Hillerød 2

Velkommen til et inspirerende netværk for mænd på 60+

Mødested: Hillerød MadMarked, Slangerupgade 6, 3400 Hillerød
Mødetidspunkt: tirsdage i lige uger kl. 09.30 – 12.00
Billede af mødestedet

Velkommen til et inspirerende netværk for mænd hos Hillerød 2.

Møder afholdes tirsdage i lige uger kl. 09.30-12.00

Første medlemsmøde blev afholdt onsdag 8. maj 2019

Kontakt: info.hilleroed2@hemingwayclub.dk

Kommende møder

Program for efteråret 2022


Tirsdag den 16. august 2022 kl. ca. 9.30 – ?

Udflugt: Byvandring i Carlsbergbyen med mulighed for efterfølgende frokost

Vi ser frem til en inspirerende Byvandring/Rundvisning i Carlsbergbyen med efterfølgende fælles frokost på Bjælkehuset

Programmet for dagen, hvor Transport og frokost sker for egen regning.

Man kan vælge at køre selv eller deltage i fælles transport med S-tog.

Afgang med S-tog fra Hillerød kl 9.33. Ankomst Hovedbanegården kl. 10.22.

Videre med C-linjen mod Frederikssund, ankomst Carlsbergbyen kl. 10.32
Byvandringen begynder ved mødested på Tapperitorvet ved den nye Carlsberg S-togstation kl 11.00.

Byvandring/rundvisning i Carlsbergbyen ca. 1 1/2time fra kl 11.00 til 12.30 pris 60 kr til tourguide

Frokost i Bjælkehuset. Vi bestiller seating på restauranten for dem, der melder sig til arrangementet

Retur Hillerød


Tirsdag den 23. august 2022 kl. 9.30 – 12.00

Nordisk Fjer I v/Anders Wejrup

Hvem har ikke hørt om det store kollaps af industrikoncernen Nordisk Fjer i 1991, der står som den største danske erhvervsskandale.

Vi har fået Anders Wejrup, der selv havde en karriere i Nordisk Fjer, til at fortælle. Vi får et indblik i, hvad der skete op til sammenbruddet i en af dansk erhvervslivs vækstlokomotiver, og de efterfølgende 12-års retslige efterspil.

Hvorfor gik det så galt, som det gjorde, og hvordan kunne den arbejdende bestyrelsesformand, igennem mere end 30 år lyve, svindle og bedrage uden at nogen råbte op? Hvad var det han kunne, og hvorfor lod alle sig i den grad føre bag lyset? Hvorfor var der ingen i virksomhedens ”Drømmebestyrelse”, der reagerede trods de mange røde advarselslamper igennem årene?


Tirsdag den 30. august 2022 kl. 9.30 – 12.00

Elbil?
VW_rugbr%C3%B8d_1900x1200.jpg?h=155cf02a&itok=6SXXzVjY
Overvejer du en elbil eller en bil med plugin-hybridteknik, der kører på både el og benzin eller diesel, eller skal det være ren hybrid. Så har du formentlig en lang række spørgsmål om alt fra opladning af bilen til rækkevidde og bilbudget.

Hvad er der sket, og hvor bevæger bilmarkedet sig hen.
Er der en lovgivning, der kan påvirke markedet.
Hvad kan vi spå om fremtiden.
Fordele og ulemper.
Lade markedet / lade typer / priser / økonomi.

Ja, der er mange spørgsmål.

Mød op, bliv informeret og mød Ilyas Dogru. En af eksperterne fra FDM. Forenede Danske Motorejere.
Stil de spørgsmål du sidder inde med, og bliv klædt på, så du kan træffe det rigtige valg for dig.

Udover at vi bliver klogere på el biler, bruger vi dagens møde, efter Ilyas, til at give tilbagemeldinger på den spørgeskemaundersøgelse, vi satte i søen primo juni måned.

Så alt i alt et møde, hvor du bliver klogere på elbiler, og mulighed for at påvirke vores fremtidige møder i Heminwayclub2 i Hillerød.


Tirsdag den 6. september 2022 kl. 9.30 – 12.00

Nyt sygehus i Hillerød

Vi glæder os til at få besøg fra Region Hovedstaden, der vil fortælle om det nye sygehus. Hvornår står det færdigt, hvor mange sengepladser får det, hvor kommer maden fra, kan vi parkere, og mange andre spørgsmål vil blive belyst.


Tirsdag den 13. september 2022 kl. 9.00 – ca. 16.

Udflugt: Panzermuseum East i Slagelse

Vi skal have en fantastisk spændende udflugtsdag i Slagelse

Panzer Museum East er et koldkrigspansermuseum med et indendørsareal på 4500 kvm. hvor østblokkens kampvogne, lastbiler, jeeps, motorcykler og andre pansrede køretøjer er sat i flotte udstillingsrammer med periodekorrekte uniformer, radiokommunikation, mineafsøgningsudstyr og meget mere. Måske kan vi se lidt russisk materielt lig det, der bruges i Ukraine.

Der er tillige nukleare missiler og en 100% tro kopi af atombomben Fat Man, den anden af de bomber, der afsluttede WW2 i Japan.

Der er pt. mere end 70 køretøjer, hvoraf mange er pansrede og på bælter/hjul, med dertil hørende udstyr og reservedele. Alle køretøjer er restaureret til perfektion, og står alle i køreklar stand i museet.

