mødte han Time Magasin korrespondenten Mary Welsh, som han indledte et forhold til. Han var med til befrielsen af Paris.

 

Nobelprisen

I 1946 giftede han sig med Mary. Hemingway familien led under en serie af uheld og helbredsproblemer. I 1948 rejste Hemingway og Mary til Europa og boede i Venedig i flere måneder. Mens de var der, blev Hemingway forelsket i den 19-årige Adriana Ivancich. Denne affære inspirerede ham til bogen ” Across the River into the Trees. I de følgende år skrev han bogen ”Den gamle mand og havet” der gav ham Pulitzer Prisen i 1952. I 1954 var han på sin anden rejse til Afrika sammen med Mary. Under en flyvetur måtte de nødlande ude i bushen. Både Hemingway og Mary blev såret. Dagen efter prøvede de at komme på hospitalet i Entebbe, så de tog et andet fly. Det eksploderede under take-off. Alle troede at Hemingway var død, men han var kun alvorligt såret. I oktober 1954 modtog Hemingway Nobelprisen i litteratur.

 

Selvmordet

I juli 1960 forlod Mary og Hemingway Cuba og vendte aldrig tilbage. Hemingway var syg. Han var konstant bekymret for sine penge og sin sikkerhed. Han var under opsyn af FBI. I en periode var han indlagt på en klinik i Minnesota, hvor han blev behandlet med elektrochok. Tre måneder efter han kom ud fra klinikken, skød han sig med et dobbeltløbet jagtgevær.

Referat Flemming Rathsach

 

 

 

Om 2 store bygmestre i Søllerød – deres landsteder og haver”

Foredrag den 24. januar 2019 ved K. Preben Olesen.

Vores foredragsholder denne torsdag bragte os 250-300 år tilbage i tiden til en periode, hvor der skete store ændringer i det danske samfund, og hvor nogle få havde råd til at indrette sig i elegant stil gennem opførelse af slotte og palæer med tilhørende fornemme haver, inspireret af franske og engelske forbilleder.

Efter en tour de force gennem have- og landskabskunst fra oldtiden, gennem middelalderen og renæssancen frem til barokkens og senere romantikkens havekunst, fik vi en præsentation af 2 af samtidens markante skikkelser:

1) Den danske arkitekt/bygmester Lauritz de Thurah, der bl.a. køber og renoverer Gl. Holtegård i 1755-58 med tilhørende barokhave og

2) Storkøbmanden Frederick de Coninck (indvandret fra Nederlandene), der udover sin vinterbolig ”Moltkes palæ” etablerer sin sommerbolig ”Næsseslottet” i 1781-83 på et markant sted i kommunen omgivet af romantiske haver. Preben Olsen gav os via sin PowerPoint præsentation en levende beskrivelse af, hvad man møder, når man vandrer ad Dronninggårdsallé forbi de 2 porthuse mod vest og videre rundt i de interessante haver (jagthaven, den hollandske have og den engelske have) med alle deres mindesøjler og symboler fra en svunden tid. (Preben Olesen tilbyder den samme vandretur in natura.)

At Næsseslottet er et markant byggeri fra perioden – Den yngre enevælde – vidner tilstedeværelsen af slottet på Bjørn Nørgårds gobelin fra denne periode om. De kostbare bygværker og haver, som Coninck lod etablere, var tilvejebragt gennem hans trekantsejlads imellem Danmark – Vestafrika – Vestindien, herunder slavehandelen, som blev forbudt i 1794 med ikrafttræden 1803.

Et yderst fængslende foredrag leveret af en meget vidende tandlæge.

Leif

 

 

Referat af medlemsmøde 17. januar 2019

1. Velkomst og fællessang samt indledning.

Der blev budt velkommen til endnu 5 nye medlemmer med udlevering af navneskilte og klub2-foldere. Der er således et medlemstal på 55 og tallet stiger fortsat med yderligere kontakter. Meget tilfredsstillende. Efter afsyngning af ”Det er hvidt herude” blev der udleveret skemaer med klubbens mange små opgaver med henblik på at opfordre flere medlemmer til at melde sig til varetagelse af opgaverne. Kortene blev samlet ind efter mødet og Henning Toft sammenfatter resultatet. Henning Toft og Leif Vincentsen fik mandat af de fremmødte til at repræsentere klub 2 i bestyrelsen for Hemingway Club Rudersdal.

