Allerød – kommende møder

 

30. marts 2023

Giblraltar – historik, bopæl og arbejdsplads

Foredrag af Jørgen Fogelstrøm

Foredraget handler om Gibraltars historie mm – og herunder
• Gibraltars vigtige rolle gennem tiderne i både krig og fred
• Halvøens rolle som brohoved mellem Afrika og Europa
• Forsikringskoncernen Balticas rolle som bygherre på Gibraltar med svindel og konkurser under byggeriet
• Dagligliv med smuglere, forskellige folkeslag samt religioner og sprog
• Et spændende og oplevelsesrigt ophold i et behageligt klima.

 

6. april 2023 Skærtorsdag

Ingen møde

 

13. april 2023

Min tid og mine oplevelser i lokalpolitik i Allerød

Foredrag ved  Olav B. Christensen

 

20. april 2023

Salpetermoseliget og de andre glemte moselig

Foredrag af Pernille Pantmann, postdoc fra Museum Nordsjælland

Udgravningerne i Salpetermosen under det nye supersygehus afslørede et moselig. Fundet af dette satte skub i et forskningsprojekt om de nordsjællandske moselig, der hidtil har spillet en ubetydelig rolle i den internationale moseligsforskning på trods af at der er mere end 50. Det er en stor fejl, som dog nu vil blive rettet op på. For spørgsmålene hober sig op. Er de alle samtidige, og er de alle udtryk for ofringer? Hvis de er ofre, hvad siger det om de samfund, der ofrede mennesker og om opfattelsen af menneskets værdi? Kan der være andre forklaringer på moseligene? Hvordan kan de nordsjællandske moselig gøre os klogere og har de i det hele taget noget at bidrage med til moseligsforskningen?

Moselig – Gadevang

Disse og mange andre overvejelser er væsentlige arkæologiske spørgsmål, der samtidig sætter vores eget moderne menneskesyn og etik i perspektiv. Museumsinspektør og postdoc. Pernille Pantmann vil med udgangspunkt i sit forskningsprojekt ”De Glemte” præsentere perspektiverne i sin forskning og måske endda besvare nogle af disse og andre spørgsmål.

27. april 2023

De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg

Niels Otto Larssen fra Club Hemingway Allerød har arrangeret omvisningen, hvor han tidligere har været omviser. Rundvisningen vil vare ca. 2 time.

Vi mødes ved indgang 3. til De Kongelige Repræsentationslokaler kl. 10.45 til registrering.

Turen arrangeres efter ”først til Mølle princippet”, da der kun er plads til højst 30 på rundvisningen. Ved overtegning vil vi forsøge at gentage turen den 27. april eller den 11. maj efter behov.

Club Hemingway Allerød har fået rabat på omvisningen og giver et tilskud til turen, derfor er prisen på rundvisningen kun 50 kr.

Rejseplan.
Du kan tage S-toget til Østerport og skifte til metroen linje M3 mod Kgs. Nytorv og køre til Gl Strand Station – rejsetid 40 min.
Herfra er der 200 m’s gåafstand til indgang 3 til De Kgl. Repræsentationslokaler.

Frokost.
Hvis du efter turen er interesseret i at spise frokost for egen regning på Kanal Cafeen, så send med det samme en mail til kenn@nielsen22.dk, så vil Kenn undersøge, om der er plads.
Gåafstanden fra De Kgl. Repræsentationslokaler til Kanal Cafeen er 500 m.
Niel Otto og Kenn har tidligere spist en dejlig frokost på cafeen!
Hvis du vil vide, hvad du kan spise, og hvad det koster, så læs mere på:
https://www.kanalcafeen.dk/smoerrebroed/
https://www.kanalcafeen.dk/anretninger/

 

 

 

 

 

Nyt medlem?

Hvis du ønsker at blive medlem af en Hemingway Club, så kan du kontakte den klub på mail, der ligger i din kommune.

Klubberne