Udover køretøjerne har museet bl.a. et stort 100-personers BAC 1-11 fly, som er ombygget til en lille biograf. Det spændende cockpit er åbent, og børn og voksne kan lege piloter og kaptajner.

Program for Slagelseturen:
1. Afgang Hillerød Stadion senest kl. 9.00 i fælles bus
2. Ankomst Panzermuseet kl. 10.30
3. Kl. 10.30 – 12.45 rundvisning mv i hold på max 30
4. Kl. 12.45 – 13.45 På egen hånd
5. Kl. 14.00 bus tilbage til Hillerød Stadion
6. Kl. 15.30 – 16.00 ankomst Hillerød Stadion

Samlet pris 130 kr. for rundvisningen, egenbetaling for indkøb i cafeen.  Club2 yder tilskud til transporten
Maksimum antal deltagere 58.
Først til mølle-princip vil være gældende ved den endelige tilmelding for dagen


Tirsdag den 20. september 2022 kl. 9.30 – 12.00

Nordisk fjer II v/Anders Wejrup

Anders Wejrup fortsætter sin fantastiske fortælling fra tirsdag den 23. august.


Tirsdag den 4. oktober 2022 kl. 9.30 – 12.00

Bent Isager tidligere chef for Rejseholdet

Bent Isager er en meget vidende og resonerende personlighed med en imponerende karriere i og udenfor politiet.

Bent Isager vil fortælle om sit interessante liv.


Tirsdag den 18. oktober 2022 kl. 9.30 – 12.00

Efterforskningens udfordringer v/ Hans Petter Hougen retsmediciner eller Bent Nyholm Jensen kriminaltekniker

En spændende dag med efterforskningernes udfordringer.

(Afventer endelig bekræftelse)


Tirsdag den 1. november 2022 kl. 9.30 – 12.00

Ivan – og Putin ved, hvor du bor v/Tidligere efterretningsofficer Niels Jensen

De danske stræder – Øresund, Storebælt og Lillebælt – har gennem århundreder været et sikkerhedsproblem for Danmark – og ikke mindst nu under den igangværede konflikt i Østeuropa.

Den tidligere efterretningsofficer under den kolde krig, Niels Jensen, viser eksempler på den russiske kortlægning af Danmark under den kolde krig.

Niels Jensen vil bl.a. vise en udstilling af hemmelige russiske kort over lokalområder og fotografier, der tidligere har været kategoriseret ”Fortroligt hemmeligt”, ”Yderst hemmeligt” eller ”Top secret”. Materiale, der bl.a. stammer fra CIA.


Tirsdag den 15. november 2022 kl. 9.30 – 12.00

Demens v/ Læge Sverre Barfod

Vi har fået lægen Sverre Barfod til at fortælle om demens, en sygdom som mange møder og ofte lidt uforberedte

(Endelig beskrivelse af foredraget kommer senere)


Tirsdag den 29. november 2022 kl. 9.30 – 12.00

Oceanernes liv v/ Professor Katherine Richardson

Vi har tidligere haft Katherine Richardson til, på sin egen intense og inspirerende måde, at fortælle om bæredygtig udvikling for alle,

Denne gang skal Katherine Richardson, professoren i biologisk oceanografi på Københavns universitet fortælle om emnet, Havets krise er vores krise.

Livet startede i havet, og der er intet der tyder på, at havets natur har mindre værdi, eller mindre behov for beskyttelse, end naturen på landjorden. Alligevel er det de færreste, der skænker havets natur en tanke!  Havet opvarmes dog meget mere og meget hurtigere i forbindelse med klimaforandringer end landjorden og luften. Oplægget fokuserer på, hvordan klimaforandringer påvirker havet med særlig fokus på, hvordan de påvirker havets natur. Så mærkeligt som det må lyde, kan klimaforårsagede ændringer i havets natur eventuelt komme til at forstærke den globale opvarmning!


Tirsdag den 13. december 2022 kl. 9.30 – 12.00

 Fra luftkaptajn til søkaptajn v/Finn Sylvest Jensen

Som optakt til årets julefrokost har vi igen i år fået overtalt Finn Sylvest Jensen til at fortælle om sit eventyrlige liv som luftkaptajn og søkaptajn Finn Sylvest fortæller om en fattig, men god barndom i Hillerød og Hørsholm, om tiden som caddie i Rungsted Golfklub igennem 9 år. Jobbet som caddie førte også til, at Finn Sylvest blandt andet har haft fornøjelsen af at være caddie for Dronning Alexandrine og Prins Bertil fra Sverige. 18 år gammel bliver han pilot i flyvevåbnet og er her i 10 år, de sidste 5 som instruktør for nye piloter. Forlod flyvevåbnet til fordel for et job som pilot i den civile luftfart, som blev til ca. 32 år og heraf de 25 i Sterling Airways, ejet af Tjæreborgpræsten. Finn Sylvest Jensen sluttede sit flyverliv med 4 år i Taiwan som chefinstruktør i EVA AIR.

Sylvest er altid god for gode historier

Tirsdag den 13. december 2022 kl, 12.00 – ?

Julefrokost 2022

Afholdte møder

Gå på opdagelse og bliv inspireret af vores tidligere afholdte møder.