2. Socialt netværk med spørgekort (Leif)

Der blev udleveret samtalekort til alle deltagere og gennemført stående spørgerunder blandt medlemmerne parvis over 4 omgange. Dette gav anledning til heftig snak blandt medlemmer om emner, der typisk drejede sig om situationer knyttet til det at være stoppet med at arbejde og påbegyndt tilværelsen som pensionist. Der blev udtryk stor tilfredshed med netværksøvelsen, som man gerne så gentaget ved kommende netværksmøder.

3. Interessekort (Henning)

På baggrund af de modtagne interessekort, som er blevet udfyldt af medlemmerne ved indmeldelsen, er der opstillet et udkast til interesseoversigt, som blev udleveret til deltagerne ved de 7 borde. Det var herefter meningen, at medlemmerne skulle kontrollere og supplere egne interesser, samt tilføje andre og nye emner efter drøftelse med øvrige deltagere ved bordene. Der blev desuden kort drøftet, hvorledes oversigterne kunne anvendes fremover og vigtigheden af at have tovholdere til de forskellige emnegrupper, såfremt der skulle etableres undergrupper, eksterne fagbesøg eller emnerettede forslag til arrangementer og foredrag. De opdaterede oversigter blev samlet sammen fra bordene med henblik på at udarbejde en ny interesse-oversigt for klub 2. Der blev i øvrigt under drøftelserne påpeget vigtigheden af i en forening som vores at sikre beskyttelse af følsomme personoplysninger. Styregruppen var enig heri og opmærksom på problemstillingen.

4. PPP-præsentationer (Steve)

Som illustration af idéen med PPP-præsentationer for klubbens medlemmer blev et eksempel fremvist baseret på informationer om klubbens formand, Leif Vincentsen. Efterfølgende blev konceptet gennemgået for så vidt angår metodens formål, indhold, struktur og anvendelse. Der var således enighed om at person profil præsentationer kan gennemføres på mange niveauer med og uden IT-værktøjer. Det blev samtidigt understreget, at det var helt frivilligt om man ville udarbejde en sådan præsentation, der naturligvis ville blive behandlet med fortrolighed i klubben og ikke gemt efter fremvisningen. Formålet med præsentationerne er frem for alt, at medlemmerne lærer hinanden bedre at kende. Der blev opfordret til at medlemmer, der var interesseret heri, gik i gang med at udarbejde sådanne. Styregruppen vil gerne yde bistand om nødvendigt samt lægge en skabelon på hjemmesiden.

Referat Leif

 

 

”Skitser og tanker om skønhed” 

Foredrag den 10. januar 2018 ved Erik Friis-Hasché 

Erik havde i sit oplæg til foredraget stillet spørgsmålene ”Kan skønhed måles og vejes?” og ”Kan skønhed registreres og gengives?”. Meget interessante spørgsmål, som til fulde blev besvaret i dette meget intense og omfattende foredrag, hvor der blev refereret til mange kunstnere og videnskabelige redegørelser samt til google-undersøgelser, der alle hjalp til besvarelsen. Erik har sat sig grundigt ind i stoffet og brugt mange ressourcer på at nå frem til sin omfattende forståelse af skønhedsbegrebet indenfor især kunst og arkitektur, som han formidlede på overbevisende måde.

Foredraget var bygget op på 14 tanker om skønhed, som vi blev ledt igennem. Med udgangspunkt i filmen ”Dagens skønhed” af Louis Bunuel, skrifttypernes skønhedsmæssige forskelle redegjorde Erik for hvor ofte ordet skøn (jf. Google) blev anvendt i forhold til ordet grim. Det var lidt nedslående at høre, at her var forholdet 2,7 i favør af grim. Erik brugte mange referencer til litteratur og her skal blot nævnes enkelte i flæng (og for videre læsning): Umberto Eco: ”Skønhedsdræbere i samfundet” og ”Skønhedens historie” (2004) Dorthe Jørgensen: ”Skønhed – En engel gik forbi” (2006) Marie-Henri Beyle: ”Stendahl-syndromet” (1817) William Hogarth: ”The Analysis of Beauty” (1753) Steen Ejler Rasmussen: “Om at opleve arkitektur” Le Corbusier: ”Skønhed og funktion” og ”Le Modular 2”

Erik gik helt tilbage til Konfutze i sin søgen efter skønhedsbegrebet, bevægede sig over ”de tre gratier” i maleri og skulptur, klassisk græsk kunst, via Niels Stensen, Immanual Kant, Nietze, Vilhelm Lundstrøm, Poul Henningsen, Tordenskjold på tændstikæsken, Hammershøj og Bissen til Arne Jacobsen for at belyse begrebet ”Det gyldne snit”.

