Alle indlæg af Gentofte onsdag

Persondata Gentofte onsdag

Persondata.

Hemingway Club Gentofte onsdag behandler personoplysninger og har derfor vedtaget en privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.

Vi beder ved indmeldelse om følgende oplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, evt. telefonnummer, e-mail adresse og dine interesser. Vi kan også indhente oplysninger fra offentlig tilgængelige kilder, hvis der er fejl eller mangler i de indsendte oplysninger, der gør at vi ikke kan kontakte dig.

Oplysning om interesser bruger vi til hjælp til oprettelse af interessegrupper, der som regel vil finde sted på vores medlemsmøder.

For at medlemmerne kan kontakte hinanden, udgiver vi en medlemsliste, indeholdende navn, e-mail adresse og telefonnummer. Denne liste udleveres kun til medlemmerne og må ikke videregives.

De øvrige personoplysninger er kun tilgængelige for styregruppen og webmaster.

Lister på papir med navne fremlægges til hvert medlemsmøde for at føre statistik over fremmødet. Oplysning om den enkeltes fremmøde gemmes ikke.

Dine data opbevares og beskyttes i henhold til den europæiske dataforordning. Vi benytter både danske og udenlandske databehandlere til data og e-mail. Data opbevaret uden for EU er beskyttet efter EU-US Privacy Shield aftalen.

Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfylde vores formål, at informere vore medlemmer og holde kontakt med vore foredragsholdere og andre, der støtter os.

Vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige. Kontakt os, hvis du ønsker, at vi sletter dine data: info.gentofte@hemingwayclub.dk 

Den europæiske dataforordnings vigtigste formål er beskyttelsen af borgernes persondata, og udover, at det er et lovkrav, er det således også i vores interesse, at kunne dokumentere over for såvel borgere som Datatilsynet, at vi passer godt på de persondata, vi indsamler og modtager i Hemingway Club Gentofte onsdag.

Gentofte Onsdag – kommende møder

Byens Hus på Hellerupvej 24, stuen, 2900 Hellerup kl. 09:45-11:45.

Juni 2021

Vi afholder møder i Teatersalen mod fremvisning af “Coronapas” og tilmelding i juni måned fra 16. juni 2021.
Der vil ikke være adgang til Byens Hus i juli måned pga. ombygning.

Mail: info.gentofte@hemingwayclub.dk

Alle møder starter kl. 10:00

Hemingway Club c/o Frivilligcenter Gentofte, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup

 

Gentofte onsdag – afholdte møder

Her ser du de seneste møder og arrangementer og længere nede på siden finder du PDF filer med tidligere afholdte møder og arrangementer.

December 2020

02.12.2020 – ‘The Magic Bullit: Nuklearmedicin’
Lars Friberg, seniorforsker, tidl. ledende overlæge på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Han er også medlem af vores Hemingway Club.
Forskning inden for nuklearmedicinske metoder bl.a. til anvendelse ved kræftundersøgelser, hjerteundersøgelser og hjernesygdomme som demens og Parkinsons sygdom
Nuklearmedicin omfatter bl.a. PET-skanning og andre funktions- og billediagnostiske undersøgelser.

November 2020

25.11.2020 – Cafe møde
Vi diskuterer forskellige emner ved bordene, som hver har udpeget en ordstyrer. Der vil også være lejlighed for nye medlemmer til at præsentere sig.

18.11.2020 
Novgorod 1998-1999. Mit møde med Rusland og russiske familierJan Rubin fortalte om sin tid i Novgorod i Rusland. Han var i 1998-1999 udstationeret som konsulent i 1½ år og bosat i Velikij Novgorod i Rusland, hvor han arbejdede på et EU finansieret erhvervsudviklingsprojekt. Han gav sin personlige beretning om det Rusland, han mødte, fortalte om nogle af sine oplevelser, og om de familier, han lærte at kende.
Foredraget varer ca. 50 minutter plus tid til pause og spørgsmål.

11.11.2020
Kina – Riget i Midten
I 1949 udråbte Mao Zedong sit krigshærgede land som Folkerepublikken Kina, et klasseløst kommunistisk samfund. Ved Maos død i 1976 var Kina fortsat et forarmet land, hovedsageligt baseret på landbrug. I 1978 gennemførte Deng Xiaoping et frontalt opgør med fortiden, etablerede delvis markedsøkonomi og åbnede det dengang isolerede udviklingsland over for omverdenen. I 1990’erne tog udviklingen fart, og landet fik med tocifrede vækstrater løftet mere end en halv milliard kinesere ud af fattigdom. I dag er Kina et moderne, selvbevidst land, der styres som en kæmpekoncern af Xi Jinping – målet er at placere Kina som en stormagt, på linje med USA.

Civilingeniør Peter Snabe, medlem af Hemingway Club i Gentofte, besøgte Kina i 1978 på en delegationsrejse, ledet af Morten Lange, dengang rektor på KU. Han har også senere besøgt Kina, senest i 2019 på en studierejse med Udenrigspolitisk Selskab til Beijing og Shanghai. Med baggrund i besøgene beskrives udviklingen i perioden i ord og billeder, og der lægges op til en drøftelse om Kinas rolle i fremtiden.

Der var ikke møde pga. Corona restriktioner den 4.11.2020

Oktober 2020

21.10.2020
Det handlede om “Snublesten”.
Den lille historie om nazismen
Den 17. juni 2019 blev de første ”snublesten” lagt i København. Små guldbrosten med nogle få personoplysninger om et af nazismens ofre nedfældet i fortovet foran dennes sidste bopæl. “Sten mod glemsel”, kaldes de. På tysk ”Stolpersteine”.
Vi fik besøg af Allan Henriksen fra Hemingway mandag, der selv er involveret i dette arbejde i Berlin.

14.10.2020

07.10.2020
Moderne medier: Udfordringer og muligheder. 
Michael Christiansen er Cand jur. 1970. Justitsministeriet 1970-1988. Departementschef i forsvarsministeriet 1988-93. Teaterchef DKT 1993-2008. Formand DR 2008-2018. Formand Århus Universitet 2008-2016 og mange formandskaber i erhvervsliv, kulturinstitutioner og kommissioner. Stadig aktiv som formand. 

 

Afholdte møder og arrangementer i PDF format

1. kvartal 2020              3. kvartal 2020

4. kvartal 2019             3. kvartal 2019

1. kvartal 2019              2. kvartal 2019

4. kvartal – 2018           3. kvartal – 2018

1. kvartal – 2018           2. kvartal – 2018

4. kvartal – 2017           3. kvartal – 2017

1. kvartal – 2017           2. kvartal – 2017

4. kvartal – 2016           3. kvartal – 2016

2. kvartal – 2016           1. kvartal – 2016

4. kvartal – 2015           3. kvartal – 2015