Fibionacci’s talrække (1,1,2,3,5,8……), den gyldne ratio og den gyldne spiral fik alle en ordentlig behandling i Eriks foredrag, der nåede langt omkring og som sluttede af med 12 parametre, der indgår i den psykometriske tilgang til skønhed. Det var et spændende foredrag, der sagtens kunne have varet 2 timer længere.

 

 

Fremtidsforskning: Videnskab eller fantasi?

Foredrag den 6. december 2018 ved Niels Bøttger-Rasmussen

Niels fortalte om sit arbejde på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han var fremtidsforsker fra 1996 til 2013. Instituttet blev startet i 1970 af den dengang 70-årige, navnkundige politiker Thorkil ”Livrem” Kristensen, der aktivt bedrev fremtidsforskning en lang årrække.

Niels gav en introduktion til fremtidsforskning og de vigtigste drivkræfter for forandring, de såkaldte megatrends. Han nævnte i den sammenhæng eksemplerne: Globaliseringen, velstandsudviklingen (1½ pct. per år), immaterialliseringen, Dream Society (følelser og livsstil), digitaliseringen og kommercialiseringen.

Niels viste, hvorledes man anvender værktøjet “scenarier”. Scenarier er billeder af alternative mulige og sandsynlige fremtider. Scenarier kan benyttes til at ”vælge fremtid” eller til at inspirere til at ”skabe” en ønsket fremtid. Niels eksemplificerede med scenarier for det danske sundhedsvæsen baseret på opstilling af alternativer ud fra a) individet har ansvar, b) eksperter har ansvaret, c) samfundet er en helhed og d) samfundet er fragmenteret. Metoden giver overblik ved hjælp af ”viden-baseret fantasi”.

Forskellen mellem prognoser og scenarier er, at i prognoser kan fremtiden ikke påvirkes, medens i scenarier kan fremtiden påvirkes.

Begrebet “wildcards” (uventede begivenheder, der har væsentlig påvirkning på fremtiden) blev belyst med eksempler: 1. verdenskrig, krakket i Wall Street i 1929, Jerntæppet i 1945, mordet på Kennedy 1963, PC’ere i 1981, Murens fald i 1989 og Finanskrisen i 2008. Sådanne wildcards gør selvsagt fremtiden usikker.

I dette årtusinde er eksemplerne i Danmark: dot.com-krisen, mobiluniverset, internettets fremkomst, Danmark i krig, Muhammed-krisen, klima og energi, flygtninge på motorvejen, kvinder i flertal på universitetet.

Markant for udviklingen er, at forandringshastigheden er blevet meget kortere med tiden.

Efter drøftelser i plenum sluttede Niels af med at belyse en række af de “Megatrends”, der ses: • Globaliseringen og det nye verdenskort • Digitaliseringen, herunder computerkapacitet, robotteknologi, infosfæren. • Individualiseringen, herunder ingen vilje til deling, frihed til at vælge, selvrealisering. • Livsfasernes forandring ( flere faser med de nye ”de frie 20’ere” ”og de frie 55+”) • Drømmesamfundet, hvor man gerne betaler for en ”historie”. • Aldring, en global udfordring. Din sundhed er en daglig pligt. • Creative Man logik: Brugeren som medskaber (kan, vil og skal selv). • Deleøkonomi

Referat af Leif

 

 

 

”Hvor der er vand er der fisk”. Om fiskeri på Mekong-floden.

Foredrag ved Sten Sverdrup-Jensen.

Sten er født i Aalborg, men voksede op i Holte. Han blev cand. polit. i 1972, og efter et års ansættelse på Økonomisk Institut på KU kom han i 1973 igen til Aalborg og var med til at starte Aalborg Universitet. I 1979 blev han headhunted til Nordsøcentret i Hirtshals som planlægningschef og senere direktør. I 1987 startede han som partner i ledelseskonsulentfirmaet T. Bak Jensen A/S. I 1992 vendte Sten tilbage til fiskeriet, men nu med en global agenda, først som chefrådgiver ved forskningsinstitutionen World Fish Center i Manila og siden ved Mekong River Commission’s fiskeriprogram, som han var en central figur af i de følgende 20 år. Sten var således DANIDA-støttet projektleder på det projekt, som indledningsvis (1999-2003) skulle kortlægge Mekong flodens fiskerigdomme og deres betydning. Ved hjemkomsten til Danmark blev Sten igen tilknyttet Nordsøcentret og Aalborg Universitet, hvor han siden 2008 har været adjungeret professor og arbejdet med internationale opgaver for bl.a. EU, FAO, Verdensbanken, m.fl. Sten er nu atter bosiddende i sin barndomsby Holte.

Foredragets hovedemne var Mekong-projektet. Mekongflodens (i alt 4800 km) løber fra sit udspring i Tibet gennem Kina (16%), Laos (33%), Myanmar (2%), Thailand (18%), Cambodia (18%) og Vietnam (11%). Tallene i parentes angiver hvor vandet kommer fra. Befolkningen op til Mekongfloden udgør godt 60 mio. indbyggere.

Sten berettede om fiskemigrationen på langs og på ”tværs” af floden og om livet ved floden gennem året med regntid fra juli til nov. I regntiden bliver søen ved templet Ankor Vat mangedoblet i areal. DANIDA-projektet havde 3 fokusområder: 1. Fiskeressourcerne 2. Aqua kultur (opdræt af fisk) og afdækning af egnede fiskearter. 3. Fiskeriforvaltning (inddragelse af lokalbefolkningen), undervisning og læring. Den efterfølgende film understøttede disse 3 hovedemner på en meget lærerig måde.

Der er fortsat mange trusler for flodens fiskerigdomme: overrisling af marker, skovfældning, befolkningstilvækst, øget og ulovligt fiskeri og forurening. Udenfor landet er det bl.a. Kina’s overvejelser om flodomlægninger og dæmninger. Det er derfor meget vigtigt for flodens fremtid, at det internationale samarbejde fungerer, og at der fortsat ydes en stor indsats for oplæring og træning af lokalbefolkningen i bæredygtig fiskeriforvaltning.

Referat: Leif

 

“Mit liv som krigskirurg i Bosnien”

Foredrag den 22. november ved Ebbe Christensen

Ebbe indledte med kort at beskrive sin uddannelse og baggrund for at være udsendt af Forsvaret til Bosnien i 2 omgange i 1993. Ebbe begyndte som soldat og linjeofficer i kamptropperne i perioden 1965-72, hvorefter han igangsatte sin lægeuddannelse og samtidig var reserveofficer i Hæren. Lægeuddannelsen omfattede såvel karkirurgi som hjertekirurgi; men Ebbe endte med at prioriterede karkirurgien. Efter udstationering på felthospital i Saudi Arabien i 1991 under Operation Desert Storm kom Ebbe til Sarajevo i Bosnien i 1993 i 2 omgange som krigskirurg i FN’s såkaldte fredsbevarende styrke. Ebbe gav et kort historisk rids af udviklingen i Bosnien efter 2. verdenskrig. Da præsident Tito, som i en lang årrække havde ledet den multietniske, kommunistiske forbundsstat Jugoslavien med hård hånd, døde i 1980, faldt landet fra hinanden uden en central leder, og der udbrød borgerkrig mellem de etniske grupperinger. Bosnien-Hercegovina bestod således i 1991 af et rent kludetæppe af bosniere (muslimer), serbere og kroater, som var bosatte i små områder ind imellem hinanden. Efter de voldsomme etniske udrensninger, der fandt sted i hele landet under borgerkrigen, kom det overordnede etniske landkort (i 1998) til fuldstændigt at ændre karakter. Der fandt udrensninger sted bl.a. ved Srebrenica begået af serbiske militser. Bosnien blev delt i en serbisk del og en bosnisk-kroatisk del. Ebbe fortalte om livet som kirurg under primitive forhold på hospitalet ved FN’s hovedkvarter udenfor Sarajevo (i et tidligere vintersportshotel i ringe forfatning). Byen havde etniske bydele og al transport foregik i pansrede mandskabsvogne, som man ikke turde stoppe af frygt for at blive beskudt. Forholdene som læge var meget primitive, og det var umuligt at få faciliteter, udstyr eller medicin hentet derned. Ansøgninger til FN-systemet gav aldrig resultat. Der blev vist billeder fra usle børnehjem, hvor personalet flygtede, når der var risiko for angreb, og hvor børn døde som oftest som følge af kulde. Ebbe rundede af med at fortælle, hvad han som udsendt havde lært af at være udsendt i en mission, hvor den danske armé bestod af ”amatører”. Efter Ebbes vurdering burde der havde været en hårdere militær indgriben fra starten baseret på et mere robust mandat fra FN og måske en NATO-ledelse i stedet. Som udstationeret lærte han at sætte pris på det hensigtsmæssige, vestlige værdigrundlag: tillid, sandfærdighed, medfølelse, personlig integritet og mod. I modsætning til det uhensigtsmæssige værdigrundlag, som blev oplevet: svigtende realitetssans, manglende handlekraft, uvilje mod at møde uhildet aggression med magt og uvilje mod at betale for sikkerhed på bekostning af mindre velfærd. Ebbe sluttede med at citere Edmund Burke (1700-tallet): “Det eneste nødvendige for at ondskaben kan sejre er, at gode mænd intet gør”.

Referat ved Leif

 

 

“Glimt fra et spændende liv”

Foredrag den 15. november 2018 ved Per Topsøe-Jensen, medlem af Klub 2’s styregruppe

Per berettede i dette foredrag om første del af sit lange liv, som også er beskrevet i en bog af samme navn. I anmeldelsen af bogen, der udkom i 2016, stod der bl.a. “Glimt fra et spændende liv” er en erindringsbog af den københavnskfødte Per Topsøe-Jensen (f. 1932). Bogen beretter om forfatterens oplevelser og erfaringer gennem et langt og begivenhedsrigt liv, lige fra 2. Verdenskrig til hans ansættelse ved bl.a. Scandinavian Student Travel Service (SSTS), Det Østasiatiske Kompagni (ØK), F.L.Schmidt og A/S Storebæltsforbindelsen. I sine forskellige ansættelser har Per Topsøe-Jensen været udstationeret i og rejst til og fra lande spredt ud over hele kloden.

I “Glimt fra et spændende liv” får læseren således et indblik i oplevelser fra lande og kulturer beliggende i alt fra Europa, Mellemøsten til det Fjerne Østen. Et langt liv på 86 år kan vanskeligt koges ned til 2 x 45 min. Det måtte vi også erkende, da Per måtte stoppe sin skildring ved tilbagekomsten fra sin rejse med ØK-skibet MS Korea. Per indledte sin historie med sin fars flystyrt i 1926, som han mirakuløst slap helskindet fra og derfor kunne forblive rollemodel for Per. Per’s historie gennem 2. verdenskrig viste således med al tydelighed, at hans far var en aktiv frihedskæmper, som Per så op til. Der blev fortalt en del historier om, hvorledes Per som dreng havde oplevet en del begivenheder, som vi andre kun har læst om: Nedkastningen af det tyske ”flyverblad” OPROP, sabotager, strejker, Shell-husets bombardement og den triste skæbne for Den franske skole. Også jublen efter tyskernes nedlæggelse af våben blev berettet og sejrskørslen i en ”Studebaker” med ham og hans bror på bagsædet med armbind og maskingeværer ud af vinduet.

Mange historier fra Pers 6 måneders sejltur med ØK-skibet MS Korea i 1950 efter endt studentereksamen blev fortalt. Turen gik via bl.a. Rotterdam, Genova, Suezkanalen, Aden, Ceylon, Singapore, Djakarta, Bangkok og Hong Kong til Japan og retur til Ålborg.

Referat af Leif

 

 

Ud af huset arrangement  til DR-Byen

Torsdag den 8. nov. 2018.

4 biler fyldt med forventningsfulde Klub 2 medlemmer og ledsagere drog afsted til ”DR-Byen”. Vi blev modtaget i receptionen af en kyndig turguide, der viste os rundt i den interessante arbejdsplads, hvor vi alle kender deres produkter; men kun de færreste kender tilblivelsen heraf. Dette besøg bragte mere indsigt heri.

Byggeriets arkitektur blev kort gennemgået på basis af en model, placeret bag receptionen og ved siden af Bamse og Kyllings hus i fuld skala. DR-Byen er tegnet af 4 arkitekthold, der hver havde fået tildelt et bygningskompleks (Segment 1) efter en masterplan udarbejdet af Vilhelm Lauritzens. Vilhelm Lauritzen var arkitekt på den sydøstlige bygningsblok indeholdende de 3 store studier, Dissing & Witling var arkitekter på Segment 2, hvor al Nyhedsformidling er samlet, Gottlieb Paludan Architechts stod for arkitekturen af Segment 3, der primært indeholder kantine og andre servicefunktioner og endelig stod den franske arkitekt Jean Nouvel for Koncerthuset (Segment 4), der primært rummer den store koncertsal og 3 mindre musiksale.

Det blev en varieret rundtur startende med det store overblik over ”Nyhedsrummet” fra 4.sal, hvor vi kunne se utallige journalister i gang med at samle trådene og historierne til de mange nyhedsudsendelser. Vi besøgte også arkiverne hvor gamle udsendelser var samlet og fremfor alt gamle original-filmspoler fra markante udsendelser. Mange ting er i dag digitaliseret; men dog ikke alt.

Vi passerede forbi mange af model- og malerværkstederne (med velkendte elementer fra diverse udsendelser) på vores vej til de studier, hvorfra DR’s nyhedsudsendelser sendes eller hvor udsendelsen ”Debatten” transmitteres fra. Der var ret stille og tomt, da vi var der; selvom udsendelserne skulle løbe ad stablen samme aften. Vi besøgte kontrolrummene til flere studier og kiggede ind gennem vinduerne til diverse radiostudier, hvoraf et enkelt sås i drift, markeret med den røde lampe over døren. Alle steder fik vi en kompetent forklaring på stillede spørgsmål. Nu ved vi mere om at mange personer er i aktion og meget teknik, der skal fungere for at vi får de gode billeder og den rette lyd hjem i stuerne.

Stor tak til Hans Henrik for at have bragt os ud til denne kendte arbejdsplads.

Leif

 

At lykkes som senior

– inspirationsmøde v. John Bern Nielsen Hemingway Club Rudersdal Klub 2 – 1. November 2018

John Bern Nielsen causerede denne eftermiddag over lykke, fremtid, virkelighed og hvorledes vi som seniorer stadig kan finde nye muligheder og ændre vores liv; men at det kræver handling. John indledte med at give en oversigt over Hemingway klubbernes udvikling fra starten for 5 år siden og frem til i dag. John er formand for HC Greve og har været involveret i klubbernes udvikling.

Johns indlæg tog afsæt i mange tidligere foredrag og sin hjemmeside www.haengoddag.dk, hvoraf der er megen inspiration at hente. Han fortalte undervejs mange gode historier bl.a. om at leve i nuet; men også om at tænke over de muligheder, vi har for at leve et liv, som vi bedst kunne tænke os.

Der blev uddelt små samtalekort til alle for samtale på tomandshånd om 2 udvalgte spørgsmål, der fremgik af kortene. Dette gav anledning til en livlig snak blandt deltagerne og skabte på den måde en god kontakt på tværs af gruppen.

John fortsatte det inspirerende foredrag med at berette om vores 3 hjerner (krybdyrhjernen, følelseshjernen og den ”nye” hjerne), der indgår i vores daglige adfærd. I den forbindelse gennemgik han de 5 typer, som vi som kan opdeles i: At være aktiv, in-aktiv, re-aktiv, pre-aktiv og pro-aktiv.

Til slut skitserede John en model for hvordan man kan designe sit eget liv. Modellen bestod af en række del-processer:

• SWOT-analyse (afdække sine styrker, svagheder, muligheder og trusler)

• Fastlægge sine Livsværdier (dem der betyder mest for én selv)

• Afdække interessenter (hvilke personer betyder mest for én og som kan påvirke ens liv)

• Sætte en Ledestjerne for sit videre liv (hvad giver bedst mening og størst glæde?)

• Sætte sig nogle mål og delmål for at kunne realisere at nå frem til Ledestjernen.

• Gennemføre Handlingsplanen (omsætte tanke til handling)

Referat af Leif

 

 

 

”Hvor går Afrika hen i en ny politisk og økonomisk verdensorden”

Professor emeritus Holger Bernt Hansen, Center for Afrika Studier på Københavns Universitet.

Resumé af et meget spændende foredrag på 2 x ¾ time med mange illustrationer: Holger B. H. startede med at opridse de 3 faser af Afrikas udvikling i nyere tid:

1. Kolonitiden fra 1880’erne til 1960, hvor Berlinkonferencen (1884-85) under ledelse af Bismarck satte grænserne for landene uden hensyntagen til etnicitet.

2. Bistandskontinent fra 1960-1990. Uafhængighedsperioden, hvor staterne fik flag, men ikke med nationer. De var uden sammenhængskraft.

3. Second Liberation 1990 ->. Ny start, hvor staten overtager andelsbevægelsen, hvor der bliver plads til private og til civilsamfundet og plads til demokratisering.

Fra 2000 kommer der nye aktører og nye økonomier i samspillet med Afrika. BRIC(S) landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina (samt Sydafrika). Senere også MINT: Mexico, Indonesien Nigeria og Tyrkiet. Den positive tendens beskrives af forsiderne på Economist: ”The Hopeless Continent” (2000), ”Africa Rising” (2010) og ”Aspiring Africa” (2012).

Der er kæmpestor forskel på Afrikas 54 lande, hvorfor der skal arbejdes med flere hastigheder i udviklingsbistanden til de afrikanske stater. Afrika har enorme naturlige ressourcer, der efterstræbes. Det udgør et stort marked, og dets befolkning har en gennemsnitsalder på 17,6 år med en enorm befolkningstilvækst. Efter fald i råstofpriserne i 10’erne går væksten tilbage, der sker en marginalisering og med stor jobløshed hos unge kommer der et stort pres på det politiske system og det afrikanske samfund. Der opstår en korruptionskultur og der er risiko for konflikter og kriser. De unge flytter til storbyerne, hvor de ikke finder job og lever i slum. De unge er således en stor risikofaktor og samtidig en forudsætning for vækst. Mange flygter til Europa for at finde lykken og sende penge hjem til familien.

Den bedste medicin for Afrika synes derfor at samarbejde med de afrikanske stater om jobskabelse lokalt og at styrke den ”menneskelige kapital”. Faren i øjeblikket er, at der fra nogle af de store supportlande ydes lån, der medfører en kæmpe gældsopbygning samt en fremmed militær og kulturel tilstedeværelse.

Leif

 

Foredrag den 18. oktober 2018 om ”Kunstig intelligens” af Sven Kolstrup

Sven fortalte vidende og levende om begrebet ”kunstig intelligens”. Udviklingen frem mod virkeliggørelsen af kunstig intelligens tog sine første spæde skridt omkring 1950, hvor Alan Touring – kendt som manden, der knækkede tyskernes Enigma-kode under 2. verdenskrig – arbejdede med begrebet. Udviklingen fortsatte, da man efterhånden havde udviklet større og kraftigere computere i 1997 med IBM’s ”Deep Blue” over udviklingen af robotteknologien til forskellige computere, der nu var i stand til at bearbejde mange data og selv lære af disse data (Watson og Alfago).

Nøglebegreberne i enhver form for kunstig intelligens er tilstedeværelsen af de rette algoritmer, en kolossal mængde data og en stor computerkraft.

De mange succesfulde internetvirksomheder som Facebook, Amazon, Microsoft, Alibaba m.v. bygger på de mange data, som deres egne brugere genererer, hvorved man er i stand til at danne sig et billede af den enkelte brugers personlighed, interesser, forbrugsmønstre etc., hvorved man kan målrette services specifikt til denne bruger.

Sven berettede endvidere om de udbredte fotogenkendelsessystemer, der efterhånden er i brug verdenen over. Han nævnte Kina som et skrækeksempel på, hvorledes man benyttede disse systemer til at ”opdrage” borgerne til at overholde færdselsregler ved at ”hænge” de pågældende ud på store skærme i det offentlige rum, ligesom man straffede/belønnede visse adfærdsmønstre med points, hvilket kunne få betydning, når man f.eks. ønskede sig en større bolig.

Der var efter Sven’s opfattelse ingen tvivl om, at de kinesiske internetfirmaer ville være de fremtidige vindere, da disse firmaer ikke er underlagt nogle former for begrænsninger i deres registrering af data, medens EU-landende er ved at sakke bagud på grund af de mange etiske overvejelser, som giver anledning til, at der kommer lovgivning på området. USA er fremragende til at udvikle systemerne, men hæmmes også af lovgivning, dog ikke i lige så stor udstrækning som EU-landene.

Sven omtalte de mange områder af samfundet, hvor teknologien om kunstig intelligens i større eller mindre omfang er ved at brede sig og kan løse problemer, som synes meget komplekse f.eks. klimaudfordringen, industrirobotter, nyhedsformidlingen, lægevidenskaben, militæret, kunstverdenen etc.

Sven sluttede sit foredrag af med at vise en graf, der viste udviklingen i computernes/systemernes formåen. Hidtil havde vi set en udvikling, der fordoblede computernes kapacitet og formåen hver 18. måned. Nu steg grafen imidlertid eksponentielt, hvorved berettigelsen af fysikeren Steve Hawkins advarsel om, at robotterne en dag vil udkonkurrere mennesket blev tydeliggjort.

Henning

 

Foredrag den 11. oktober 2018 om ”Grønland i gamle dage” af Peter Veltzé

Peter berettede levende om, hvorledes Grønland blev befolket omkring år 800 dels af eskimoer (inuitter) fra Canada og Sibirien og dels af Dorset-folket, der især kom til Østgrønland. Først efter år 900 kom nordboerne til, herunder Erik den Røde, der kaldte landet for Grønland for at lokke nordmænd og islændinge til landet. Det kom til sammenstød mellem eskimoer og nordboer. Hvalfangst og missionsvirksomhed var de næste emner, der kom under behandling. Her blev der bl.a. berettet om missionsvirksomhed fra Hans Egede side i starten af 1700-tallet og lidt senere også de tyske Herrnhuter (brødremenigheden der også kendes fra Christiansfeld syd for Kolding).

Farvernes anvendelse på hårbånd og kamikker viste om kvinderne var ugifte (hvide), gifte (røde) eller ugifte med børn (grønne). Nationaldragterne er fyldt med glasperle-besætninger øverst. Peter havde ud over Grønland også rejst i Sibirien og under sit ophold i byen Krasnoyarsk i det sydlige Sibirien, var det ved et museumsbesøg gået op for ham, at kajakker fandtes her, at græstørvshytter var blevet anvendt og også stiger, som shamaner bruger. Der er således ikke efter Peters mening tvivl om den kulturelle påvirkning herfra. Der bor stadig eskimoer i Sibirien. Ud over fortælling om Knud Rasmussen, om kajakkers indretning og anvendelse, blev der afspillet trommedans på medbragt grammofon. Alt i alt en meget personlig og engageret skildring af den grønlandske kultur.

Leif.

 

Hemingway Club Rudersdal 2

 

Foredrag den 4. okt. 2018 ”Om Havarthigaarden” ved Niels-Friis Hansen

Resumé: Niels leverede et interessant lokalhistorisk foredrag om ikke bare Havarthigaarden; men også om udviklingen af det tidlige Øverød (Øvres rydning) og Søllerød (Sølves rydning). Han berettede således om, hvorledes de seks gårde, der var placeret omkring bystævnet i Øverød, senere alle blev udflyttet til placering midt i markområderne. Havarthigaarden blev således udflyttet i 1819.

Oprindeligt havde en Peder Nielsen fået gården forærende af kongen i 1766 (i en ringe forfatning). Den senere udflyttede Havarthigaard købte Hans Nielsen i 1848, og hans kone Hanne igangsatte osteproduktion i kælderen og havde betalende elever boende i den sammenhæng. Hans Nielsen var ud over landmand også teglstensproducent (700.000 sten/år).

Havarthigaarden blev i 1973 solgt og gjort til en selvejende institution med følgende formålsparagraf: ”…bevarelse som kultur-, fritids- og borgerhus til gavn og glæde for befolkningen i alle aldre i Rudersdal kommune”.

Det nyder klub 2 altså godt af.

Et spændende foredrag af Niels, der er formand for bestyrelsen af den selvejende institution.

Leif

 

Kort resumé af startmøde den 27. sept. 2018 i Klub 2

Der var 22 deltagere i dette startmøde- Efter nogle IT-udfordringer blev mødet indledt med en velkomst og præsentation af dagsordenen for dagens møde samt af Klub 2’s midlertidige styregruppe, der består af Henning Toft, Steve Pickering, Per Topsøe-Jensen, Mikael Landt og Leif Vincentsen (der var mødeleder). Der blev givet en beskrivelse af aktiviteterne siden det indledende møde i styregruppen de. 23/8 og en gennemgang af den foreløbige plan for efterårets møder (ligger på hjemmesiden under kommende møder). Sædvanen tro blev der afsunget en fællessang (”Nu falmer skoven trindt om land”). Ebbe Taudorf fra Klub 1 præsenterede grundlaget for Hemingway Club’erne i Storkøbenhavn og i Rudersdal samt de aktiviteter, der typisk pågår i dette netværk for 60+ mænd. Efter en kort pause blev der gennemført en workshop i mindre grupper med det formål at lære hinanden lidt bedre at kende og indhente idéer til kommende foredragsemner. Gruppernes resultater, der blev præsenteret for hele forsamlingen, sammenstilles herefter af styregruppen med henblik på indhentning af prioriteringer fra alle nuværende interesserede medlemmer af klub 2.